Skip to main content

De Vestindiske Øer med lokale øjne

De Vestindiske Øer er en drømmedestination for de fleste.Her kan man udforske et vigtigt kapitel i Danmarkshistorien, holde pause på nogle af verdens smukkeste strande og kalibrere tilværelsen til reggaerytmer.

Der er seværdigheder som man – særligt som dansker – simpelthen skal opleve. De ikoniske forter som Fort Christiansværn på St. Croix og Fort Christian på St. Thomas er et vigtigt spejl på den mørke historie, mens strande som Magens Beach og Cinnamon Beach helt naturligt vil trække i enhver med hang til krystalklart vand og postkortpæne motiver. Men hvis du ønsker det, kan du opleve andre sider af de tidligere danske øer, som ikke nødvendigvis topper listerne over de største attraktioner.

Stjernegaard har mere end 30 års erfaring fra øerne

Sammen med vores fastboende rejseledere bliver du inviteret ind i den caribiske hverdagskultur, så du på den måde vender beriget hjem.

Få de bedste anbefalinger fra vores fastboende danske rejseledere på De Vestindiske Øer.

Top-10: De personlige anbefalinger

Vi har spurgt vores fastboende rejseledere, Anna Monica Villa og Birgit Holloway, til råds.

I fællesskab med dem har vi skruet en top-10-liste sammen over de små men alligevel store, måske oversete, anderledes og vigtigst af alt personlige anbefalinger til De Vestindiske Øer.

Birgit Holloway har boet på St. Croix i en menneskealder, hvor hun har udviklet et lokalt netværk af fineste karat. Anna Monica Villa  bor på St. Thomas og leder vores udflugter til St. John. Hun er opvokset på øerne og er altså født til rollen som ekspertrejseleder.

Her får du deres top-10-oplevelser på De Vestindiske Øer, som ikke nødvendigvis står i guidebøgerne. Du kan opleve nogle af punkterne på vores veltilrettelagte udflugter eller besøge stederne på egen hånd med hjælp fra Anna Monica eller Birgit. Rigtig god fornøjelse!

de vestindiske øer - galleri - Anna Monica_Birgit_Rejseleder DVI_02

1. Træf desmerdyrene 

Lad det være sagt med det samme: Det handler ikke om desmerdyrene på Mongoose Junction i Cruz Bay, St. John.

Her får den vestindiske kultur lov til at sprede sig, som dyrene har gjort det siden indførelsen til sukkerrørsplantagerne. Her kan man overvære stærke symboler på kulturen fra digtoplæsninger, bogudgivelser til filmvisninger og få god mad eller hjemmelavet kunst.

Bajo el Sol i Mongoose Junction er et kunstgalleri, der fordeler glæderne ligeligt mellem shopping, delikatesser og scene til lokale kulturpersonligheder. Hvis du vil tættere på den vestindiske levevis, kan du gå på opdagelse i mikrobryggeriets specialøl, kvalitetsteste det lokale bagværk eller overvære en digtoplæsning. Og det bør du gøre i følge Anna Monica:

Et sted som Mongoose forsøger at give en stemme til saintjohnians ved at lade dem fortælle deres egne historier. Det indblik er særligt spændende at få. 

Og så kan man få en god rom i de helt rigtige omgivelser på Bajo el Sol, som har mere end 150 forskellige slags. Så er der serveret!

de vestindiske øer - galleri - Bajo el sol_st john_05
de vestindiske øer - galleri - Bajo el sol_st john_02 dansk vestindien - dansk vesindien_flaskepost_01

2. Samtaler fra virkeligheden

Rejsen til St. Thomas indbyder til eventyr på hele øen.

I selskab med os kan du komme St. Thomas rundt på udflugter, men du har også tiden til at udforske på egen hånd. Hvis du tager en tur med de såkaldte One-dollar-taxaer kommer du ud til de steder, de lokale selv opsøger. Bilerne kører på de store hovedveje, og den oplevelse skal du unde dig selv.

Man kan tage en One-dollar-taxa langs havnefronten i Charlotte Amalie eller sætte kursen helt mod øst til Red Hook eller de smukke strande ved Coki og Sapphire Beach. Selvom navnet antyder noget andet, koster en længere tur op mod 12 dollars, som betales til chaufføren, når man stiger ud. Kører du en kortere tur i Charlotte Amalie, holder navnet til gengæld stik.

”Jeg vil anbefale at tage en One-dollar-taxa til universitet, der ligger lige ved smukke Brewers Bay. Her kan du opleve skildpadder i strandkanten og måske spotte delfiner i havet. Og hvis du er rigtig heldig, deler du køreturen med en ung studerende. Spørg ind til hende og lær lidt om fremtiden på De Vestindiske Øer også,” fortæller Anna Monica.

Begynd turen et hjerteligt good morning eller good afternoon, når du stiger ind. Sådan gør vi nemlig her. Vi har en sund nysgerrighed og en stor fortællelyst.

de vestindiske øer - galleri - St thomas_one dollar ride_01
dansk vestindien - dansk vestinden_skilt_02_HF dansk vestindien - st thomas_charlotte amalie_shopping_01
Hop ombord i en af de farverige safaribusser på St. Thomas til unikke oplevelser på øen.

3. En ny smag af Caribien

Man ser det for sig: Palmerne risler i brisen. Det Caribiske Hav slår sagte mod den kridhvide sandstrand, og fødderne er stablet på hinanden for enden af liggestolen.

Man kan nærmest mærke det. Solen der varmer, og genstanden i hånden der køler. Måske forestiller du dig et glas med en spraglet drinksparasol på kanten, men drømmen kan lige så godt rumme en kold dåseøl fra Leatherback Brewing, det lokale bryggeri på St. Croix. Det slår Birgit i hvert fald et slag for:

”Vi drikker selvfølgelig stadig rom på øerne, det kan ingen tage fra os, men der er sket et skred, og øl er blevet det nye store hit. Særligt øllene fra Leatherback er populære, for siden de kom på dåse, er det blevet en slags folkeeje. Det er faktisk virkelig smart, næsten hipsteragtigt, at drikke øl. Og det kan vi danskere jo godt lide.”

I dag kan du købe øllene på dåse i mange supermarkeder og få dem serveret på fad på de fleste barer og restauranter. Der findes øl til enhver smag fra de tunge og mørke til de lyse og frugtige. Det er lykkedes for bryggerne at indkapsle smagen af Caribien ved at lave varianter med smag af guava, tamarinde, mango og andet, som ikke lige findes på hanerne i Danmark.

”Personligt er jeg mest til mørke øl, og derfor kan jeg godt lide deres stout med smag af chokolade og kaffe – det er også caribisk! Men jeg kan anbefale alle deres øl, for en del af den vellykkede rejse er at smage nyt og nye nuancer. Jeg har mødt mange danskere, der reagerer med et ”Wow! Hvad var det lige?” efter første tår, og det går jo lige i mindebogen! Måske falder du selv over en smag, som bare er den helt rigtige i den caribiske kulisse,” fortæller Birgit.

Leatherback Brewing har haft rivende succes i de fire år, bryggeriet har eksisteret, og hele produktionen foregår – i modsætning til rommen – på St. Croix.

Hvis man har lyst, kan man besøge Leatherbacks bryggeri ved lufthavnen, men man kan også lære rigeligt om foretagendet ved at teste viften af varianter. Spørg efter den lokale øl, når du er ude – også i strandbaren. Med dåsen i hånden er motivet om strandparadis færdigmalet.

de vestindiske øer - galleri - Leatherback_beer_st croix_02
De smagfulde øl Leatherback Brewing er som skabt til strandoplevelsen.
dansk vestindien - dansk vestindien_strand_02_HF

4. Den ideelle dag ved stranden

Vi bliver lidt længere i vores drømmemotiv fra strandkanten. For hvor skal Leatherback’en nydes?

Står det til Birgit, bør du lægge dig til rette på Cane Bay Beach på nordkysten af St. Croix – men kun for en stund! For det bedste ved Cane Bay er, at du kan så meget mere! Som Birgit selv fortæller:

”Jeg skal ikke bare ligge ved stranden en hel dag. Jeg er gået hen og er blevet for gammel. Der skal ske noget! Der skal være hikes i nærheden, jeg skal kunne snorkle, og jeg skal naturligvis kunne få en kold Leatherback i strandbaren og et godt måltid mad i en af boderne. Cane Bay er bare stedet, hvis man vil have det ekstra ud strandoplevelsen.”

Landskabet ved Cane Bay er bakket, frodigt og hovedrystende smukt. Du kan følge en vandresti gennem en lille regnskov, til du befinder dig midt i en fortryllende udsigt over havet. Men det er også udsigten til snorkling i verdensklasse, der trækker Birgit til nordkysten:

”Så snart du får hovedet under vandet, er der masser af fisk. Bare 100 meter ude finder du Muren, hvor der er over en kilometer dybt. Det giver et sug i maven, og det er som at være i en svæveflyver bare under vand. Det er lige på det punkt, at man finder ud af, hvor lille man egentlig er.”

Og lige præcis her på Cane Bay Beach er der ikke længere ud, end at man let kan svømme ind igen.

Hvis du drømmer om sådan en aktiv dag med snorkling, vandring og solbadning, er Cane Bay blot en halv times taxatur fra Christiansted og Frederiksted. Der går hurtigt en hel dag, hvor du måske også finder tid til at besøge Leatherback Landing, som er bryggeriets egen restaurant.

dansk vestindien - dansk vestindien_strand_08_hf
de vestindiske øer - galleri - Cane Bay Beach_01 de vestindiske øer - galleri - Cane Bay Beach_02

5. Christiania på vestindisk

Mod østsiden af St. Thomas ligger der et spille- og spisested kaldet Tillett Gardens mellem shoppingcentre, tankstationer og bilforhandlere.

På den måde er haven en afskærmet oase i alt det moderne – en ø i øen, som Tillett Garden selv beskriver det. Haven er skabt af den ikoniske kunstner Jim Tillett, der i 1960’erne blev berømt for sine batik- og silketryk med motiver fra St. Thomas. Tillett købte haven, hvor der tidligere var dansk kvægavl, og omdannede grunden til et atelier, der i dag drives af sønnen. I modsætning til den omkringliggende modernisering har Tillett-familien haft som ambition at bevare den smukke natur på St. Thomas.

Her kan du sætte tænderne i en snasket burger hos Whisky Business eller smage rastafari-køkkenet, Ital med vegetariske retter, der serveres mellem de skyggefulde spanske limetræer. Du kan se teaterforestiller og livemusik, besøge bagerier, gallerier og kunsthåndværkere og møde de lokale, der deltager i malerkurser over et glas vin.

”Jeg er vild med idéen om, at Tillett plantede træer frem for billboards. Den oprindelige kornsilo og to stalde er bevarede og udsmykkede, og det er som at træde ind i et kunstværk,” siger Anna Monica.

”Det er et hyggeligt, lidt hippieagtigt sted. Det er et af de bedste steder på øen til vegansk mad, og stedet er anlagt med mange flotte detaljer som hjemmelavede vindspil, kunstværker og farverige bougainvilleablomster. Tillett Garden ligger på One-dollar-ruten, men da safari-busserne kun kører i dagtimerne, skal man være indstillet på at tage en taxa hjem,” fortæller Anna Monica.

de vestindiske øer - galleri - Tillett_garden_st thomas_01
Nyd en frokost eller et hvil i skyggen i Tillett Gardens hyggelige rammer.

6. Mors mad er bare bedst

På havnefronten Yacht Haven Grande i Charlotte Amalie, St. Thomas finder du en af de mest autentiske madoplevelser på rejsen.

Momma’s Shack serverer friske juicer og caribisk “johnny cake” til morgentrafikanterne. Og ifølge Anna Monica er det en oplevelse, du ikke må snyde dig selv for:

”Du møder de lokale, der er på vej til arbejde. Mere autentisk bliver det bare ikke. Det er en fornøjelse at se Mama arbejde i den lillebitte stand. Man kan i hvert fald godt se, at hun har en fortid i militæret med de organisatoriske evner.”

Og hvad bestiller man så hos Mama?

”Jeg er glad for juicen med rødbede og ingefær, men varianten med stjernefrugt, carambola, er også rigtig god. Den smager virkelig som intet andet. Men det hele er lækkert hos Mama! Hun har virkelig opskrifterne på plads,” fortæller Anna Monica.

På Yacht Haven Grande kan du også smage en helt anden bid af det lokale køkken. Havnefronten omfavner foruden Mama´s mad gourmetrestauranter som Blue 11. Her får du serveret vestindisk gastronomi som callaloo med kammuslinger og guldmakrel eller smørstegt helleflynder med yucca-skum, og med 7, 9 eller 11 serveringer er du sikker på at komme hele vejen rundt om det smagfulde køkken.

de vestindiske øer - galleri - Momma_st thomas_01
Selveste Mama fra madboden på Yacht Haven Grande.

Rejseleder Birgit var i særdeleshed en gave for os og til vores ture, hvor hun udviste opmærksomhed for voksne så vel som børn.

Pia, Risskov
4.5   (253 anmeldelser)
Udtalelser

7. Der skal Salt til maden

Birgit har naturligvis også en restaurantanbefaling til St. Croix. Restaurant Salt ligger i et ensomt og naturskønt område ved Great Pond i et landskab, som man nyder fra verandaen.

Med udsigt til det bakkede landskab på sydkysten af St. Croix, hvor malkekøer førhen græssede, får man serveret mad, der på sin vis er et stærkt billede på den moderne tilværelse på De Vestindiske Øer:

”Vi ser en tendens i de her år, hvor unge mennesker fra USA kommer til øerne for at forny og inspirere. Blandt andet det lokale køkken. De fleste af dem gør det på respektfuld vis, og det gælder i særdeleshed ægteparret, der driver Salt,” siger Birgit.

Det unge ægtepar har blandt andet specialiseret sig i fiskeretter og vegetariske måltider, hvor de ifølge Birgit udfordrer og leger lidt med vores smagsløg.

”Maden er hverken amerikansk eller caribisk – den er helt sin egen og rigtig god! De formår at servere noget, som for mig er velkendt men samtidig nyt og spændende, som jeg aldrig har smagt før,” fortæller Birgit og uddyber:

”Sidste gang fik jeg en fantastisk salat med solmodne tomater i alle regnbuens farver. Mange grøntsager bliver sejlet til øerne – vi gør os mere i tropiske frugter – men Salt bruger af princip lokale råvarer. Jeg har også smagt lammekøllen, som jeg virkelig også kan anbefale. Man kan tage en taxa derud, og det er oplagt til en brunch eller frokost i det fri.”

Tingene er lavet fra bunden, og menuen skifter efter sæsonen.

de vestindiske øer - galleri - restaurant salt_st croix_01

8. Det største hjerter på St. John

Det unikke ved rejsen til de tidligere danske koloniøer er, at historien stadig kan mærkes og opleves.

På nordsiden af St. John kan du gå en tur mellem ruinerne af en gammel sukkerplantage og få en fornemmelse af det slidsomme arbejde, som slaverne var udsat for. Det kan du gøre på egen hånd eller på vores ørundtur med besøg i Annaberg Plantagen.

Her ser vi de åbne værksteder, hvor der eksempelvis bages brød, og møder de frivillige guider, der fortæller om livet i sukkerplantagen. Og en af dem er ifølge Anna Monica manden med det største hjerte på St. John: Charles ”Do Good”.

”Charles har et lille stykke jord med tropiske bær og frugter, og han vil have, at alle får lov at smage hans elskede afgrøder. Man skal være åben for at smage noget nyt, men det er let, når han dyrker gode ting som sukkerrør, caribiske stikkelsbær, guava-bær og kokosnødder,” beretter Anna Monica.  

Foruden at være en smagfuld oplevelse er mødet med Charles ”Do Good” også et spejl på fortiden, hvor slaverne måtte dyrke deres egen mad på små stykker jord ved siden af plantagearbejdet. De små stykker jord hed Provisions Grounds, og siden der ikke var tid til at nusse i haverne, måtte afgrøderne passe sig selv. Derfor er det vestindiske køkken rig på hårdføre rodfrugter som sødkartofter, malanga og yucca, der i dag kaldes Ground Provisions. Den historie får I af Charles ”Do Good”, når I besøger Annaberg.

de vestindiske øer - galleri - Anna Monica Charles_Annaberg_01
de vestindiske øer - galleri - Annaberg plantage_02 de vestindiske øer - galleri - Taro_rodfrugt_01
Charles "Do Good" sammed med Anna Monica ved Anneberg Plantage på St. John.

9. Få bugt med eventyret

De Vestindiske Øer er broderet med strande og bugte, der hvert eneste år finder vej til hæderkronede lister over verdens bedste strande.

En rejse til St. Thomas bør naturligvis gå til berømte strande som Magens Beach og Brewers Beach, men spisesedlen er lang, hvis du er på udkig efter en mere øde strandoplevelse. Sådan en finder du på nordsiden af øen.

”Hull Bay er et godt bud på en autentisk strandoplevelse på St. Thomas. Stranden er stadig upoleret, og man møder flere lokale fiskere end turister. Vi siger som regel, at hvis man ser en turist, så er de faret vild,” fortæller Anna Monica.

Området og stranden lå i plantagen Ensomhed, og indtil for nyligt stod det oprindelige skilt stadig. Plantagen var en af de mest isolerede på øen, og selvom stranden med rette er blevet opdaget, er der stadig ikke mange turister, der finder vejen hertil.

”I dag ligger der en hyggelig bar, og der er nu alle bekvemmeligheder. Der er en del surfere, så stranden er selvsagt ikke hemmelig, men den er langt mindre besøgt end andre strande. Jeg kender dog et sted, jeg plejer at kalde vores Skagen, men den hemmelighed holder jeg på for nu,” griner Anna Monica.

Hvis du besøger St. Thomas og Anna Monica, må du prøve lykken og spørge efter Skagen på St. Thomas. Vi vil i hvert fald gerne vide, hvor hun gemmer sådan en perle.

Stjernegaard har mere end 30 års erfaring fra øerne, og sammen med vores fastboende rejseledere bliver du inviteret ind i den caribiske hverdagskultur, så du på den måde vender beriget hjem.

de vestindiske øer - galleri - Hull Bay_St thomas_01
de vestindiske øer - galleri - Hull Bay_St thomas_02 de vestindiske øer - galleri - st thomas_charlotte amalie_udsigt_12

10. Kom først til krebsegilde

Den sidste anbefaling på listen er fra Birgit på St. Croix, og det er noget af en hæsblæsende oplevelse!

Det lokale ægtepar fra Christiansted, Tito og Sue, er kommet op med en idé til den helt store guldmedalje: Krebsevæddeløb! I mere end 30 år har ægteparret afholdt løbsdage for lokale så vel som turister, hvor et utal af krebs ’spæner’ mod hæderen. Tito samler krebs på stranden om morgenen, og så kan man ellers udvælge sin favorit og med tape sætte eget navn på sneglehuset.

”Fra første kapløb til den endelig præmieceremoni, går der en times tid. Jeg har været til løb, hvor der har været mere end 80 krebs med, og så der altså rigtig godt gang i den! Jeg elsker at se børnene, der har det sjovt. Folk griner, og der går nærmest barn i en selv. Det er simpelthen et show i sig selv at overvære forsamlingen. Man skal forsøge at være stille og må absolut ikke trampe i gulvet og forstyrre atleterne i arenaen,” griner Birgit.

Ægteparret startede løbet op for sjov, men i dag udgør løbsindtægterne deres primære indtjening. Og gennem 30 år som løbsarrangør, lærer man jo en ting eller to:

”Tito er en fornøjelse og genkender tit Stjernegaard-gæsterne i byen, og han er nu god ved krebsene, der bliver sluppet fri efter kapløbet. Jeg ved, at han efterhånden har lært mange danske navne og ord, når han har pillet tapen af skallerne efter løbene. Danskernes foretrukne navn er vist Skål – man har jo lov at være kreativ,” beretter Birgit.

Det koster 3 dollars at deltage, men der er naturligvis præmier til vinderen. Foruden tjansen som løbsleder og krebsesamler er Tito kaptajn på skibet til den smukke ø Buck Island, og han sætter gerne et par billetter på højkant. Man kan også vinde gavekort til lokale spisesteder, vestindiske smykker og rom. Birgit har selv haft heldet at vinde, og hun gik fra løbet med en helt særlig skal:

”Jeg vandt en tutu-konkylie, som slaverne brugte som blæsehorn. Man kan se på mange statuer af tidligere slaver, at de har en sukkerkniv i den ene hånd og en tutu i den anden. Så sådan en lyserød konkylie har stor betydning. Man kan faktisk se en lignende statue ved Eigtveds Pakhus i København – Det kan I passende gøre efter rejsen til St. Croix.”

Skulle heldet udeblive, kan man heldigvis opleve Buck Island alligevel. Stjernegaard arrangerer udflugter til den øde ø, som kan gennemføres enten på egen hånd eller med selskab af Birgit.

de vestindiske øer - galleri - Krabbevaeddeloeb_st croix_03
de vestindiske øer - galleri - Krabbevaeddeloeb_st croix_02 de vestindiske øer - galleri - Krabbevaeddeloeb_st croix_01
Løbsarrangøren Tito til krekbsevæddeløb på St. Croix.

Et udvalg af vores rejser til De Vestindiske Øer

Andre læste også

thailand - 500 rai floating resort_11
Artikel

Glamping: Sådan har du ikke oplevet Thailand før

Læs artikel
galapagos_leguan_43
Guide

Øhop eller krydstogt? Galápagos til dit temperament

Læs artikel
sydafrika - garden route_strand_02
Guide

Eminent efterår: Her skal du rejse til i september, oktober og november

Læs artikel

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)