Interesseret i
denne rejse?


Peter Nielsen

Vietnam - Fra nord til syd
Rundrejse med dansk rejseleder – 17 dage / 14 nætter: |
fra kr. 19.900 |
Hanoi - Halongbugten - Hué - Danang - Hoi Án - Nha Trang - Ho Chi Minh
Vietnam er et af Sydøstasiens nyeste turistmål og er et fascinerende, smukt og turistmæssigt relativt uberørt land. Over tre årtier er gået siden Nord- og Sydvietnam blev forenet, og på den tid har landet og folket gjort et bemærkelsesværdigt arbejde med at hele sine sår. De grusomme år under Vietnamkrigen er om ikke glemt, så trængt i baggrunden af en ny generation, der ikke oplevede krigen. Asiaternes pragmatiske indstilling gør desuden, at de ønsker at se fremad for overlevelsens og familiens skyld.
De fleste besøgende overvældes af landets skønhed og den venlighed og nysgerrighed, de altid smilende vietnamesere udviser. Vietnams øer og strande er blandt de fineste i Sydøstasien. Naturen er rig på eksotiske planter og rummer et spændende dyreliv med bl.a. tigre og vilde elefanter. Det vietnamesiske køkken er noget af det mest delikate og sofistikerede, man finder. Vietnam er i dag et særdeles smukt og fredfyldt rejsemål.
Rejserne gennemføres altid i små grupper med minimum 10 og maksimum 22 deltagere.
Ruten og højdepunkterne
| RUTEN | OG | HØJDEPUNKTER | ||
| Dag 1 | - | København - Bangkok/Singapore | Behagelig flyvetur med enten Thai Airways eller Singapore Airlines | |
| Dag 2 | - | Bangkok/Singapore - Hanoi | Orientering og udflugt til fods i Hanoi • kursus i at krydse gaden i byens livlige trafik | |
| Dag 3 | - | Hanoi | Rundt i smukke og autentiske Hanoi • Ho Chi Minhs mausoleum • Søjlepagoden • Litteraturens tempel • skøn rickshawtur i den gamle bydel • sjovt vanddukketeater | |
| Dag 4 | - | Hanoi - Halongbugten | Med bus til Halong • derfra den smukkeste sejltur til Cat Ba-øen, hvor der overnattes • besøg i nationalpark og Quan Y-hulerne | |
| Dag 5 | - | Halongbugten - Hanoi | Endnu en smuk sejlands i bugten, som er på UNESCOs verdensarvsliste • frokost med alt godt fra havet • tilbage til Hanoi med stop i keramiklandsby | |
| Dag 6 | - | Hanoi - Hué | Fly til Hué • udflugt til Citadellet • den forbudte lilla by | |
| Dag 7 | - | Hué | Skøn sejltur på Parfumefloden til Minh Mangs smukke gravsted • Thien Mu pagoden, buddhistisk kloster spækket med vietnamesisk historie | |
| Dag 8 | - | Hué - Danang - Hoi An | Med bus til Danang og verdens største samling af chamkultur • afslappet udflugt til fods i gamle, smukke Hoi An • den postkort-berømte overdækkede japanske bro | |
| Dag 9 | - | Hoi An | Fridag med mulighed for strandtur • måske en tur til silkeskrædderen | |
| Dag 10 | - | Hoi An | Spændende udflugt ind i landet til den hellige chamby Myson | |
| Dag 11 | - | Hoi An - Nha Trang | Smuk togtur på vietnamesisk 1. klasse i liggevogn til ferieparadiset Nha Trang | |
| Dag 12 | - | Nha Trang | Sejltur og afslapning i Nha Trang-bugten med mulighed for snorkling • frokost på en af øerne | |
| Dag 13 | - | Nha Trang - Ho Chi Minh City | Udflugt til de smukt beliggende Po Nagar-templer fra chamtiden • fly til Ho Chi Minh City • udflugt til genforeningspladsen og det gribende museum for krigsforbrydelser | |
| Dag 14 | - | Ho Chi Minh City | Udflugt til de berømte Cu Chi tunneller, hvorfra Vietcong-soldaterne bekæmpede amerikanerne • prøv evt en tur ned i de snævre underjordiske gange • besøg i Saigons kinesiske bydel | |
| Dag 15 | - | Mekongdeltaet | Besøg i Vietnams spisekammer ved Mekongdeltaet • sejltur på floden og besøg i Ben Tre, som kun få turister finder | |
| Dag 16 | - | Ho Chi Minh City - Bangkok eller Singapore | Formiddagen fri til at gøre indkøb i Saigon • fly til Bangkok eller Singapore over frokost | |
| Dag 17 | - | Bangkok/Singapore - København | Afgang fra Bangkok eller Singapore lige over midnat • ankomst i København tidligt om morgenen | |
| Dag 16-20 |
- | Phan Tiet | Mulighed for forlængelse i Phan Tiet. Læs programmet her |

