Gudeskønne Georgien Dagsprogram

Så er det nu, at vores rundrejse i Georgien begynder for alvor. Efter at have fået en ordentlig nats søvn er vi klar til at kaste os ud i alt, hvad Tbilisi har at byde på – og det er ikke så lidt.

I dag skal vi på en byvandring rundt i den gamle bydel i Georgiens hovedstad, som vi starter på efter morgenmaden. Dagen byder på en charmerende blanding af nyt og gammelt, hvor det gamle er repræsenteret af oldgamle kirker og det mere nylige af støvede betonlevn fra Sovjet-æraen.

Tbilisi ligger ved den historiske karavanerute mellem Europa og Asien, og den gamle bydel tæt ved floden har et særligt strejf af orientalsk kultur. Vi kommer i dag til at stifte nærmere bekendtskab med et Tbilisi, der vrimler med bygninger og huse i mange størrelser og varierende grader af vedligeholdelse. Gamle balkoner viser sig frem mange steder i forskellige farver med vasketøj, grønne planter og farverige blomster.

Det første, vi helt sikkert lægger mærke til på vores tur rundt i byen, er de mange kirker, hvilket er et generelt billede på hele Georgien. I Tbilisi ligger de dels i gadeplan og dels med dramatiske placeringer i klipperne højt oppe over byen.

Georgien var oprindeligt blandt de første lande, der tog kristendommen til sig. Det skete allerede i år 337, og derfra udviklede landet en unik kirkearkitektur, som i store træk følger den byzantinske tradition med en konisk kuppel over en korsformet – eller i få tilfælde rektangulær - kirke. Før i tiden var kirkernes facader også udsmykket med fresker, men de er næsten alle blevet røvet under de talrige invasioner af landet.

På vores spadseretur i den gamle bydel kommer vi da også forbi gamle georgiske- og ortodoks-kristne kirker, hvoraf nogle er genopbygget, efter at perserne rev dem ned under flere invasioner. Vi ser også en moské og en synagoge. Georgierne er i det hele taget tolerante overfor andre trosretninger – og stolte af, at man lever fredeligt med hinanden.

Vi kommer blandt andet forbi Metekhi-kirken fra det 13. århundrede, der kan prale af en malerisk udsigt over den gamle bydel, som den ligger højt placeret på en klippe over floden Mtkvari.

Med sin særprægede arkitektur og farvestrålende træbalkoner gør kirken et varigt indtryk.

Undervejs ser vi også den imponerende katedral, Sioni, som er blandt de helligste steder for georgiske kristne, og det har den været siden det 7. århundrede, da den stod færdig. Katedralen er meget smuk med dekorerede hvælvinger, en imponerende kuppel med freskoer og en fascinerende såkaldt ikonostas (billedvæg) fra midten af 1800-tallet.

Vi spiser frokost på en god restaurant og tager derefter gondolbanen op til statuen Moder Georgien, der våger over Tbilisi – oprindeligt med sænket hoved, men efter uafhængigheden fra Sovjetunionen i 1991, lavede man hovedet om, så hun nu står med oprejst pande.

Vi ser også over på Narikala-fæstningen som blev opført i mursten af perserne omkring 360 e.Kr. og senere udbygget, men i 1827 ødelagde et jordskælv meget af fæstningen, og den er aldrig blevet helt genopbygget - men den er alligevel blandt de mest besøgte seværdigheder i Tbilisi.

Nede i byen påny aflægger vi også den 150 meter lange Fredsbro et besøg. Bygget i 2010 symboliserer den moderne bro Georgiens overgang fra fortiden til en bedre fremtid.

Vi kommer også forbi Freedom Square, som har heddet sådan, siden Georgien blev uafhængigt af det faldne Sovjetunionen i 1991. I dag står der en fontæne og en statue af Sankt Georg, hvor der i tidligere tider stod et opulent monument for Lenin.

Efter en begivenhedsrig dag i Georgiens hovedstad er der tid om aftenen til at finde en god restaurant.

I dag begiver vi os videre ud i Georgien, idet vi forlader Tbilisi efter at have spist morgenmad på hotellet.

Vi kører mod nord gennem betagende landskaber til landets ældste by, historiske Mtskheta, som er mere end 3.000 år gammel og særligt kendt for sin forbindelse til kristendommens udbredelse i Georgien. Byen ligger ikke langt fra Tbilisi, og nogle vil hævde, at det er her, at Georgiens åndelige vugge stod i sin tid - byen er i øvrigt landets oprindelige hovedstad.

Her besøger vi ægte UNESCO-verdensarv, når vi træder indenfor i det prægtige Jvari-kloster fra det 6. århundrede efter en køretur op i højderne til kirken, der ligger dramatisk placeret på en klippekant højt, højt over floden og byen.

Vi ser også den imponerende Svetitskhoveli-katedral fra det 11. århundrede, der ligger midt i Mtskheta, og som er et symbol på landets kristendom.

Katedralen regnes blandt de fire vigtigste kirker i Georgien – og er ligeledes på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Den har også været brugt ved kroninger og begravelser af konger, der er blevet stedt til hvile under de flot dekorerede hvælvinger og kuplen. Mange af de usædvanlige kalkmalerier i kirken stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Svetitskhoveli er også kendt som kirken, hvor en del af Jesus’ kjortel er begravet, og den er derfor den helligste kirke i Georgien.

Ifølge legenden bevidnede en georgier Jesus’ korsfæstelse i Jerusalem og købte derefter kjortlen af en romersk soldat og bragte den med sig til Georgien. Kjortlen endte hos hans søster, og stedet, hvor hun – og kjortlen – efter sigende blev begravet, er afmærket i Svetitskhoveli-katedralen.

Vi fortsætter til vores hotel i Akhaltsikhe. Om aftenen spiser vi middag sammen på en lokal restaurant.

Efter morgenmaden kører vi imod den storslåede og dybt fascinerende huleby Vardzia, der rummer boliger helt tilbage fra det 12. århundrede.

I Vardzia boede der tidligere op til 50.000 indbyggere i huler fordelt over ni enorme etager. Tidens tand har taget en stor bid af komplekset sine steder, hvor jordskælv og fjender af Georgien igennem århundreder delvist har ødelagt hulebyen. I dag er flere steder dog fortsat velbevarede, såsom gamle kirker, vinkældre, boligkvarterer og et apotek.

Byggeriet af Vardzia begyndte i 1100-tallet for at lokalbefolkningen havde et sted at skjule sig, hvis de blev angrebet af fjender. I det 13. århundrede blev Vardzia hårdt angrebet af mongolske invasioner, men mange strukturer overlevede heldigvis.

Hele hulekomplekset indeholder omkring 500 fascinerende huler. I sin storhedstid kunne man her finde huleboliger, kapeller, et møderum, et apotek, vinkældre, kapeller, spisesal og en smedje - kort sagt en hel by.

Dagens højdepunkt i hulerne er kirken Virgin Mary fra det 12. århundrede, hvori vi finder unikke freskoer, herunder blandt andet et motiv med Georgiens yndlingsmonark, dronning Tamar, som herskede fra 1184–1213.

Efter at have udforsket hulebyen forlader vi grotterne igennem antikke snoede tunneler, der fører os væk fra hovedkammeret i komplekset og opad gennem klipperne på en fascinerende gåtur.

Tilbage i Akhaltsikhe er der mulighed for at bruge eftermiddagen på at gå på opdagelse i byen, hvor man blandt andet kan se en fæstning fra det 9. århundrede. Navnet Akhaltsikhe betyder faktisk 'ny fæstning', hvilket bygningsværket jo har været på et tidspunkt.

Akhaltsikhe var også i en periode hjemsted for det tyrkiske folk meskheterne, indtil de blev deporteret til Centralasien af diktatoren Stalin i 1943.

Om aftenen mødes vi igen og spiser middag sammen på en lokal restaurant.

Vi har en spændende dag foran os, hvor vi for alvor tager hul på nogle dage i de mægtige Kaukasusbjerge, der hører til blandt Georgiens stoltheder, og som udgør den naturlige grænse mellem Europa og Asien.

I dag skal vi også på en vandretur i en af Georgiens seværdigheder, det fascinerende grottesystem med en antik huleby, som ligger i Uplistsikhe, der lå på Silkevejen mellem Asien og Europa og var et vigtigt centrum for handel og kultur. Byen ligger lidt udenfor Gori, der også er kendt som diktatoren Josef Stalins fødeby – han var nemlig georgier.

Når vi ankommer til Uplistsikhe, ser vi, hvordan hulebyen ligger udgravet i stenplateauet, som har en smuk og varm gylden farve. Det er en imponerende arkæologisk perle, som den ligger skåret ind i bjergsiden ved Kura River Gorge som et unikt vidnesbyrd om den daværende georgiske kultur og historie. Oprindeligt var der mere end 700 huler, men i løbet af de forgange tre årtusinder har hulebyen lidt skade, og i dag er der omkring 150 huler tilbage.

I sin storhedstid var grottebyen et blomstrende centrum for det religiøse, kulturelle og politiske liv og indeholdt komplette bysamfund med grotteboliger, bykvarterer, vinkældre, bagerier, paladser, templer, et antikt teater, varehuse og et ret så sofistikeret kunstvandingssystem. En virkelig interessant og anderledes oplevelse!

Vi kører dybere ind i de kaukasiske bjerge ad den gamle georgiske militærvej, som i sin tid blev bygget af russisk militær for at forbinde Georgien med Rusland. Det er en fantastisk smuk køretur, hvor vi på vejen kan beundre frodige grønne marker og blå perlende floder, der smyger sig om forrevne klippeformationer, med majestætiske bjerge som bagtæppe.

Målet er den populære skisportsby Gudauri, som ligger i 2.200 meters højde, hvor vi skal overnatte de næste to nætter. Vi er kun 120 km nord for Tbilisi, men i en helt, helt anden verden.

Om aftenen mødes vi til middag på hotellet og kan vende dagens oplevelser sammen.

Efter morgenmaden kører vi til bjergbyen Stepantsminda - der også kaldes Kazbegi - og nyder undervejs maleriske naturudsigter i verdensklasse over de store Kaukasusbjerge, dybe kløfter, grønne dale og knejsende birkeskove.

Efter ankomsten til Stepantsminda skifter vi til firehjulstrækkere, som derefter kører os længere op igennem terrænet ad stejle, kringlede veje til den isolerede, billedskønne bjerglandsby Gergeti.

Vel fremme kan vi hoppe ud af vores firehjulstrukne køretøjer og indånde den friske bjergluft i 2.170 meters højde, og når vi kigger os omkring, er det fascinerende at tænke på, at der langt op i det 19. århundrede boede eneboermunke i klippehuler i de omkringliggende bjerge.

Vores mål er den pittoreske kirke Gergeti Trinity, der ligger så eventyrligt flot omgivet af stejle bjergsider og dybe kløfter, at beliggenheden er kåret blandt de mest spektakulære i verden. Den lille kirke og dens vidunderlige beliggenhed er blevet et eviggyldigt symbol på Georgiens gamle kultur, og her hviler en andægtig stemning midt i den storslåede natur. Er vejret klart, kan vi se det 5.054 meter høje bjerg Kazbek - også kendt som ’Kaukasus’ hvide perle’.

Vi fortsætter i vores firehjulstrukne køretøjer til Sno-kløften og landsbyen Sno, som er en mindre og eksotisk landsby med en gammeldags livsstil, der ligger omringet af tårnhøje bjerge.

Derfor er byen også totalt isoleret fra omverdenen om vinteren på grund af dyb sne. Det er en unik oplevelse at besøge denne lille landsby, som har en samling af meget store monolitiske granitansigter, som hver især er små kunstværker lavet af en af de lokale mænd i Sno. Der er i alt seks skulpturer, som på imponerende vis afbilder en berømt georgisk forfatter, digter eller leder.

Vi kører videre mod Juta, men stiger ud af vores køretøjer og vandrer cirka en time ad grusveje til den malerisk bjerglandsby, som ligger isoleret og er komplet utilgængelig seks måneder om året på grund af vejr- og vejforhold.

Det helt store trækplaster ved denne vandretur er naturligvis udsigten til Chaukhi-bjergene, der stiger til vejrs i højder mellem 3.500-3.900 meter, og det smukke grønne landskab gennemskåret af floder og vandfald.

Vi vandrer tilbage igen cirka en time til vores firhjulstrukne køretøjer, og ser nu hele det fantastiske natursceneri fra en ny vinkel.

Vi slutter dagen med at spise frokost hos en lokal familie, som også vil lære os at lave de såkaldte khinkali – den georgiske version af lækre dumplings, som er lavet af snoede knopper af dej, fyldt med kød, fisk eller grøntsager og krydderier.

Dumplings siges at være kommet til Georgien med mongolerne i det 13. århundrede fra Kina og tværs over Mongoliet, Rusland og til sidst Georgien.

Vi nyder de dumplings, som vi har lavet, og kører derefter tilbage til vores dejlige hotel i Gudauri.

Bemærk venligst, at der er koldt i de store højder, så husk at klæde dig varmt på. Vi tager forbehold for ændringer i dagens program ved dårlige vejrforhold.

Har du købt forlængelsen til rejsen, begynder den i dag, hvor vi kører mod grænsen mellem Georgien og Armenien.

Efter vi er kommet igennem grænseformaliteterne, skifter vi lokal guide og transportmiddel, så vi kan fortsætter vores tur til landsbyen Haghpat. Her vi nyder en frokost på Qefilyan Restaurant.

Vi besøger det middelalderlige kloster Haghpat, som er en del af UNESCOs verdensarv. Klosteret er berømt for sin imponerende middelalderarkitektur og smukke beliggenhed i Debedkløften, hvor det ser ud over de omkringliggende små landsbyer.

Vi udforsker den største af klosterets bygninger, Surb Nshan-katedralen, klosterets historiske bogsamling og de udsmykkede khachkars, korssten med kristne symboler.

Herefter fortsætter turen til Tavush-regionen. Her skal vi opleve den smukke dal omgivet af den mindre af Kaukasus' to markante bjergkæder. Vi nyder udsigten til de  spektakulære bjerglandskaber og smukke enge.

Næste stop er landsbyen Fioletovo. Her får vi mulighed for at tale med et ægtepar og drikke te af en russisk samovar.

Molokanerne er en kristen befolkningsgruppe, som oprindeligt kom fra Rusland. De er kendt for deres enkle levevis og stærke fællesskab. De afviser enhver form for kirkeligt hierarki samt ikon-tilbedelse og har derfor også taget afstand til den ortodokse kirke i Rusland.

Molokanerne følger en traditionel livsstil med endogami, hvor man gifter sig i arrangerede ægteskaber indenfor ens lokale samfund, især i de mindre landsbyer i Armenien. Deres huse bruger mere træ end sten, som ellers præger den gængse armenske bolig, og så er der også en del fritgående køer i og omkring landsbyen, da molokanerne drikker meget mælk – ordet molokaner betyder da også mælkedrikkende.

Vi afslutter dagen i Dilijan, der også er kendt som Armeniens svar på Schweiz, hvor vi går en tur langs beyns historiske gade med huse fra det 19. århundrede. Her stopper vi også ved et keramikværksted og en træskærer.

Overnatningen i Dilijan foregår på Tufenkian Old Dilijan Complex, hvor der vil være mulighed for en middag i et af gæstehusene med en masterclass i at lave Gata, en traditionel armensk kage.

Efter morgenmaden besøger vi Noravank-klosteret, som var det religiøse center i den historiske Syunik-region.

Klosteret ligger på en bakke i en snoet kløft omgivet af lodrette, rosafarvede klipper. Det giver et betagende landskab at tage billeder af, mens vi hører om historien bag stedet.

Turen går herefter over Ararats store sletter, hvor vi kan beundre udsigten til det bibelske Ararat-bjerg, stedet hvor Noahs ark endte med at ligge efter syndfloden. Bjerget ligger på den tyrkiske side af grænsen, men det har stor symbolsk betydning for det armenske folk.

Pludselig dukker det smukke syn af Khor Virap-klosteret op foran os med vinranker i forgrunden og det store bjerg i baggrunden. Det var stedet, hvor grundlæggeren af den kristne kirke i Armenien, Gregor Lysbringeren, blev fængslet af datidens konge, før Gregor blev en vigtig rådgiver for selvsamme konge. I dag er klosteret et vigtigt pilgrimssted. Vi besøger også selv klosteret og tager billeder af Ararat-bjerg, hvis vejret tillader det.

Derefter kører vi til Tushpa-vinkældrene, hvor vi nyder en rundvisning med vinsmagning og hører om de lokale druesorter.

Vingården er en familieejet virksomhed, der har fokus på armenske druesorter som Kangun og Banants. Vinbønderne lægger vægt på en minimal påvirkning af processen, hvilket indebærer en respekt for vingårdens naturlige processer og bæredygtige dyrkningsmetoder samt fokus på terroirs betydning for druerne.

Efter frokosten fortsætter vi til Jerevan, hvor vi besøger et "Duduk"-værksted for at lytte til de charmerende melodier fra det 5.000 år gamle blæseinstrument, der stadig i dag spilles på den lokale musikscene.

Vi indkvarterer os i Jerevan og finder et godt sted til aftenens middag.