Mageløse oplevelser
Mageløse oplevelser
Oplev det lokale Bali med vores balinesiske dansktalende rejseleder
Denne rejse til skønne Bali er udviklet i samarbejde med vores dansktalende, balinesiske rejseledere, Triska, Rias, Made og Ari, som vi er meget stolte af, og som har begejstret vores gæster i mange år. Den går til tre forskellige steder: den lille, rolige fiskerby Candi Dasa på østkysten, Balis kulturelle hjerte Ubud i den centrale højland og den hyggelige strandby Sanur.
Hvis I køber den tilhørende udflugtspakke, er I på den første del af rejsen sammen med vores rejseledere, som viser jer deres eget Bali på seks unikke halv- og heldagsudflugter. Udflugterne går til både kendte seværdigheder og til mere hemmelige steder, hvor I kommer bag facaden med vores dansktalende balinesiske rejseledere som ”adgangskort”. Sammen med Triska, Rias, Made og Ari får I indblik i en fascinerende og mangfoldig kultur, og jeres kamera vil bugne af billeder fra den smukke ø.
På den anden del af rejsen er I på egen hånd ved stranden i Sanur, hvor I kan nyde solens stråler og de blå bølger, men vi har masser af forslag til, hvad I kan foretage jer, hvis I har mod på flere oplevelser. Vi har vores eget udflugtsprogram på Bali, og rejselederne hjælper gerne med at arrangere f.eks. en sejltur med snorkling på koralrevet, en vandretur på vulkaner i solopgangen, rafting på brusende floder, cykelture og mange andre spændende aktiviteter.
Dagsprogrammet er skrevet med udgangspunkt i tilkøb af udflugtspakken, men hvis I ønsker at være på egen hånd på hele rejsen, så benyt jer af den fantastiske pris og betragt teksten som inspiration til, hvad I kan opleve på Bali. Alle transporter mellem hoteller og til og fra lufthavnen er inkluderet i rejsens pris. Selvom I tilkøber udflugtspakken, hvilket vi varmt anbefaler, har I stadig god tid på egen hånd til at opleve Bali i jeres eget tempo og slappe af ved stranden eller swimmingpoolen.
I skal bo på små, udvalgte og meget charmerende hoteller, og flyrejsen er med Singapore Airlines, som gentagne gange er kåret som verdens bedste flyselskab. I rejser i små grupper af maksimalt 20 gæster, og der er afrejse året rundt på faste datoer.
Glæd jer til en rejse, hvor I får fuld valuta for pengene, og til udflugter i særklasse, der ikke alene er spækket med enestående oplevelser men også efterlader jer med en stor forståelse for kulturen og det balinesiske samfund.
NB: Udflugtspakken skal tilkøbes ved bestilling af rejsen.
Rute og højdepunkter

Vi er ovenud tilfredse. God planlægning, alt fungerede perfekt. Der var meget service undervejs. Gode hoteller. Informationer undervejs på rundrejsen helt i top.