de vestindiske øer - christian degn_23

Christian Degns rejsebrev

Christian Degns rejsebrev fra De Vestindiske Øer

Hvad laver man egentlig på De Vestindiske Øer? Hvad skal man se, og hvordan ser den ideelle parferie ud? TV-vært og journalist Christian Degn rejste med kæresten Trine Johst Vammen til De Vestindiske Øer med Stjernegaard. Her kan du læse deres rejsebrev fra øerne og komme helt tæt på deres oplevelser fra Caribien.

Christian Degn og kæresten Trines danske eventyr i Caribien

De Vestindiske Øer er det oplagte ferieeventyr, hvis du drømmer om en rejse til Caribien med azurblåt vand, nogle af verdens bedste strande, rom i glasset og masser af aktiv ferie, hvis man vil ud af palmeskyggen.

Mit problem er bare, at min kæreste Trine har fået en idé om, at øerne mest er for danske pensionister, der vil have en lang historietime om den dansk kolonitid, slaver, sukker og gamle bygninger. Her er to ugers forsøg på at give Trine en sidste eventyrlig ferie med Stjernegaard Rejser, inden vi skal være forældre om to måneder.

Interview med Christian Degn

Vil du vide mere om Christian og Trines rejse til De Vestindiske Øer? Læs vores interview med TV-værten, der sætter ord på rejsen til Caribien!

Læs artiklen her

Hotellet på St. Croix

Vi starter sikkert. Og vi starter godt! Da jeg besøgte øerne i 2016 for at lave Hammerslag, blev jeg indkvarteret på hotellet The Buccaneer lidt uden for øens hovedby Christianssted. Dengang vidste jeg meget lidt om øerne, men jeg husker, hvordan jeg blev blæst helt bagover af at se på strandene ved Buccaneer. Rent sand, ranke palmer og et azurblåt vand, som jeg kun kendte fra rejsereklamer. “Det eksisterer i virkeligheden!”, var min tanke dengang.

Så jeg tænkte, det ville være den perfekte start efter en lang flyvetur. Og da min erfaring med en gravid kæreste i 7. måned er absolut minimal, var det ret beroligende at vide, at vi bare ville kunne slænge os på stranden i et par dage, hvis vi havde brug for det. Ovenikøbet i en af hotellejlighederne i første række til stranden.

Velkommen på ferie, Trine!

Trine:
Tak! Og ja, stranden er virkelig smuk! Helt klart det perfekte sted, hvis man er til vand og solbadning. Eller hvis man lige som jeg godt kan lide at være aktiv og have et afslappende sted at lande sidst på dagen. Udsigten fra morgenmadsrestauranten skal næsten også nævnes. For hold nu op, den er flot! Her kunne jeg godt sippe juice og spise frisk frugt hver morgen.

de vestindiske øer - christian degn_10_HF

Ready? Set. Action!

Trine elsker eventyr, udfordringer og action. Hun er outdoor-instruktør, klatreinstruktør, tidligere deltager ved junior-VM i sejlads, jæger, mountainbiker … og gravid! Så med andre ord skulle der ske noget på rejsen med Stjernegaard, som hun og maven kunne klare. Vi endte med hele tre ture med en smule ”action”. Plus en bonus. Mere om den senere.

Første tur gik til øernes og USA’s østligste punkt, det lille bjerg Goat Hill på St. Croix. Et hike på i alt 5,1 kilometer på en bred, stenet og ujævn sti. Vi havde utvivlsom ikke kastet os ud i det projekt uden Stjernegaards utroligt søde guide på øen, Birgit Holloway og hendes mand Troy, der lovede at føre an. Turen opad var dog slet ikke så slem, som jeg havde frygtet. Til gengæld var den lidt kedelig. Men på toppen var den alle anstrengelserne værd. Sikke en udsigt! Især udsigten mod vest er fantastisk. Du er så højt oppe, at du kan se havet på begge sider af den grønne ø midt i Det Caribiske Hav. Og så er der selvfølgelig udsigten til et svedigt kys fra Trine… Romantikken nåede nye højder!

Trine:
Jeg har altid været meget glad for vandreture på ferier. Det er en god mulighed for at se den lokale natur og få lidt sved på panden. Jeg var lidt spændt på, hvordan det skulle gå denne gang. For jeg er flere gange blevet overrasket over ikke at kende min gravide krop. Den virker bare ikke så godt, som den plejer. Men det gik helt fint. Ruten er nem, forholdsvis kort og kræver ikke noget teknisk. Så med en god portion vilje vil selv den meget uerfarne vandrer nå toppens udsigt. Og at stå der og kigge udover St. Croix fra USA's østligste punkt er virkelig en smuk oplevelse!

de vestindiske øer - christian degn_15_effekt

Hvad havet gemmer af eventyr …

Øerne er omgivet af det smukkeste hav. Og det skulle selvfølgelig opleves! Vi tog i alt ud på havet tre gange gennem Stjernegaard. Den sidste dog bare en stille og rolig sejltur i solnedgangen over St. Croix. Men den skulle rumme den nok største overraskelse… Men først trækker vi vejret dybt!

Min vilde kæreste har – selvfølgelig – dykkercertifikat. Men det er ”forbudt” at dykke, når du er gravid. Så i stedet satte vi kurs mod den ubeboede ø Buck Island ved St. Croix, hvor man kan snorkle på det uberørte koralrev, der er så unikt, at amerikanerne har udpeget det til National Monument på niveau med eksempelvis den berømte Grand Canyon. Her er det bare under vand. Og enhver amatør med snorkel kan være med. Det vil sige mig! For jeg har ikke hverken certifikat til det ene eller andet på eller i vandet. Og generelt svømmer jeg aldrig et sted, hvor jeg ikke kan bunde. Det plejer at række i den lokale svømmehal. Men her ude i Det Caribiske Hav var jeg alligevel utroligt tryg.

Personalet på Big Beard’s Adventure Tours var dels toptjekkede og utroligt veloplagte, og samtidig blev alle udstyret med redningsveste, så vi kunne koncentrere os om at flyve uden om koralrev og se på livet under vand. Og hvilket liv! Jeg føler, jeg så samtlige fisk fra tegnefilmen Find Nemo. Jeg er ikke havbiolog, så jeg skal blot oplyse, at jeg så både gule, gennemsigtige og rigtigt mange blå fisk. Og så var der alle dem, jeg slet ikke opdagede. For det føltes i det hele taget som at svømme rundt i et kæmpe akvarium fuld af liv og farver. Ganske enkelt en enestående oplevelse, som jeg kun kan anbefale. At jeg så hoppede op af vandet, inden en skildpadde valgte at lægge vejen forbi de resterende snorkelturister i vandet, ødelagde på min ingen måde feriehumøret. Jeg kan mærke, at mens jeg sidder her og skriver, får jeg helt lyst til at sætte snorklen i munden og bare suge minderne ind på min indre nethinde igen. Det var både ilt til lungerne og ilt til eventyret.

Og så var der jo solnedgangsturen. I øvrigt med den samme båd og næsten samme crew. Vi skulle bare ud på en hyggelig sejltur i solnedgangen og nyde en rum punch. Men pludselig synes besætningsinstruktør Ricco, at han så noget mærkeligt ude på vandet, da vi er på vej ind, så kaptajnen vælger at følge Riccos tip. Og det var godt. For pludselig dukker en hval op af havet. Vi følger den fem minutter. Og så er der pludselig ikke bare en hval, men to smukke pukkelhvaler!

dansk vestindien - buck island_snorkling_01_hf

Trine: Ærligt – ja, jeg ville da helst have været ude at dykke. Troy (Stjernegaard-rejseleder Birgits mand) fortalte om et fedt væg-dyk med mulighed for at se masser af hajer. Tippet er hermed givet videre. Men! Jeg er simpelthen så glad for, at vi havde mulighed for at snorkle. For det var virkelig en flot oplevelse, faktisk den flotteste jeg nogensinde har haft med snorkel. Kæmpe anbefaling herfra – uanset om du er gravid og ligner en hval, eller faktisk har det som en fisk i vandet.

 

To jægere på dybt vand

Trine og jeg elsker begge at gå på jagt sammen. Det er ikke en mulighed på De Vestindiske Øer – ”But fishing is our hunting here on the islands!”, lød ordene fra kaptajn Shane, da vi stævnede ud på dybhavsfiskeri. Vores tredje og sidste action-eventyr på ferien med Stjernegaard. Her skulle være masser af fisk. Tun, guldmakrel og marlin. 

de vestindiske øer - christian degn_42_effekt
de vestindiske øer - christian degn_44

Jeg udbrød kækt: ”Giv me a marlin, please!” Shane kigger overbærende på mig – amatørfiskeren fra Jylland: ”I don’t think you are ready for it…” Jeg kommer straks i tanker om Ernest Hemmingways klassiker Den gamle mand og havet, hvor den gamle fisker kæmper sig halvt ihjel i kampen for at hive en marlin i land. Så jeg skynder mig at rette mit ønske til: ”Then just a small one…” Og det er nok klogt. For vi ved ikke ret meget om fiskeri, så vi lod Shane kaste snøren ud fra de fem fiskestænger på båden. Mit beskedne bidrag var at sætte en af dem fast i en holder øverst på båden. Jeg var den eneste, der kunne nå fra dækket. Det er jo om at tage de små sejre i livet.

Vi sejlede et par timer langs St. Croix’ kyst uden noget held. Imens kunne vi nyde et par kolde øl, snacks og øen fra søsiden. Hele vejen til St. Croix’ vestligste by Frederikssted. Shane peger ind mod land på en strand på den anden side af byen. Det var netop på den smukke strand, at slutscenen til en af filmhistoriens mest populære film ”En Verden Udenfor” (Shawshank’s Redemption) blev indspillet. Da vi ligger ud for netop den berømte strand, lyder der pludselig den velkendte lyd fra en af fiskestængerne. Linen bliver trukket afsted langt ud på havet… Der er bid!

 Jeg får æren af at kæmpe med fisken i den anden ende. Jeg har kun forsøgt at køre linen ind i et par minutter, da min hånd og arm begynder at syre til. Og jeg må på alle måder forsøge at bide tænderne sammen. Jeg brokker mig over, at fisken nåede at få så meget line. Shanes svar er, at jeg gerne må sætte farten op, inden en haj napper fisken, der hænger for enden af min line. Arrrrrrgh! Jeg havde aldrig troet, at det var så hårdt at hive en fisk i land. Men efter 10-15 minutters kamp kommer noget op til overfladen… Det er en kæmpe guldmakrel! Sikke en kamp – og sikke en smuk fisk! 90 smukke centimeter fisk på i alt 7 kg. Og hvis I spørger mig om et år, så var den jo nok en meter lang og vejede næsten 10 kg… Det der lystfiskerpral kunne godt være noget for mig… Dybhavsfiskeri på Det Caribiske Hav er i hvert fald en oplevelse, jeg aldrig glemmer!

Trine:

Jeg elsker at være på vandet. Bølgernes gyngen, vinden i håret og vandsprøjt i ansigtet vækker gode minder fra mine teenageår. Så superfedt, at der er så mange muligheder for netop at komme til havs. Når Christians lystfiskerpral er slut, så bør jeg vel retteligt tilføje, at det åbenbart er en tradition på øerne, at man skal spise øjet fra sin første fisk. En opgave, der så burde tilfalde ham. Men da Christian er typen, der går i baglås, bare jeg nævner ”stegte frølår” på en restaurant, så måtte jeg jo stå for det rigtige lystfiskerbillede til familiealbummet. Og selv om gravide beskyldes for at spise lidt af hvert, så nåede øjet dog ikke længere end til min læber. Min craving for mørk chokolade er stadig størst!

de vestindiske øer - christian degn_02_2

Historien som bagtæppe

De Vestindiske Øer har et stykke enestående Danmarkshistorie. Så spændende, at jeg synes, den desværre skygger for resten af øernes fortræffeligheder. Eller sagt på en anden måde: I sommer skulle en ven på ferie på Barbados, og jeg spurgte, ”hvorfor ikke De Vestindiske Øer?”. Forklaringen var, at det der mere handlede om slaver og historie. Og det er netop ”fejlen”. De Vestindiske Øer er jo både det caribiske eventyr plus en unik dansk historie. Hvor meget historien skal fylde, kan du selv skrue op og ned for.

Jeg havde ikke lyst til at holde ferie med Trine og fylde den med slaver og dårlig samvittighed. Så hjemmefra havde vi planlagt at besøge det smukke fort Christiansværn og en gammel, dansk plantage. Fortet i Christianssted er en fryd for øjet. Også selv om du ikke er til borge og krig, så er alene de gule, grønne og hvide farver lækre at se på i det lokale solskin. Og det gælder hele kvarteret med den gamle toldbod, vejerbod og guvenørbolig. Beliggenheden af fortet er heller ikke værst, og når man så ser på, hvor smukt trappen inde i fortet er anlagt og svunget, kan man jo helt glemme, at det egentlig er skabt til krig. Det er i det hele taget dejligt at se, hvordan amerikanerne har gjort fortet til et National Monument og derfor passer ekstra godt på det hele. Men bag det smukke ydre gemmer sig forfærdelige skæbner. Kig ned i fangehullet i kælderen og forestil dig at være spærret inde her… Jeg kan ikke holde ud at være der ret længe. Det gør for ondt. Heldigvis kan vi jo gå ud, når vi vil. Vi havde været fortets historie grundigt igennem efter en time og set hver mulig krog. Fantastisk oplevelse – og måske lige så vigtigt: Hvor meget historien skal fylde, kan man jo selv styre. Jeg syntes dog, at vi skulle et lag dybere.

Da jeg lavede Hammerslag på øerne i 2016, besøgte vi den gamle danske plantage Mount Washington. Ejerne har gjort den åben for offentligheden, så man gratis kan komme forbi for at se de velholdte ruiner af produktionen – og vigtigst af alt, så kan man besøge et af de rum, der har gjort størst følelsesmæssigt indtryk på mig i alle de år, jeg lavede netop Hammerslag. Og det var mange rum! Men plantagens fangehul gjorde og gør stadig et kæmpe indtryk på mig. Fordi det viser, hvor systematisk misbruget af slaver var i hele den danske koloni. Én ting er, at der er et fangehul på det store fort. Selv i dag har ethvert samfund desværre brug for et fængsel. Men at de også havde fangehuller helt ude på de enkelte plantager, viser for mig, hvor meget det gennemsyrede hele samfundet. Jeg kigger på lænkerne og kan næsten ikke holde ud at være i rummet. Og, som da jeg besøgte fangehullet i 2016, finder jeg igen trøst i ejendomsmægler Anders Gerner Frost’ ord: ”Det var nok heller ikke særligt spændende at være fæstebonde under en syg forvalter på samme tid hjemme i Danmark”. Det er altid godt at sætte tingene lidt i perspektiv. Og historien skal vi både lære af – og leve med.

Heldigvis er der også masser af historie på øerne, der giver smil på læben. At gå rundt i tropisk varme og se vejskilte som Dronningens Gade og Tværgade føles på én gang utroligt hjemligt og mærkeligt eksotisk. Og at se på den farverige, kreolske byggestil, hvor det bedste og mest funktionelle fra Europa, Afrika og Caribien smelter sammen, er en fryd for øjet. Og personligt kunne jeg ikke gå forbi en eneste dansk mursten uden at smile af stolthed og fascination. Jeg er vel søn af en murer… Norre Gade, here we come!

de vestindiske øer - christian degn_04_HF
de vestindiske øer - christian degn_30
de vestindiske øer - christian degn_16
de vestindiske øer - christian degn_41

Trine
At gå gennem gaderne med navne, som jeg uden problemer kan udtale på dansk, føles hjemligt. Det lyder paradoksalt at gå rundt flere tusinde kilometer fra Danmark og så tænke på Kongensgade i Odense – og Nørregade i nærmest hvert eneste danske postnummer, det giver altså et smil på læben. Især når det gik op for mig, at jeg var i Caribien – og derhjemme stod vejrudsigten på sne i marts!

De danske spor er tydelige. På godt og ondt. For mig var det ikke fangehuller og jernlænker, der gjorde det største indtryk. Det var slavernes håbløse udsigt til frihed. Alt ved landskabet var et naturligt fængsel for enhver slave, der måske formåede at slippe ud af plantagerne. De ufremkommelige marker med knivskarpe sukkerrørsblade, de blodsnusende hunde i uopdyrket skov og til sidst et hajfyldt farvand med flere 100 kilometer til nærmeste kyst… Danmarkshistorien får et ekstra tankevækkende kapitel her! Og jeg forstår virkelig godt, at mange gæster næsten kun fokuserer på den danske historie, når de tænker på øerne. Men indrømmet: Historien har virkelig ikke fyldt ret meget, når jeg har fortalt om turen. For øerne er jo bare så meget mere!

Fra landidyl til byferie

Tid til et sceneskift. Halvdelen af ferien brugte vi på St. Croix, der på mange måder kan minde lidt om at tage på ferie i det vestjyske. Mindre by, mere natur, færre mennesker, mindre larm. Perfekt til at komme ned i gear på første halvdel af ferien. Men vi skulle jo også opleve de to næststørste øer, St. Thomas og St. John, hvor vi mødte Stjernegaards fastboende guide Anna Monica Villa. Så eventyret fortsatte – med vandflyveren! Jeg har muligvis lignet en forvokset og halvsvedig Tintin i den lille maskine ude på vandet, men eventyrfølelsen kan man ikke tage ud af den flyvetur. Du letter fra vand og flyver i laveste højde ind over de første rækker af huse ved Charlotte Amalies naturhavn, inden du lander i vandkanten af St. Thomas. Jeg burde flyve noget mere med vandflyver!

Og jeg burde bo noget oftere på At Home In The Tropics, et af Stjernegaards foretrukne overnatningssteder i Charlotte Amalie! Vi havde bevidst valgt, at vi nu skulle bo inde i byen, og da vi først hørte om det lille bed and breakfast med bare fire værelser, en lille pool og udsigt over hele byen, så satte vi os på ventelisten til et værelse. Og det lykkedes at få en plads i centrum – lige ved siden af The Governor’s House. Altså, se bare billedet. Hvem ville ikke vågne sådan hver dag? Og så kan jeg tilføje, at værtsparrets morgenmad og hjertevarme er mindst lige så god. Mindst. Jeg forstår virkelig godt, at anmeldelserne på nettet er så høje. Det er virkelig unikt i forhold til ferie på et hotel.

Trine:
At komme frem med vandflyver er da det fedeste! Især når man tidligere har været vant til busture fra sted til sted i Mellemamerika og Asien. Alle ferier burde have meget vandflyver, Christian! Og sikke et sted at bo. Midt i det historiske centrum af Charlotte Amalie og så alligevel så hjemligt og fuld af ro. Jeg glemmer aldrig, da jeg åbnede døren ind til vores værelse og så kunne se havet gennem de to vinduer. Andre hoteller gør deres bedste for at lave de bedste (og mest fotoredigerede) billeder af deres værelser. På At Home In The Tropics skulle de bare trække gardinet fra og tage et foto. Det topper jo alt!

de vestindiske øer - st. thomas - At home in the tropics_Room4
de vestindiske øer - christian degn_06

Strande i verdensklasse

Første dag satte vi straks kurs mod naboøen St. John. Sagen er, at St. Thomas bliver besøgt af turister fra krydstogtsskibe nogle gange om ugen. Det generer mig egentlig ikke, men når vi nu alligevel gerne ville besøge St. John, så var det jo oplagt at time de to ting. Sejlturen med færgen er dejligt ubesværet og byder på et smukt kig på de to øer fra søsiden. På St. John lægger færgen til ved idylliske Cruz Bay. En lille by med restauranter og barer på strandbredden på højre side. På venstre side finder du et marked og taxaer, der kører dig til stranden for 6-7 dollars. Og nu bliver det vildt! For jeg var i forvejen meget begejstret for strandene på St. Croix, men jeg har ganske enkelt aldrig set smukkere strande end dem på St. John. Adskillige af dem er da også på alle mulige lister over verdens bedste strande. Fuldt for fortjent – uden at jeg skal gøre mig til ekspert på strande.

Jeg er glad, hvis min blege krop kan få en plads i skyggen. Men vi missede jo en skildpadde på snorkelturen på St. Croix… Nogle gange er man bare heldig. Vi havde snorkeludstyret med til Maho Beach, og da Trine og jeg snorkler rundt, ser jeg pludselig en stor sten på bunden lidt længere fremme. Eller rettere: Det er en kæmpe skildpadde. Med et skjold på knap en meter i diameter. Wauw! Fantastisk og fascinerende dyr. Det kan virkelig anbefales at hive snorklen med til stranden. Og dem så vi mange af på feriens sidste halvdel. Også Trunk Bay på St. John besøgte vi (øen var så dejlig, at vi måtte bruge en dag mere derovre!) – og så gik turen to gange til Magens Bay på St. Thomas. Også de to strande findes på toplisterne over verdens bedste strande. Men der er selvfølgelig også ufatteligt mange kåringer af de bedste strande… Men alene vandtemperaturen gør, at jeg personligt er ret begejstret for dem alle tre. Det er faktisk virkelig dejligt at ligge og dase med sin kæreste under palmerne. Og som en ekstra bonus for de gravide, så kan man jo grave et dybt hul i sandet til den store mave. Det gjorde Trine – og så kunne hun ligge på maven for første gang i flere måneder. Genialt … lige indtil hun krævede lændemassage!

 

Trine:

De Vestindiske Øer er afgjort et mekka for strandelskere og for mit vedkommende: En tung gravid krop. Find en palme, grav et hul til maven og bliv kølet ned i det fuldstændigt klare vand. Der er den perfekte forskel mellem vand- og lufttemperatur. Og så skal vi ikke glemme, at det er mega fedt, at vandet ikke er fyldt med tang, brandmænd og skarpe skaller og sten – og på få meter når du vand til navlen. Det er helt perfekt. Kan jeg få en returbillet?!

de vestindiske øer - christian degn_01_spejl_effekt

Hvornår skal vi ha’ en rom?!

Jeg har trukket den længe. For hvad er noget af det første, du tænker på, når du tænker på Caribien? ”Så skal du ha’ noget god rom!”, sådan lød det i hvert fald fra næsten alle venner og kolleger, inden vi tog afsted. Lad os gøre det her kort: Ja, de har rom i verdensklasse! Men pas på – den billige er præcis ligesom hjemme i Danmark. Mit råd vil være at spørge grundigt ind til den bedste rom, baren kan byde på. Betal et par kroner mere. Og nyd den rent og langsomt! Mine favoritter er Cruzans Single Barrel, der er 5-10 år gammel og er destilleret på St. Croix. Eller den lidt sødere og mere tilgængelige Botany Bay, der er fra St. Thomas. Dem kan de virkelig være stolte af. De kan være lidt svære at opdrive, men de velassorterede barer burde have en af dem.

På St. Croix vil jeg anbefale Hamilton’s og The Chicken Shack (mere om den sidste om et øjeblik!). På St. Thomas vil jeg generelt bare anbefale Taphus i Dronningensgade, Charlotte Amalie. Det er muligvis Caribiens mest velassorterede ølbar – det er simpelthen vanvittigt, hvor stort og vildt et udvalg de har på dåse (fadøl er svært på øerne), og bartenderen mixer derudover fantastiske drinks. På St. John kan du i udkanten af Cruz Bay finde et kunstgalleri (ja!) med romsmagning i baglokalet. Det lyder bizart, men det er en ret genial oplevelse. At sidde i en yderst velassorteret rombar omgivet af kunst kan noget. Og det er åbenbart stedet at tage hen selv for de professionelle. Ved siden af Trine og mig sad nemlig en romproducent fra Trinidad & Tobago med et par dedikerede venner. De var i hvert fald meget dedikerede til barens rom, og det er svært at blive andet. De har rom fra hele Caribien. Og vi gik lige fra gaden og ind, og så fik vi vores egen romsmagning med tre udsøgte flasker (altså bare et lille glas fra hver flaske!) 10 minutter efter, vi havde sat os. Stedet du nemt kunne sidde en hel dag – og så falde ned af barstolen.

Et lille tip: Vil du have et par flasker med hjem til Danmark, så kan du med fordel kigge i supermarkedet Moe’s i enten Charlotte Amalie eller Redhook (St. Thomas), hvor vi også kunne finde de mere sjældne flasker. Endda billigere end andre steder.

Trine:
For en kvinde, der elsker whisky og ikke siger nej til en god rom, er det bare øv at være gravid. Godt vi har købt nogle flasker med hjem, så jeg kan få revanche. Min gane blev nemlig virkelig ekstra tør af at sidde på alle de gode barer…

de vestindiske øer - christian degn_35
de vestindiske øer - christian degn_21_HF

Et caribisk madorgie!

Jeg er et madøre. Når jeg vælger ferie, vælger jeg absolut også med maven. Og helt ærligt så har en af mine største ferieskuffelser været Cuba. Maden var så kedelig, fordi styret har solgt alle landets krydderier for at skaffe penge til landet. Så mad er afgørende for min ferie. Og det her var en riiiiigtig god ferie! Jeg fristes til at sige, at der ikke mangler noget på De Vestindiske Øer. Men det kan være svært at finde frisk salat (skal transporteres til øerne), og i det hele taget skulle vi gøre os en lidt ekstra indsats for at finde meget sund mad. Vi fandt dog ud af, at tricket er at gå efter de steder, hvor veganerne spiser. Her er der nemlig også mad, der ikke er fuldstændig amerikaniseret med ekstra ost, bacon og lyst brød.

Når det er sagt, så bugner øerne af fantastisk mad. Vi valgte ofte morgenmad, der kun bestod af store mængder frisk frugt og lidt yoghurt. Og derefter gik jeg ellers bananas i det lokale køkken med friske fisk, østers, mexicansk-, italiensk- og franskinspireret mad. Og når man som jeg har en kæmpe svaghed for chili, er det ren lykke at komme til et sted, hvor alle sætter en ære i at lave den bedste hot sauce. Både mund og øjne løb i vand – og jeg elskede det!

Er det dyrt? Det er op til dig selv. Det dyreste måltid, vi indtog, var på den nye darling ”Blue 11” i Charlotte Amalie på St. Thomas. 11 retter, drinks og drikkepenge for 380 dollars. Men så snakker vi også om en restaurant, der drømmer om at gøre sig fortjent til Michelin-anmeldernes opmærksomhed. Og det kom virkelig bag på mig, at vi skulle finde et så innovativt og visionært køkken på øerne. Der er virkelig sket noget, siden jeg var her sidst i 2016.

I den billige ende forelskede jeg mig totalt i The Chicken Shack, da jeg var her i 2016. 15 dollars for den bedste rotisseri-kylling, der har rullet rundt over grillkul i timevis. Mine tænder løber i vand igen, mens jeg skriver det her. Faktisk var jeg så begejstret, at jeg længe inden vores tur begyndte at fortælle Trine om det her forjættede skur ude midt i det rene ingenting på St. Croix. Altså seriøst – det er placeret ved et ret tilfældigt vejkryds et sted mellem Christianssted og Frederikssted. En grill og en bar under et stort tag. Baren er hyggelig og uprætentiøs med en jukebox, og så kan man være heldig at finde Cruzans Single Barrel-rom her. Men maden er så stort et hit på øen, at selvom her kun er plads til 23 biler på den parkeringsplads, vi valgte, så var der klemt 26 biler ind. Selv brandvæsen og politi holdt ulovligt. De skal jo også ha’ en god frokost!

Trine:

Man kan få barmad og junk i lange baner - det er vel amerikansk territorie. Så min mave blev glad, da vi knækkede koden til at finde sundere frokost. Langt de fleste er dygtige til at tilberede fisk og skaldyr. Og hvis du som jeg elsker hummer, men synes varieret kost er godt, så må jeg bringe en advarsel: Du skal pakke ekstra rygrad i bagagen, for hummer er ofte på menuen. Og ofte er smag og anretning helt i top. Åh, nu bliver jeg helt sulten! Og ja, Christian var god til at vælge de sunde alternativer – til at starte på. Men jeg tror endnu ikke han har været en tur på badevægten herhjemme. Måske fordi han gang på gang formåede at falde i dessertfælden. Og skal I have hele historien, så formåede min sunde kæreste faktisk at bestille hele tre forskellige desserter på én aften… Dobbeltmoral er dobbelt så godt, men så nap en tredobbelt-dessert og glem det hele!

de vestindiske øer - christian degn_23_effekt

Var det også godt for dig, skat…?

Og så er vi nået til et af parforholdets helt store spørgsmål… Jeg kendte jo godt øerne og vidste, hvor glad jeg ville blive af at komme tilbage. Det vigtigste for mig den her gang var, at Trine og jeg fik det sidste eventyr sammen, før vi bliver forældre og fremover skal holde ferie på en lidt anden måde.

Trine:
Tak for en fantastisk ferie, Christian! Indrømmet: Jeg er overrasket – og overbevist! De Vestindiske Øer er fulde af fede kombinationsmuligheder. Fysisk aktivitet, solskin, Danmarkshistorie, lækker mad – og det hele er simpelthen samlet i et ægte mekka af geniale strande og omgivet af rom i verdensklasse (har jeg hørt!) … Jeg har været mange fantastiske steder tidligere, og derfor er jeg heller ikke i tvivl, når jeg siger, at øerne her er et ferieparadis. Ganske vist har vi ikke De Vestindiske Øer længere. Men vi er stadig en del af øernes sjæl. Og derfor har vi danskere et helt unikt sted at tage på eventyr i Caribien.

Skal jeg pege på en favorit ø, må det blive St. Croix. Det kommer sig måske af, at jeg er vokset op på landet. For på St. Croix var der lidt mere ro, og så var de gudesmukke omgivelser, det varme klima og den venlige lokalbefolkning lige det, der skulle til for at give mig den rette feriefølelse.
Vigtigst af alt var, at vi havde nogle virkeligt dejlige uger sammen som kærester – og fik ladet batterierne op til det nye familieliv.

de vestindiske øer - christian degn_13_HF

Trine, du er den dejligste rejsemakker!

Tak for at tro på mit ferieforslag. Inden afgang kæmpede jeg jo lidt med nogle fordomme om ferie på øerne, så jeg blev bare mere og mere glad – og lidt lettet – for din begejstring. Det var så dejligt at dele det hele med dig! Jeg lovede dig et caribisk eventyr – og et trygt sted som gravid. Jeg synes, vi fik det hele. Den her ferie glemmer jeg aldrig!

P.s. Jeg siger ikke, hvor jeg har gemt rom-flaskerne! ;-)

like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.663 anmeldelser)