Det siges, at man kan høre isen knage og buldre overalt i byen – så tæt er man på naturen.
På rejsen kan I se frem til at bo på et af Grønlands absolut bedste hoteller. I bor som udgangspunkt på Hotel Hvide Falk, som ligger midt i byen på et værelse med udsigt over byen. Her kan I vælge at opgradere til et værelse med bedre udsigt over Isfjorden.
I kan også vælge at opgradere til Hotel Arctic, som er placeret dramatisk på klipperne lidt udenfor byen med fuld havudsigt, så I kan nyde de spektakulære omgivelser, fra I slår øjnene op om morgenen, til I går til ro om aftenen.
På rejsen har I mulighed for at tilkøbe en udflugtspakke med dansktalende lokalguider, der byder på nogle af områdets absolutte højdepunkter. Her kan I komme med på en byvandring i Ilulissat, en billedskøn sejltur blandt isbjergene i Diskobugten, nordlysjagt samt en flot vandring til bopladsen Sermermiut.
Udover udflugtspakken kan I tilkøbe udflugter med hundeslædekørsel, snescootertur eller en sejltur med frokost til bygden Oqaatsut inkl. frokost (afhængig af datoen for afrejse).