Programmet var fyldt med oplevelser fra morgen til eftermiddag, men der var samtidig tid til at lade indtrykkene bundfælde sig undervejs.
For os blev det særligt interessant at få et indblik i den grønlandske kultur og forstå, hvordan livet leves i et så råt og isoleret landskab. På byvandringen i Ilulissat lærte vi om byens historie og livet nord for Polarcirklen, hvor fiskeriet fortsat er en vigtig del af hverdagen, og hvor de farverige huse står som små kontraster til det barske landskab omkring byen.
Besøget ved den gamle boplads Sermermiut gjorde også stort indtryk. Her gik vi gennem det sneklædte terræn, mens guiden fortalte om inuitkulturerne, der gennem tusinder af år har levet i området og tilpasset sig naturens vilkår.
Det er fuldstændig vildt at tænke på, at der har været boplads dér, lige midt i sneen, og det gjorde det derfor ekstra fascinerende at høre, hvordan mennesker gennem tusinder af år har formået at leve netop der. Det gav en helt anden forståelse af Grønland end den, man får gennem billeder og dokumentarer.
Det var uden tvivl naturen, der var en af rejsens største oplevelser. I Ilulissat findes der flere farve-afmærkede vandreruter langs fjorden. Vi gik den gule vandrerute på cirka tre kilometer – en helt fantastisk måde at opleve naturen på.
Da vi gik over det første stykke af fjeldet, dukkede isbjerge og blå himmel op. Det er næsten umuligt at beskrive den følelse, det gav os, at stå dér midt på fjeldet som de eneste og nyde den fantastiske udsigt over Diskobugten og isbjergene der majestætisk tårnede sig op over havet.
Vi var de eneste på stierne den formiddag og fulgte et sæt spor i sneen fra et par, der måtte have gået ruten bare et par timer før os, hvilket var med til at gøre oplevelsen endnu større – også selvom stierne flere steder var glatte og udfordrende, og vi måtte finde vores eget tempo og hjælpe hinanden undervejs. Der var faktisk et sted, hvor min farmor og jeg tog bakken rutsjende, så vi undgik at glide på isen. Det blev tydeligt, at eventyrlyst ingen alder har. Som min farmor sagde, da vi var hjemme igen:
- Der er ingen tvivl om, at det at vandre og sejle i den flotte og dramatiske natur var blandt de helt særlige oplevelser — og helt fantastisk.
En af de ture, vi havde glædet os mest til, var isfjordssejladsen. At sejle i UNESCO-arv mellem de gigantiske isbjerge i Ilulissat Isfjord føltes næsten uvirkeligt. Landskabet ændrede sig hele tiden, mens solen ramte isen og fremhævede nye blå og hvide nuancer.
Jeg havde set utallige billeder af Ilulissat Isfjord inden rejsen, men størrelsen på isbjergene er umulig at forstå, før man står ved siden af dem - eller så tæt på, som det er muligt at komme.
Flere gange blev vi helt stille på båden. Ikke fordi der ikke var noget at sige, men fordi landskabet simpelthen var større end ord. Det er sjældent, vi oplever noget, som kan få stilheden mellem os til at sige så meget.
