peru - machu picchu_42

Rejser til Sydamerika

Et overflødighedshorn af oplevelser

4,6 (93 Anmeldelser)

Oplev Sydamerika med Stjernegaard

Sydamerika – en lektion i livsglæde

Sydamerika er Darwins Galapagos og Evita Perons Buenos Aires. Det er Machu Picchu, Amazonas, Iguazu-vandfaldet og Patagoniens vildmark – men det er også kaffebønder, gauchos og indianerstammer. I Sydamerika mærkes historiens vingesus som en tornado af kolonitid og en lang liste af ældgamle indianerkulturer, mens nutidens kultur kommer til udtryk gennem tango, salsa, samba og en grad af livsglæde, du skal lede længe efter andre steder i verden.  

Tag med Stjernegaard til Sydamerika og oplev kontinenternes højdepunkter, og lad os samtidigt vise dig en side af den latinamerikanske verden, du ikke vidste, du skulle drømme om. Sydamerika er på en og samme tid overvældende og overraskende underspillet – og vi skal nok sørge for, du får alle finesserne med.

Hvorfor rejse til Sydamerika med Stjernegaard?

Med Stjernegaard kan du vælge at rejse på rundrejse med dansk rejseleder eller på en individuelt tilrettelagt rejse til Sydamerika. Uanset hvilken rejseform du vælger, nyder du godt af vores årelange erfaring, der sikrer dig de bedste oplevelser og en tryg rejse.

Vi kender hvert et hjørne og kan guide dig til de største oplevelser, de mest charmerende nabolag og den vildeste natur – og så har vi selvfølgelig håndplukket de bedste samarbejdspartnere i Sydamerika, så intet går din næse forbi.

Ring eller skriv til os
Maria Madsen
Tlf. 4526 0000

Mandag - fredag 10 - 15

Maria_Madsen__frit blaa
Gratis foredrag om rejser til Sydamerika

Gratis foredrag om rejser til Sydamerika

Tilmeld dig her

Hvordan vil du opleve Sydamerika

Med Stjernegaard bestemmer du selv, om du vil rejse alene eller følges med en gruppe, når du rejser til Sydamerika.

Rundrejser Med dansk rejseleder Individuelle rejser Rejs på egen hånd
brasilien - rio de janeiro_aerial_03

Rejseform – hvordan kan jeg opleve Sydamerika?

Rejser du med Stjernegaard, kan du opleve Sydamerika på en grupperejse med dansk rejseleder, på en individuel rejse eller på et krydstogt.

På egen hånd

Vi har udviklet en række forskellige rejseforslag, der giver dig mulighed for at opleve PeruColombiaBrasilienChileArgentinaEcuador, og Bolivia på egen hånd, hvad enten det er sammen med din partner, din familie eller som solorejsende.

Vi sørger for alle transporter og indkvarteringer og tilbyder en række spændende udflugter, som du kan vælge til i det omfang, du ønsker. Rejseforslagene kan justeres, eller vi kan strikke en rejse sammen, så den passer til din drøm. En rejseform på dine præmisser – med Stjernegaard i ryggen.

Rundrejse med dansk rejseleder

Drømmer du om at nærstudere et eller flere sydamerikanske lande? Så er en grupperejse med dansk rejseleder måske noget for dig. Rundrejserne foregår i grupper af max 25 deltagere samt en dygtig rejseleder med et stort kendskab til det eller de respektive lande. På rundrejsen kommer du til at opleve flere steder og sider af landet, så du får mest muligt med.

Krydstogt

På et krydstogt oplever du dele af Sydamerika fra søsiden med stop i en række forskellige havne. Her kan du bl.a. opleve Buenos Aires, Tierra del FuegoFalklandsøerne og Antarktis. Disse krydstogter er ligesom rundrejserne også med dansk rejseleder – bare til søs.

peru - colca canyon_befolkning_pige_02
colombia - villa de leyva_gade_by_05

Er det sikkert at rejse i Sydamerika?

Sydamerika er et fortryllende og smukt kontinent, og som udgangspunkt er det også sikkert at rejse i Sydamerika. Når man hører om kriminalitet i Sydamerika, er det ofte reduceret til særlige nabolag eller befolkningsgrupper, som du som turist ikke kommer i nærheden af.

Med det sagt opfordrer vi selvfølgelig altid til, at du tænker over din sikkerhed og bruger din sunde fornuft på rejsen. 

Når du rejser med Stjernegaard, har vi naturligvis øje for din sikkerhed, og det er således ikke helt tilfældigt, hvilke hoteller vi vælger, hvilke chauffører og busselskaber vi rejser med – eller hvem vi vælger at arbejde sammen med.

Jeg vil bare takke for endnu et godt arrangement. Bliv ved med det - nul kompromis

4,6 (93 Anmeldelser)

Kataloger om Sydamerika

Savner du inspiration til din Sydamerika rejse, kan du gratis bestille op til 5 kataloger. Hvis du er interesseret i andre destinationer, kan du se alle vores kataloger her.

  • brasilien_intense brasilien

    Brasilien

    Intense Brasilien
    Rundrejse m/ dansk rejseleder - 16 sider
  • colombia rundrejse_juni2015 1

    Colombia

    På nye eventyr
    Rundrejse m/ dansk rejseleder - 16 sider
  • sydamerika   machu picchu til rio

    Sydamerika

    Fra Machu Picchu til Rio
    Rundrejse m/ dansk rejseleder - 20 sider
  • peru galapagos

    Peru, Ecuador og Galapagos

    Inkariget og Galapagos
    Rundrejse m/ dansk rejseleder - 16 sider

Hvor skal jeg rejse hen?

Sydamerika er en skattekiste af pulserende natur, livlige storbyer og en historie med pyramider, guld og koloniherrer. Men hvor skal du rejse hen?

Interesserer du dig for kolonitiden og historien generelt, er Peru et fremragende udgangspunkt med bl.a. Cusco, Machu Picchu og Den Hellige dal, men også Colombia og Ecuador er særdeles stærke spillere, når det gælder historien om den europæiske invasion af indianernes land. Skal det være lidt mystisk, skal du måske overveje en tur til Påskeøen.

Hele Sydamerika bugner med smuk natur med Andesbjergene, der løber gennem det meste af Sydamerika og Amazonjunglen, der ligger som et grønt bælte henover kontinentet, men glem ikke Galapagos, Patagonien i det sydlige Argentina og Chile, Iguazu-vandfaldet, der deles mellem Brasilien og Argentina og ikke mindst Salar de Uyuni – Bolivias gigantiske saltslette.

Skal rejsen krydres med nogle dage i storbyen, er der mange gode bud. Fest og farver i Rio de Janeiro, tango og store bøffer i Buenos Aires, gastronomi på højt niveau i Lima eller charmerende storbyvibes i Cartagena.

chile - andesbjerg_01 2

Facts om Sydamerika

  • Samlet indbyggertal: ca. 430 mio. hvor af mere end 200 mio. bor i Brasilien.
  • Sprog: I Brasilien tales der portugisisk, og i de andre lande tales der spansk med undtagelse af Suriname (hollandsk), Guyana og Falkland Islands (engelsk) og French Guyana (fransk). Hertil lokale indianske sprog.
  • Forventet levetid: Kvinder – 79 år, mænd – 72 år.

Oplev Argentina og Brasilien på 2 minutter

colombia - the lost city_01

Aktiv ferie – 5 vandreture du skal opleve

Vil du opleve Sydamerika med sved på panden og frisk vind i håret? Så se her!

Inkastien blev lagt af inkafolket tilbage i det 15. århundrede og er sidenhen blevet Sydamerikas mest berømte vandrerrute. Ruten, der strækker sig fra Den Hellige Dal til Machu Picchu, kommer forbi flere ruinkomplekser og går gennem smuk højlandsnatur med åbne sletter og høje bjergtinder – til tider vandrer du i en højde af 4215 meter over havets overflade. Du har tre overnatninger undervejs og vandrer 43 kilometer gennem højsletter og bjerge, inden du til sidst går gennem Solporten og mødes af synet af Machu Picchu.

Salkantay-ruten til Machu Picchu er en mindre kendt og noget længere rute med en distance på i alt 74 kilometer fordelt over 5 dage og 3 nætter, hvis man vælger at overnatte i telt – eller 7 dage og 5 nætter, hvis man vælger den lidt langsommere tur med ophold på bjerglodges. Her kommer du gennem flere forskellige klimazoner og natur, der spænder fra iskolde gletsjersøer til tætbevokset jungle. Turen ender i Aguas Calientes, tæt på Machu Picchu.

The Lost City trek tager dig på en smuk 4-dages vandretur gennem Sierra Nevada de Santa Marta i det nordøstlige Colombia. Målet er La Ciudad Perdida – også kendt som The Lost City - der antages at være blevet bygget i det 9. århundrede. Altså 600 år ældre end Machu Picchu. Byen så enden, da spanierne kom, men indtil 1970’erne var verden faktisk uvidende om byens eksistens. Vandrerruten går over bjerge, forbi floder og indianerstammer og gennem jungle, indtil du på tredjedagen når frem til rejsens mål: Den ”glemte” by, hvis terrasser og stenstrukturer stadig er at se.

Aconcaguabjerget mellem Chile og Argentina er med sine 7.000 meter et højdepunkt, de færreste bestiger. Heldigvis er der også nok at se nedefra. På en dagtrek får du mulighed for at vandre gennem den rustikke natur, gennem dale og forbi små, søvnige landsbyer og gamle ruiner fra Chiles Borgerkrig. Det er bl.a. muligt at opleve Inkabroen, et fantastisk geologisk mesterværk, og nyde den knitrende kolde og rolige natur ved Acongua Provincial Park.

Perito Moreno-gletsjeren i Patagonien er med sine 250 kvadratkilometer den eneste i verden, der fortsat vokser, og den kan selvfølgelig også opleves til fods med knitrende is under fødderne. Det er ikke den længste trek, men det er noget helt særligt at opleve naturens kræfter helt tæt på med pigsko på og med de udfordringer, gletsjeren nu engang byder på. 

Læs mere og bliv inspireret

Aktiv ferie i Sydamerika? 5 ting du skal opleve!

Vil du have naturen helt ind under huden og få sved på panden? Vi guider til 5 aktive eventyr i Sydamerika.

Peru: Meget mere end Machu Picchu

Der er mange gode grunde til at rejse til Peru - et overflødighedshorn af store, kulturelle oplevelser.

Salta - Argentinas vilde vest

Tag med til Argentinas nordvestlige hjørne og lad ørkennaturen vise vejen til et anderledes sydamerikansk eventyr.

Vacciner – hvad skal jeg sikres mod?

Sydamerika er et stort kontinent med et hav af forskellige klimazoner og økosystemer. Derfor er der ikke én endegyldig sandhed, når det kommer til vacciner. Som udgangspunkt bør du dog altid være vaccineret mod difteri og stivkrampe samt hepatitis A. 

Rejser du til Amazonjunglen er vaccinationer mod gul feber desuden påkrævet, ligesom der også her kan være risiko for malaria. Vi råder altid til, at du tjekker med egen læge eller vaccinationsklinik, inden du rejser til Sydamerika, så du er helt korrekt sikret.

6 stykker natur, du kun finder i Sydamerika

Iguazu-vandfaldet

Iguazu-vandfaldet sætter grænsen mellem Brasilien og Argentina med 5000 kubikmeter vand i sekundet fordelt på 270 enkelte fald. Verdens mest vandrige vandfald, der fra den brasilianske side kan ses som et smukt panorama, mens du på den argentinske side kommer helt tæt på vandmasserne.

Amazonjunglen

Amazonjunglen udgør over halvdelen af jordens tilbageværende rengskovsområder og berører ni forskellige lande; Brasilien, Peru, Colombia, Venezuela, Ecuador, Bolivia, Guyana, Surinam og Fransk Guyana. Kendt som verdens lunge med verdens vandrigeste flod og hjemsted for et unikt dyre- og planteliv.

Salar de Uyuni

Bolivias højland gemmer på verdens største saltslette, Salar de Uyuni, der dækker et areal på hele 10.582 km2 i 3650 meters højde. Et smukt syn, når saltfladerne krakelerer i den tørre tid, såvel som når sletten er dækket af vand i regntiden, hvor vandet lægger sig som et spejlblankt lag.

Galapagos

Galapagosøerne er et isoleret lille ø-samfund for de fugle, fisk, pattedyr og padder, der har fået lov til at leve sit helt eget liv her gennem utallige år. Her er 100 år gamle skildpadder, blåfodede suler og pelikaner for blot at nævne nogle af beboerne, der lever i landskabet, der meget vel kunne være taget ud af Jurassic Park.

 

Torres del Paine

Det er som om, naturen har fået lov til at passe sig selv i Patagoniens Torres del Paine, hvor gletsjere, turkisblå søer, vandfald og sylespidse bjergtinder er et syn for guder. Parken dækker et areal på ca. 2000 kvadratkilometer og har siden 1978 været på UNESCOs verdensarvsliste. Et must til naturelskerens ’bucket list’.

Andesbjergene

Andesbjergene er jordens længste bjergkæde, der strækker sig 7.500 kilometer fra Venezuela og Colombia i nord, ned gennem Ecuador, Peru og Bolivia til Chile og Argentina i syd. Undervejs byder bjergkæden på kendte højdepunkter som Cotopaxivulkanen, Aconcaguabjerget og Perus højland med bl.a. Machu Picchu. 

Sydamerikas historie – kort og godt

14.000-12.000 f.Kr. – De første mennesker i Sydamerika kom formentlig over Beringstrædet, hvorefter de fordelte sig i Nord- og Sydamerika. Sidenhen blev de til inkaer, mayaer, quechua, mv.

2500 f.Kr. – Det første kendte landbrugssamfund opstår, hvor lamaer og alpakaer domesticeres mens frugt og grønt dyrkes.

900 f.Kr. – Kontinentets første kendte civilisation opstår i det, der senere bliver Peru.

200 f.Kr. – De første Nazca-linjer tegnes. Nogle af verdens største og mest mystiske kunstværker.

200 – Kartoflen dyrkes i Andesbjergene.

1000 – Inkaerne kommer til Cusco-regionen.

1498 – Colombus opdager Sydamerika, da han går i land i det, der senere skal hedde Venezuela.

1530-1540 – Inkariget, der på dette tidspunkt dækker Peru og Bolivia samt dele af Ecuador, Chile, Argentina og Colombia, erobres.

1535 – Galapagosøerne opdages af en biskop fra Panama.

1825 – I årene omkring 1825 ledes en befrielseskrigene af det spanske Sydamerika af Simón Bolivar og José de San Martin, hvilket resulterer i Sydamerikas uafhængighed. I Brasilien sker uafhængigheden på mere fredelig vis, da den portugisiske kronprins erklærer landet for uafhængigt i 1822.

1880-1900 – Befrielseskrigene betød ikke uafhængighed med ét. Først i 1800-tallets sidste årtier etableres nationalstaterne.

1911 – Machu Picchu opdages af den amerikanske arkæolog, Hiram Bingham.

1913 – Sydamerikas første metrosystem åbner i  Buenos Aires.

1975 – Suriname bliver som det næstsidste sydamerikanske land uafhængigt fra Holland. French Guyana er fortsat fransk territorium.

like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.663 anmeldelser)