Oplev en nat i en opvarmet hytte på havisen


Sov en nat i en opvarmet hytte på havisen
Når I opholder jer i Uummannaq, kan I komme med på denne unikke udflugt, hvor I får mulighed for et ophold i den betagende natur, som Grønland byder på.
Efter en dag fyldt med oplevelser, kører vi ud på havisen i en firehjulstrækker til en lille, opvarmet træhytte, der ligger midt i det storslåede, frosne landskab med kig til de majestætiske bjerge og de imponerende isbjerge, som området byder på.
Her tilbringer I natten omgivet af det frosne landskab og får mulighed for at se den stjerneklare arktiske himmel og måske endda det dansende nordlys. Hytten ligger cirka 8-10 kilometer fra land og her er så stille, at I kan høre et snefnug falde til jorden - en enestående chance for at opleve den arktiske stilhed.
Som noget helt særligt sover I her omkring 1000 meter over havbunden, hvor havets pattedyr og fisk svømmer under isen – en oplevelse, der bringer dig tæt på naturens vintermagi.
Fra hytten kan I vælge mellem en række spændende aktiviteter. Tag på en autentisk hundeslædetur med erfarne inuit-førere og udforsk på den måde det arktiske landskab
I kan også tage på fotosafari for at komme tæt på de imponerende isbjerge, prøve kræfter med isfiskeri eller besøge nærliggende bygder for at få et indblik i livet i de små samfund og komme tæt på de lokale grønlændere.
Hvad med et vintercruise over det frosne hav med bil eller snescooter - en adgang til endnu flere fantastiske naturoplevelser. Valget er helt jeres egen.
Fakta om udflugten
- Privat udflugt
- Transport inkluderet
- Afhentning på hotel
- Varighed: 2 dage / 1 nat
- Inkl. forplejning
- Dansktalende guide
- Velegnet for børn og voksne
- Mulighed for hundeslædeture og isfiskeri
Vi er meget tilfredse. Alle lige fra receptionist, kok, rengøringsassistent og guider var superglade, søde og hjælpsomme. Bestemt ikke sidste gang, at vi rejser med jer.
Tine, Stoholm Jyll
Rejser, hvor udflugten er mulig
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.

