usa - hawaii_kauai_solnedgang_02

Rejser til Hawaii

Paradis på jord

Rejser til Hawaii

Midt ude i Stillehavet omkring 4.000 km fra den amerikanske vestkyst ligger Hawaii som en lille verden helt for sig selv. På rejser til Hawaii kommer I til at opleve et ørige, der er kendetegnet ved en utrolig frodighed, uendelige sandstrande og et unikt økosystem. 

Læg dertil nogle af verdens mest aktive vulkaner, en vidunderlig afslappet livsstil og ikke mindst en pragtfuld befolkning, der smilende byder gæster velkommen med et Aloha - så har I en lang række gode grunde til at rejse til Hawaii. Stjernegaard har stor ekspertise i rejser til Hawaii, og vi arrangerer rejser, som typisk inkluderer billeje og et par essentielle udflugter. Når I rejser til Hawaii, anbefaler vi stærkt, at I bor på flere af øerne og oplever de forskelligheder, de byder på.

Ring eller skriv til os
Alice Hamurkesen
Tlf. 4526 0000

Åbent hverdage kl. 10-17

Alice Hamurkesen - rejsekonsulent

Rejser til Hawaii

Alt arrangeret hjemmefra

Stjernegaard Rejser tilbyder rejser til Hawaii med besøg på flere øer, så I får set de fleste facetter af øernes forskellighed. I henter jeres lejebil i lufthavnene og kører selv til hotellet, I kommer på udflugter og flyver mellem øerne. 

Vores rejser til Hawaii er kort sagt arrangeret hjemmefra, så I kan koncentrere jer om at nyde turen.

hawaii_surfer_03_spejlvendt

Fun facts og vigtig viden om Hawaii

137 øer
Øgruppen Hawaii blev i 1959 optaget som den 50. stat i USA og består af 137 øer fra bitte små ubeboede atoller til den 13.000 km store Hawaii Big Island med ca. 160.000 indbyggere. Hovedstaden finder du på Oahu, nemlig Honolulu.

Seje søfarere
De første besøgende i Hawaii var de eminente søfarere fra Polynesien. De foretog den omkring 3.000 km lange farefulde færd i dobbeltskrogede kanoer omkring år 300 e.Kr. kun med stjernerne til at navigere efter.

Mr. President
Tidligere præsident Barack Obama er født i Honolulu på Oahu, Hawaii, 4. august 1961.

Minimalistisk alfabet
Synes du, det kan forekomme en smule svært at udtale de lokale ord, kan det skyldes, at det hawaiianske alfabet kun har 12 bogstaver.

Nationalfisken
Humuhumunukunukuapuaʿa er det, du skal bestille, hvis du gerne vil smage Hawaiis nationalfisk. Dog siges det, at den er temmelig sej at bide i.

Strande for enhver smag

På rejser til Hawaii står oplevelserne i kø. Noget af det, man især forbinder med Hawaii-ferier er strandene - og her er de i alle udgaver. Den mest berømte er Waikiki, der ligger nær hovedstaden Honolulu på øen Oahu. Waikiki er en by-strand med masser af højhushoteller, restauranter, natteliv og naturligvis en meget velbesøgt strand, der er et must på enhver rejse til Hawaii. Her på Waikiki opstod surfer-kulturen med legendariske Duke Kahanamoku, der surfede sig til titlen "The father of modern surfing".

På øens nordkyst finder I de berømte strande med mange meter høje bølger, som frekventeres af frygtløse surfere. Kauias eventyrlige strande og smukke koralrev ved Hanalei Bay og Big Islands sorte vulkanske sand er store trækplastre på enhver rejse til Hawaii. Med 200 km kystlinje kan Maui bryste sig af 50 km dejlige strande med både hvidt, sort og rødt sand.

Her er perfekte surferstrande og strande, der bare indbyder til en svømmetur, til snorkling og til solbadning - noget at det, vi sætter højt på en rigtig Hawaii-ferie. 

maui_strand_01

Kataloger om Hawaii

Savner du inspiration til din rejse til Hawaii, kan du gratis bestille op til 5 kataloger. Hvis du er interesseret i andre destinationer, kan du se alle vores kataloger her.

  • australien hawaii_krydstogt

    Krydstogt

    Fra Australien til Hawaii
    Krydstogt m/ dansk rejseleder - 16 sider

Hawaiis historie

De første besøgende på Hawaii-øerne var søfarere fra Polynesien. De foretog den omkring 3.000 km lange farefulde færd i dobbeltskrogede kanoer omkring år 300 e.Kr. kun med stjernerne til at navigere efter. Ca. 500 år senere kom immigranter fra Tahiti, der medbragte deres egne guder og skikke og indførte et strengt socialt hierarki.

I 1778 landede James Cook på øerne, og dermed var den "officielle" opdagelse af Hawaii-øerne en realitet. Hawaii blev et skæbnesvangert bekendtskab for James Cook, da han i 1779 blev dræbt af krigeriske indfødte. Herefter fulgte en indvandring fra England, Frankrig og Amerika og senere fra Philippinerne, Kina og Japan.

Hawaii bestod gennem mange år af små kongedømmer, der i 1809 blev samlet under ét af Kong Kamehameha. Forskellige konger og dronninger efterfulgte ham med større og mindre held og amerikanske kolonister, der kontrollerede det meste af Hawaiis økonomi, styrtede i 1898 kongen ved et ublodigt kup og Hawaii blev et amerikansk territorium.

Det japanske angreb på Hawaii 7. december 1941 var en skelsættende begivenhed, der bragte USA aktivt ind i 2. Verdenskrig, og i 1959 kunne Præsident Dwight D. Eisenhower byde Hawaii velkommen som stat nr. 50 i USA. 

Læs mere og bliv inspireret

Trin for trin: 9 tips til den gode ferie med børn

Er det muligt at strikke et familieeventyr sammen, der tilgodeser både mor, far og børn? Svaret er JA! Vi giver dig 9 tips!

Eksotisk sommer? Her skal du hen i juni, juli og august

Vi har fundet 8 eksotiske rejsemål, der brillierer i juni, juli og august, så du kan få et uforglemmeligt eventyr.

Rejsetrends 2019 – her skal du hen!

Skal 2019 være året, du udlever alle dine store rejsedrømme? Vi tager et kig på 10 rejsetrends, du skal holde øje med.

Hvornår er det bedst at rejse til Hawaii?

Klimaet på Hawaii-øerne er stabilt tropisk klima med ganske små ændringer i gennemsnitstemperaturen. Her er kun 2 sæsoner: sommer fra maj til oktober med temperaturer omkring 29°C og vinter fra november til april med temperaturer omkring 25°C. Nattemperaturer er generelt 10 grader lavere.

Vær opmærksom på at temperaturen falder voldsomt i bjergene. Især på Big Island er der mange forskellige mikro-klimaer, med hvert deres vejr - her kan man opleve både tempereret klima i landbrugsområderne, polarklima på de snedækkede bjergtinder, subtropisk regnskov og tropisk sandstrand.

Nedbøren på Hawaii-øerne varierer meget. Den kan være voldsom på bjergenes vindside og meget begrænset på læsiden.

Honolulu

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Temperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
18° C
18° C
19° C
23° C
25° C
28° C
29° C
30° C
29° C
27° C
23° C
19° C
Nedbør i mm.
127 mm
90 mm
61 mm
18 mm
2 mm
0 mm
0 mm
0 mm
0 mm
26 mm
79 mm
126 mm
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.214 anmeldelser)