Rejser til Nordamerika
Fra ishav til tropeøer
Oplev Nordamerika med Stjernegaard
Fra Alaskas ishav til Caribiens tropeøer
Nordamerika er lidt af en mundfuld. Geografisk spænder det fra Canada og Alaska i nord hen over USA til Mellemamerika med Mexico, Costa Rica og Panama og videre til Caribien med De Vestindiske Øer og Cuba i syd. Faktisk er også Grønland en del af Nordamerika, men vi vælger at gruppere landet under Europa på grund af vores nære tilknytning dertil.
Historisk og kulturelt er spændet lige så stort: Fra de indfødte amerikanere og First Nations til nutidens amerikanere og canadiere med den enorme spændvidde de i sig selv udgør, og helt til Mexicos mytiske folkeslag, der byggede ceremonielle centre og pyramider lang tid før vores tidsalder. Der findes ikke én rejse til Nordamerika – dette kontinent skal opleves på flere rejser, som vil være vidt forskellige: fra storbyrejser til rejser med fokus på natur og historie, krydstogter og badeferier.
Hvorfor rejse til Nordamerika med Stjernegaard?
Du skal rejse til Nordamerika med os, fordi vi er eksperter i rejser til stort set alle lande på det nordamerikanske kontinent. Vi har rundrejser med dansk rejseleder til USA, Canada, Mexico, Costa Rica, De Vestindiske Øer og Cuba, og vi har krydstogter til Alaska og gennem Panamakanalen samt et transatlantisk krydstogt med start i New York.
Vil du hellere rejse på egen hånd med et stærkt rejsebureau i ryggen, så se vores mange forslag til individuelle rejser, herunder kør-selv-ferier i USA, rejser på egen hånd i Costa Rica og vores meget omfattende program for rejser på egen hånd i Cuba, hvor vi har rigtigt mange års erfaring og et godt lokalt netværk. Se ikke mindst vores mange rejser til De Vestindiske Øer, hvor vi har en særlig ekspertise og fastboende danske rejseledere, der altid kan hjælpe dig – også selv om du vælger at rejse på egen hånd.

Fakta om Nordamerika
Befolkning
Der bor tæt på 600 mio. mennesker på 25 mio. km2. Mere end halvdelen bor i USA.
Sprog
Engelsk og spansk er hovedsprogene, men i Canada er også fransk udbredt. Herudover tales en del indianske og inuitiske sprog på tværs af kontinentet.
Klima
Samtlige klimazoner fra polarklima i Canada og Alaska til tropisk klima i Florida, Caribien og det sydlige Mexico forekommer i Nordamerika.
Uendelige skove
1/3 af Nordamerika er dækket af skov – det er opløftende at tænke på i vore dage.
Vejret i Nordamerika – hvornår er det bedst at rejse til Nordamerika?
Det klimatiske spænd i Nordamerika er selvsagt lige så stort som det geografiske, men solen skinner altid et eller andet sted på kontinentet. Vi har samlet nogle vejrskemaer her, som kan guide dig yderligere på vej.



Bestil Nordamerika kataloger
Søger du inspiration til din Nordamerika rejse - bestil vores kataloger