Skip to main content

Rejser til St. John på De Vestindiske Øer

De Vestindiske Øer

dansk vestindien - st john_trunk bay_03

St. John - strande i verdensklasse

Den mindste af de tre store Vestindiske Øer er St. John, som for en stor dels vedkommende består af nationalpark.

Faktisk er 2/3 dele af øen udlagt som beskyttede naturområder, og det er netop derfor, vi rejser hertil! Vi finder mere end 800 forskellige plantearter og 100 forskellige træsorter til lands, mens det krystalklare hav rummer et uendeligt undervandsliv med koraller og fisk.

Når du sætter fødderne på St. John, er idyllen ikke til at overse. Lokalbefolkningen kæmper for at bevare den utrolige natur og særlige charme. St. John er roligere og mindre kommercielt end de øvrige Vestindiske Øer, og her er blandt andet ikke bygget store, internationale hoteller.

Heldigvis kan turisme og bevaringsværdig natur og kultur godt sameksistere, så længe turismen er ansvarlig og værner om historien. Og netop historien, de lokales så vel som den danske, lever i bedste velgående på øen! Her er gamle borgruiner og danske særpræg gemt over det eksotiske natursceneri.

Vi bor kun på mindre hoteller på øen, der er velsignet med helt fantastiske strande, hvoraf mange ikke er bebygget. Man kan opleve St. John på en dagstur fra St. Thomas - eksempelvis i selskab med vores lokale rejseleder Anna Monica, eller man kan vælge at bo nogle nætter på øen.

Vælg mellem små hyggelige hoteller inde i byen Cruz Bay eller ved strandene uden for byen og oplev, hvor fantastisk det er på St. John om aftenen, når dagsturisterne er taget hjem. 

Seværdigheder på St. John

Cruz Bay - idyllisk hovedby

  • Cruz Bay er den skønne lille by, man kommer til med færgen fra Red Hook på St. Thomas. Her findes en god håndfuld restauranter med virkelig god mad og flere hyggelige barer.

Øens smukke strande

  • Den mest berømte er Trunk Bay, det rene postkortmotiv med hvidt sand, grønne palmer og blåt hav. Man kan snorkle og følge en sti markeret på havbunden. Men der er mange andre smukke strande: Honeymoon Beach, Salomon og Cinnamon, for blot at nævne nogle få.

Annaberg Plantage

  • Et stykke historie på øens nordkyst, hvor du kan gå tur mellem ruinerne af en gammel sukkermølle og få en fornemmelse af det slidsomme arbejde med fremstilling af sukker. Ofte er der åbne værksteder, hvor der f.eks. bages brød, og frivillige guider, der viser rundt og fortæller om livet i sukkerplantagen.

Derfor skal I rejse til St. John

  • Lille ø med eventyrlig stemning
  • Strande i verdensklasse
  • 2/3 af øen er nationalpark
dansk vestindien - st john_cruz bay_02 dansk vestindien - st john_landskab_strand_03

Rejser til St. John

Fyld rejsen med oplevelser

Krydr rejsen med udflugter, og få autentiske oplevelser, du aldrig glemmer. Vi håndplukker udflugterne i tæt samarbejde med vores udvalgte samarbejdspartnere, der har indgående kendskab til destinationen.

dansk vestindien - st john_hawksnest beach_01

Vi har generelt været meget tilfreds med rejsen. Vi mødte meget kompetente rejseleder på begge øer. Dagsturene var godt tilrettelagt, og rejseledernes viden var stor

Peder Holt, Brande
4.5   (253 anmeldelser)
Læs hvad andre gæster siger

Hoteller på St. John

Det siger vores gæster ...

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)