En vinter-saga fra Island

På, under og over den islandske jord med Stjernegaard

Erik den Røde og Leif den Lykkelige måtte flygte fra Island, så hurtigt langskibene kunne, mens en helt ved navn Kormák blev udsat for mørk magi, så han missede sit eget bryllup. Sagaer og eddadigte har berettet om livet i Island, siden de norske vikinger i 874 indtog en fjern vulkanø i jagten på nyt land.

Med til sagaerne fra Island hører også fortællingen om naturen. En beretning om overnaturligt lys og en spilkogende underverden. Om frosne grotter under en himmel mørklagt af støv. En verden i konstant forandring, hvis historie er mindst ligeså betagende som sagaer og eddadigte. I marts 2022 tog en gruppe fra Stjernegaard på jagt efter den historie på rundrejsen I nordlysets skær.

Vejrudsigten meldte sol, regn, sne og forsigtige plusgrader efter uger med massiv sne, frost og storm. Ekspeditionen runder de største oplevelser i det sydlige Island – fra Reykjavíks kulturelle særpræg over Den Gyldne Cirkels utæmmelige natur til den frosne Vatnajökull Nationalpark. Der er rigeligt at give sig til, uanset hvor øjet fokuserer. Lad os først kaste blikket på den vinterklædte jord.

På jorden

Regnen er massiv, men snedriverne ligger endnu i landskabet, der umiddelbart er pandekagefladt og knoklet af mørke sten. Nogle er på størrelse med beboelige 1-værelseslejligheder, andre ligner på lang afstand køer eller heste. Ofte er der rent faktisk tale om levende væsner i horisonten. Islænderhestene samler sig i klynger for at skærme mod vinden. Fårene har med garanti hovedet i den frosne jord, mens det kræver lidt held at se polarræven eller de vilde rener i tundralandskabet.

Selvom Island er det land i Europa med mindst skov, vokser der faktisk træer. De er lave og gerne krogede og ligner nærmere afbrændte kosteskafter end birketræer. Synet er mere barskt end kønt, men sådan ser livet ud omkring polarcirklen. I hvert fald på denne tid af året.

Pludselig er kampestenene blevet til fjelde, der tårner sig op foran Rigsvej 1, hovedvejen som indkredser øen. Fjeldene varierer i farve og størrelse fra mosgrønne kælkebakker til kridhvide fæstninger. De skæres over af vandfald, både den fløjlsbløde slags, lette som brudeslør, og fossende kraftværker som Seljalandsfoss, der på denne tid af året er klædt i istapper, som ligner løbende glasur.

Som mørket falder på, kan klippefremspring med sporadiske snedriver lede tankerne mod shibahunde eller ulvehoveder – fantasien tillader det meste, ligesom når man kigger på skyer. Sådan er køretid på den islandske jord. En tilstand af trance, der kun afbrydes, når vinduet pludselig lyser op i forlygterne fra en modkørende. Det giver næsten et chok, men fantasien indfinder sig hurtigt igen.

Af jorden

Det islandske klima rimer ikke ligefrem på effektivt landbrug. Temperaturen er for lav, sæsonen for kort. Det meste jord går til husdyr og foder til de selvsamme, men islændingene kan alligevel mønstre en imponerende høst.

I Frídheimar har familien Ármann-Hermundardóttir specialiseret sig i tomater. Måske verdens nordligste. Duften møder dig med det samme i det varme atrium, hvor tomatplanter vokser fra gulv til loft i kunstigt sollys. Strømmen er af geotermisk energi, drivhusene er opvarmet med varmt vand fra undergrunden, og driften er både miljøvenlig og billig.

Hver eneste dag høster holdet et helt ton tomater, som man kan smage i både fast og flydende form. Friske cherrytomater, grøn tomatmarmelade og Bloody Marys i alle afskygninger lokker, indtil duften af den famøse tomatsuppe trumfer. Tomaterne trives i en sådan grad, at der ikke længere importeres tomater til Island, og andre drivhuse med agurker, svampe og salat har samme ambition for øje.

Ligesom tomaterne kan du også nyde godt af det varme vand fra undergrunden, hvis du besøger Den blå lagune, Sky Lagoon i Reykjavík eller hopper i vildmarksbadene på visse hoteller. Når du sænker kroppen i det 30-40 grader varme vand, og lader mineralerne rense ethvert frostbidt minde, er det som at flyde gennem en portal langt væk fra den kolde, islandske vinter.

Der er generelt meget i vente, når man kigger til vandet i Island. Ved islagunen Jökulsárlon kan du se sæler svømme slalom mellem frostblå isfjelde med kurs mod Diamond Beach. Her kan du nærstudere blokkene af is, der både kan være gennemsigtige som glas eller belagt med en hinde af askestøv fra et vulkanudbrud i fordums tid. Ved gejseren Strokkur er vandet omvendt i kog! Hvert syvende minut – eller når det passer Strokkur – rejser vandet sig fra jorden. Kaskader af kogende vand bryder ud af et hul i undergrunden, en forestilling med bulder og brag. Det fordamper hurtigt, så forsvind ikke i sniksnak eller tankestrømme, når du står der. Heldigvis spyer Strokkur igen om 3, 2, 1…

Under jorden

Der gemmer sig også en verden af oplevelser, hvis vi dykker ned under den islandske jord. Den 5.000 år gamle lavatunnel med det mundrette navn Raufarhólshellír er eksempelvis en oplevelse af fineste karat. Iført hjelm åbenbarer en verden i tre niveauer sig, når man begynder ekspeditionen.

Første del er sneet fuldkommen til. Her er der huller i lavakonstruktionen, som sneen vælter ned igennem. Anden del er frossen fra gulv til loft. Lava er porøst, så smeltevand fra oven stryger lige igennem for at hæfte sig i loftet som is-stalaktitter. Men de smelter, som de hænger der, og når dråberne rammer gulvet, fryser vandet igen for nu at danne is-stalagmitter. Sidste etape i grotten er blottet for sne og is. I stedet træder farverne i klipperne frem. Plamager af rødt jern eller gult svovl ligner nærmest hulemalerier, indtil al lys slukkes, og man omfavnes af vaskeægte mørke.

Er du på udkig efter en decideret undergrundsoplevelse, kan du dykke ned i Punkmuseet i Reykjavík, hvis trappenedgang kamuflerer sig som et offentligt toilet – hvilket lokalet rent faktisk var engang. Bassen pumper, flyder mod gadeplan og afskrækker dem, der ikke er på fornavn med Johnny Rotten eller ”Ramones-familien”. Velkommen til en klistermærkeklædt verden med langhårede stjerner! Og med stjernekikkerten i hånden, kan vi nu passende kigge op!

Over jorden

Der er én altoverskyggende grund til at kigge op, når du rejser til Island: Vejret! I vintermånederne afløses snestormen af blå himmel på få minutter, mens vindretningen skifter og dikterer temperaturen. Islændingene selv kalder det ’vinduesvejr’, for selvom udsigten lige nu er indbydende, er virkeligheden måske en helt anden udenfor eller lige rundt hjørnet.

Heldigvis er Island et tag-selv-bord af oplevelser, man kan lune sig på. Én af dem er et af naturens absolutte trumfkort: Nordlys. Tornerosesøvnen skal ofres, og det er en god idé at alliere sig med en app på mobilen, der afslører nordlysets planer for natten.

Det er tydeligt for selv det utrænede øje, at der hverken er tale om dis eller skyer, når himlen ifører sig et grønligt lag akvarelfarve, der konstant formerer sig. Det ene øjeblik slanger et lysende gardin sig over fjeldene, i det næste ligger der en mosgrøn hinde på himlen, som pludselig fordamper og efterlader en tåget lyssøjle, som var det halen efter et fly. Det hele bevæger sig som flammer i et bål, et billede som kun forstærkes, når rustrøde aftegninger gnistrer i lysets periferi.

Man mister tidsfornemmelsen under farveladen, og det går op for én, at de utallige stjerner på himlen har været hensat som statister under seancen – selvom de havde spillet hovedrollen på en dansk nattehimmel. Der var større kræfter på spil. Kræfter, der naturligvis ikke kan garanteres, men som vores vinterrejser gør et hæderligt forsøg på at opstøve. Rejserne er planlagt efter månens fase fra oktober til marts, hvor nordlys-lotteriet oftest giver gevinst.

Har du tid på egen hånd i Reykjavík, kan du nærme dig himlen, hvis du tager elevatoren til toppen af Hallgrímskirken. Kirken fra 1986 er formet som en 75 meter høj gejser af basaltsøjler, et arkitektonisk spejlbillede af den islandske natur. Selve kirkeskibet er minimalistisk. Kirkebænkene i lyst træ står i snorlige rækker, og konstruktionens buehvælvinger er bløde. Det eneste, der rigtig bider fra sig i det elegante rum, er kirkeorglet med en kampvægt på hele 25 ton. Du kan se kirken fra de fleste kroge af hovedstaden og omvendt beskue alle krogene fra udsigtsplateauet.

Bonus: Mere jord

Det bedste er, at der er mere i vente! Island bliver nemlig større for hver dag, der går, fordi øen ligger på den Midtatlantiske Højderyg, hvor den nordamerikanske- og europæiske kontinentalplade trækker sig fra hinanden. De mere end 100 vulkaner hjælper også til, når de går i udbrud i jagten på nyt land med kæmpemæssige askeskyer til følge. Det skete eksempelvis i 1963, hvor øen Surtsey blev til ud for Vestmannaøerne. Man forledes næsten til at tro, at Hergé har kigget til øgruppen, da han skabte den gådefulde Sorte Ø, som Tintin måtte besøge.

Island vokser med godt fem centimeter hvert eneste år, og tænker man over det, giver det god mening. At Island har vokseværk. Geologisk set er landet nemlig en teenager, og sådan nogle har det med at vokse sig større. En teenager med vulkaner i udbrud, skyer formet af askestøv, splintrende gletsjere og kogende vand i himmelflugt. På Stjernegaards rundrejser med dansk rejseleder kan du følge Islands fortsatte opvækst. Det kræver blot, at du kigger både op, ned og ligefrem.