Praktiske oplysninger ved bestilling af rejsen
De praktiske oplysninger på hjemmesiden, er begrænset til de informationer, der kan være relevant for at beslutte sig for en rejse. Når du har bestilt rejsen, vil du modtage mere materiale med gode råd og vejledninger.
Almindelige rejsebetingelser og betaling
Se vores almindelige rejsebetingelser og muligheder for betaling
Ansvarlig rejseform
Det ligger os meget på sinde at involvere os, og gøre hvad vi kan for at vise stor respekt for de lande og de kulturer, vi rejser til. Det gør vores rejser mere interessante, og betyder at vi også er velkomne næste gang.
Som rejsende kan du gøre en stor forskel ved at være opmærksom. Små ting som fx at respektere de enkelte landes skikke og helligdomme, spørge pænt inden man blot tager et billede af en person, aldrig kaste affald fra sig hverken i naturen eller i byen selvom der måske er beskidt i forvejen og i det hele taget være åben og imødekommende og behandle dine værter som ligeværdige.
Vi gør vores ture interessante ved at komme ind bag facaden, men vi overtræder ikke grænsen. Hvis man udviser respekt for det samfund og de personer man besøger, kommer man i dialog og bliver mødt med venlighed og smil. Rejsen bliver meget mere spændende og berigende.
Akut assistance
I Stjernegaard Rejsers åbningstider: +45 4526 0000
Åbningstider: Mandag - fredag 10:00 - 17:00
Nødtelefon udenfor vores åbningstider: +45 5199 0059
Gouda Rejseforsikring
Salgsafdeling +45 7025 6060
Alarmcentral + 45 3315 6060
Det danske konsultat i Quito, Ecuador: Se åbningstider og kontaktdetaljer her
Tidsforskel
Ecuador er 6 timer efter dansk tid (7 timer ved sommertid).
Sprog
Det officielle sprog i Ecuador er spansk. På de største turiststeder og hoteller tales der en smule engelsk, men de fleste lokale taler kun spansk - det er derfor en god idé at tillære sig nogle enkle, høflige spanske gloser.
Vejr og klima
Se information om vejr og klima i Ecuador her
Visum og pas
Der kræves ikke visum til Ecuador for danske statsborgere med dansk pas for ophold under tre måneders varighed. Man skal imidlertid være i besiddelse af et pas med 6 måneders gyldighed fra indrejsedatoen.
Se Udenrigsministeriets hjemmeside for detaljer
Forsikringer
Ecuador indfører pr. 1. februar 2018 nye regler, som kræver, at alle turister til Ecuador har en rejse-forsikring, der dækker udgifter til medicin- og lægebehandling under hele rejsen.
Ved ankomsten til Ecuador kan I blive udtaget til en stikprøvekontrol og I skal kunne fremvise engelsksproget dokumentation for denne rejseforsikring. Er I forsikret gennem Gouda Rejseforsikring er policen gyldig dokumentation. Er forsikringen tegnet gennem jeres indboforsikring eller via kreditkort, skal I huske at medbringe engelsk dokumentation. Hav altid jeres gule sygesikringsbevis med.
Det Gule Sygesikringskort dækker IKKE i Ecuador. Stjernegaard Rejser har valgt at samarbejde med Gouda Rejseforsikring, som har et bredt udbud af forsikringstyper, der passer til de flestes behov.
Der findes billigere rejseforsikringer end Gouda, men vores erfaring er, at de sidste penge er givet godt ud. Gouda har nemlig specialiseret sig i rejseforsikringer og dækningerne er bedre end de fleste andre rejseforsikringer. Når skaden opstår, har Gouda sin styrke med deres mange års erfaring, service, lokale samarbejdspartnere og ikke mindst deres velfungerende alarmcentral.
Se Goudas dækninger sammenlignet med andre forsikringer her
Rabat ved køb igennem Stjernegaard Rejser
I kan med fordel købe rejseforsikring og afbestillingsforsikring samlet til følgende reducerede priser hos Stjernegaard:
- Gouda årsrejseforsikring inkl. sygeafbestillingsforsikring kr. 995 per person
- Over 70 år - tillæg på kr. 320
- Tillæg for bagage kr. 210
- Gouda sygeafbestillingsforsikring uden køb af Gouda årsrejseforsikring - 6% af rejsens pris
Ring og tal med en af vores rejsekonsulenter om priser og muligheder på 4526 0000.
Vaccination og helbred
Stjernegaard Rejser arbejder sammen med flere vaccinationsklinikker i landet, hvor vores gæster kan få gode råd og vejledning samt en rabat på 10%. Se klinikkerne nedenfor.
Nedenstående overordnede anbefalinger omkring vaccinationer, malaria og dengue feber er fra Rejseklinikken i Charlottenlund suppleret med Stjernegaards egne kommentarer. Den enkelte klinik har behov for en række ekstra oplysninger om rejsen, for at kunne vurdere præcis hvilke vacciner og evt. medicin, der er behov for.
Vi anbefaler altid, at man kontakter egen læge for personlige forhold.
På alle vores rejser anbefaler vi, at man er grundig med håndhygiejne, da manglende håndhygiejne ofte er årsagen til eventuelle maveproblemer.
Vaccinationer:
- Kort rejse, under 3 uger til turistområder: Hepatitis A, difteri/stivkrampe, gul feber (kræver individuel rådgivning)
- Rejse over 3 uger, desuden: Hepatitis B
- Længere ophold, desuden: Tyfus, evt. rabies (hundegalskab), tuberkulose
Dengue feber
Der er dengue feber i hele Ecuador, også i byerne. Der findes ingen vaccine eller medicin man kan tage forebyggende. Man skal være omhyggelig med at beskytte sig mod myggen med myggespray der indeholder DEET eller AUTAN.
Denguemyggen stikker hyppigst lige omkring solopgang og solnedgang.
Malaria
Der er principielt malaria i hele Ecuador, ved ophold under 1500 meters højde, specielt i Amazon-området. I højrisikoområderne anbefales det at tage forebyggende medicin i form af malariapiller. Malariamyggen stikker først efter mørkets frembrud.
NB! Stjernegaard Rejsers kommentar: Vores erfaring er, at det i høj grad er et personligt valg, om man vil tage forebyggende medicin mod malaria. Vi anbefaler derfor, at man rådfører sig med en vaccinationsklinik om eget helbred og om situationen i de specifikke områder, man besøger, og den indkvarteringsform, der gælder for rejsen.
Særligt om gul feber-vaccination ved rejse til mere end ét land i Syd- og Mellemamerika eller Afrika
Vi gør opmærksom på, at man ved rejse mellem flere lande i Syd- og Mellemamerika eller flere lande i Afrika kan blive bedt om dokumentation for, at man er vaccineret mod gul feber, hvis der forekommer gul feber i det land, man indrejser fra –også selvom man ikke har været i et område med gul feber.
Det er vigtigt, at man medbringer det originale vaccinationskort med stempler fra den klinik, som har foretaget vaccinationen. En kopi af vaccinationskortet godtages ikke af sundhedsmyndighederne i lufthavnen. Undersøg med jeres vaccinationsklinik hvorvidt der kræves dokumentation på jeres rejse.
Bemærk! Ved rejse fra Peru til Ecuador er det obligatorisk at være vaccineret mod gul feber samt medbringe dokumentation for vaccinen. Har man ikke dette, vil man blive nægtet adgang ved ankomst til landet.
Vaccinationsklinikker
Mod forevisning af Stjernegaard Rejsers ordrebekræftelse, ydes 10% rabat på følgende klinikker:
Rejseklinikken
Ordrupvej 60, 4.sal
2920 Charlottenlund
Telefon: 39 63 01 15
www.rejseklinikken.dk
(10% pånær japansk hjernehindebetændelsesvaccine)
Odense Lægeklinik
Skibhusvej 52B
5000 Odense C
Telefon: 66 14 90 00
www.vaccinationer.dk
Medicinsk Speciallægeklinik
Jens Baggesens Vej 90 B
8200 Århus N
Telefon: 86 75 29 09
www.mslk.dk
(10% pånær japansk hjernehindebetændelsesvaccine)
Rejsevaccination på apoteket
Rejsevaccination på apoteket tilbyder Stjernegaards gæster 10% i rabat på alle vaccinationer. Apoteker i bl.a. følgende byer foretager vaccination: København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg, Kongens Lyngby, Horsens, Herning, Glostrup og Roskilde. Se den komplette liste på www.sikkervaccination.dk