På ekspedition med Stjernegaard

Efter at have udforsket Reykjavik er det tid til at gå ombord på ekspeditionsskibet M/S Fridtjof Nansen.

Skibet er forholdsvist nyt, og ombord bliver man mødt af en behagelig indretning og luksuriøse faciliteter som boblebade, infinitypool, panoramasauna og motionsarealer.

Noget helt exceptionelt er skibets spændende videnskabscenter og muligheden for at deltage i et stort program af inspirerende foredrag, film og diskussioner.

Hans og Anette rejste med en lille gruppe medrejsende og rejseleder Peter Porskjær. De første par dage på skibet blev brugt til søs. For at komme til Grønlands vestkyst skal man nemlig krydse Danmarkstrædet og runde Kap Farvel. Men sikke en sejlads! Naturen forkælede virkelig den lille gruppe med roligt vand, blå himmel og solskin, hvilket gjorde sejladsen meget behagelig. Det er en god måde at falde ned på, finde sig til rette og lade op til det store eventyr, der venter forude.

"Undervejs til Grønland fik vi øje på flere hvaler og en stor gruppe delfiner, der satte en magisk tone for resten af rejsen."

I takt med at rejsen var et ekspeditionskrydstogt, fik alle passagerer udleveret relevant påklædning af besætningen på skibet og gennemgået procedure for rejsen.

Hans og Anette bemærkede, at selvom påklædningen på skibet ellers var ret afslappet, så var der nogle deltagere, der tog ordet ”ekspedition” meget seriøst og næsten lignede Dr. Livingstone i deres tøjvalg.

Når man begiver sig ud på et ekspeditionskrydstogt, kan man ikke altid forvente, at tingene går helt efter planen, og gruppen oplevede hurtigt Grønlands uforudsigeligheder på deres tur.

Planen var at besøge byen Qaqortoq, men på grund af isforholdene måtte skibet ændre kurs. Kaptajnen meddelte, at skibet i stedet ville besøge spøgelsesbyen Ivitut, da der var risiko for ikke at kunne komme ud igen, hvis man sejlede ind til Qaqortoq.

Uforudsigeligheden og pludselige ændring af planer er noget, man skal være forberedt på, og det er en del af charmen ved at rejse i Grønland. Man ved aldrig helt, hvad der venter en.

Næste morgen var Anette og Hans trætte, da de havde været oppe meget af natten og nydt den smukke midnatssol, der efterlod dem tomme for ord - bortset fra: 

"Hold kæft hvor er det flot".

I Ilulissat, med sine imponerende isfjelde og UNESCO-beskyttede Isfjord, blev de endnu engang betaget af det frosne landskab. Men byen bød også på et møde med Grønlands mange slædehunde. Det var svært at undgå slædehundenes hyl og gøen, der sang i ørerne. De går alle og venter på sne, så de kan komme ud og gøre det, de er bedst til.

Tilbage på skibet indfandt der sig atter en dejlig ro, og skibet kunne begive sig videre på sit eventyr.

I Vaigatsund bliver man mødt af brune fjelde og bjerge, der står i skarp kontrast til det blå hav og de hvide isbjerge.

Hvis man skulle være usikker på, hvordan sikkerheden håndteres, kan Hans og Anette godt forsikre om, at den er helt i top. Før deltagerne går i land, går guiderne først og undersøger området for ubudne gæster - som eksempelvis isbjørne. Dem så gæsterne dog ingen af i denne omgang.

Langs den cirka 100 kilometer lange Evighedsfjord sejlede gruppen i gummibåde ved siden af iskappen, hvor der i løbet af turen flere gange lød et højt brag, når store isklumper skred i vandet fra iskappen. Her blev man bekræftet i, at det er enorme kræfter, der er på spil i Grønland.

Senere på rejsen, mens de sejlede mod Nuuk, blev de underholdt af besætningens band "The Rolling Waves", hvor det viste sig, at de havde flere talenter end deres hovederhverv.

Ankommet til Nuuk blev de benovet over kunsten i byen. Nuuk, Grønlands hovedstad, er en by i rivende udvikling, hvor der blandt de nye byggerier er masser af granitskulpturer, der pryder hovedstaden. Som Anette beskriver det:

"Smider grønlænderne om sig med granitskulpturer? Jeg elsker al den kunst!"