Mageløse oplevelser i Nuuk
Download rejsebeskrivelse

5 dage fra 6.990 kr.

Bestil tilbud
Skip to main content

Mageløse oplevelser i Nuuk Dagsprogram

Tilkøb udflugter m/ dansktalende guide 5 dage fra 6.990 kr.

16X9 Nuuk Sommer Shutterstock 1545983852

Dag 1

FRA DANMARK TIL NUUK - BYRUNDTUR

Afhængigt af vind og vejr tager flyrejsen fra København til Nuuk cirka fem timer.

Bemærk venligst:
Dette dagsprogram er skrevet igennem med tilkøb af sommer-udflugtspakken og afrejse om sommeren for øje. Der vil dog også være korte beskrivelser af oplevelserne på årets andre årstider.

Der bliver serveret et måltid på flyet, og på grund af tidsforskellen lander I i Grønland om formiddagen. I har derfor god tid til at finde jer til rette og se nærmere på den charmerende grønlandske hovedstad, hvor I skal bo på det moderne hotel HHE Express.

Vælger I at købe rejsen med udflugtspakke, skal I om eftermiddagen på byrundtur til Nuuks ældre bydel med en lokal guide. På rundturen lærer I mere om det lokale liv gennem spændende historier om Nuuks udvikling fra en mindre bosættelse til moderne hovedstad og om grønlandsk kultur.

Undervejs er der stop ved blandt andet Grønlands parlamentsbygning. Her får I en kort introduktion til Grønlands historie og ser nærmere på nogle af busterne og malerierne i bygningen.

Derefter går turen ned ad gaden Tuapannguit og ud til en nyetableret boardwalk, der strækker sig langs Nuuks kyst. Det er en dejlig sti, der fører jer ned til Nuup Saava - også kendt som Kolonihavnen. Herfra kan I også se Kangeq, hvor Hans Egede oprindeligt bosatte sig.

I fortsætter derfra til et lille udsigtspunkt, som ofte pryder postkort fra Nuuk.

Det er et fantastisk fotospot med udsigt til de gamle, farverige huse og det ikoniske fjeld, Sermitsiaq, i baggrunden. Bemærk, at byrundturen foregår til fods.

Dagens udflugter er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb.

  • Morgenmad

Her skal i bo

HHE Express Lobby Inkluderet i prisen
Nuuk

HHE Express

Hotel_hans_egede_bygningen_01 Opgradering
Nuuk

Hotel Hans Egede

Groenland Mageloese Oplevelser I Nuuk FIT
Solopgang Nussuaq I Nuuk Nuuk Sommer 03 2680922921

Dag 2

NUUK, FISK OG SPIS

Dagen byder på en skøn bådtur gennem de storslåede fjorde ved Nuuk, hvor du kan prøve kræfter med fiskeri efter frisk grønlandsk torsk eller rødfisk.

Nyd derefter en lækker frokost eller middag i den hyggelige restaurant ved foden af et mægtigt bjerg i Qooqqut.

I sejler cirka 30 sømil (omkring 50 kilometer) til den forladte boplads Qooqqut, hvor restauranten ligger. Sejlturen tager cirka en time, og I fisker på vej ind i fjorden. Ved ankomsten tilbereder kokken den friskfangede fisk.

Selvom stedet er et af verdens mest afsides liggende restauranter, formår køkkenet at lave en lækker menu med en blanding af det fjerne østens krydderier og europæiske køkken. Efter frokost sejler I retur til Nuuk.

Rejser I vinter/forår har I dagen fri til egne oplevelser. Vinter-udflugtspakken inkluderer denne dag en aftensejltur i Nuuk-fjorden. Fra slutningen af september til starten af april kan I være heldige at se det magiske og spektakulære flimrende nordlys, som altid er en enestående oplevelse.

I sejler ud på vandet, hvor der er mørkest og meget lidt lys fra byen Hvis forholdene er til det, kan det give en meget klar og uforstyrret oplevelse af nordlyset.

Dagens udflugter er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb.

  • Morgenmad

Her skal i bo

HHE Express Lobby Inkluderet i prisen
Nuuk

HHE Express

Hotel_hans_egede_bygningen_01 Opgradering
Nuuk

Hotel Hans Egede

Rejser I om vinteren, er der gode muligheder fra slutningen af september til starten af april for at se det spektakulære, flimrende nordlys spille på en aftensejltur i Nuuk-fjorden.

Dag 3

NUUK, SEJLTUR PÅ FJORDEN

Udforsk fjorden nord for Nuuk på en eventyrlig sejltur ind i fjorden, hvor der vil være rigeligt med tid til at nyde udsigten til nogle af de flotteste fjelde omkring byen.

Rejser I om sommeren, skal I på en spændende hvalsafari, hvor pukkelhvalerne boltrer sig i sommermånederne.

I selskab med kaptajn og lokalguider er chancerne for at opleve de majestætiske havdyr optimale i det forunderlige hav.

Samtidig er der rig mulighed for at betragte de farverige byhuse på land, havfuglene i himlen og de endeløse fjorde.

Rejser I vinter/forår skal I i dag prøve kræfter med fiskeri i Nuuk-fjorden, hvor I fanger torsk eller rødfisk til dagens frokost eller middag.

I sejler ud fra Nuuk i en komfortabel og opvarmet båd. I får udleveret fiskeudstyr og introduktion til fiskeriet. I løbet af cirka 2,5 timer nyder I fjordens ro og forsøger at fange frisk grønlandsk fisk – typisk torsk eller rødfisk. Der er ingen fangstgaranti, men restauranten har altid fisk klar, hvis heldet ikke er med jer.

Efter fiskeriet bliver I hentet på havnen og kørt til restauranten på Inuk Hostels, hvor dagens fangst bliver tilberedt med lokale råvarer og grønlandsk finesse.

Dagens udflugter er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb.

  • Morgenmad

Her skal i bo

HHE Express Lobby Inkluderet i prisen
Nuuk

HHE Express

Hotel_hans_egede_bygningen_01 Opgradering
Nuuk

Hotel Hans Egede

Nuuk_pukkelhval_01
Nuuk_04 Nuuk_22

I dag kan I glæde jer til en dagssejltur i fjorden ud for Nuuk, som er en enestående naturoplevelse, som I nok aldrig vil glemme.

Dag 4

NUUK, DAGEN ER PÅ EGEN HÅND

Efter nogle begivenhedsrige udflugter foregår dagen i dag i jeres eget tempo. Der er tid til at udforske Nuuk eller finde et roligt sted og nyde udsigten ud over vandet.

I har en hel dag til at udforske byen på egen hånd, og vi anbefaler jer at tilkøbe en eller flere af vores guidede udflugter i byen, så I på den måde kan komme tæt på landets unikke kultur – både den, der var, og den, der er i dag.

I kan også vælge at opleve byen for jer selv på en spadseretur - her er meget at se. I dag har Nuuk knap 20.000 indbyggere – det er fire gange så meget som Grønlands næststørste by - så et ophold i Nuuk er storbyferie på grønlandsk vis.

Om sommeren er dagene meget lange. Nuuk ligger syd for polarcirklen, så der er ikke decideret midnatssol, men lysets skær er alligevel helt særligt om sommeren, idet solen kun er nede under horisonten i en meget kort periode. Det giver lange lyse aftener og nætter med omkring 20 timers dagslys i juni og juli.

I vinterhalvåret lægger Nuuk i et smukt snelandskab, der former sig som en blød, hvid dyne, og hvor de farverige lokale huse i byer og bygder lyser op i landskabet.

Her er de korte vinterdage lig med det lune skær af levende lys i vinduerne og lange hyggelige aftner - og som sagt med gode chancer for at se det magiske nordlys, som fra september til april lyser himlen op i smukke grønne, røde og violette farver.

Uanset årstiden er her meget at opleve. I byen finder I både en gammel bydel og betonhøjhuse og indkøbscentre. Her er naturligvis også en havn, som man kan spadsere ved. Nuuk har mange af de kvaliteter, som kendetegner en rigtig storby med spændende kulturtilbud, spillesteder og interessante museer.

Samtidig har nye gourmetrestauranter slået dørene op med et menukort, der dækker alt fra traditionel grønlandsk mad til det moderne fusionskøkken med avancerede retter.

Nyd en skøn dag i Grønlands hovedstad på egen hånd, hvor I kan udforske alt, hvad byen byder på.

  • Morgenmad

Her skal i bo

HHE Express Lobby Inkluderet i prisen
Nuuk

HHE Express

Hotel_hans_egede_bygningen_01 Opgradering
Nuuk

Hotel Hans Egede

Nuuk Sommer 04 1792222481
Nuuk By2 Nuuk Sommer 02 2354197297

Nuuk er den største by på Grønland. Her finder I både en hyggelig gammel bydel og nyere højhuse og indkøbscentre. Byen har mange af de kvaliteter, som kendetegner en rigtig storby med et væld af spændende kulturtilbud, spillesteder og interessante museer.

Dag 5

NUUK, AFREJSE TIL DANMARK

Så er tiden desværre kommet til at tage afsked med Grønland og den store øs lille hovedstad, Nuuk. I tager en taxa til lufthavnen eller bliver hentet på hotellet (hvis I har tilkøbt udflugtspakke), og fra lufthavnen flyver I om eftermiddagen direkte til Københavns Lufthavn, hvor I er fremme hen under aften.

  • Morgenmad
Nuuk_huse_01_slider

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.600+ anmeldelser)