Økolodge i Nordvietnam og øferie på Phu Quoc
Download katalog over rejsen

17 dage fra 24.355 kr.

Bestil tilbud
Skip to main content

Vietnam Økolodge i Nordvietnam og øferie på Phu Quoc

Individuel rejse 17 dage fra 24.355 kr.

4.7   (338 anmeldelser)
vietnam - sapa_rismark_04

Utrolige og autentiske oplevelser i det tidligere Indokina

Oplev fantastisk smukke Nordvietnam i en fredelig økolodge med fænomenal udsigt over den grønne Sapa-dal

Denne rejse er til dig, der ønsker en anderledes og spændende rejse, når du skal holde ferie i skønne Vietnam – et land, som er gudesmukt med mange utrolige scenerier i naturen.

Vietnam - vietnam_rismark_02
Topas Eco Lodge Restaurant 09

Derfor skal du vælge denne rejse:

  • Ophold på lækker økolodge i Sapa-dalen
  • Kombiner natur, storby og strandliv
  • Oplev storbyerne Ho Chi Minh City og Hanoi
  • Bo 6 nætter ved stranden på Phu Quoc
  • Få skræddersyet rejsen til dine behov
vietnam - phu quoc_strand_hf

En palette af vietnamesiske oplevelser

Dette rejseeventyr byder på en perfekt blanding af Vietnams storbypuls, naturskønne skatte og kulturelle højdepunkter

Du vil besøge nogle af Vietnams mest travle og pulserende storbyer, som aldrig sover, og hvor der altid er noget at lave og se på i alle tider af døgnet. Du ser også det interessante og fascinerende nordlige Vietnam, stikker fødderne i det varme sand på et flere dages ophold på en eksotisk paradisø i den sydlige del af Siambugten og slutter af i storbyen Ho Chi Minh Citys elektriske atmosfære. Undervejs får du et godt indblik i landets kultur og historie.

Du starter med at udforske Hanoi, som er Vietnams kulturelle hjerte, hvor du får tid til at besøge betydningsfulde steder som Ho Chi Minhs mausoleum, det franske guvernørpalæ og Hanois åndehul, den idylliske Hoan Kiem Lake med tilhørende park.

Derefter rejser du nordpå til mere landlig idyl i det grønne Sapa-område, hvor du blandt andet skal vandre i junglen, udforske lokale landsbyer og opleve Red Dao-folket, et af de mange små samfund med etniske minoriteter i Vietnam. Området er kendt for at være hjemsted for ni forskellige minoriteter, hvor af Hmong-folket i antal udgør lidt over halvdelen af dem alle. De forskellige minoriteter kan kendes på deres hovedbeklædning, hvis farve sender et signal om, hvilken minoritet, hovedbeklædningens ejer tilhører.

Sapa-området er rig på en grøn natur, der er spækket med overdådige risterrasser, vandfald og bjerge. I Sapa-dalen kommer du til at bo smukt, når du tjekker ind på den mageløse Topas Ecolodge, der som en perfekt naturskabt oase ligger på toppen af en bakke i tusinde meters højde og med en 360 grader betagende udsigt over den grønne Sapa-dal.

Fra Sapa-dalen fortsætter du rejsen til det sydlige Vietnam, hvor du har god tid til at slappe af på paradisøen Phu Quocs tropiske strande. Du slutter rejsen med to overnatninger på centralt beliggende hotel i storbyen Ho Chi Minh City – bedre kendt som Saigon – hvor der er god tid til at udforske det pulserende byliv her.

Rejsen er en helt igennem fantastisk måde at opleve en bred vifte af, hvad Vietnam har at tilbyde lige fra travle byer og historiske steder til storslået natur og landlige samfund.

Vietnam Nordvietnam Og Oeferie Paa Phu Quoc

Turen i overblik

By nætter Inkluderet Opgradering
Hanoi 2 nætter: Hanoi 2 Golden Silk Boutique Hotel Aira Boutique Hotel
Sapa 3 nætter: Sapa 3 Topas Ecolodge
Hanoi 1 nætter: Hanoi 1 Golden Silk Boutique Hotel Aira Boutique Hotel
Phu Quoc 6 nætter: Phu Quoc 6 Cassia Cottage + Chen Sea Resort & Spa
Ho Chi Minh City 2 nætter: Ho Chi Minh City 2 Sanouva Hotel Liberty Central Saigon Riverside La Siesta Premium Sai Gon

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

Her skal i bo

Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.

IMG 2184 Opgradering
Hanoi

Aira Boutique Hotel

Dette hotel ligger i hjertet af Hanoi på den frodige allé Tran Phu Street og tæt på Hanois gamle bydel. Her er shopping, god mad, en skøn atmosfære, og charmerende arkitektur.

Se hotel
Luxury Suite Terrace 1 Inkluderet i prisen
Hanoi

Golden Silk Boutique Hotel

Se hotel
Topas Eco Lodge Ext Pool 01 Inkluderet i prisen
Sapa

Topas Ecolodge

Se hotel
Aerial 2 Inkluderet i prisen
Phu Quoc

Cassia Cottage

+
Se hotel
vietnam - phu quoc_02 Opgradering
Phu Quoc

Chen Sea Resort & Spa

Se hotel
Sanouva Deluxe 1 Inkluderet i prisen
Ho Chi Minh City

Sanouva Hotel

Se hotel
Liberty Central Saigon Riverside Rooftop Pool Opgradering
Ho Chi Minh City

Liberty Central Saigon Riverside

Se hotel
Flycam 8 R2 Opgradering
Ho Chi Minh City

La Siesta Premium Sai Gon

Det moderne hotel, La Siesta Premium Sai Gon, ligger i hjertet af Ho Chi Minh City med kort gåafstand til byens højdepunkter og lokale oplevelser.

Se hotel

Vi inviterer til gratis foredrag

Kom til et spændende foredrag om rejser til Vietnam. Vi holder mange foredrag året rundt på vores kontor i København og to gange om året i Aarhus. Foredraget er gratis, men tilmelding nødvendig.

vietnam - phu quoc_gynge_01
Vietnam - mekong floden_baad_05

Alt lige fra de skønne hoteller til de søde lokale guider der sørgede for at alt klappede var med til at sørge for at vi havde en rigtig god ferie. Vi havde en fantastisk og spændende tur.

Annette Munch Christensen, Søborg
4.7   (1.253 anmeldelser)
Læs hvad tidligere gæster siger om Vietnam
vietnam - hanoi drone view

Dagsprogram

Dag 1

Afrejse fra Danmark

I forlader Danmark og har undervejs til Hanoi i Vietnam en mellemlanding. Derefter flyver i hele natten og lander næste dag.

Vietnam Nordvietnam Og Oeferie Paa Phu Quoc
vietnam - sapa_rismark_05 Vietnam - phu quoc_oehav_01

Dag 2

Ankomst til Hanoi

I Hanois lufthavn venter en lokal guide på at køre jer til jeres centralt beliggende hotel.

Resten af dagen er I på egen hånd, og I har sikkert lyst til at strække benene på en gåtur efter den lange rejse. Vi anbefaler jer at spadsere en tur i virvaret af scootere, cykeltaxaer, fodgængere, personbiler og lastbiler. Trafikken i byen er overvældende, og færdselsreglerne er, at der ingen regler er.

Hurtigt vil I dog opdage, at der er en vis orden i kaosset. Måske kommer I forbi nogle af byens berømte gadekøkkener, der giver jer lyst til at smage friske forårsruller, dampende nudelsuppe eller andre lækkerier.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Luxury Suite Terrace 1 Inkluderet i prisen
Hanoi

Golden Silk Boutique Hotel

IMG 2184 Opgradering
Hanoi

Aira Boutique Hotel

vietnam - hanoi scooter_01
vietnam - hanoi_ngoc soc_park_02 Vietnam - hanoi_blomsterpige_01

Hanoi er en travl by, hvor der er plads til markedsliv, moderne storbyliv og traditioner.

Dag 3

Hanoi, byens højdepunkter på egen hånd eller tilkøb udflugter

I har en dag til rådighed i Hanoi, og vi anbefaler jer at besøge Ho Chi Minhs mausoleum på Ba Dinh-pladsen, hvor den berømte kommunistiske leder kunne erklære Vietnam for uafhængig for første gang i landets historie.

Det skete den 2. september 1945 foran en halv million vietnamesere.

Statslederen døde i 1969, og på pladsen er opført et gigantisk mausoleum, og her ligger Ho Chi Minhs balsamerede legeme til skue for offentligheden. Det er enhver borgers pligt at besøge og ære den afdøde leder mindst én gang i deres liv, så hver dag strømmer folk til mausoleet, og udviser respekt til deres "Onkel Ho".

I Vietnam tiltaler man hinanden med familiære titler. Med alderen følger respekten, og derfor bliver Ho Chi Minh i folkemunde tituleret som "onkel", som er et udtryk for stor respekt og anerkendelse.

Bag mausoleet ligger det smukke franske guvernørpalæ, Ho Chi Minhs beskedne pælehus, samt den såkaldte ensøjlepagode, som er et af byens vartegn. Her vil I se et af landets velkendte ceremonier udspille sig: Vietnameserne kommer med frisk frugt til buddhastatuen, foretager pengeafbrænding, mens de holder røgelsespinde mellem hænderne, og beder for lykke og velstand i livet for dem selv og deres kære.

Hoan Kiem Lake er Hanois mest populære sø midt i centrum. Det tager en halv time at gå rundt om søen, men undervejs er det muligt at opleve den vietnamesiske dagligdag for åbent tæppe. Hanoianerne spiller badminton og andre spil, og der bliver dyrket aerobic, hvor en ghettoblasters skrattende lyd fylder området, mens familiens tre generationer hopper og danser med armene i vejret. Kærestepar sidder arm i arm på bænke eller på deres scootere - dog kysser de aldrig offentligt, da det ikke er velset!

Hanoi er inddelt i små fine kvarterer, det mest interessante er det gamle kvarter, bedre kendt som de 36 gader, som hver især har navn efter et bestemt håndværk. De magelige kan vælge at blive kørt rundt i en af de populære cykeltaxaer med rødt veloursæde, skinnede skærme og en smilende tandløs chauffør, der på sit begrænsede engelske peger i øst og vest og forklarer jer om bydelen.

Man fascineres igen og igen af den kaotiske trafik i byen, hvor det er størrelsen af transportmidlet, der afgør, hvem der har forkørselsret.

Ved flere lejligheder vil I helt sikkert sætte jer på en cafe eller et gadekøkken og observere den finurlige trafik, hvor tusindvis af scootere snor sig ud og ind mellem mennesker, biler, lastbiler og cykeltaxaer. Reglen er, at der ingen regler er, men alligevel opdager man hurtigt, at der er en form for orden i kaosset!

I kan opleve byen på egen hånd eller få en engelsktalende guide til at servere det hele for jer.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Luxury Suite Terrace 1 Inkluderet i prisen
Hanoi

Golden Silk Boutique Hotel

IMG 2184 Opgradering
Hanoi

Aira Boutique Hotel

Vietnam - hanoi_ho chi minh_mausoleum_06
vietnam - hanoi_befolkning_kvinde_gadesaelger_07 vietnam - hanoi_ngoc soc_soeen_03

Hanoi er en omfattende størrelse. Vi anbefaler jer at opleve byen på en guidet tur.

vietnam - pu luong_rismark_01

Dag 4

Hanoi - Sapa-dalen, tjek-in på Topas Ecolodge, besøg i landsby hos Red Dao-folket

I skal lidt tidligt op i dag for efter morgenmaden henter vores repræsentant jer ved jeres hotel i Hanoi mellem kl. 6.30 og 7.00.

Herefter begiver I jer ud på en 5 timers køretur, som kan virke som lang tid, men på vejen er der masser af se på, når naturen skifter efterhånden, som I kommer op i højderne langt uden for alfarvej.

(Bemærk at der kun kan medbringes 1 mindre taske/kabinekuffert pr. person til Topas Ecolodge. Større kuffert opbevares på hotel i Hanoi)

I ankommer til den smukke Topas Ecolodge, der ligger i Sapa-dalen på en tusinde meter høj bakketop med en fremragende 360 grader panoramaudsigt ud over dalen. Her tjekker I ind i jeres egen bungalow og har lidt tid til at nyde de smukke, fredelige og betagende udsigter over de omkringliggende bjerge og dale fra jeres private altan.

Topas Ecolodge er et fascinerende sted, som det nok er værd at sætte lidt flere ord på: Stedet er først og fremmest baseret på bæredygtige og miljøvenlige principper, som stedet også drives ud fra for at beskytte lokalsamfundet og det storslåede bjerglandskab. Lodgen nyder godt af en usædvanlig og helt suveræn beliggenhed, hvor udsigten er second-to-none

Der er et utal af unikke trekking- og mountainbike-ruter lige uden for døren. Hertil kommer stilheden og den friske luft, som giver jer de ideelle betingelser for kvalitetstid og afslapning.

Om eftermiddagen er der planlagt en guidet vandretur, hvor I lærer det nærmeste landskab lidt bedre at kende. Sværhedsgraden på turen er let, og den tager omkring 2,5 timer, så den er absolut en mulighed for alle. I starter med at vandre ad en stille vej med en fantastisk udsigt over Sapa-dalens irgrønne rismarker nedenfor. Herefter går det lidt opad, når I går imod landsbyen Lech. Her besøger I et lokalt træhus og møder de venlige værter fra det oprindelige folk Red Dao, som er en minoritet. Her får I et indblik i deres livsstil i landsbyen.

Red Dao-kvinderne her følger deres egne gamle skikke og har traditionelt barberet hår og øjenbryn af. Derudover bærer de nogle af Vietnams etniske gruppers mest farverige og forskelligartede dragter. 

På vej tilbage til Topas Ecolodge vandrer I ad små stier gennem rismarker og krydser en hængebro, hvor der er mulighed for at tage nogle fantastiske billeder af det naturskønne landskab. Her forklarer jeres guide jer, hvordan de lokale bønders dyrkning af risen er foregået igennem århundreder. Ikke meget har ændret sig, og det er et interessant indblik i århundreders traditioner.

Tilbage på Topas Ecolodge er der tid til at nyde omgivelserne, lytte til naturens lyde og bare hengive jer til stillheden herude, som er en helt anden verden, end den I lagde bag jer i Hanoi tidligere på dagen.

Om aftenen spiser I aftensmad i lodgens restaurant (ikke inkluderet).

  • Morgenmad

Her skal i bo

Topas Eco Lodge Ext Pool 01 Inkluderet i prisen
Sapa

Topas Ecolodge

vietnam - sapa_befolkning_kvinde_04
vietnam - sapa_rismark_04 vietnam - sapa_befolkning_boern_02

En kvinde fra Sapa i sin farverige dragt. Sapa i den nordlige del af Vietnam er et på alle måder smukt, charmende og interessant bekendtskab. I bor smukt på toppen af en bakke på Topas Ecolodge.

Dag 5

Sapa-dalen, vandring i junglen, besøg i et par Red Dao-landsbyer her

I spiser morgenmad, og ved halv ni tiden begiver I jer ud på en vandretur i junglen for at udforske den smukke natur, der omgiver lodgen

Sværhedsgrad på dagens vandrerute: Moderat. Tid på ruten: 3 - 3,5 timer

I starter med at køre længere ind i Hoang Lien National Park til startpunktet for dagens vandretur, der ligger nær landsbyen Sin Chai. I falder ind på vandreruten her, og kan nu nyde, at I for alvor vandrer ad stier, der målt i afstand ligger fjernt fra alfarvej - og mentalt kan I dårligt komme længere væk fra den daglige trummerum derhjemme.

Her er ikke andet end smukke udsigter over høje bjerge, vandfald og dybe dale krydret med junglens lydtapet fra de mange fugle og andre dyr, som lever her. I er i gode hænder hos guiden, og har således intet at være nervøse for, hvis I fra naturens side er lidt nervøse for ukendte dyr, kryb og insekter. På jeres vandring støder I højst sandsynligt også på lokale, der vandrer barfodet afsted – og ofte er belæsset med varer af en eller anden art, som skal handles et sted. 

Efter et stykke tids vandring ankommer I til Red Dao-landsbyen Nam Nhiu, hvor I møder landsbyboerne, besøger deres huse og hører mere om, hvordan landsbylivet leves her. Når I senere forlader landsbyen drejer I ind på en lille sti med en vidunderlig udsigt over rismarker og bambushytter, som de lokale bønder bruger som overnatningssteder, når de høster.

I vandrer gennem rismarkerne og passerer en flod, og efter et stykke tid, når I frem til landsbyen Nam Cang, som ligger i det fjerneste område af Sapa-dalen.

Her spiser I frokost på en lokal restaurant.

Udover de farverige dragter er Red Dao-folket også kendt for deres særlige urtebade, lokal medicin, sølvsmykker og smukke håndlavede broderier, hvilket I kommer til at se eksempler på, når I bliver vist rundt i Nam Cang.

Efter besøget her kører I tilbage til Topas Ecolodge, hvor der er mulighed for evt. at booke et traditionelt Red Dao-urtebad i lodgens spa (for egen regning).

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Topas Eco Lodge Ext Pool 01 Inkluderet i prisen
Sapa

Topas Ecolodge

Topas Eco Lodge Ext 07

Den unikke Topas Ecolodge ligger på toppen af en høj bakke tæt på en lokal landsby.

Dag 6

Sapa-dalen, dagen er på egen hånd

I dag har I tid på egen hånd og kan derfor bruge dagen helt, som I har lyst til efter morgenmaden.

I kan f.eks låne nogle af lodgens gode mountainbikes og cykle en tur eller vælge at gå endnu en smuk tur i området. I kan også tage lodgens bus til Sapa by eller tage på en halvdagsudflugt til Indokinas højeste top, Mount Fansipan, der troner 3.143 meter over havets overflade. Bare rolig – I skal ikke gå derop, men kan tage en svævebane med en fænomenal panoramaudsigt hele vejen op.

I kan også blot slappe af i jeres bungalow eller nyde Topas Ecolodges hyggelige fællesområder. Snup en svømmetur i lodgens saltvandspool eller prøv eventuelt en massage i spaen. Der er mange muligheder.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Topas Eco Lodge Ext Pool 01 Inkluderet i prisen
Sapa

Topas Ecolodge

Katja Kelstrup Hansen - rejsekonsulent

Katja Kelstrup Hansen

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

vietnam - sapa_befolkning_boern_03 Vietnam - sapa_befolkning_landskab_01

Dag 7

Sapa-dalen – Hanoi, formiddagen på egen hånd i Sapa

Morgenen og formiddagen er fri til egen disposition på Topas Ecolodge, hvor I kan slappe af.

Jeres transport retur til Hanoi afgår kl 14.30 fra Topas Ecolodge og tager cirka fem timer. Efter ankomst til jeres hotel i Hanoi er aftenen til fri disposition.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Luxury Suite Terrace 1 Inkluderet i prisen
Hanoi

Golden Silk Boutique Hotel

IMG 2184 Opgradering
Hanoi

Aira Boutique Hotel

vietnam - sapa_fansipan_kabelbane_01
Topas Riverside Lodge Udefra 04 Topas Eco Lodge Ext 03

Kabelbanen til Indokinas højeste top, Mount Fansipan. Det er også i dag at I tager afsked med Sapa-dalen og Topas Ecolodge.

vietnam - phu quoc_02

Dag 8

Hanoi - Phu Quoc i Siambugten med fly

I spiser morgenmad på jeres hotel, hvorefter I bliver transporteret til lufthavnen af en af vores chauffører, hvorfra I flyver til Vietnams vel nok flotteste og mest kendte tropeø, Phu Quoc, i Siambugten.

Når I ankommer til øen, bliver I hentet i lufthavnen og kørt til jeres strandhotel hvor nogle afslappende dage med sol, varme og svajende palmer venter forude.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Aerial 2 Inkluderet i prisen
Phu Quoc

Cassia Cottage

+
vietnam - phu quoc_02 Opgradering
Phu Quoc

Chen Sea Resort & Spa

Vi havde en fantastisk og uforglemmelig ferie. Store oplevelser, afslapning. Vi oplevede virkelig Vietnam på rundrejsen.

Dorte, Tarm
4.7   (1.253 anmeldelser)
Læs hvad tidligere gæster siger om Vietnam

Dag 9-13

Phu Quoc, badeferie, mulighed for tilkøb af udflugter

Phu Quoc har måske Vietnams bedste strande.

Populariteten er langsomt men sikkert stigende, men et begrænset udvalg af hoteller af en vis standard betyder, at øen fortsat har bevaret sit jomfruelige islæt.

Udover øens hovedattraktion, som er de lange slentretur på enestående hvide sandstrande med svajende kokospalmer, tilbyder øen også vandsportsaktiviteter som snorkling, dykning og havkajak. De store naturoplevelser findes i Phu Quocs 37.000 hektar store naturreservat – det vil sige lidt mere end det halve af Bornholm. Her trives farverige fuglearter, skræppende makakaber og flyvende egern, som alle har indtaget trækronerne.

Øens hovedhavn er også et besøg værd, især markedet med de gamle fiskekoner, som hurtigt og effektivt får hugget de friske fisk i spisevenlige stykker, mens penge og fisk skifter hænder.

Syd for Phu Quoc ligger An Thoi-øerne, som inviterer til dykning og snorkling på farverige koraller.

Der er masser af ture hertil, som kan bestilles på hotellet.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Aerial 2 Inkluderet i prisen
Phu Quoc

Cassia Cottage

+
vietnam - phu quoc_02 Opgradering
Phu Quoc

Chen Sea Resort & Spa

Vietnam - phu quoc_strand_03
vietnam - phu quoc_vandfald_01 vietnam - mong tay island_phu quoc_01

Phu Quoc er Vietnams bedste bud på et paradis.

Dag 14

Phu Quoc – Ho Chi Minh City med fly

Formiddagen er til fri disposition, så snup en sidste dukkert i det azurblå hav, inden flyveturen tilbage til Vietnams største by, Ho Chi Minh City.

Byen hed tidligere Saigon, men efter Vietnamkrigens afslutning i 1975 og Saigons fald, blev byen omdøbt til Ho Chi Minh for at ære den afdøde frihedskæmper. Officielt har byen 7 millioner indbyggere, uofficielt 10 millioner, hvilket betyder millioner af scootere i Ho Chi Minhs gader. Alligevel flyder trafikken organiseret og kunne være et studie i god trafikkultur for danske trafikanter.

Det tropiske klima garanterer behagelige 30 grader året rundt, hvor en ægte international storbystemning kombineres med et skønt udendørs liv.

De grønne parker og området langs floden er byens åndehuller, hvor alle tager en pause fra storbyræset.

Det er kontrasternes by med brede boulevarder, gadesælgere, menneskemylder og gadekøkkener, side om side med internationale restauranter, eksklusive mærkevarer og store shoppingcentre i skyskrabere af stål og glas.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Sanouva Deluxe 1 Inkluderet i prisen
Ho Chi Minh City

Sanouva Hotel

Liberty Central Saigon Riverside Rooftop Pool Opgradering
Ho Chi Minh City

Liberty Central Saigon Riverside

Flycam 8 R2 Opgradering
Ho Chi Minh City

La Siesta Premium Sai Gon

Vietnam - ho chi minh_trafik_knallert_03
Vietnam - ho chi minh_city hall_07 Vietnam - ho chi minh_blomstermarked_01

Fra Phu Quoc går turen til storbyen Ho Chi Minh City, hvor der er lige så meget at se som i Hanoi. Sæt jer på en café og betragt den vanvittige trafik.

Dag 15

Ho Chi Minh City, på egen hånd eller tilkøb udflugt

I har tid til at se nærmere på byens mange historiske bygninger og seværdigheder – evt. sammen med en engelsktalende guide.

Måske vælger I at besøge de nærliggende berømte Cu Chi-tunneller, hvor Vietcong-soldaterne kæmpede deres guerillakrig mod amerikanerne – og vandt!

  • Morgenmad

Her skal i bo

Sanouva Deluxe 1 Inkluderet i prisen
Ho Chi Minh City

Sanouva Hotel

Liberty Central Saigon Riverside Rooftop Pool Opgradering
Ho Chi Minh City

Liberty Central Saigon Riverside

Flycam 8 R2 Opgradering
Ho Chi Minh City

La Siesta Premium Sai Gon

vietnam - ho chi minh city_hondu temple_01
vietnam - ho chi minh city_gadekoekken_02 Vietnamesisk rejseguide i en cu chi tunnel

Dag 16

Ho Chi Minh City og hjemrejse

En sidste formiddag i byen, hvor I kan gøre lidt indkøb, inden I bliver hentet på hotellet og bragt til lufthavnen i Ho Chi Minh City, hvor flyet står parat med retning mod Europa. Ankomst til Københavns Lufthavn næste morgen.

  • Morgenmad

Dag 17

Ankomst til Danmark

I ankommer til Danmark efter en fredelig flyvetur og kan se tilbage på en oplevelsesrig ferie i skønne Vietnam.

Skal vi hjælpe dig med din drømmerejse?

Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.

Line Milland Aminsam - rejsekonsulent

Line Milland Aminsam

Ring på 4526 0000 eller skriv til os.

Det siger vores gæster ...

Andre spændende rejser

NYHED! vietnam - ninh binh_flod_01

Vidunderlige Vietnam Vietnam Individuel rejse

Nordvietnams suveræne natur kombineret med storbyoplevelser i Hanoi og Ho Chi Minh City og Phu Quocs skønne strande.

Hanoi (2 nætter) Ninh Binh (2) Pu Luong (1) Mai Chau (2) Phu Quoc (5) Ho Chi Minh City (2)
vietnam - mong tay island_phu quoc_01

Kultur, delta og strandliv på Phu Quoc Vietnam Individuel rejse

Livlige Ho Chi Minh City, landlig idyl i Mekongdeltaet og barfodsluksus på Phu Quoc. En kontrastfyldt trio.

Ho Chi Minh City (2 nætter) Vinh Lonh, Mekongdeltaet (1) Can Tho, Mekongdeltaet (1) Phu Quoc (6) Ho Chi Minh City (1)
Vietnam - hanoi_befolkning_kvinde_kurv_02

Essensen af Vietnam Vietnam Individuel rejse

Vietnams must-sees! Oplev Halongbugten, historien og charmerende Hoi An. Gode hoteller - mange udflugtsmuligheder. 

Hanoi (3 nætter) Halongbugten (1) Nattog Hanoi-Hué (1) Hué (2) Hoi An (4) Ho Chi Minh City (3)
Vietnam - phu quoc_strand_02

Pragtfulde Vietnam Vietnam Individuel rejse

Oplev en perlerække af Vietnams højdepunkter og slut af med badeferie på Phu Quoc. Inkl. udflugter i Mekongdeltaet. 

Hanoi (2 nætter) Halongbugten (1) Hoi An (3) Vinh Long, Mekongdeltaet (2) Phu Quoc (4) Ho Chi Minh City (2)
Vietnam - ha giang_kvinde_boern_01

På eventyr i Vietnams højland Vietnam Individuel rejse

Oplev Vietnam i by og land, mød minoriteterne i højlandet, bo på eco-lodge, oplev Hanoi og sejl i Halongbugten. 

Hanoi (2 nætter) Halongbugten (1) Hanoi (1) Mai Chau (2) Pu Luong (1) Nattog til Hoi An (1) Hoi An (6)
Vietnam - dien bien phu_rismark_farmer_01

Vietnams 7 vidundere Vietnam Individuel rejse

Oplev Vietnam fra nord til syd med en række højdepunkter på vejen. Landlig idyl, storslået natur og storby.

Hanoi (2 nætter) Halongbugten (1) Ninh Binh (2) Nattog fra Ninh Binh til Hué (1) Hué (2) Hoi An (4) Ho Chi Minh City (2)

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)