Kontrastfyldte Kaukasus

Beliggende i Kaukasus, er Aserbajdsjan en fremragende rejsedestination for den nysgerrige rejsende.

I Aserbajdsjans hovedstad, Baku, går du fra de snævre gyder i den UNESCO-fredede gamle bydel, Icherisheher, til futuristiske ikoner som Zaha Hadids bølgende Heydar Aliyev Center. De lysende Flame Towers stikker op som moderne fyrtårne over Det Kaspiske Hav og peger samtidig tilbage mod landets lange forhold til ild – både som naturfænomen og national kulturarv.

Icherisheher gemmer blandt andet på Jomfrutårnet og Shirvanshahernes palads, der levendegør historien om handelsruter, gamle riger og byens rolle som vigtigt og til tider omstridt knudepunkt.

Væk fra den livlige hovedstad får naturen lov til at folde sig ud på overraskende vis: I Gobustan-området syd for byen møder du forhistoriske helleristninger og små, boblende kratere fra muddervulkaner, der får landskabet til at ligne noget fra en fjern planet. Lidt nord for byen står flammerne evigt ved Yanardag – ild drevet af naturgas i undergrunden. På Absheron-halvøen tager Ateshgah-ildtemplet imod med en stille, asketisk stemning, hvortil ildtilbedere har valfartet i århundreder.

I den nordvestlige del af landet skifter farvepaletten. Omkring Sheki, der var en vigtig by på Silkevejen, bliver det grønnere og mere frodigt. Byen er kendt for silkeproduktion og for Sheki Khans palads — en farverig 1700-tals juvel med fint træværk og shabaka-vinduer i blyindfattede glasstykker. Det er netop denne vekslen mellem ørken, steppe og skovklædte bakker, der kendetegner naturen i Aserbajdsjan.

Sammenlignet med Georgien og Armenien er Aserbajdsjan tydeligt præget af persisk kultur i sprog, musik og køkken. 

Her er aromatiske urter og safran i spil; de tynde, fyldte pandekager qutab og risretten plov lander på bordet i generøse portioner. Resultatet er et land, der både holder fast i sine østlige rødder og omfavner en europæisk urbanitet.

Armenien er et land fuld af fortællinger.

Armeniens nationale fortælling er præget af rollen som en tidlig kristen nation, hvis kulturarv er mejslet i sten, sange og regionens bjerge. Mange af landets klostre ligger dramatisk smukt, ofte med udsigter, der næsten stjæler opmærksomheden fra selve arkitekturen.

Bjerget Ararat – det sneklædte nationalsymbol med to toppe – ligger ganske vist i Tyrkiet, men er synligt fra hovedstaden Jerevan og en klippefast konstant i armeniernes selvforståelse. Det er både et bibelsk motiv og et fikspunkt på horisonten, der vækker både stolthed og længsel. I Jerevan mærker du spændvidden i armensk kultur: caféer, skulpturparker og et aktivt galleri- og musikliv side om side med mindesmærket og museet for folkedrabet, der på én gang sørger over tragedien og insisterer på kulturens overlevelse.

Landskabet i Armenien fremstår ofte mere råt og rødt end hos nabolandene – basaltformationer, tørre plateauer, dybe kløfter. Kulturen føles også mere homogen. Det betyder ikke, at nuancerne mangler: ved Sevansøen spiller lyset i klare, turkise toner, mens dybe skovklædte bjergsider folder sig blidt omkring bjergbyen Dilijan, der er fyldt med træhuse og håndværkstraditioner. Undervejs møder du minoriteter som molokanerne – en russisk-ortodoks befolkningsgruppe, der serverer eftermiddagste fra samovar, mens de åbenhjertigt fortæller om deres hverdag og særegne traditioner.

Køkkenet afrunder billedet: grillede spyd, friske krydderurter, granatæblekerner, lavash-brød brudt ved bordet og vintraditioner baseret på Areni-druen. Der er slægtskab med nabolandene, men armenierne sætter deres eget aftryk i smag, håndværk og i både det naturlige landskab samt de menneskeskabte korssten (khachkars).

Arkitekturen og befolkningen i Armenien bærer spor af en modstandsdygtig kultur, der har overlevet omskiftelige tider uden at miste fodfæstet.

Her oplever du ikke bare seværdigheder, men en stærk national identitet, der træder frem i mødet mellem dagligdag og historie.