Skip to main content

Quito - 4 dage/3 nætters luksus-flodkrydstogt på Rio Napo

Amazonasjungle2 Ecuador Amazonas Flodkrydstogt Manatee Skib03

Quito - 4 dage/3 nætters luksus-flodkrydstogt på Rio Napo

Amazonas – en verden for sig selv
Amazonas er et af verdens mest enestående naturområder – et kolossalt, levende økosystem med den mægtige flod som livsnerve.

Río Napo kaldes også for Amazonas store biflod, og løber gennem den ecuadorianske regnskov og videre ind i Peru, hvor den til sidst munder ud i selve Amazonfloden.

Floden er omgivet af noget af den mest uberørte regnskov i Sydamerika, og langs bredden ligger små landsbyer, hvor hverdagen følger flodens rytme.

Børnene leger i vandkanten, og fiskerne glider lydløst forbi i kanoer, mens farvestrålende fugle tegner mønstre på himlen. I trækronerne svinger aberne sig fra gren til gren, papegøjerne skræpper i flok, og indimellem bryder de sjældne, lyserøde floddelfiner vandoverfladen – som et lille glimt af magi i det grønne dyb.

Flodens vandveje
Et flodkrydstogt gennem denne del afAmazonas er som at bevæge sig ind i regnskovens hjerte. Skibet glider stille frem mellem grønne vægge af jungle, mens tågen løfter sig fra vandoverfladen, og lyset skifter fra gyldent til dybtgrønt i takt med, at solen bliver varmere og varmere. Her oplever du regnskoven i dit eget tempo – helt uforstyrret – tilsat et eksotisk lydbillede af summende insekter og rislen fra små vandløb.

I løbet af dagene på flodkrydstogtet sejler I også ud i mindre både og bevæger jer længere ind i naturen gennem smalle sidefloder og stille laguner, hvor junglen står uberørt og tæt. Her har I følgeskab af guider, som undervejs fortæller om de planter, dyr og naturfænomener, der gør Amazonas til et af verdens sidste store vildmarker.

Når dagen er omme, venter skibets bekvemmeligheder. Nu er det tid til at nyde god mad og et glas vin på dækket, mens mørket falder på, og floden bliver ét stort spejl for nattehimlen.

DAG 1

Første møde med regnskoven

Efter en kort flyvetur fra Quito lander I i flodbyen Coca og fortsætter herfra med motoriseret kano halvanden time ind i regnskoven. Og her begynder eventyret, når I oplever floden sno sig gennem et landskab af dybgrøn jungle, fugtig varme og den særlige duft af regn, jord og fiodens vand.

Ekspeditionsskibet Manatee Amazon Explorer skal være jeres hjem de næste fire dage, og ved ankomsten bliver I budt velkommen af besætningen, og indlogerer jer i jeres kahyt. Resten af dagen er til afslapning - måske med en drink på dækket, mens skibet glider gennem det stille vand.

Når mørket falder på, tager guiderne jer med på en natvandring, hvor junglen for alvor er vågnet. I lyset fra lommelygter og pandelamper kan I her opleve alverdens insekter, frøer og alle de fantastiske nataktive dyr, der kun viser sig den mørke regnskov.

DAG 2 

Sortvand, dyreliv og BBQ ved floden

I dag sejler I videre mod Pañayacu-deltaet og fortsætter i kano gennem de smalle kanaler til Pañacocha-søen – “Piranha-lagunen”. Vandet her er mørkt og blankt som rav og omgivet af tæt, uberørt regnskov. I søen lever både piranhaer, den enorme ferskvandsfisk pirarucu og de hvide kaimaner, der glider lydløst mellem åkanderne.

Efter en kort vandretur i området venter en afslappet BBQ ved flodkanten – og det er i særhed en oplevelse ud over det sædvanlige at nyde et måltid til duften af grill, fugtig skovluft og udsigt til junglen, der strækker sig, så langt øjet rækker.

Om eftermiddagen kan I tage en rolig tur i kajak eller nyde en svømmetur i det mørke, mineralske vand. Og selvom tanken om at bade i Amazonas kan virke vovet, er det ganske sikkert. Guiderne kender området indgående og vælger derfor kun badesteder, hvor en dukkert foregår under trygge forhold. Under alle omstændigheder er det en fantastisk oplevelse at flyde midt i regnskovens stilhed – og et af de minder, der lagrer sig i kroppen i meget lang tid.

DAG 3

Papegøjer i solopgangen og møde med Kichwa-folket

I de tidlige morgentimer inden solopgang sejler I ud i små både til en mineralrig flodbred, hvor naturen viser sig fra sin mest levende side. Her samles store flokke af farverige papegøjer og parakitter for at hakke i leret, der hjælper dem med at fordøje junglens frugter.Det er et intenst, larmende og uforglemmeligt syn at opleve hundreder af fugle i mange klare farver lette på én gang i et brus af grønt, gult og blåt.

Herefter fortsætter I til Sani Isla, et lille Kichwa-samfund ved bredden af Río Napo. Her lever man tæt på naturen og af det, floden og jorden giver – fiskeri, små landbrug og håndværk. Midt i landsbyen driver kvinderne organisationen Sani Warmi, som arbejder for at bevare både kulturen og naturen omkring dem, fordi bæredygtighed her ikke er et ideal, men en nødvendighed.

DAG 4

Farvel til floden

Efter morgenmaden sejler I tilbage mod Coca. Det er en rolig tur, hvor floden ligger stille, og junglen vågner omkring jer – en smuk og fredfyldt afslutning på denne del af rejsen.

Velkommen ombord på Manatee Amazon Explorer

Manatee Amazon Explorer er et komfortabelt ekspeditionsskib bygget til at sejle gennem floden med minimal påvirkning af naturen. 

Skibet har kun 14 kahytter, alle med store panoramavinduer og privat balkon, så junglen og floden hele tiden synes tæt på. Indretningen er enkel og smagfuld, inspireret af naturens egne farver og materialer.

Faciliteterne er gennemførte: Aircondition i kahytterne, privat badeværelse med varmt vand, og på de deluxe suiter en whirlpool‐badekar som ekstra luksus.

På øverste dæk finder I soldæk med panoramaudsigt og en jacuzzi. Skibet er bemandet af et erfarent personale samt engelsktalende lokale natur‐ og jungleguider, der hver dag tager jer med ud på kano- og vandreture og deler deres store viden om flora, fauna og kulturen i Amazonas.

Mad og kaffe, te og vand er inkluderet i prisen og ombord venter tre gode måltider dagligt, ofte inspireret af lokale råvarer og kombination med det internationale køkken, så oplevelsen føles både eksotisk og hjemlig.

Ecuador Amazonas Flodkrydstogt Manatee Skib02 Manatee Amazon Explorer02
Udflugtspris
Pris pr. person ved 2 personer
Pris pr. person ved 1 person
- - kr. 16.835 kr. 25.300
- - kr. 17.705 kr. 26.565
- - kr. 18.590 kr. 27.890

Fakta om udflugten

  • Ophold i standardkahyt med balkon
  • Helpension inkluderet
  • Alle udflugter ombord er inkluderet
  • Afgang om fredagen
  • Afhentning på hotel
  • Varighed 4 dage/3 nætter
  • Transport inkluderet
  • Kaffe, te og vand er inkluderet i prisen. Vin, øl og sodavand kan købes på skibet.
  • Entré til nationalparken er ikke inkluderet
Ecuador

Rigtigt dejlig rejse samlet set med utroligt mange fine oplevelser.

Claus Andersen
Læs her hvad tidligere gæster siger

Rejser, hvor udflugten er mulig

brasilien - amazonas_befolkning_02

Ecuador, Amazonjunglen og Galápagos Ecuador og Galápagos Individuel rejse

En rejse, der forener det historiske Sydamerika med Amazonjunglens vilde natur og det underfundige Galápagos. 

Quito (2 nætter) Amazonjunglen (3) Baños (2) Cotopaxi (2) Quito (1) Santa Cruz, Galápagos (2) Isabela, Galápagos (2)
galapagos_soeloeve_12

Ecuador, Galápagos og Colombia Ecuador, Galápagos og Colombia Individuel rejse

Oplev det uspolerede Sydamerika. Tag på eventyr til Galápagos, drik kaffe i Colombia og lad dig charmere af de gamle byer. 

Quito, Ecuador (3 nætter) Galápagos, Ecuador (4) Bogotá, Colombia (1) Kaffelandet, Colombia (2) Cartagena, Colombia (4)

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.600+ anmeldelser)