Krydstogter med dansk rejseleder
Krydstogter med dansk rejseleder
Et krydstogt fungerer som den perfekte base for en rundrejse med dansk rejseleder. I skal ikke koncentrere jer om logistik og transport, men alligevel præsenteres du for nye steder og oplevelser dag for dag. Et krydstogt er en komplet stressfri og meget behagelig måde at rejse på. Ikke mindst kan du se frem til en fast base med virkelig gode restauranter og et hav af faciliteter.
Når du rejser med dansk rejseleder, får du lidt ekstra, end du ville have fået på et krydstogt uden dansk rejseleder. Dels får du fornøjelsen af at rejse med en gruppe - dels bliver de mange store oplevelser formidlet på dansk, hvilket danner grobund for en spændende dialog.
5 grunde til at vælge et krydstogt med dansk rejseleder
Oplevelser på dansk
Alle oplevelser i selskab med rejselederen, herunder foredrag, formidles på dansk, så intet går tabt
Små grupper
Små grupper af op til 25 deltagere, som giver mulighed for at stille alle de spørgsmål, du ellers ikke tør stille.
Tryghed
En særlig tryghed ved at have selskab af en garvet ekspert på hele krydstogtet.
Et spadestik dybere
Der er fuldt fokus på oplevelserne, og rejselederen sikrer et mere dybdegående kendskab til de forskellige steder, end du kan forvente af skibets egne udflugter.
Inklusive oplevelser
På et almindeligt krydstogt skal udflugterne tilkøbes. Når du rejser på krydstogt med dansk rejseleder, har vi arrangeret en række private udflugter i forbindelse med krydstogtet. Nogle er inkluderet – andre kan tilkøbes.
Hvordan skiller Stjernegaards rejseledere sig ud?
Vores rejseledere har mange år på bagen, og det er ikke den sidste nye guideuddannelse, der gør dem til branchens bedste rejseledere. Derimod er deres erfaring svær at hamle op med. Vores rejseledere har rejst verden tyndt og har et helt særligt forhold til deres respektive områder. Det betyder, at de formår at formidle historien, kulturen og de mange oplevelser på en levende måde, der giver dig en god forståelse for den virkelighed, du præsenteres for.
Når vi håndplukker vores rejseledere, er det først og fremmest deres passion, deres erfaring og deres evne til at formidle, der gør os bløde i knæene. Kan de imponere os, er vi sikre på, at de også kan imponere vores gæster, som kan se frem til at møde en ekspert med en stor viden og en holdning til det, de skal opleve.
Læs mere og bliv inspireret
Takt og tone: Din guide til gode manerer til søs
Sandt eller falsk? 10 skøre krydstogtmyter
Guide: Kend din krydstogttype
Solorejsende til søs
Det er ikke bare en mulighed at rejse alene på et krydstogt med dansk rejseleder. Det er også helt aldeles oplagt. Du får din egen kahyt, som du kan trække dig tilbage i, når du har behov for at være helt dig selv.
Men ellers har du den fordel, at du rejser sammen med en gruppe af deltagere med samme interesse. I bruger helt automatisk en del tid sammen i forbindelse med måltiderne og udflugterne, men i langt de fleste tilfælde vil der også opstå fællesskaber, der er meget mere end obligatoriske.
Ofte stillede spørgsmål om krydstogter med dansk rejseleder
Hvad kan jeg forvente af en dag på havet?
Selv om du skal tilbringe en hel dag på havet, kommer du næppe til at kede dig. Vores krydstogter foregår med skibe af meget høj kvalitet, og du kan se frem til en rejse i lækre omgivelser med gode faciliteter. Nyd fx en dag i skibets spa, slap af ved poolen eller gå på opdagelse i skibets gastronomiske tilbud. Selv om du ikke skal ud i ”felten” og skibet ikke sejler i havn, holder rejselederen ikke fri. Ofte vil rejselederen arrangere et foredrag, der giver dig et indblik i de områder, kulturer og destinationer, du skal besøge undervejs.
Hvordan er indkvarteringen?
Den laveste pris er baseret på en indvendig kahyt, men det er altid muligt at opgradere til en kahyt med udsigt, en kahyt med balkon eller måske endda en suite, alt efter hvilket skib, du rejser med. Vil du forkæle dig selv lidt ekstra, kan det varmt anbefales at vælge en kahyt med udsigt til havets uendelige horisont. Ved opgraderinger til visse kategorier, vil der ofte være lidt ekstra luksus at hente. Fx i form af en gratis drikkepakke i forbindelse med helpension eller andre services.
Er det muligt at forlænge krydstogtet?
Ja! Et krydstogt med dansk rejseleder er en bombe af oplevelser, men selv om der er tid til at dase ved poolen og få en times massage i skibets spa, kan det være, du har behov for lidt ekstra tid til at lade oplevelserne rodfæste sig. Alt afhængig af hvor rejsen går til, kan det være, du gerne vil afslutte med nogle dage i en fortryllende storby eller ved en paradisisk strand. Det kan også være, du gerne vil tage et par dages pitstop på en mellemlanding på vej hjem til Danmark. Mulighederne er mange – så tag en snak med din rejsekonsulent.
Hvordan skiller et krydstogt med dansk rejseleder sig ud?
Når du rejser på krydstogt, får du altid muligheden for at deltage i skibets udvalg af udflugter. Når du rejser på krydstogt med dansk rejseleder, får du lige en tand ekstra. Rejselederen sørger for, du får mulighed for at deltage i særligt tilrettelagte udflugter for gruppen og formidler sin store viden på godt dansk. At rejse med dansk rejseleder giver en dybdegående oplevelse af de steder, du besøger på et krydstogt, og du er altid sikret en fuld forståelse af oplevelsen.
Kataloger om krydstogter
Savner du inspiration til din krydstogt-rejse, kan du gratis bestille op til 5 kataloger. Hvis du er interesseret i andre destinationer, kan du se alle vores kataloger her.
Valgte kataloger
Hvorfor vælge en grupperejse?
Et krydstogt er en oplevelsesspækket rejseform, for dem der har lyst til at opleve. Det fine ved denne rejseform er nemlig, at du kan vælge til at fra. Er du typen, der gerne vil have store oplevelser i hver havn, kan det være en fordel at vælge et krydstogt med dansk rejseleder.
Først og fremmest vælger rejselederen de bedste og største oplevelser ud, men det særlige er måden oplevelserne formidles på. Rejselederen har et dybdegående kendskab til de forskellige steder og fordi du rejser med en lille gruppe, kan du være sikker på, at du får alle guldkornene med.
Det er ikke unormalt, at en udflugt sætter gang i snakken, som meget vel kan fortsætte henover middagsbordet, og det er heller ikke unormalt at nye venskaber opstår på sådan en rejse.
Hvad er inkluderet i et krydstogt med dansk rejseleder?
- Vi har arrangeret en række særligt tilrettelagte udflugter med dansk rejseleder, som enten er inkluderet eller kan tilkøbes.
- Helpension med mulighed for tilkøb af drikkepakke.
- Mange faciliteter, herunder pool, biograf, underholdning, fitness, o. lign.
- Foredrag og spændende oplæg på dage hvor skibet ikke sejler i havn.