Rejser og krydstogter til Kroatien
Oplev Adriaterhavet og historiske byer
Oplev Kroatien med Stjernegaard
Vores rejser til Kroatien og Balkan: krydstogt i Kroatien og på turné til Balkanlandenes højdepunkter
Drømmer du om blåt og krystalklart vand, fascinerende traditioner, en spændende historie eller hyggelige små kystbyer? Og ville det være rart at slippe for en lang flyvetur til fjerne kontinenter? Så skal en rejse til Kroatien på din liste! Kun to timers flyvning fra Danmark får du en ferie med smukke kyster, charmerende havnebyer samt strande og natur i verdensklasse, når Kroatiens 1.700 km kystlinje folder sig ud.
Kultur-aktive rejser til Kroatien
Stjernegaard tilbyder rejser til Kroatien, der kombinerer et krydstogt med dansk rejseleder fra Split til Dubrovnik med nogle spændende dage på land, hvor vi skal besøge skønne Zagreb, den spektakulære Plitvice nationalpark og kystbyen Trogir - til søs bor vi på skibet, mens vi indkvarteres på gode hoteller, når vi rejser på land. Herudover har vi en skøn rejse med cykling og krydstogt i Kroatien med dansk rejseleder, hvor vi har cykler med ombord, således at vi kan opleve øerne på to hjul. Begge rejser hører under det, som vi kalder kultur-aktive rejser: rejser der blander fysiske aktiviteter med kulturelle oplevelser i et passende og afbalanceret forhold.
Vi vil også gerne slå et slag for vores rundrejse til det sydlige Balkan, hvor hele områdets historie bliver sat i relief, når man rejser i selskab med dansk rejseleder og besøger fem forskellige lande på Balkanhalvøen.
Dubrovnik - en af Europas smukkeste byer
Dubrovnik, som ligger på Dalmatiens kyst ud til Adriaterhavet, er en vidunderlig smuk by. Den blev grundlagt omkring år 1000 og var oprindeligt under byzantinsk herredømme og senere under venetiansk herredømme under navnet Ragusa. Den har også været en uafhængig republik.
Byen har overlevet både jordskælv og krige, og en ihærdig indsats fra bl.a. UNESCO har betydet, at der i dag ikke er spor efter den seneste krig i 1991. Det må absolut være en af Europas smukkeste byer - og et af Balkans bedste steder at holde ferie. Den er omringet af en bymur, og indenfor murene findes marmorbeklædte gader og pladser og charmerende, smukke bygninger helt tilbage fra 1200-tallet.
Dubrovnik er et af Balkans mest populære turistmål. De senere år har fans af tv-serien Game of Thrones flokkes til byen, for dele af serien blev nemlig optaget her. Du kan opleve Dubrovnik på vores kombinerede rejse - krydstogt med dansk rejseleder til Kroatien og på vores rundrejse med dansk rejseleder til 5 Balkanlande.
Øerne i Adriaterhavet
Øhavet ud for Dalmatiens kyst er med sit krystalklare vand oplagt til et krydstogt. Her ligger ca. 600 øer med smukke strande og masser af naturhavne, hvor skibe kan ligge for anker. Blandt de mest populære øer er Hvar, Brac og Korcula, som alle er skønne ferieøer med en veludviklet turisme.
Om Kroatien
Kroatiens kystlinje
Kroatien var heldig, da de nye streger skulle slås på kortet efter Jugoslaviens opløsning. Landet har 1.777 km kyst på fastlandet og yderligere 4.000 km på 1.246 øer.
Befolkning
Der bor omkring 4,2 mio. mennesker i Kroatien. Størstedelen er kroater, men der findes mindretal af serbere, bosnier og andre slaviske folk.
Vin - Zinfandeldrues hjemland
Kroatien producerer fremragende vin. Det er også ophavsland til Zinfandeldruen, som en emigrant tog med sig til Californien - resten er historie...
Slipsets land
Slipset blev opfundet i Kroatien. Handelsmænd brugte det i 1600-tallet, og modebevidste franskmænd døbte slipset 'cravate' eller 'croate'. Man er dog afslappet klædt i nutidens Kroatien.
Hvornår er det bedst at rejse til Kroatien?
Det er optimalt at rejse til Kroatien om foråret, om sommeren og om efteråret. Langs kysten og på Istrien er somrene varme og ofte tørre, og vintrene milde, fx er middeltemperaturen i Split 8 °C i januar og 26 °C i juli - et behageligt vejr til en god ferie med strand, sol og vand.
Kroatiens centrale og østlige dele har et mere tempereret klima.