Mageløse oplevelser i Sisimiut
Download rejsebeskrivelse

5 dage fra 10.770 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Mageløse oplevelser i Sisimiut Dagsprogram

Tilkøb udflugter m/ dansktalende guide 5 dage fra 10.770 kr.

Sisimiut 1361318402

Dag 1

Afrejse fra Danmark, ankomst til Sisimiut via Nuuk

I dag begynder jeres Grønlandseventyr. Fra Københavns Lufthavn flyver I knapt fem timer mod nordvest til Nuuk.

Her skifter I fly og tilbagelægger den sidste strækning til Sisimiut, der ligger ud til det åbne hav ved Davidstrædet.

Ved ankomst til Sisimiut bliver I hentet i lufthavnen og kørt til Hotel Sisimiut, hvor I tjekker ind og evt. spiser frokost, så I kan være klar til en guidet udflugt om eftermiddagen.

Sisimiut er en travl havneby 320 kilometer nord for Nuuk. Byen blev grundlagt i 1756 og er i dag Grønlands næststørste by med ca. 6.000 indbyggere. Foruden den lokale rutefærge M/S Sarfaq Ittuk, der sejler op og ned langs Grønlands vestkyst, ser byen også anløb af Hurtigrutens ekspeditionsskibe i sommerperioden.

I kan glæde jer til at opleve en fantastisk blanding af gammelt og nyt og alt derimellem, og tilkøber I udflugtspakken, skal I allerede i dag på en guidet bustur. Her bliver I taget med gennem byens historie og op til nutiden, lige fra det lokale kød- og fiskemarked til byens museum.

I stopper også ved nogle gode udsigtspunkter, hvor I kan se ud over både byen og havnen. Og så kommer I forbi hundebyen, hvor de grønlandske slædehunde bor.

En af de andre dage skal I besøge hundene og får samtidig en introduktion til, hvordan man opdrætter hundene, og hvad deres opgaver er.

Det giver en ekstra dimension til turen i hundeslæde, hvis I vælger at tilkøbe dén.

Efter den guidede byrundtur bliver I kørt tilbage til hotellet, hvor I eventuelt kan tage en tur i det dejlige vildmarksbad, udendørs naturligvis, og gå i sauna.

Bemærk: Dagens udflugter kræver tilkøb af udflugtspakken. 

Her skal i bo

Hotelsisimiut Nordlys Inkluderet i prisen
Sisimiut

Hotel Sisimiut

Groenland Mageloese Sisimiut
Saunagus Hotel_sisimiut_standard_vaerelse_with_a_view_01

Dag 2

På jagt efter nordlyset eller dag på egen hånd

I dag har I dagen fri på egen hånd i Sisimiut. Tilkøb evt. en tur på hundeslæde, hop på en snescooter eller tag på en fantastisk ATV-safari i Sisimiuts naturskønne bagland.

Om aftenen går jagten ind på det flygtige nordlys, hvis I har tilkøbt udflugtspakken.

De smukke farver danser forhåbentlig på den mørke polarhimmel, mens I jagter de grønne og lilla gardiner, som gennem tiden har mystificeret inuitterne i Grønland.

I kører ud i naturen og forlader lysskæret fra Ilulissat, så det storslåede lysshow har de bedst tænkelige betingelser.

Med lidt held lyser himlen op i bølgende gardiner i grønne, røde og lilla nuancer, og I får en oplevelse, I sent vil glemme.

Udflugten foregår i selskab med en lokal, dansktalende guide, der kører jer til et par forskellige udsigtsposter, som egner sig særlig godt til at opleve nordlyset fra.

Bemærk: Hundeslædekørsel, snescooter og ATV-safari kræver tilkøb af udflugt og aftenens nordlysudflugt kræver tilkøb af udflugtspakke.

Udflugten kan blive aflyst eller flyttet på dagen, hvis vejrforholdene forhindrer nordlys.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Hotelsisimiut Nordlys Inkluderet i prisen
Sisimiut

Hotel Sisimiut

Hotelsisimiut Nordlys
Sisimiut_ATV_01 Snescooter_01

I aften går jagten ind på nordlyset. I løbet af dagen kan I udforske området på egen hånd eller tage på ATV-safari eller snescootertur.

Dag 3

Besøg hos slædehundene

Efter en dejlig morgenmad på hotellet, står den på nye eventyr: I dag skal I hilse på de grønlandske slædehunde!

I bliver kørt ud til hundebyen, og hvis vejret kræver det, får I udleveret gummistøvler og kedeldragt.

Besøget hos hundene begynder med en fortælling om hundenes fascinerende historie og deres afgørende betydning for de arktiske samfund. Det er svært ikke at blive grebet af den tætte forbindelse mellem hunde og mennesker.

Det er noget helt særligt at møde de voksne hunde og, hvis I er heldige, de små, nuttede hvalpe. Deres nysgerrighed og energi smitter, og I får mulighed for at nusse dem og tage billeder.

Det er især en fornøjelse at se hvalpene tumle rundt og opleve deres legesyge natur.

Guiden gør jer også klogere på, hvad det kræver at køre med slædehunde i Sisimiut, og hvordan hundene er blevet en uundværlig del af livet i Arktis.

Besøget hos hundene slutter før frokost, og I bliver kørt tilbage til Sisimiut. Herefter er der tid til at udforske Sisimiut på egen hånd og nyde en frokost på et af de lokale spisesteder.

Efter frokost kan I fortsætte eventyret ved at tilkøbe en udflugt som ATV-safari, en tur på snescooter eller, for at blive i dagens tema, en tur i hundeslæde.

Bemærk: Dagens udflugter kræver tilkøb af udflugtspakke. 

  • Morgenmad

Her skal i bo

Hotelsisimiut Nordlys Inkluderet i prisen
Sisimiut

Hotel Sisimiut

Sisimiut_slædehunde_02
hund_10

Det er svært at løsrive sig fra de søde og kælesyge slædehunde, som I besøger i dag. Kan I ikke få nok af hundene, kan I også tilkøbe en tur i hundeslæde.

Dag 4

Dag på egen hånd, evt. tilkøb af udflugter

Dagen i dag er dedikeret til egne oplevelser i Sisimiut, hvor I kan skræddersy jeres program efter egne interesser og lyst til eventyr.

Start dagen med en afslappet morgenmad på hotellet, og planlæg derefter dagen. I kan f.eks. tilkøbe en uforglemmelig hundeslædetur, hvor I får chancen for at opleve den traditionelle grønlandske transportmetode og nyde stilheden, mens I glider gennem det sneklædte landskab efter det ivrige hundespand.

Er I til fart og spænding, kan I hoppe på en snescooter og mærke adrenalinen pumpe, mens I suser over de hvide vidder. Med en snescooter får I mulighed for at dække større afstande og se mere af den betagende arktiske natur.

Alternativt kan I tage på en fantastisk ATV-safari i Sisimiuts bagland. Udforsk områdets storslåede natur på fire hjul, og oplev de rå og uspolerede landskaber i jeres eget tempo. Det er en unik mulighed for at komme tættere på den vilde natur og måske endda spotte noget af det lokale dyreliv.

Afslut dagen med en hyggelig middag på en af byens restauranter.

Bemærk: Dagens udflugter kræver tilkøb. 

  • Morgenmad

Her skal i bo

Hotelsisimiut Nordlys Inkluderet i prisen
Sisimiut

Hotel Sisimiut

Opgrader til Premium Class på din flyvning med Air Greenland til Grønland t/r

Du får:

  • Lounge-adgang til Københavns Lufthavns to lounges i Terminal 2
  • Stig ombord før alle andre
  • Sid mere komfortabelt i bredere sæder og med mere benplads
  • Gør brug af et større arbejdsområde med strømstik 
  • Nyd et varmt måltid og lækre drikkevarer af høj kvalitet
  • Få din bagage hurtigere og før alle andre, når du ankommer til din destination
Air Greenland Tuukkaq Air Greenland A330neo Tuukkaq 01

Dag 5

Sisimiut og hjemrejse til Danmark

Det er blevet tid til at tage afsked med den storslåede natur og rejse hjem. Efter morgenmaden flyver I fra Sisimiut til Nuuk og derfra videre til Københavns Lufthavn.

  • Morgenmad
sisimiut_by_taage_01

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.500+ anmeldelser)