Acropolis_09

Krydstogter til Grækenland

Oplev Grækenland med Stjernegaard

Krydstogter til antikkens verden

Vi har meget at takke Grækenland for! Hele den vestlige kultur med kunst og videnskab og ikke mindst vores demokrati kan føres tilbage til oldtidens Grækenland. Derfor er der uendeligt meget at opleve på et krydstogt til Grækenland.

Vores krydstogter med dansk rejseleder til Middelhavet, Grækenland og det græske øhav er især koncentreret omkring de historiske oplevelser. Krydstogterne har som oftest stop i Athen, Katalokon ved Olympia og på en af Grækenlands skønne øer, som f.eks. Rhodos.

Hvorfor rejse til Grækenland med Stjernegaard?

Vi har stor erfaring i at arrangere krydstogter med dansk rejseleder, herunder krydstogtrejser til Grækenland. Vi benytter Celebrity Cruises og Celestyal Cruises til disse rejser – to rederier, som er kendetegnet ved høj kvalitet og ikke mindst ved mindre skibe. Celebrity-skibene har plads til ca. 3.000 gæster, mens Celestyal Cruises har plads til maksimalt 1.800 gæster.

Med ombord på skibet er altid en særdeles kompetent dansk rejseleder, som kender Grækenlands historie og landets enorme indflydelse på vores kultur. Derfor kan du trygt bestille et krydstogt til Grækenland hos os – se alle vores krydstogter i Grækenland, Middelhavet og resten af verden.

Ring eller skriv til os
Stine Solbjerg Sørensen
Tlf. 4526 0000

Mandag - fredag 10 - 15

Stine Solbjerg Sørensen - Salgschef
Acropolis_08_fadet2

Fakta om Grækenland

Befolkning

Der bor omkring 11 mio. mennesker i landet, heraf 92 % etniske grækere. Ca. 5% er af albansk afstamning.

Religion

90 % af befolkningen tilhører den græsk-ortodokse kirke, hvis overhoved er ærkebiskoppen i Athen.

Geografi

Landet er opdelt i fastlandet og 800 navngivne øer. Øerne er opdelt i 6 øgrupper, herunder Ægæiske Øer, Sporaderne, Dodekaneserne og Kykladerne.

Den græske flåde

Grækenland har stolte traditioner på verdenshavene. Den græske flåde udgør 50 % af EU’s samlede handelsflåde.

Hvad kan du opleve i Grækenland?

Antikkens fantastiske bygningsværker

De unikke oplevelser, vi kan få på en rejse til Grækenland, knytter sig især til antikkens fantastiske bygningsværker. På vores krydstogter med dansk rejseleder i Middelhavet, I historiens kølvand og Gennem tre kontinenter, lægger vi bl.a. vejen forbi Olympia, som var Zeus’ vigtigste helligdom og kendt for sine olympiske lege, der begyndte helt tilbage i det 8. århundrede f.Kr.

Herudover besøger vi hovedstaden Athen og det fantastiske Akropolis, som er højdepunktet for den hellenistiske (græske) arkitektur. Det blev bygget i det 5. århundrede f.Kr og ligger højt hævet over byen. Akropolis kan stadig nydes i al sin herlighed, og på vores udflugter til området ser vi naturligvis Parthenon-templet og museet, som udstiller mange interessant fund.

I Athen besøger vi typisk også bydelen Plaka, der ligger nedenfor Akropolis. Dette er den ældste bydel med snævre gader og masser af restauranter og små butikker.

Det græske køkken – en fryd for ganen

Uden mad og drikke, dur helten ikke, og ind imellem oplevelserne i antikkens Grækenland skal man selvfølgelig have noget at spise. Det græske køkken siges at være det ældste i Europa, og de fleste har stiftet bekendtskab med det i en eller anden udstrækning.

Den græske salat med fetaost, tomat og oliven, den hvidløgstunge tzatsiki og moussaka’en med bagte auberginer er klassikere, der har vundet indpas verden over, og mon ikke krydstogtskibet, som er vores hjem på et krydstogt til Grækenland, kan diske op med noget dejligt lokalt mad, når vi lægger til kaj i Piræus ved Athen, i Katakolon ved Olympia eller på Rhodos.

Det Græske Øhav – oldtidens motorvej

Det græske Øhav, der ligger mellem Grækenland og Tyrkiet, hedder også Det Ægæiske Hav. Det grænser op til Middelhavet og har forbindelse til Sortehavet gennem Dardanellerne, der også adskiller Europa og Asien. De fleste af øerne i havet er græske. Helt tilbage i oldtiden sejlede skibene flittigt mellem bl.a. Piræus, Izmir, Istanbul og Thessaloniki.

Vejret i Grækenland – hvornår er det bedst at rejse til Grækenland

Vejret i Grækenland er forholdsvis godt året rundt. Om foråret og efteråret, hvor vi tager på krydstogt i Grækenland, ligger temperaturen typisk på 20-25 grader og nedbøren er minimal. Se mere om vejret i Grækenland.

Athen

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Temperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
13° C
14° C
16° C
20° C
25° C
29° C
32° C
32° C
28° C
23° C
18° C
15° C
Nedbør i mm.
44 mm
43 mm
43 mm
27 mm
14 mm
7 mm
6 mm
6 mm
13 mm
39 mm
55 mm
62 mm

Den danske forbindelse

Grækenland og Danmark har haft tætte bånd op gennem historien – særligt gennem vores kongehuse. I 1863 blev Georg 1. udråbt til konge af Grækenland, og han var søn af Danmarks konge, Christian 9., som også er kendt som ”Europas svigerfar”. Senere hen, fra 1964 til 1974, hed kongen Konstantin 2., og han var som bekendt gift med en danske prinsesse Anne-Marie, som dermed var dronning af Grækenland.

Konstantin og Anne-Marie forlod Grækenland under dramatiske omstændigheder i 1967 i forbindelse med et mislykket kup, og monarkiet blev officielt afskaffet i 1974. To af parrets fem børn, Pavlos og Nikolaos, har stadig titel af prins af Grækenland og Danmark.

Kongepar_graekenland

Læs mere og bliv inspireret

Takt og tone: Din guide til gode manerer til søs

Er du typen, der ”reserverer” solsenge, glemmer tiden og dukker op til middagen iført shorts? Så læs med og bliv klogere!

Rejsetrends 2021: Her er vores bucket list

21 rejsedrømme vi håber på at indfri i 2021 - fra offline travel til fart over feltet. Fra Grønland til det indonesiske øhav!
Det siger vores gæster ...
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.663 anmeldelser)