Iskolde eventyr: 7 ting du skal opleve i Grønland

Nordlyset – også kendt som aurora borealis – folder sig flot ud på den arktiske nattehimmel, og det er et lysshow, der aldrig helt er til at regne med.

Himmelfænomenet kan opleves fra september til april og har for vane at spille op mange steder i Grønland, men særligt området omkring Kangerlussuaq brillerer med en klar nattehimmel mere end 300 dage om året, og det giver selvsagt det farverige himmelspil gode kår, når de mørke nætter indtræder. Flere inuitkulturer har gennem tiden knyttet mange gode historier til nordlyset. Ifølge nogle grupper er nordlyset et billede på de afdøde, der spiller fodbold med et hvalroskranie, mens andre inuitter mener, at kloge børn er undfanget under nordlysets skær.

Videnskabsfolk er dog af en anden overbevisning: nemlig at nordlyset er resultatet af et sammenstød mellem solens elektrisk ladede partikler, molekyler og atomer i 100 kilometers højde.

En farverig dans på polarhimlen, abstrakt kunst i blågrønne nuancer eller optiske illusioner?

På sit højeste punkt måler isen 3.000 meter fra bund til top, mens den strækker sig over et areal på 1,71 millioner kvadratkilometer.

Hvilket svarer til ca. 80 procent af Grønlands areal eller en masse på 2.900.000 kubikkilometer. Man skal være lidt af et matematisk geni for helt at forstå omfanget af Indlandsisen, men hvad der er til at forstå er, at en total nedsmeltning af Indlandsisen ville resultere i en global stigning af vandstanden i havet på 7 meter!

Det frosne fænomen er værd at opleve af flere grunde. For det første er islandskabet ikke så kedeligt, som man umiddelbart skulle tro. På en vandretur, hvor du kommer dybere ind på iskappen, vandrer du blandt isbakker og dale og kommer forbi krystalblå vandløb, vandfald og smeltevandssøer, men du får ikke mindst følelsen af at betræde uberørt terræn på toppen af flere hundrede meter frosset vand.

Det kræver lidt grej og en god fysik at tage på dagsvandring på Indlandsisen – ønsker du lightversionen, er det også en mulighed på en udflugt fra Kangerlussuaq.  

I Grønland kan man i den grad tale om yderområder. I de små bygder, som der findes ca. 60 af fordelt over hele Grønland, lever de lokale langt væk fra det hele, alt imens de er helt tæt på alle omkring dem.

Bygdelivet er på en og samme tid intenst og meget isoleret, og de særegne vilkår danner rammen om en unik kultur og levevis, hvor gamle traditioner langt hen ad vejen holdes i hævd. I bygderne oplever du for alvor dynamikken mellem menneske og natur, hvor hverdagen går med fangst og fiskeri – og hvor transporten foregår på hundeslæde, snescooter eller båd.

Trods et sparsomt indbyggertal har bygderne som oftest både skole, indkøbscentral, drikkevandscentral, kirke, havn og et par andre fællesområder, der styrker det fællesskab, der er helt særligt og altafgørende for bygdebeboerne.

Et besøg i en grønlandsk bygd er et unikt kulturmøde med et miniputsamfund, der måske kun består af 50 mennesker.