mexico - tulum_strand_16_slider

Medarbejdere

Vi er fast besluttet på at Stjernegaard Rejser skal være eksperter i de lande vi arbejder med. Det gør jobbet sjovere og mere interessant, og så er det den eneste måde, vi virkelig kan tilføre værdi for vores kunder og sikre at rejserne bliver vellykkede.

Hvad gør vi for at sikre det?

1. Hvert eneste år er alle vores rejsekonsulenter på en længere studierejse til et af vores lande.

2. På studierejserne tages der masser af billeder og notater og når rejsekonsulenten kommer hjem deles den nye viden systematisk med alle de andre rejsekonsulenter.

3. Hver gang vi har udviklet en ny rejse gennemgår den produktansvarlige rejsen i alle detaljer for alle rejsekonsulenterne. Dette gøres i små grupper, så der er god tid til at spørge og gå i dybden.

4. Den ansvarlige for det enkelte land gennemgår landet og vores rejser for alle rejsekonsulenterne fast to gange om året. Dette er nødvendigt for at holde viden ajour, og det gøres altid i små grupper.

5. Den ansvarlige for det enkelte land besøger landet ofte. I mange af vores lande sker der meget nyt hvert år, og det er vigtigt, at vi selv har førstehåndsviden.

6. Viden deles automatisk i dagligdagen, da alle rejsekonsulenter sidder i et stort fælleskontor. Det er let at få hjælp fra en kollega, og vi kan bedst lide at arbejde som et team.

Det der gjorde rejsen ekstraordinær var rejseleder Christian Simonsen - vi har rejst meget, men aldrig oplevet en rejseleder som Christian - hans viden, væsen og fortæller evner var uovertrufne - han tryllebandt os alle.

Rejsekonsulenter

Stine Solbjerg Sørensen - Salgschef

Stine Solbjerg Sørensen

Sales Manager
Vis mere Vis mindre

Jeg har været ansat hos Stjernegaard Rejser siden oktober 1997, hvor jeg færdiggjorde min uddannelse inden for rejsebranchen. Min nysgerrighed for andre kulturer, folklore og eksotiske oplevelser har bragt mig vidt omkring i den store verden; Egypten, Bali, Singapore, De Vestindieske Øer, Brasilien, Thailand, Kenya, Zanzibar, USA, Cuba, Mexico, Seychellerne, Mauritius, Dubai, Vietnam og Myanmar.

Jeg har især tabt mit hjerte til Asien, og Thailand i særdeleshed, da jeg synes kombinationen af ubeskrivelig smuk natur, pragtfulde strande, en utrolig venlig og smilende befolkning, et mangfoldigt udbud af diverse aktiviteter, fantastisk kultur, dejlige hoteller, fornuftigt prisleje, og ikke mindst skøn mad gør, at man får rigtig meget for pengene. Og når man rejser med små børn som jeg, er det skønt at føle sig velkommen med ungerne overalt man kommer frem!

Et andet sted som har en særlig plads i mit hjerte, er De Vestindiske Øer, hvor jeg også har rejst flere gange. Kombinationen af det interessante historiske vingesus, den afslappede og charmerende caribiske kultur, og nogle af verdens smukkeste strande er, efter min mening, helt perfekt!

Stine er specialist i:

  • Bali
  • Myanmar
  • De Vestindiske Øer
  • Thailand
  • Vietnam
  • Sri Lanka
Alice Hamurkesen - rejsekonsulent

Alice Hamurkesen

Rejsekonsulent
Vis mere Vis mindre

Jeg har siden 1992 arbejdet i rejsebranchen og startede i 1999 hos Stjernegaard Rejser. ”At rejse er at leve!” er mit livs motto, da jeg selv elsker at rejse, opleve natur samt spændende og anderledes kulturer og mangfoldige leveformer. Og sidst, men ikke mindst, at udforske de kulturskatte, som strækker sig rundt om hele kloden. 

Jeg har rejst meget i bla. Mellemøsten men har også gennem mine mange år hos Stjernegaard Rejser udforsket Egypten, De vestindiske Øer, Seychellerne, Kenya (Nairobi), Borneo, Singapore, Bali, Kina, Mexico, Mauritius, Thailand og Cuba, og har rejst på en del krydstogter bl.a. fra Dubai til Abu Dhabi , fra Miami til Bahamas, og på det berømte krydstogt ud fra København til St. Petersborg. Jeg har endvidere oplevet en kort kør-selv tur i Florida, samt et smut til New York.

Alice er specialist i:

  • Bali
  • Borneo
  • Cuba
  • De Vestindiske Øer
  • Krydstogter
  • Thailand
  • Indonesien: Java
  • Vietnam
Birgitte Willumsen

Birgitte Willumsen

Rejsekonsulent
Vis mere Vis mindre

Din rejse betyder alt for mig. At rejse er min helt store passion! Langt væk, eksklusivt, spartansk med rygsæk, dyrt og fint, romantisk, i et med naturen, med egen pool, eksotisk, kulinarisk, med familien, vennerne og med kæresten. Jeg er vild med det hele og har prøvet det meste.

De sidste 25 år har jeg arbejdet i denne skønne rejsebranche med salg og udvikling af spændende rejsemål. 

Jeg har rejst i Australien, Kina, Hong Kong, Singapore, Malaysia, Thailand, Vietnam, Bali og øvrige Indonesien, Nepal, Burma (Myanmar), Sydafrika, Mauritius, Seychellerne, Maldiverne, Dubai, Filippinerne, den Transsibiriske jernbane gennem Rusland og Mongoliet og Rovos Rail i Afrika, De Vestindiske Øer og Caribien med de Hollandske Antiller, Miami og New York.

Jeg har boet på nogle af verdens smukkeste hoteller og kender alle Six Senses og Evason-hotellerne i Thailand, Vietnam og Maldiverne. Jeg har boet i et med naturen, tæt på lokalbefolkning og midt i junglen på de vildeste lodges. Jeg får aldrig nok og holder af fremmede kulturer og nye spændende rejsemål. Ring til mig og lad os mødes, så vi sammen kan få dine rejsedrømme gjort til din virkelige drømmerejse!

Birgitte er specialist i:

  • Bali
  • Borneo
  • De Vestindiske Øer
  • Indiske Ocean
  • Myanmar
  • Sri Lanka
  • Sydafrika
  • Thailand
  • Vietnam
Dorte Mouritzen - rejsekonsulent

Dorte Mouritzen

Rejsekonsulent
Vis mere Vis mindre

Jeg har været i rejsebranchen i over 18 år og holder meget af at hjælpe vores gæster med at opfylde deres rejsedrømme samt selv at komme verden rundt og opleve alt, hvad der bydes på. Jeg har rejst til Australien mere end 12 gange og boet og arbejdet der, og der er ingen tvivl om, at Australien ligger meget tæt på mit hjerte. Naboen New Zealand og Stillehavet har jeg også rejst til mange gange gennem årene. 

USA og Canada skal der rejses til, helst én gang om året. Her kan man opleve storby, strand, natur, shopping og kulinariske oplevelser, der passer til alles ønsker. Fra isbjørne-spotting i Canada til verdens smukkeste strande på Seychellerne, svømning med pukkelhvaler i Stillehavet og restauranter i Seoul, der serverer vandmand – jeg elsker at opleve! 

Jeg har rejst flg steder: Australien, Bali, Borneo, Canada, Cuba, Dubai, Ecuador, Fiji, Fransk Polynesien, Galapagos, Hawaii, Hong Kong, Japan, Korea, Marokko, Namibia, Sydafrika, Rio de Janiero, Seychellerne, Samoa, Singapore, Thailand, Tonga og Europa er rejserne også gået til gennem årene. 

Dorte er specialist i:

  • USA
  • Cuba
  • De Vestindiske Øer
  • Maldiverne
  • Mauritius & Reunion
  • Seychellerne
  • Bali
  • Thailand
  • Laos
  • Indonesien: Bali, Gili-øerne, Sumatra, Java og Komodo
  • Mexico
jess_hvid

Jessica Roda Tolentino

Rejsekonsulent
Vis mere Vis mindre

Jeg har været i rejsebranchen i over 15 år og ansat hos Stjernegaard Rejser siden maj 2012. Det er min store passion at skræddersy individuelle rejser til "hele verden", og mit mål er, at hver enkelt gæst får deres drømme opfyldt.

Jeg rejser selv så tit, jeg kan komme afsted. Sammen med min familie har jeg rejst flere gange til USA. Jeg vil gerne fremhæve Hawaii, som jeg blev dybt fascineret af, samt Californien og det vestlige USA, som er blandt de skønneste steder jeg har været. 

De Vestindiske Øer topper også blandt de mere eksotiske steder, jeg har oplevet. Sidst men ikke mindst må jeg nævne krydstogter. Jeg nyder at se flere destinationer på samme rejse og blive forkælet ombord på de lækre skibe.   

Jeg har bla. været i De Vestindiske Øer, USA, Hawaii, Mauritius, Thailand, Borneo, krydstogtrejser i Middelhavet og Filippinerne.  

Jessica er specialist i:

  • Thailand
  • USA
  • Krydstogter
  • De Vestindiske Øer
  • Cuba
Katja Kelstrup Hansen - rejsekonsulent

Katja Kelstrup Hansen

Rejsekonsulent og Product Manager
Vis mere Vis mindre

Jeg har været hos Stjernegaard Rejser siden 1997 og har igennem årene rejst rigtig meget. De sidste år har især krydstogter vundet mit hjerte. Kombinationen af at have sit lækre hotel med på tur og stadig stå op til nye og spændende oplevelser hver dag, er stærkt vanedannende. Men også USA, et stort land med sine mange kontraster, er et sted jeg vender tilbage til igen og igen.

Sydafrika fascinerer mig enormt, med det rige dyreliv, fantastiske byer og ikke mindst en masse dejlig mad og vin!

 

Og når man nu som jeg sætter stor pris på dette, altså mad, vin og i det hele taget den gode livsstil, må jeg også lige nævne Mauritius, Seychellerne og Maldiverne! 
Destinationer, hvor jeg i mange år har været involveret i produktionen, og som jeg derfor har været heldig også at kunne besøge mange gange.

Men selvom det igennem mine år her hos Stjernegaard Rejser er blevet til mange rejser, bliver jeg heldigvis stadig overrasket, fortryllet og begejstret over at opleve og smage mig igennem verden. Det har jeg, udover ovenstående destinationer, bl.a. også haft mulighed for på Sri Lanka, Bali, De Vestindiske Øer, Vietnam, Dubai, Cuba, Mexico, Indien, Kenya, Thailand, Malaysia, Kina, Hong Kong, Singapore, Egypten samt Ecuador og Galapagos.

Verden er heldigvis stor, og jeg glæder mig allerede til mange flere spændende oplevelser!

Katja er specialist i:

  • Bali
  • De Vestindiske Øer
  • Mauritius
  • Maldiverne
  • Seychellerne
  • USA
  • Krydstogter
  • Sydafrika
  • Vietnam
  • Sri Lanka
Line Milland Aminsam - rejsekonsulent

Line Milland Aminsam

Rejsekonsulent
Vis mere Vis mindre

Jeg har været i rejsebranchen i mere end 15 år – men mine første rejser startede langt tidligere. Min første store tur var med rygsæk rundt i Australien i 1991. Årene efter gik med at tjene penge op for igen og igen at komme afsted med rygsækken til nye fantastiske rejsemål. Specielt Sydøstasien er min foretrukne rejsedestination og mit andet hjem. På den lille ø Gili Trawangan i Indonesien endte jeg med at bo i flere år, taler sproget og har været indonesisk gift.

Rygsækken er lagt på hylden nu, og livet leves mest i Danmark, men jeg tager afsted så ofte som muligheden byder sig og helst til Asien. Mit nye eventyr er hos Stjernegaard Rejser, og jeg glæder mig til at hjælpe jer med jeres drømmerejser ud i den store verden. 

Line er specialist i:

  • Bali
  • Thailand
  • Vietnam
  • De Vestindiske Øer
  • Borneo
  • Malaysia
  • Borneo
  • Sri Lanka
LHN

Louise Holm Nielsen

Rejsekonsulent
Vis mere Vis mindre

Jeg har arbejdet i rejsebranchen siden år 2000, og de sidste 10-14 år har jeg specialiseret mig i de latinamerikanske rejsemål. Specielt Argentina, Peru og Galapagos er mine favoritdestinationer på grund af deres helt unikke kultur, natur og dyreliv.

Mit hjerte banker dog for alle de latinamerikanske destinationer, og jeg har besøgt mange af landene flere gange: Cuba, Mexico, Guatemala, Costa Rica, Colombia, Ecuador og Galapagos, Peru, Chile, Argentina og Brasilien.

Jeg rejser gerne med min familie, sidst i Colombia, men også med venner under lidt mere aktive former. Jeg har haft familien med i bl.a. Indien, Mexico og Guatemala, Malaysia, Florida og Borneo og haft fantastiske unikke oplevelser i bl.a. Uganda, Namibia, Sydafrika og Mauritius.

Jeg sætter stor pris på at skræddersy den individuelle rejse, hvor logistik og oplevelser går op i en højere enhed.

Jeg glæder mig til at hjælpe Stjernegaards kunder med at arrangere fantastiske ferierejser!

Louise er specialist i:

  • Argentina
  • Peru
  • Chile
  • Colombia
  • Ecuador
  • Galapagos
  • Brasilien
  • Cuba
  • Borneo
Maria Jørgensen - Rejsekonsulent

Maria Madsen

Rejsekonsulent
Vis mere Vis mindre

Jeg har været i rejsebranchen siden 2007, og startede hos Stjernegaard Rejser i september 2012. Jeg har altid vidst at jeg ville arbejde med mennesker og den store verden, og derfor var det oplagt for mig at blive rejsekonsulent.

Jeg elsker at rejse, og rejser så meget jeg kan. Jeg har selv to små børn, så derfor er de store rundrejser for en periode byttet ud med de fantastiske strande og den gode mad primært i Thailand.
Mine specialer er Thailand, Bali, De Vestindiske Øer og Vietnam.

Det bedste ved det hele er, at når jeg ikke selv er ude at rejse så kan jeg sende Stjernegaards kunder ud på deres store drømmerejse – At rejse er at leve.

Maria er specialist i:

  • Thailand
  • Bali
  • De Vestindiske Øer
  • USA
  • Vietnam
Sune Falk Mikkelstrup - rejskonsulent

Sune Falk Mikkelstrup

Rejsekonsulent
Vis mere Vis mindre

Jeg har altid elsket at rejse. For mig er det mødet med andre kulturer og landskaber der trækker, og det er denne begejstring for at rejse, jeg elsker at videregive til mine kunder. Tænk at kunne få lov at realisere andres drømme, høre om deres ønsker, binde trådene sammen og være en del af deres oplevelser. Det er da fantastisk!

 

Som barn gik rejserne rundt i Europa med telt og på vandrehjem. Senere opdagede jeg Interrail, Europas storbyer og charterferierne til Middelhavet. Men langsomt begyndte verden uden for Europa at trække i mig. Jeg har rejst i bl.a. Amerika, Canada, De Vestindiske Øer, Bali, Indonesien, Cuba, Australien, Thailand, Kina, Tibet, Mauritius, Dubai, Island og Mellemamerika..

Krydstogter er også mit speciale, og jeg kan varmt anbefale denne komfortable rejseform, da man kommer sejlende til det hele med ”huset på ryggen” så at sige.

Sune er specialist i:

  • USA
  • De Vestindiske Øer
  • Krydstogter
  • Cuba
  • Bali
Tinne Dejgaard Madsen - rejsekonsulent

Tinne Dejgaard Madsen

Rejsekonsulent
Vis mere Vis mindre

Jeg sidder i vores salgsafdeling og har specielt meget fokus på Cuba, Bali, Sri Lanka, Thailand og Egypten. Men da jeg har været ansat hos Stjernegaard Rejser i over 17 år, så har jeg efterhånden oplevet de fleste af vores destinationer. Jeg har tidligere arbejdet ude i verden som rejseleder og haft ansvar for  bl.a. at være rundrejseleder og jeg nyder stadigvæk at rejse ud så ofte som muligt.  

Specielt er det pt. Cuba og Sri Lanka, der drager og tiltrækker mig, da det er lande der byder på mange unikke seværdigheder og evige forandringer. Her er der altid noget nyt at opleve. Jeg håber at kunne hjælpe jer til en god og spændende rejse, på en af vores mange destinationer og vil gøre mit bedste for at opfylde jeres ønsker.

Tinne er specialist i:

  • Cuba
  • Bali
  • De Vestindiske Øer
  • Sri Lanka
  • Thailand
  • G Adventures

Produktion

Peter_Nielsen

Peter Nielsen

Produktionsdirektør
Vis mere Vis mindre

Jeg kom til Stjernegaard Rejser i april 2008 og jeg er i dag er ansvarlig for produktudvikling, kontraktforhandling og ikke mindst kvalitetssikring af vores rejsemål. Uanset om du vælger at rejse øst, vest eller sydpå med Stjernegaard, vil du opleve veluddannede rejseledere/guider, håndplukkede hoteller og veltilrettelagte ture - kort sagt, rejser der lever op til vores løfte om at give dig "oplevelser for livet".

Jeg har været i rejsebranchen siden 1991 og har arbejdet med salg, markedsføring og produktudvikling i alle branchens verdenshjørner. Min egen store passion er Østen, som jeg har rejst tyndt men aldrig bliver færdig med. Jeg flyver østover flere gange om året og bliver hver gang begejstret og beriget. Start dine feriedrømme med en virtuel rejse på vores hjemmeside - jeg er sikker på, du vil finde en rejse, der også kan begejstre og berige dig. 

dorte

Dorte Juul Mydtskov

Business Development Manager
Vis mere Vis mindre

Jeg har været i rejsebranchen i over 25 år, og har arbejdet både med produktion og salg.

Jeg er en del af Stjernegaards produktionsteam, hvor jeg arbejder med at udvikle de individuelle rejser, samt strømline arbejdsgangene, til glæde for både vores kunder og medarbejdere. Jeg har rejst i det meste af verden, men hovedsageligt i Fjerne Østen, og har boet i Thailand gennem flere år, og har derfor et helt specielt forhold til dette land.

Jeg elsker aktive rejser, og tager gerne på vandreture i hele verden, men holder også meget af en god strand, spændende storbyer, og især af god mad.

NK.jpg

Nicolai Holm Kjølbæk

Produktchef / Product Manager
Vis mere Vis mindre

Jeg har været i rejsebranchen siden 2004, hvor jeg startede som charter guide, hvor jeg bl. a. har arbejdet i Grækenland, Thailand, Bulgarien, Indien og Italien. Jeg flyttede til Dubai i 2007 hvor jeg bl.a. arbejdede som freelance rejseleder. Efter 2 år gik turen til Danmark og jeg har siden arbejdet med produktion. Jeg startede hos Stjernegaard Rejser i august 2015, hvor jeg arbejder med rundrejser med dansk rejseleder, og individuelle produkter. Jeg er ansvarlig for en stor del af vores rejser i Asien, plus Australien og New Zealand. Jeg har selv rejst en del i Asien, besøgt mange lande i Europa, det meste af Caribien, Australien, New Zealand, Nordafrika og Mellemøsten.

Stine Meinertsen - Produktionschef

Stine Meinertsen

Produktchef / Product Manager
Vis mere Vis mindre

Jeg har været i rejsebranchen de sidste 20 år, hvor jeg har arbejdet med både salg og produktion. I Stjernegaard Rejser sidder jeg i produktionsafdelingen, her arbejder jeg både med vores rundrejser med dansk rejseleder samt vores individuelle produkter.

Jeg har rejst på det meste af kloden lige fra Australien, Japan, Kina, Vietnam, Thailand, Indien, Syrien, Libanon, Jordan, mange afkroge af Europa, Grønland, Færøerne, Island, USA, Mexico, Guatemala, Caribien, Venezuela, Ecuador & Galapagos, Peru, Brasilien & Argentina. 

Susanne Svare - Produktionschef

Susanne Svare

Produktchef / Product Manager
Vis mere Vis mindre

Jeg er en del af Stjernegaards dynamiske og engagerede produktionsteam. Jeg er ansvarlig for udvikling, produktion og opdateringer af krydstogter, rundrejser med dansk rejseleder og individuelle rejser til flere af vores destinationer. Jeg har været i rejsebranchen i over 25 år og har rejst over det meste af verden. Er opvokset i Japan og Hong Kong og har rejst i det meste af Asien lige siden. Min egen ferie går gerne til en eksotisk strand med gode snorkel- og dykkermuligheder.

Seneste rejse gik til Maldiverne, hvilket er den ultimative paradisoplevelse!  Har bl.a. rejst i Japan, Kina, Vietnam, Cambodia, Thailand, Indien, Australien, New Zealand, Sydafrika, Kenya, Marokko, USA, Mexico, Venezuela, Brasilien, Maldiverne og det meste af Europa. I love it! 

AG

Anne Due

Assistant Product Manager
Vis mere Vis mindre

Jeg har arbejdet i hotel- og rejsebranchen siden 1999 i mange forskellige funktioner inden for salg, marketing, produktion og handling. Jeg startede hos Stjernegaard i 2017 da jeg kom hjem til Danmark efter i 4 år at have boet og arbejdet i Florida, USA. Som produktionsassistent arbejder jeg primært med individuelle rejser til Asien og Oceanien. Derudover har jeg fornøjelsen af at være tilkoblet forskellige projekt- og udviklingsteams i organisationen.  

Mine rejser har hidtil gået til Nordamerika og Europa, gerne med aktive elementer eller et adrenalin-kick. Jeg glæder mig til at udvide mit repertoire med de andre verdensdele.   

carl

Carl-Christian Ingemann Hansen

Produktion og handling
Vis mere Vis mindre

Jeg har været i rejsebranchen siden 1995, hvor jeg primært har arbejdet med at arrangere og håndtere rundrejser for grupper. Jeg har også beskæftiget mig med konferencerejser, firmarejser og grupper af udenlandske besøgende, som jeg arbejdede for at give de allerbedste rejseminder fra Danmark med hjem i kufferten. Alt sammen opgaver, der kræver et stort overblik og sans for detaljen. Herefter blev det krydstogterne, der kom til at udgøre mit primære arbejdsområde. Mit eget hjerte banker primært for storby- eller badeferien, men jeg har også rejst til spændende steder som f.eks. Grønland, Israel, Kina, Nordkap og Caribien.

I Stjernegaard Rejser er jeg en af de medarbejdere, der holder styr på flyafgange, hoteller, landagenter og krydstogtrederierne. Det er således mig, der tager sig af alt det praktiske omkring din rejse; fly, krydstogtskib, hotel m.v., så du bare skal møde op i lufthavnen til tiden og ikke bekymre dig om andet.

Lise Mai Hansen - Produktion og handling

Lise Mai Hansen

Produktion og handling
Vis mere Vis mindre

Jeg har altid beskæftiget mig med rejser, og stort set altid produktion og salg af grupperejser. Jeg startede hos Stjernegaard i 2014, og her arbejder jeg med administration og handling af vores rundrejser med dansk rejseleder. I mit arbejde lægger jeg vægt på, at vores kundemateriale er så udførligt og opdateret som muligt, sådan at f.eks. afrejsedokumenterne bliver en god optakt til rejsen.

Jeg har rejst over det meste af verden både privat og i forbindelse med mit arbejde til bl.a. til Indien, Mexico, Australien, Kina, Filippinerne, USA, Canada, Grønland, Thailand og Indonesien. Derudover har jeg været på krydstogt et par gange og besøgt mange lande i Europa. Et af mine rigtig gode rejseminder er den fantastisk smukke togrejse på Rocky Mountaineer fra Jasper til Vancouver. Det skal opleves!

ST

Sanne Gantzel Tang

Assistant Product Manager
Vis mere Vis mindre

Mit eventyr i rejsebranchen startede i 1997 og jeg har siden arbejdet med både salg, billetudstedelse og produktion, men primært med koordinering af grupperejser. Jeg motiveres af at holde styr alle detaljerne og sørge for at alle får de informationer de skal have for, at vores gæster får en fantastisk rejseoplevelse.

Jeg elsker at rejse og møde nye kulturer, jeg har bla. været i USA, Canada, Venezuela, Brasilien, Argentina, Europa, Kina, Thailand og Bali. Jeg glæder mig til, at være med til at give dig en god rejseoplevelse.

Malene Egekjær - salgs- og produktionsassistent

Malene Egekjær

Salgs- og produktionsassistent
Vis mere Vis mindre

Hele mit arbejdsliv har jeg været i rejsebranchen, og hos Stjernegaard sidder jeg primært i handlingafdelingen. Jeg sørger for, at flybilletter bliver udstedt, og sender rejsedokumenter til alle vores kunder, når afrejsen nærmer sig. Desuden hjælper jeg salgsafdelingen med hvad jeg nu kan, så måske er det mig, du får i røret, hvis du ringer til os. Jeg er ikke ekspert på vores rejsemål men vil alligevel gøre hvad jeg kan for at hjælpe. Selv elsker jeg at rejse og har med årene fået et ganske veludviklet rejse-cv – jeg har bl.a. været i Australien, New Zealand, Fiji, USA, Guatemala, Thailand, Bali og Dansk Vestindien.

Dorte Müllertz Allerup - Handling

Dorte Müllertz Allerup

Handling
Vis mere Vis mindre

Jeg har været hos Stjernegaard Rejser siden marts 2000, hvor jeg tog springet fra et job som Akademiøkonom til rejsebureaumedarbejder. Jeg sidder med ansvaret for handlingen, hvilket vil sige udstedelse af flybilletter, hotelvouchers og øvrige rejsedokumenter, samt ekspedition af disse til alle vores kunder. Jeg har boet flere år i USA, arbejdet i Australien og har besøgt Dansk Vestindien, Bali, Egypten, Mexico og Thailand. 

Økonomi

Asger Domino - Adm. Direktør og ejer

Asger Domino

Adm. Direktør
Vis mere Vis mindre

Jeg har altid haft en stor passion for at rejse. Selvom jeg har været i over 80 lande, synes jeg stadig, at det er spændende at udforske verden og alle de fantastiske steder og kulturer, der findes. Min vision med Stjernegaard Rejser er, at vi kan give dig som rejsende nogle helt særlige oplevelser, hvor du virkelig føler dig beriget. Ring til os og fortæl hvor du har været, og hvad du sætter pris på – så er jeg sikker på, at vi sammen kan finde din næste spændende rejse. 

Birgitte Frithioff - Økonomichef

Birgitte Frithioff

Økonomichef
Vis mere Vis mindre

Jeg har været ansat hos Stjernegaard Rejser siden 2007 og har ansvaret for økonomifunktionen. Jeg har ikke rejst så meget tidligere, men prøver nu at råde bod på det og blive opdateret på vores destinationer, som jeg meget gerne besøger sammen med min familie. Indtil videre er det blevet til nogle fantastiske ture til Dansk Vestindien, Thailand, Bali & USA - heldigvis er der flere spændende og skønne rejsemål der venter. 

Henriette Pedersen - Økonomi- og produktionsassistent

Henriette Pedersen

Økonomi- og produktionsassistent
Vis mere Vis mindre

Efter have arbejdet 8 år i rejsebranchen hos Billetkontoret A/S startede jeg hos Stjernegaard Rejser i 2010 som firmaets ”blæksprutte”. I dag sidder jeg i økonomiafdelingen samt hjælper med produktion af vores rejser til Bali. I sæsonen håndterer jeg desuden vores grupper til Bali og sørger for, I får alt det, I skal bruge til jeres rejse. En gang i mellem vil I få mig i røret, når I ringer, og selv om jeg ikke er i salgsafdelingen, vil jeg gøre mit bedste for at hjælpe jer. Jeg har rejst i Thailand, Malaysia, Mexico, Dansk Vestindien, Kina, Australien og USA.

Marketing

Janne Bak - Grafiker, Marketing & Produktion.jpg

Janne Bak Grove-Rasmussen

Graphic Design Manager
Vis mere Vis mindre

Jeg er uddannet grafiker og har været ansat hos Stjernegaard Rejser siden 2011. Jeg arbejder i Marketing, og er med til at producere alt det grafiske materiale du ser, når du møder Stjernegaard Rejser på vores hjemmeside, i nyhedsbreve, på rejsemesser og rejseforedrag eller i medierne. Som Graphic Design Manager er det mit ansvar, at Stjernegaard Rejser altid fremstår inspirerende, nyskabende og professionel, samtidig med at vi har en ensartet grafisk linje på tværs af alle platforme. 

Jeg har altid været glad for at rejse og nyder at opleve verden - uanset om destinationen er Singapore, Paris eller Gilleleje. Sådan er det også når jeg er på arbejde. Jeg forsøger, at få verden til at se ud som den er... Vidunderlig!  

Kathrine Zøllner - online marketing og web

Kathrine Zøllner

Online Marketing Manager
Vis mere Vis mindre

Jeg startede hos Stjernegaard Rejser i juni 2012, efter jeg færdiggjorde min uddannelse indenfor online kommunikation og digitalt design. I Stjernegaard står jeg for alle vores online aktiviteter og digitale design, heriblandt vores hjemmeside, nyhedsbreve, SEO og SEM. Du er altid velkommen til at tage kontakt til mig omkring vores website eller online aktiviteter.

Som de fleste, elsker jeg at rejse og har boet 2 år i Spanien og studeret et semester i Californien, USA. Af vores destinationer har jeg besøgt USA, Egypten, Thailand og Bali, som jeg er faldet fuldstændig pladask for. Mit næste store rejsedrøm er Peru, Canada eller Vietnam.

SN

Signe Nørregaard

Graphic Designer
Vis mere Vis mindre

Jeg startede hos Stjernegaard Rejser i marts 2018.  Jeg er uddannet grafiker og har mange års erfaring som grafisk designer. Sammen med mine kollegaer i marketingafdelingen producerer jeg det materiale, der fortæller om vores rejser - det være sig både i tryksager og på vores hjemmeside.

Det skal skabe inspiration og samtidig være troværdigt i ord og billeder. Jeg holder meget af at rejse og nyder både den afslappede strandferie og rejsen, hvor jeg møder andre kulturer. Især rejser med et rigt dyreliv har høj prioritet.

CHF

Camilla Honoré Frederiksen

Marketing & Kommunikation
Vis mere Vis mindre

Jeg har rejst hele mit liv til de fleste kontinenter på kloden, og ud over Vietnam har jeg også været bosat i Hong Kong, Spanien og Uganda.
Jeg startede i rejsebranchen i 2010, hvor jeg blev bosiddende rejseleder i Vietnam efter at have færdiggjort min kandidat på CBS. Jeg har siden 2015 været fastansat på kontoret, hvor jeg har arbejdet med lidt af hvert fra tekstforfatning til afvikling af vores rundrejser og individuelle rejser primært i Sydøstasien.
I dag sidder jeg med ansvaret for at koordinere alle vores foredrag og evalueringsskemaer samt jeg sidder som fast medlem i vores marketingafdeling, hvor jeg både er beskæftiget med offline og online-delen. 

0

Natascha Bruun Lange

Marketing & Kommunikation
Vis mere Vis mindre

Jeg startede som studentermedhjælper i Stjernegaard i 2017, og er fortsat efter færdiggørelsen af min kandidat i oplevelseskommunikation. Jeg sidder bl.a. med vores spørgeskemaer, så det er som oftest mig I hører fra, når I er kommet hjem fra jeres rejse.

Jeg nyder at læse om jeres rejseoplevelser, og sætter stor pris på jeres ærlige tilbagemeldinger. Jeg er også med til at sikre, at jeres feedback videregives til de rigtige personer. Endvidere sidder jeg med en række marketingsopgaver, og lægger bl.a. udflugter, priser og udtalelser på hjemmesiden.
Jeg er vild med at rejse, og har flere gange rejst med rygsæk i bl.a. Indien, Kina, Europa og rundt i USA af flere omgange.

Gitte Domino - Tekstforfatter

Gitte Domino

Editor og tekstforfatter
Vis mere Vis mindre

Jeg har arbejdet hos Stjernegaard Rejser siden 2012. Jeg skriver tekster til vores hjemmeside og til vores kataloger, som dækker både rundrejser med dansk rejseleder og individuelle rejser. Hos Stjernegaard satser vi meget på vores skriftlige materiale, og vi går meget op i at skabe de rigtige forventninger til de rejser, vi sammensætter. Mit job er derfor at formidle Stjernegaard Rejsers produkter på en inspirerende og troværdig måde. At rejse er en stor del af mit liv og jeg har været heldig at besøge mere end 50 lande indtil nu.

GH

Gitte Holm

Tekstforfatter
Vis mere Vis mindre

Jeg drømmer mig dagligt til fjerne himmelstrøg, når jeg skriver artikler til Stjernegaards blog, rejseprogrammer og diverse indhold til web og Facebook. Men det er selvfølgelig ikke rent dagdrømmeri. Jeg har været grundig i min research med eventyr til mere end 55 lande, og det kan forhåbentligt fornemmes, når du læser mine tekster.

 

Jeg er cand.mag i dansk og antropologi men har altid holdt af at skrive, så efter et årti som journalist fandt jeg vej til Stjernegaard, hvor kompetence og interesse går op i en højere enhed. Det er i høj grad artikler til bloggen, der fylder min hverdag. Hertil laver jeg dybdegående beskrivelser af de forskellige rejsemål, skriver kataloger, hotelbeskrivelser og tekster i stort set alle afskygninger.

Det er især de latinamerikanske rytmer, mit hjerte banker i takt med. Lige nu drømmer jeg allermest om at spise mig gennem Mexico, trille videre gennem Perus højland i et tog, tage en afstikker til Salar de Uyuni i Bolivia for afslutningsvis at slå mig ned på Ipanema Beach i Rio de Janeiro. Er der lidt feriedage tilbage, tager jeg et pitstop et sted i Caribien på vej hjem.  

like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.174 anmeldelser)