Rejser til Caribien
Badeferier i paradis
Oplev Caribien med Stjernegaard
Caribisk cocktail
”Aruba, Jamaica, ooh I wanna take ya,
Bermuda, Bahama, come on pretty mama”
De legendariske toner fra Beach Boys om Caribiens skønne øer hensætter os straks i en stemning, hvor man mærker sand under fødderne og ser drinks med paraplyer. Der er bare en særlig eksotisk klang over Caribien – det smager af strand, sand og vand og frem for alt af ferie!
Vi arrangerer masser af rejser til Caribien, herunder rejser til De Vestindiske øer og til Cuba og ikke mindst krydstogter i Caribien med stop ved en lang række skønne øer. Herudover arrangerer vi badeferier til caribiske øer som forlængelser til rejser i Sydamerika.
Hvorfor rejse til Caribien med Stjernegaard?
Stjernegaard har arbejdet i Caribien, så længe bureauet har eksisteret, og vi har derfor en stor forståelse for, hvad der skal til, for at du får en dejlig ferie i Caribien. Der hersker en laid-back-stemning i Caribien, som man skal navigere i – også som rejsearrangør – og det kræver mange års erfaring. Den erfaring har vi i Stjernegaard Rejser.

Rejseform – hvordan kan jeg rejse i Caribien?
Rejser du med Stjernegaard, kan du opleve Caribien på flere måder. Du kan sejle på vores krydstogter med eller uden dansk rejseleder med stop ved en perlerække af caribiske øer, du kan rejse på rundrejser med dansk rejseleder i Cuba, eller du kan rejse på egen hånd, men med Stjernegaard i ryggen, til Cuba og til De Vestindiske Øer.
Sidst men ikke mindst kan du, hvis du rejser i Sydamerika med fokus på kultur og oplevelser, forlænge en sådan rejse med badeferie på en af de skønne øer i Caribien. Uanset hvilket Caribien du vælger - og hvilken rejseform - kan du se frem til at blive blæst omkuld af historie, strande og en helt særlig kultur i ét smukt sammensurium.
Det bedste af Caribien – Caribien på egen hånd
Vi tilbyder krydstogter, der kombinerer sejladsen med et ophold på land på De Vestindiske Øer. Disse krydstogter kalder vi Det bedste af Caribien. Vi benytter de bedste skibe fra henholdsvis Royal Caribbean og Celebrity Cruises, og ruten varierer fra år til år.
Typisk begynder rejsen med en overnatning i Miami, Florida, og selve krydstogtet tager typisk sin begyndelse i San Juan på Puerto Rico. Herfra sejles til en række skønne øer, som man kan opleve på egen hånd eller på udflugter, som skibet arrangerer.
Efter en uges sejlads kommer du på land på St. Thomas og/eller St. Croix, to af de tidligere Dansk Vestindiske Øer, hvor du har yderligere en uges tid. Vores danske rejseledere tager dig med på udflugter på øerne, hvor den danske historie er allestedsnærværende.
Krydstogter i Caribien med dansk rejseleder
Du kan også komme med Stjernegaard på krydstogt med dansk rejseleder i Caribien. Her følges du med en lille gruppe på 15-24 personer, og sammen udforsker I de skønne øer, I besøger undervejs på krydstogtet.
Caribiens geografi
Caribien består af 13 selvstændige lande, ni territorier og to franske departementer, og flere af landene er blandt de mindste i verden. Geografisk set spreder Caribien sig i havet mellem Nord- og Sydamerika – fra Bahamas i nord til Trinidad og Tobago i syd og fra Cuba i vest til Barbados i øst.
Egne medarbejdere i Caribien
Vi har egne medarbejdere og faste samarbejdspartnere på flere af de caribiske øer. På De Vestindiske Øer har vi danske medarbejdere, som har boet der fast i mange år, og for nogles vedkommende er vokset op på øerne.
Det betyder, at de har et stort netværk, og at de er kendte ansigter for hoteller, myndigheder og lokalbefolkningen.
Tilsvarende har vi vores egne medarbejdere i Cuba, både danske og cubanske, som sørger for, at det hele glider nemt i et land, hvor det kan være en udfordring at få tingene til at ske, som man ønsker det.
Derfor: Når du rejser til Caribien med Stjernegaard, får du glæde af vores mange års erfaring og – hvis du rejser til De Vestindiske Øer eller Cuba – også af vores danske medarbejdere.
Kataloger om Caribien
Savner du inspiration til din rejse til Caribien, kan du gratis bestille op til 5 kataloger. Hvis du er interesseret i andre destinationer, kan du se alle vores kataloger her.
Valgte kataloger
Hvornår er det bedst at rejse til Caribien?
Caribien har et eftertragtet klima med lune temperaturer året rundt og regnbyger, der falder forholdsvist forudsigeligt og bidrager til grønne, frodige øer. Alligevel vælger mange at rejse fra december til april, hvor det er mest tørt og solrigt. Fra maj til november kan der falde en del regn, og i orkansæsonen i september og oktober, skal man være særlig opmærksom.
Trods noget regn fra maj til november, byder Caribien på andre godter. F.eks. er det i denne periode, skildpaddeæggene udklækkes. Herudover kan du også opleve nogle af de caribiske festivaler og festligheder, der finder sted henover sommeren.