
Hvorfor vælge denne rejse
-
Ophold på 5 skønne øer
-
Inkl. alle transporter
-
Snorkling og paradisstrande
-
Vulkaner og vandfald på Lombok
-
Drømmerejse for naturelskeren
-
Stort udvalg af tilkøbsudflugter
17 dage fra 13.795 kr.
Bestil tilbudDen indonesiske perle Bali har været blandt vores absolutte favoritter gennem mange år, og det skyldes øens vidunderlige natur, dens spændende kultur og ikke mindst de skønne mennesker, der bor der. På denne rejse kommer vi lidt længere ud i vores søgen efter ”nye” steder, som vi kan kombinere med de velkendte balinesiske klassikere.
I begynder med nogle dage i Balis højland, nærmere betegnet Ubud, som er centrum for de farverige ceremonier, der gør Bali til et helt særligt sted.
I har god tid til at opleve byen og det smukke opland, måske på en cykeltur sammen med en af vores guider – vi har et stort udflugtsprogram, I kan plukke fra.
Herefter begynder jeres øhop, og første hop er til Lembongan Island, en dejlig ø der især besøges af dagsturister fra Bali. Derfor kan den synes travl om dagen, men når den sidste færge er sejlet, sænker freden sig over den lille ø.
Herfra hopper I videre til Nusa Penida, hvor I har de optimale muligheder for at snorkle og møde mantarays og den sjældne mola mola-fisk – en krabat på op til tre meter, der holder til her.
Næste ø, Gili Gede, er det ultimative sted, når man bare har lyst til at ligge i hængekøjen på en hvid sandstrand og lytte til bølgeskvulp. Også her er der masser af muligheder for snorkling og sejlture til omkringliggende øde øer.
Jeres rejse slutter på Lombok, en anderledes ø med en frodig natur og udsigt til Mt. Rinjani, der knejser 3.726 meter mod himlen.
Har I fået nok af stranden, så har I på Lombok mulighed for at opleve en meget autentisk og anderledes kultur i en af øens traditionelle landsbyer. Fra Lombok flyver I bekvemt hjemad via Singapore efter et dejligt øhop med stor variation i natur og oplevelser – et øhop i paradis!
By | nætter | Inkluderet | Opgradering |
---|---|---|---|
Ubud 4 nætter: Ubud | 4 | Green Field Hotel | Mathis Retreat Ubud Komaneka Resort - Monkey Forest |
Lembongan Island 3 nætter: Lembongan Island | 3 | Palm Grove Villas | Lembongan Beach Club & Resort |
Nusa Penida Island 2 nætter: Nusa Penida Island | 2 | The Mesare Resort | |
Gili Asahan 3 nætter: Gili Asahan | 3 | Pearl Beach Resort | |
Sanur 2 nætter: Sanur | 2 | Taksu Sanur Hotel | Segara Village Hyatt Regency |
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
Ring til os, hvis du ønsker andre hoteller. Du kan opgradere ét eller flere steder.
Dette skønne boutiquehotel ligger ca. 4 km uden for Ubud centrum, i total fred og ro og omgivet af idylliske rismarker.
Vi holder en lang række spændende foredrag året rundt i København og to gange om året i Aarhus. Se listen her og tilmeld dig.
En helt fantastisk ferie hvor alt bare spillede fra afrejse til hjemkomst. Gili T er som at være i paradis, at se havskildpadder var en unik oplevelse. Raftingturen i Ubud var sjov og alle burde vælge denne.
Marianne
I forlader Københavns Lufthavn og flyver østover med et enkelt stop undervejs. Nyd et måltid mad, se et par film og fald i søvn over skyerne, indtil I ankommer til Bali den efterfølgende dag.
Efter de indledende manøvrer gennem Immigration og ved bagagebåndet møder I jeres guide og chauffør, som sørger for, at I kommer smertefrit til Ubud.
Det autentiske Bali ruller forbi bilens ruder, mens I får en sludder med guiden, og efter et par timer i bilen er I fremme ved jeres hotel, der ligger dejligt med udsigt til rismarker og alligevel i gåafstand til byens hyggelige hovedgade.
Tag en svømmetur i en af hotellets pools og slap af efter den lange rejse.
I Ubud kan I være heldige at opleve en ceremoni i gaderne, men snyd ikke også jer selv for en tur gennem landskaberne, der er spækket med grønne risterrasser.
Det er masser at foretage sig i og omkring Ubud, som er Balis kunstneriske hjerte og centrum for det religiøse liv, som er uløseligt forbundet med Bali.
Her er er altid en højtid eller en begivenhed i familien, der fortjener et optog, og der er således rigtigt gode chancer for at se balinesere i deres stiveste pus bærende på smukke blomsteropsatser og andre offergaver, der skal formilde guderne.
Vi har et stort udflugtsprogram at vælge fra, hvis I ønsker at opleve Ubud og omegn sammen med en dygtig lokalguide. Vi kan f.eks. anbefale jer at tage med på en spadseretur gennem byen sammen med en engelsktalende guide, der kan fortælle jer meget mere om livet på Bali og vise jer Ubuds gader, stræder og hemmelige stier.
Vil I ud i det smukke højland og den landlige idyl, der omgiver Ubud, kan vi stærkt anbefale jer at tage med på en cykeltur langs rismarkerne.
Alle kan være med på turen, der går ad snørklede småveje gennem lokale landsbyer med kig til hverdagsliv, og overalt hvor I kommer frem, bliver I mødt af vinkende koner og glade børn.
Udflugten byder også på en god lokal frokost i en af de landsbyer, I kører igennem.
I bør også afsætte tid til en gåtur på hovedgaden, som har mange fine butikker med brugskunst, tøj og andre indbydende ting samt et hav af gode restauranter og cafeer. Herudover skal I naturligvis dovne ved poolen, spise god mad og alt hvad der ellers hører til en dejlig ferie.
Ubud ligger vidunderligt i Balis højland, og I kan opleve den landlige idyl på en forfriskende cykeltur.
Det er blevet tid til at rykke videre, og turen går nu til Lembongan Island.
I bliver kørt til stranden i Sanur, hvor I går ombord på den lille færge, der sejler ud i Lombokstrædet, og efter ca. 1½ times sejlads er I fremme i en dejlig bugt ved Jungut Batu, som endnu ikke har en havn. Derfor skal I være forberedt på, at I får våde fødder, når i går i land fra færgen. Men det er bare charmerende og et tegn på, at turismen på Lembongan er på et andet niveau, end hvad I oplevede på Bali.
Øen besøges hovedsageligt af dagsturister fra Bali, og den kan derfor synes travl i dagtimerne. Men så snart den sidste færge har forladt bugten, sænker freden sig, og det er kun dem, der lige som jer, overnatter på øen, der fylder de hyggelige restauranter.
Når I kommer ind med færgen, arrangerer de lokale transport i åbne safaribusser, og I sættes af ved jeres resort, der ligger kun 100 meter fra en af øens allerbedste strande, Mushroom Bay. Vil I bo helt ud til stranden, kan vi tilbyde en opgradering til et dejligt 4-stjernet resort ved Jungut Batu-stranden.
Vi kan desværre ikke hjælpe jer med, at gøre rejsen bedre. Vi er begge meget tilfreds med det hele derfor et stort tital.
Jørgen Nielsen, Borup
Lembongan er en skøn ø, som endnu ikke har oplevet Balis niveau for turisme, og det er jo kun dejligt.
Dagen står formentlig i vandets og solens tegn.
Måske har I mod på at tage en surf-time – øen har gennem mange år tiltrukket surfere fra hele verden, og der findes derfor en del surfskoler på stranden.
Hvis I vil ud og opleve øen, kan I leje en scooter eller en golfbil og køre øen rundt. I kører forbi flere dejlige strande ud til den famøse gule gangbro til naboøen Ceningan. Det er sjovt at se, hvordan scootere drøner over den smalle bro og snor sig behændigt rundt om fodgængere og cyklister.
Ved Devil’s Tears ser I voldsomme bølger, der slår ind mod kysten, samt den ”hemmelige” Dream Beach, der som navnet antyder, er smuk som en drøm.
I skal også have tid til at nyde jeres resort. Sidst på eftermiddagen anbefaler vi, at I går ned til stranden, hvorfra I har første parket til en prægtig solnedgang over havet – den kan måske fejres med en drink.
Rejsen går videre til Nusa Penida, som ligger en sejltur på kun 20 minutter fra Lembongan Island.
Nusa Penida er en mere rustik ø end både Lembongan og Bali og ny på turisternes kort. Den har også en særlig historie – bl.a. har den været brugt som straffekoloni for Klungkung-kongedømmet, hvilket heldigvis ikke skinner igennem i dag.
Som på Bali er hovedparten af befolkningen hinduer, og måske får man her på Nusa Penida en fornemmelse af, hvordan Bali ville have været, hvis den ikke var blevet den turistmæssige succes, den er i dag.
I skal bo tæt på havnen og stranden og har tre dage til at udforske øen og nyde solen.
Nusa Penidas kyst bugter sig på malerisk vis. Her er endnu kun ganske få turister.
I er så heldige at bo tæt på Crystal Bay, hvor I kan opleve et fantastisk marineliv.
Bugten ligger forholdsvis beskyttet og vandet er, som navnet antyder, krystalklart og egner sig derfor godt til en tur med maske og snorkel. Under overfladen kan I møde stimer af anthiasfisk, der lyser op i orange og pink, samt mange andre farvestrålende fisk.
Vil I længere ned i dybet, så har I her ved Crystal Bay gode chancer for at se den fantastiske mola mola, en krabat på 3 meter med en vægt på over 2.000 kilo. De holder til omkring Nusa Penida fra juli til september. Ved Manta Point kan I, som navnet antyder, være heldige at se de store og meget elegante mantarokker (djævlerokker på dansk).
Er man ikke til snorkling og dykning, så kan man nyde timevis i solen eller under en parasol på den smukke sandstrand, som Crystal Bay også har. Hvis I holder ud til sidst på eftermiddagen, belønnes I med en prangende solnedgang over havet, hvor alle nuancer af gul, rød og lilla kommer i spil.
Nusa Penida har en del interessante templer, som besøges flittigt af hinduer fra Bali.
Vi kan anbefale jer at besøge Goa Giri Putri-templet på øens nordøstlige side. Templet ligger i forbindelse med en grotte og man skal forcere omkring 100 trin for at komme frem til indgangen. Herefter skal man sno sig lidt gennem nogle snævre passager for at komme helt ind i det helligste, et kæmpe hulrum hvor der er plads til omkring 500 mennesker.
Giv jer også tid til at nyde freden og roen på denne ø, der er langt mindre turistet end sine naboer. En kold lokal øl eller friskpresset juice, et måltid mad med fødderne i sandet til nærmest ingen penge… det er ferie, når det er bedst.
Der er gode muligheder for at se både mola mola-fisken og manta rays ved Nusa Penida.
I bevæger jer ned til den lokale havn for at gå ombord på en speedbåd, der drøner jer ud til den lille ø Gili Gede (udtales Gili Gedai på nærmest australsk manér) – endnu en perle af en indonesisk ø, der er berettiget til stemplet ’paradisø’. Gili Gede består dybest set af hvidt sand og blåt hav, og der er kun få hoteller på øen.
Sejlturen tager omkring en time, og allerede sidst på formiddagen kan I tjekke ind på jeres skønne resort. I skal bo direkte på stranden og med udsigt til en række grønne øer, der ligger spredt i haven. Resten af dagen går med at nyde disse paradisiske omgivelser.
Gili Gede er et lille stykke paradis med skønne strande og forholdsvis fred og ro.
Den store attraktion på Gili Gede er stranden, havet og ikke mindst den fred og ro, der hersker her. I skal sole jer, dovne, spise, kysse på hinanden, hvis I er så heldige, bygge sandslotte og hvad der ellers får jer ned i gear.
I bor i små villaer – der er mulighed for Beach Front, Hilltop samt villaer med privatpool og et eller to soveværelser. Der er en mindre spa, et lille fitnesscenter og resortet tilbyder forskellige sejlture med mulighed for at fiske, snorkle og besøge nærliggende øer.
Det er oplagt at dase på stranden og kigge under havoverfladen med maske og snorkel.
Sidste ø på jeres øhop er Lombok, og nu går I væsentlig op i størrelse, hvilket også giver muligheder for andre typer af oplevelser end dem I har haft på de andre øer. I indlogeres komfortabelt ved en af øens dejlige strande og kan se frem til en god afslutning på jeres rejse.
Det er op til jer, om I vil bruge jeres sidste hele dag på stranden, eller om I vil ud og kigge jer omkring på Lombok, som er markant anderledes end Bali og de andre øer, I har besøgt på denne rejse.
Lombok er overvejende muslimsk, men religionen dyrkes meget mere diskret, end hvad tilfældet er for Balis hinduistiske befolkning. Øen er vidunderlig grøn og domineres af vulkanen Mount Rinjani, der knejser 3.726 meter mod himlen ca. midt på øen. Det giver mulighed for nogle gode vandreture, som hotellet kan være behjælpeligt med at arrangere.
Kulturelt set er Lombok virkelig spændende, og hvis I er indstillet på at bruge lidt ekstra tid på transport, så kan I besøge en traditionel lokal landsby på den nordlige del af øen og sammen med en lokal guide få et særdeles interessant indblik i indonesisk hverdag, som den udspiller sig på Lombok.
I kan gå en tur i markerne, og tæt på landsbyen kan I besøge en af øens største attraktioner, Sedang Gile-vandfaldet under Rinjanivulkanen. Her har øens beboere tradition for at mødes og holde picnic med alt, hvad det indebærer af madkurve, legetøj, glade børn og bedsteforældre, der tager en lur i skyggen.
Vil I hellere tilbringe en sidste dag på stranden, så bliver I bare på resortet, der ligger ud til en af Lomboks bedste strande.
Lombok er velsignet med en smuk natur, som I kan opleve på en spændende udflugt.
Hjemrejsen begynder om eftermiddagen, så I kan nå en sidste dukkert i Det Indiske Ocean, inden en chauffør kører jer til Lomboks internationale lufthavn.
I skifter fly omkring midnat og flyver gennem natten til Københavns Lufthavn.
Tag de første skridt mod drømmerejsen, og kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi kan skræddersy rejsen fra ende til anden, så den passer til dine ønsker og behov, eller du kan få tilpasset en af vores eksisterende rejseforslag – det koster ingenting, og du binder dig ikke til noget. Vi glæder os til at høre fra dig.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.