Indonesien - java_yogyakarta_borobudur_19

Rejser til Indonesien

Bali, Sumatra og Java

4,6 (77 Anmeldelser)

Oplev Indonesien med Stjernegaard

På vilde vulkaner...

Indonesien er verdens 4. folkerigeste land og et land, som byder på helt fantastiske og meget varierede rejseoplevelser. En rejse til Indonesien kan således være alt fra badeferier på Bali til oplevelsesrejser gennem Javas vulkaner og urgamle kulturer, naturoplevelser på Sumatra med besøg hos orangutanger og besøg på små eventyrlige paradisøer som f.eks. Flores og Komodo, hvor man kan møde nogle af verdens mest sjældne skabninger.

Stjernegaards rejser til Indonesien koncentrerer sig om individuelle rejser og rundrejser til Bali med dansktalende rejseleder samt rundrejser til Bali og Java med dansktalende rejseleder.​

Ring eller skriv til os
Jessica Roda Tolentino
Tlf. 4526 0000

Mandag - fredag 10 - 15

Jessica Roda Tolentino - rejsekonsulent
indonesien - bali_befolkning_boern_05

Om Indonesien

Det indonesiske ørige

Indonesien er verdens største øgruppe, og kun 1/5 af territoriet er land. Ud af landets ca. 17.500 øer er kun de 6.000 beboede.

Historie

Indonesien var fra 1700-tallet og frem til 2. verdenskrig en hollandsk koloni. Under krigen var landet besat af Japan, og hollænderne trak sig først endeligt i 1949.

Befolkningen

Der bor mere end 260 mio. mennesker i Indonesien, og mere end 87% af befolkningen er muslimsk.

Fantastisk biodiversitet

Indonesien er verdens næstmest biodiverse land. Her kan man møde så sjældne dyr og planter som sumatratigeren, det javanesiske næsehorn og verdens største blomst, rafflesia.

Det siger vores gæster ...

En rejse på vulkaner

Indonesien er fyrig på mange måder. Landet ligger på den såkaldte Pacific Ring of Fire, ildringen, som er et bælte af vulkaner langs de amerikanske og asiatiske stillehavskyster.

Landets omkring 150 vulkaner udgør for det meste ikke en trussel men derimod store turistattraktioner, og både på Sumatra, Java og Bali kan man besøge smukke vulkanske formationer, deltage i vandreture til toppen og måske opleve solen stå op over det smukke landskab. 

På øen Flores kan man ved Mount Kelimutu opleve et helt guddommeligt syn med tre kratersøer, der skinner i tre forskellige farver.

Bali - en hinduistisk enklave

Bali er i modsætning til resten af Indonesien overvejende hinduistisk, hvilket skyldes en kraftig indvandring fra Indien helt tilbage i 700-tallet.

Der er seks anerkendte religioner i landet: islam, hinduisme, buddhisme, protestantisme, katolicisme og konfucianisme, og religionerne lever i fred med hinanden. Se alle vores rejser til Bali

indonesien - java_bromo national park_08

Mange meget anderledes oplevelser og utrolig venlig befolkning. Vores rejseleder var altid velforberedt, imødekommende, og med god humor. Han giver et godt indblik i både Javas og ikke mindst Balis historie.

4,6 (77 Anmeldelser)
bali magelose katalog forside bali gili lombok_katalog forside bali sansernes oe_RR katalog forside

Bestil Indonesien kataloger

Søger du inspiration til din Indonesien rejse - bestil vores kataloger

Se kataloger

Oplev Bali, Komodo og Flores på 2 minutter

Indonesien - en af Sydøstasiens tigre

Indonesien blev frem til 1980erne betegnet som et udviklingsland, men i dag tilhører landet den eksklusive klub af asiatiske tigerøkonomier med stærk økonomisk vækst. Der er dog stadig udbredt fattigdom i landet, især i de store byer.

Den økonomiske udvikling er især slået igennem på Sumatra og Java, hvor bønderne gennem mange generationer har leveret kaffe, ris og sukker til verdensmarkedet og på Bali, hvis turistindustri bringer mange penge til øen. På flere af de mindre øer findes der stadig stammefolk, der lever som jægere og samlere.

Læs mere og bliv inspireret

Din guide til Bali – 15 ting du skal opleve

Bali bugner af oplevelser. Vi guider til 15 sjove eller bedårende påfund, du måske ikke vidste, du skulle drømme om.

Sumatra: Når det skal være lidt vildt

VORES GÆSTER FORTÆLLER: Det er vildt, det er autentisk, det er uspoleret, det er smukt, det er Sumatra.

Indonesiens hemmelige paradiser

Bali og vennerne: 12 overraskende indonesiske paradisøer, der bare venter på at blive opdaget.

Hvornår er det bedst at rejse til Indonesien?

Indonesien har tropisk klima og gennemsnitstemperaturen er 28 grader året rundt. Den tørre periode begynder i april og slutter med udgangen af oktober. Fra november til marts kan der forekommer heftige regnskyl hen på eftermiddagen, men der er meget sjældent tale om dagsregn i Indonesien.

Langs kysten sørger en kølende brise for, at der er behageligt ved vandet. I højlandet midt på øen kan aftnerne godt være lidt kølige, så medbring altid en sweater, hvis I skal besøge bjerglandsbyer.

Se alle vejrkort i Indonesien.

Java: Jakarta

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Temperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
30° C
30° C
32° C
33° C
33° C
31° C
32° C
32° C
33° C
33° C
31° C
32° C
Nedbør i mm.
385 mm
310 mm
100 mm
258 mm
133 mm
83 mm
31 mm
34 mm
29 mm
33 mm
175 mm
84 mm

Javas befolkning og religion

Java er en del af Indonesien, som med sine ca. 240 mio. indbyggere er verdens største muslimske land målt på indbyggertal. Heraf bor de 115 mio. på Java. På Java er den muslimske tro i nogen grad blandet med oprindelige religioner og her findes også et mindretal af hinduer. Javaneserne bor hovedsageligt på landet - kun 15% af befolkningen bor i byområder omkring de tre store byer Jakarta, Surabaya og Badung.

Javas landbrug

Jorden på Java anses for at være noget af det bedste landbrugsjord i verden og det skyldes ikke mindst, at det jævnligt gødes af lava fra øens mange vulkaner. Øens vigtigste afgrøde er naturligvis ris, som høstes to til tre gange om året, men også majs, soya og kassava (østens kartoffel) dyrkes i store mængder.

Jorden dyrkes stadig som små familieejede landbrug af dygtige bønder, som løbende formår at forbedre deres metoder og dermed undgå, at der skabes store centraliserede landbrug. I bjergene dyrkes den verdensberømte Java-kaffe, og der bliver på rundrejsen rig mulighed for at finde sin egen favorit blandt de mange smagsvarianter.

Javas historie og Borobadur templet

I 1891 blev der på Java fundet fossile menneskerester af artenHomo Erectus, som beregnes til at være helt op til 1,8 mio. år gamle. De første kendte statsdannelser stammer dog fra 400-tallet og ca. 1000 år frem, hvor der eksisterede forskellige hinduistiske og buddhistiske riger på øen.

Det mest kendte tempelkompleks, Borobadur, stammer fra 800-tallet. Dette kompleks udgør det største buddhistiske tempelområde i verden og består af mere end 2 mio. tilhuggede stenblokke. Templet er anlagt på terrasser og indeholder 72 mindre stupaer, som omgiver den store centrale stupa. Borobadur blev bygget over en periode på 50 år og blev kort efter færdiggørelsen dækket af lava fra et vulkanudbrud. Stedet blev genopdaget i 1814 af den britiske viceguvernør og er senere kommet under UNESCOs beskyttelse. Templet regnes i dag for at være Javas største seværdighed.

Muslimske handelsmænd etablerede sig på Java i 1400-tallet og flere muslimske stater og kongeriger fik fodfæste på øen over det næste århundrede. I 1596 ankom hollandske skibe til øen og hollænderne overtog gradvist øen. Java var en hollandsk koloni fra 1799 og helt frem til 1949, kun afbrudt af en kort periode med britisk styre.

Rundrejse til Java med dansktalende rejseleder

Tag med vores fantastiske rejseleder Triska rundt på Java. Triska er balineser af fødsel men taler dansk, og hun har med meget stor succes ført vores gæster rundt på både Java og Bali i flere år. Som indfødt indoneser indgår hun naturligt i dagligdagen på øen og tager jer med bag facaden helt ind til Javas sjæl.

I vil opleve hemmelige steder og private besøg og selvfølgelig også de store seværdigheder, som Java byder på. Tempoet på rundrejsen er roligt og tilrettelagt, så vi altid har tid til at lade oplevelserne synke ind.

Indonesien - java_yogyakarta_borobudur_16_hf
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.663 anmeldelser)