Stjernegaard Rejser

Ring til os på 45 26 00 00
Vietnam

Interesseret i
en rejse til Vietnam?


Tinne Dejgaard Madsen

tm@stjernegaard.dk

Hjemme hos en familie

Smil gennem tårer

På en rejse til Vietnam mødes man som vestlig turist hele tiden af kridhvide smil, som virker forbavsende, når man tænker på, hvad landets befolkning har været udsat for af især den franske kolonimagt og senest de grusomme amerikanske bombardementer under Vietnamkrigen fortæller Politikens nu pensionerede rejsende reporter gennem næsten 40 år, John Njor.

Sundhedsvæsenet rigeligt at se til, idet der fortsat er hundrede tusinder af mennesker, der lider alvorligt af efterveerne fra den amerikanske Operation Orange, hvor de tæppebombede Vietnam med kemikalier.

 


Heroiske kvinder

Alligevel smil alle vegne, fortsætter han. Selv hos den 94-årige Nguyen Thi Trung, der inviterede mig ind, da jeg gerne ville se et typisk vietnamesisk hus med to værelser, hvor det ene er til beboelse for husenes normalt mange familiemedlemmer, mens det andet er helliget forfædrenes ånder.

Her i ”åndernes værelse” var et traditionelt alter med de afdødes fotografier. Mellem dem hendes mand og fem sønner, der alle blev dræbt under forskellige aktioner under krigen mod amerikanerne.

Derfor fik hun, ligesom de andre ”heroiske kvinder” med samme skæbner (nogle mistede op til 9 sønner), også en månedlig pension svarende til 100 kr fra staten, samt gaver på befrielsesdagen, mors dag og lignende mærkedage. Hendes hus, og jorden omkring det, hvor der dyrkes grøntsager, er også en statsgave. På væggene i værelset med husaltret ses tapperhedsmedaljerne og diplomerne, som blev den fattige belønning til de dræbte. Samt et billede af datteren, den 60-årige Vo Thi Xuan, som stadig bor hos moderen.
 


En have med en høstak til en ko, nogle æbletræer, avocadoer, peanuts og cashew nødder, samt grøntsager er typiske vækster omkring disse huse. Lidt kartofler, hvor stænglerne bruges til at opfodre en gris med. Når den er stor, sælges den, og pengene investeres i en guldring, der graves ned i en krukke på et hemmeligt sted i haven, så der er faste værdier til et oldebarns bryllup eller lignende en gang i fremtiden, forklarede hun med et tandløst smil.