Skip to main content

Shanghai

Kina

kina - shanghai_marked_01

Kinas moderne ansigt

Shanghai er på mange måder Kinas mest kosmopolitiske storby – en metropol hvor futuristiske skyskrabere, kolonitidens boulevarder og små lokale gader eksisterer side om side.

Byen ligger ved udmundingen af Yangtzefloden og har i mere end hundrede år været en af Kinas vigtigste handelsbyer. I dag er den vokset til en af verdens største storbyer og et økonomisk kraftcenter, hvor finansdistrikter, internationale virksomheder og moderne arkitektur præger byens skyline.

På den ene side ligger af floden Huangp ligger The Bund, hvor historiske bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet vidner om tiden, hvor Shanghai var en international handelsby med banker, konsulater og handelshuse fra hele verden. På den anden side rejser skyskraberne sig i Pudong, hvor nogle af Kinas højeste bygninger – blandt andet Shanghai Tower og Oriental Pearl Tower – dominerer.

Inde bag de brede avenuer gemmer der sig også små kvarterer med markeder, gadekøkkener og lokale restauranter, hvor dampen fra dumplings og nudelsupper driver ud på fortovene. Her finder man en mere hverdagslig side af byen, hvor de lokale mødes over morgenmad, spiller mahjong i gårdene eller handler ind på et af de mange små markeder.

I kvarterer som French Concession møder man en helt tredje side af Shanghai. Her ligger alléer, gamle villaer og små caféer, der giver området en næsten europæisk stemning, som et levende levn fra den tid, hvor flere dele af byen var internationale koncessioner.

Netop kontrasten mellem gammelt og nyt er noget af det, der gør Shanghai så fascinerende.

Her møder du en by hvor futuristiske metrostationer, neonlys og skyskrabere kæmper om opmærksomheden med templer, parker og autentiske små gader.

Shanghai er derfor ikke bare Kinas største by – men et levende billede på et Kina, hvor landets dybe rodnet også har slået fæste om fremtiden midt i en af verdens mest dynamiske storbyer.

Derfor skal I rejse til Shanghai

  • Se en af verdens mest spektakulære skylines

  • Nyd en fascinerende blanding af det traditionelle og moderne Kina

  • Oplev mad og storbyliv i verdensklasse

kina - shanghai_pavilion tag_01 kina - shanghai_skyline_nat_03
kina - shanghai_pearl tower_04

Super spændende rejse og en god kombination af udflugter og sejldage. Godt og gennemarbejdet program med en rigtig god rejseleder.

Carl Ove Ibsen, Farum
Læs hvad andre gæster siger

Det siger vores gæster ...

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.600+ anmeldelser)