Mageløse familieoplevelser i Ilulissat
Download rejsebeskrivelse

6 dage fra 12.525 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Mageløse familieoplevelser i Ilulissat Dagsprogram

Tilkøb udflugter m/ dansktalende guide 6 dage fra 12.525 kr.

Ilulissat_02

Dag 1

Danmark – Ilulissat, Grønland

Fra Københavns Lufthavn flyver I cirka fem timer mod nordvest til Ilulissat. Vi har sørget for direkte fly, så man som familie ikke skal skifte fly undervejs.

Allerede fra luften vil I se de gigantiske isbjerge, som fylder Diskobugten. De kommer fra gletsjeren Sermeq Kujalleq, der ligger i Ilulissat Isfjord. Gletsjeren bevæger sig med hele 40 meter i døgnet og er dermed verdens hurtigste, samtidig med at den ”producerer” hele 46 kvadratkilometer isfjeld om året. Den imponerende isfjord er desuden på UNESCOs Verdensarvsliste.

groenland_vinter ilulissat
Zion kirken_Ilulissat_vinter_01 Ilulissat_by_vinter_02

Ved ankomsten til Ilulissat bliver I hentet og er hurtigt ude af lufthavnen og på vej til jeres base i Ilulissat, som er Hotel Hvide Falk, ét af Grønlands bedste hoteller.

Efter I har fundet jer tilrette på jeres værelse, byder eftermiddagen på en overkommelig byvandring i Ilulissat i selskab med en guide, der vil fortælle om byens historie, den grønlandske kultur og om det moderne liv, som det leves heroppe 300 kilometer nord for polarcirklen.

For børnene vil der være kig til slædehunde, der muligvis har fået søde hvalpe, men sørg altid for at få lov af ejerne, inden I klapper og kæler med hundene. I vil sikkert også opleve, at grønlænderne er et gæstfrit folk, der er glade for gæster og holder af børn.

På byvandringen har I flere stop undervejs, blandt andet ved fiskerne på havnen og sælgerne på det lokale marked ”Brættet”.

I passerer også polarforskeren Knud Rasmussens fødehjem og den gamle trækirke, Zionskirken.

Tilbage på hotellet er der tid til afslapning.

Har I tilkøbt måltidspakken, kan I om aftenen sætte jer til bords i hotellets restaurant og nyde en to-retters velkomstmiddag.

Bemærk: Dagens udflugter er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb.

Her skal i bo

Twin Bedroom3 Inkluderet i prisen
Ilulissat

Hotel Hvide Falk

Dag 2

Ilulissat, sejlads i Diskobugten

Efter morgenmaden venter en naturoplevelse af de helt store, når I bevæger jer ud på en sejltur blandt de store isbjerge i Diskobugten.

Dette er et af rejsens højdepunkter og en oplevelse, som vil imponere både store og små i familien. Årligt strømmer omkring 46 kubikkilometer is ud i Isfjorden, og resultatet er enorme isfjelde, der kan blive flere hundrede meter på hver led og strække sig mere end 100 meter op over havets overflade.

Ved Isfjordens munding strander disse kæmper, og her er mulighed for at sejle iblandt dem. Indimellem bevæger de sig dog længere ud på havet. Man mener, at det var et isfjeld fra Ilulissat, der var skyld i Titanics forlis.

Isfjeldene er flotte i al slags vejr. I solskinnet er det kontrasterne, der træder frem, i overskyet vejr træder de blå nuancer meget smukt frem, så hav endelig kameraet parat! Husk også at tage varmt tøj på – der er koldt ude på havet. Turen varer cirka tre timer, og der serveres kaffe og te ombord på skibet.

I er tilbage fra sejlturen cirka midt på dagen og kan nyde resten af dagen, som I har lyst til.

Tilbage på hotellet er der tid til afslapning, og har I tilkøbt måltidspakken, kan I se frem til at nyde signaturmenuen i hotellets populære restaurant.

Bemærk: Dagens udflugter er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb. Der er også mulighed for at tilkøbe andre udflugter i løbet af dagen.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Twin Bedroom3 Inkluderet i prisen
Ilulissat

Hotel Hvide Falk

ilulissat_isfjord_02
Diskobugten_09 Diskobugten_01

Isfjeldene er flotte i al slags vejr. I solskinnet er det kontrasterne, der træder frem, i overskyet vejr træder de blå nuancer meget smukt frem, så hav endelig kameraet parat!

Dag 3

Ilulissat, tid på egen hånd og nordlysjagt, tilkøb evt. udflugter i løbet af dagen

Gå på opdagelse i byen ved isfjorden, der ikke blot frister med betagende udsigter, men også interessante butikker, cafeer og restauranter.

Ilulissat er Grønlands tredjestørste by, hvor omkring 4.500 grønlændere lever og bor. Holder man øjnene åbne, når man bevæger sig rundt i byen, kan man få et autentisk indblik i, hvordan livet leves på disse breddegrader, hvor naturen, klimaet og traditioner har afgørende indflydelse.

I nogle af byens butikker kan I finde smuk grønlandsk kunst og tasker, pelse, bælter, punge eller andet fra Great Greenland – et firma, der laver skindprodukter i harmoni med den grønlandske natur, hvor intet går til spilde.

Rejser I i perioden fra september til april, hvor himlen er mørk nok, kan I om aftenen efter middagen (en del af måltidspakken, hvis I har tilkøbt denne) gå på jagt efter det flygtige nordlys, hvis I har tilkøbt udflugtspakken. Det er en forunderlig oplevelse for hele familien og næppe et syn, hvis lige I har set før andre steder.

De farverige gardiner danser forhåbentlig på den mørke polarhimmel, mens I jagter de grønne bølger, som gennem tiden har mystificeret inuitterne i Grønland.

Udflugten foregår i selskab med en lokal, dansktalende guide, der kører jer til et par forskellige udsigtsposter, som er særligt egnede til at opleve nordlyset fra.

I kører ud i naturen og forlader lysskæret fra Ilulissat, så det storslåede lysshow har de bedst tænkelige betingelser for at imponere. Med lidt held lyser himlen op i bølgende gardiner i grønne og røde nuancer.

Undervejs hører I om de gamle myter, der knytter sig til naturfænomenet. I gør blandt andet holdt ved en udsigtspost ud til Ilulissat Isfjord, inden I efter to timers nordlysjagt bliver kørt hjem til hotellet, hvor guiden laver en kop varm, grønlandsk kaffe til jer som den ideelle afslutning på jagten i kulden.

Bemærk:
Udflugten kan blive aflyst eller flyttet på dagen, såfremt vejrforholdene forhindrer nordlys.

I kan også tilkøbe ekstraudflugter, der byder på endnu flere oplevelser i den grønlandske natur. Her kan I f.eks. vælge en stemningsfuld tur med hundeslæde over isen - en once in a lifetime-oplevelse for de fleste - og helt sikkert en oplevelse, som børnene vil elske. Husk blot at klæde alle rigtigt varmt på, så I ikke sidder og fryser, for så er det svært at nyde turen.

Ilulissat er Grønlands største slædedistrikt, og her bor omkring 3.500 slædehunde, så hvilken mere oplagt oplevelse end denne? Slædeturen varer to timer, og I bliver budt på en kop te eller kaffe undervejs.

I kan også opleve vinterlandskabet med fart over feltet på en snescooter. Jeres guider viser vej, og I følger trop op over Store Akinnaq og ind i baglandet.

Turen tager tre timer. I kan uden problemer deltage på begge udflugter, da de kan gennemføres både formiddag og eftermiddag.

Bemærk: Dagens nordlys-udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb. Der er også mulighed for at tilkøbe andre udflugter i løbet af dagen.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Twin Bedroom3 Inkluderet i prisen
Ilulissat

Hotel Hvide Falk

Illulissat_nordlys_01

Dag 4

Ilulissat, vandring til Sermermiut

Isfjordens smukke isfjelde danner kulissen for den gamle boplads Sermermiut, som ligger halvanden kilometer syd for Ilulissat.

Gennem 4.000 år boede de forskellige inuitkulturer på bopladsen, og i dag kan I stadig se mange af de rester, der vidner om deres tilstedeværelse.

På en pittoresk vandretur til Sermermiut, som hele familien kan finde fornøjelse ved, får I et spændende indblik i historien og grønlændernes liv, før europæerne kom hertil. I kan blot forestille jer, hvordan livet var på disse kanter tilbage i tiden, når I ser ruiner af tørvehytter og nyder udsigten til området, som er intet mindre end spektakulær.

Sermermiut kom på UNESCOs Verdensarvsliste i 2004 og besøges i dag af cirka 3.000 gæster årligt. For bedst muligt at passe på området, er der anlagt en gangbro, der beskytter området mod slitage.

Det er således også nemt for de mindre medlemmer i familien at komme rundt i terrænet. Gangbroen byder blandt andet på udsigtspunktet ved Nakkaavik, også kendt som ”Kællingekløften”, hvor I får serveret kaffe og te, mens I nyder udsigten over Kangia Isfjord.

I kan vælge at blive i det fortryllende sceneri og selv finde tilbage til Ilulissat ved at følge gangbroen den modsatte retning.

I kan også følge med guiden retur eller slå vejen forbi det arkitekttegnede Isfjordscenter,som giver et interessant indblik i livet heroppe nordpå.

På centret er der ikke kun tekst og billed-udstillinger - men også ting, som børn vil finde interessante.

Adgang til stisystemerne langs Ilulissat Isfjord koster 75 kr. per person. Billetten gælder for hele opholdet i Ilulissat og skal medbringes, når I benytter stierne. Billetten kan købes i en automat i byen.

Bemærk: Dagens udflugter er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb. Der er også mulighed for at tilkøbe andre udflugter i løbet af dagen.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Twin Bedroom3 Inkluderet i prisen
Ilulissat

Hotel Hvide Falk

ilulissat_sermermiut bopladsen_baenk med udsigt

Ved besøget i Sermermiut kan I beundre en helt igennem spektakulær udsigt ud over Isfjordens og dens isbjerge.

Dag 5

Ilulissat, på egen hånd i Ilulissat, evt, tilkøb af udflugter i løbet af dagen

I spiser morgenmad og kan se frem til endnu en dag på egen hånd til at opleve præcis, hvad I har lyst til i Ilulissat og omegn. Det er jeres sidste hele dag, så I kan evt. forsøge at se nogle af de ting, som I ikke har nået de andre dage. Ilulissat er altid et charmerende bekendtskab at gå på opdagelse i (se evt. beskrivelse på Dag 5).

  • Morgenmad

Her skal i bo

Twin Bedroom3 Inkluderet i prisen
Ilulissat

Hotel Hvide Falk

Ilulissat By 08

Ilulissat by.

Dag 6

Ilulissat og hjemrejse

Det er blevet tid til at tage afsked med udsigten til isbjergene og rejse hjem. Efter morgenmaden flyver I fra Ilulissat direkte til Københavns Lufthavn, hvor I er fremme om aftenen.

  • Morgenmad
Pukkelhval_Ilulissat_fjord_01

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-16.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.700+ anmeldelser)