Malaccahalvøens hemmeligheder Dagsprogram
Rundrejse med dansk rejseleder 13 dage fra 25.495 kr.
Dag 1
København – Kuala Lumpur
Vi forlader København og flyver østpå med en mellemlanding undervejs. Ombord på flyene vil der være tid nok til både at spise, se en film fra det omfattende underholdningsprogram, få lidt søvn og nyde den gode service.
Dag 2
Kuala Lumpur - Melaka
Efter ankomst til Kuala Lumpur kører vi sydpå til Melaka – en lille tur på knap 2 timer.
Her indlogerer vi os på et hyggeligt lille hotel i hjertet af Melaka, lige ved den historiske bykerne, som har været på UNESCOs liste over verdens kulturarv siden 2008.
Vi har fri resten af dagen til at få rejsen ud af kroppen, og det er oplagt at gå ud i gaderne og mærke den stemning, der gør byen til noget helt særligt.
Fra omkring 1400-tallet og et par hundrede år frem var Melaka en af regionens vigtigste havne- og handelsbyer på grund af byens placering midt mellem Kina og Indien. Kineserne kom til byen i 1405, og hermed begyndte forvandlingen fra søvnig fiskerlandsby til handelsby. Ca. 100 år senere tog katolske portugisere byen med magt, og med tiden forlod de fortrinsvis muslimsk-arabiske og indiske købmænd byen. Herefter fulgte en turbulent tid under både hollandsk og britisk styre, og efterhånden overtog Singapore rollen som regionens vigtigste handelsby i stedet.
De gamle handelshuse står her dog stadig, og den gamle bydel summer af liv fra de små butikker og ikke mindst de mange caféer og restauranter.
Melaka er netop kendt for sin mangfoldighed af restauranter, som reflekterer de forskellige folkefærd, der har sat deres præg på byen – også arkitektonisk.
- Middag
Her skal i bo
Melaka-floden bevæger sig ned gennem den historiske bydel med Little India og Chinatown på hver sin side. Kristuskirken i Melaka blev bygget af hollænderne i midten af 1700-tallet. Hollændernes ankomst i 1641 betød også et skifte i religionen fra katolsk til protestantisk.
Dag 3
Kampung-liv og byen Melaka
Vi lægger ud med et besøg i en traditionel malay-landsby ved Melaka og ser nærmere på de lokales hverdagsliv.
På gåturen gennem landsbyen passerer vi charmerende træhuse og lærer de duftende urter og planter at kende: karry- og pandanblade, kaffir-lime, citrongræs, jackfruit. Vi smager også på frugter som durian og rambutan samt prøver kræfter med landsbyens yndlingssysler som leg med snurretop og Silat, en malaysisk kampkunst.
Vi nyder en frokost i kampungen, før vi kører ind til hjertet af Melaka og forbi det hollandske torv, hvor de centrale bygninger Stadthuys og Christ Church ligger. Vi besøger porten Porta de Santiago og ser ruinerne af A’Famosa samt den statelige Saint Pauls Church på bakketoppen.
Tilbage på Red Square stopper vi ved Cheng Hoon Teng-templet, der er landets ældste aktive tempel.
Herfra fortsætter vi til Baba & Nyonya Heritage Museum, som fortæller historien om Peranakan-kulturen.
Dagen rundes af med en slentretur på berømte Jonker Street på egen hånd, inden vi returnerer til hotellet.
Aftenen er på egen hånd.
- Morgenmad
- Frokost
Her skal i bo
Pia er en meget dygtig og vidende rejseleder. Hun er stille og rolig og fortæller i et roligt tempo. Pia kan virkelig anbefales.
Anne Marie & Gert, Storvorde
Vi fortsætter vores udforskning af Melaka i dag, hvor vi også skal smage på nogle af de frugter, der sælges på byens markeder.
Dag 4
Mod Kuala Lumpur - Templer, markeder og kolonihistorie
Vi tjekker ud af vores hotel efter morgenmad og sætter kursen mod Kuala Lumpur.
Her begynder vi med Thean Hou-templet, et af Sydøstasiens største og smukkeste kinesiske templer, der ligger på en bakketop med panorama over Kuala Lumpurs skyline.
Vi fortsætter herefter til Chinatown og besøger Sri Mahamariamman-templet, byens ældste hindutempel. Turen går videre til fods gennem Central Market. Det var tidligere byens fiskemarked, men i dag er stedet centrum for malaysisk kunsthåndværk og kultur. Gåturen fortsætter til Jamek-moskeen ved River of Life, den ældste moské i Kuala Lumpur.
Vi tager løbende kamerastop ved billedskønne vartegn som Sultan Abdul Samad-bygningen, Royal Selangor Club og St. Mary’s Church.
Herefter bliver vi indkvarteret på vores hotel, og så er der fri resten af dagen til at udforske byen på egen hånd eller sammen med rejselederen.
- Morgenmad
- Frokost
- Middag
Her skal i bo
Kuala Lumpurs skyline består af nogle af verdens højeste skyskrabere suppleret af minareter fra de fine gamle moskeer og bygningsværker fra kineserne, briterne, inderne og flere andre folkeslag. Det gør byen til et virkeligt spændende bekendtskab med mange kontraster.
Dag 5
Kuala Lumpur, besøg ved tvillingetårnene og smagsprøver fra gadekøkkenerne
Vi begynder dagen i højderne på Petronas Skybridge. Det er verdens højeste toetagers skybridge med en imponerende udsigt over byen.
Herefter går turen ud af byen til kalkstenshulerne Batu Caves, der består af en række grotter samt nogle imponerende hinduistiske helligdomme - ikke mindst en stor statue af Kartikeya, søn af Shiva og den hinduistiske gud for krig. 272 trin fører op til et helligt tempel for guden Murugan, mens vi i en anden grotte finder et museum fyldt med skulpturer og scener fra hinduistiske skrifter.
Bemærk venligst, at det er nødvendigt med passende påklædning af hensyn til helligdommens betydning for de lokale.
Vi kigger også forbi et batik-galleri og ser, hvordan de smukke mønstre bliver til.
Efter frokost er det retur til hotellet, hvor eftermiddagen og aftenen er på egen hånd. Vi anbefaler, at I bruger noget af tiden på at smage jer gennem byens gadekøkkener.
Byen er hjemsted for et spraglet miks af både asiatere, men også næsten ligeså mange kinesere som malayere. Tilføj hertil en god portion indere og en mindre del gæstearbejdere fra øvrige dele af Asien.
De kulturelle blandinger afspejler sig ikke mindst i markederne og madkulturen, som har mange referencer til særligt det indiske og kinesiske køkken.
- Morgenmad
- Frokost
Her skal i bo
Kuala Lumpur byder på mange sanserige oplevelser - både ved de religiøse templer samt i byens mange gadekøkkener.
Dag 6
Kuala Lumpur – sejltur fra Labu Sentral Jetty til Taman Negara
Vi får en tidlig morgenmad, så vi kan komme tidligt af sted mod Labu Sentral Jetty og sejle til nationalparken Taman Negara lidt før middag.
Når først vi er ombord på båden, kan vi nyde ca. to timers sejltur forbi små landsbyer og tæt, grøn regnskov, før vi ankommer til nationalparken.
Taman Negara er Malaysias ældste nationalpark. Det er en ur-gammel lavlandsregnskov, som er anslået til at være over 130 millioner år gammel. Floderne Tembeling og Tahan slynger sig gennem tæt skov med kæmpetræer, lianer og bregner. I skyggen lever gibboner, makakaber og malajhornfugle, mens vandet gemmer på skildpadder og fisk. Skovbunden er fugtig og mørk; over den står et lukket løvtag. Et sjældent intakt økosystem med stor biologisk mangfoldighed.
Efter vi et blevet tjekket ind på vores hotel registrerer vi os hos National Park & Wildlife Department og spiser frokost, mens værelserne bliver gjort klar.
Indtil aftensmad er der tid på egen hånd. Kl. 20.30 møder vi vores naturguide i receptionen til en kort introduktion, før vi begiver os ud på en nattetur i junglen for at spotte planter og insekter.
Dyreobservationer er en bonus i den tætte skov om natten. Men med lidt held kan vi spotte frøer og hornfugle.
Tilbage på hotellet nyder vi vores overnatning midt i parken.
- Morgenmad
- Frokost
- Middag
Her skal i bo
Dag 7
Taman Negara
Efter morgenmad møder vi vores naturguide i lobbyen og går ca. 1½ time op ad Teresek Hill, hvor en storslået udsigt over regnskoven venter.
På klare dage kan man se Mount Tahan, halvøens højeste bjerg. Vi fortsætter til canopy walk, der er en hængebro 40 meter over jorden og 530 meter lang. Her får vi også serveret noget af et syn og en helt særlig vinkel på trækronerne.
Vi vender tilbage til resortet til frokost, og om eftermiddagen sejler vi til Lata Berkoh og nyder den uberørte junglenatur undervejs.
Når vi er fremme, er der både tid til at nyde de små kraftfulde vandfald samt finde noget mere roligt vand, hvor vi kan tage en dukkert eller bare slappe af på bredden med en god bog i den afslappede atmosfære.
Frokost og aftensmad serveres på hotellet i løbet af dagens program.
- Morgenmad
- Frokost
- Middag
Her skal i bo
I dag skal vi ud i skoven og blandt andet gå på hængebroer tæt på trækronerne, før vi tager en sejltur igennem den uberørte jungle.
Dag 8
Taman Negara – Labu Sentral – Ipoh
Efter morgenmaden tjekker vi ud og sejler om formiddagen tilbage til Labu Sentral Jetty, hvor vi møder guiden og fortsætter i bus til Ipoh.
Der er forventet ankomst sidst på eftermiddagen eller tidlig aften. Her bliver vi indkvarteret efter ankomst og har resten af dagen til at tage de første skridt rundt i byen.
Ipoh er Perak-delstatens elegante hovedstad, omkranset af kalkstensbjerge og grønne dale. Byen voksede sig rig på tin i slutningen af 1800-tallet, der blev udvundet i dalen uden for byen. Arven ses i den velbevarede koloniale arkitektur, gamle handelsgader og klassiske shophouses i Old Town.
På den anden side af floden ligger New Town med art deco-facader, caféer og den berømte kaffedrik “white coffee”. Kaffebønnerne ristes med palmeoliemargarine, og den resulterende kaffe serveres med kondenseret mælk. Det smager eftersigende så godt, at Ipoh på et tidspunkt er blevet kåret som en af verdens tre bedste kaffebyer af Lonely Planet.
Ipoh er i dag også kendt for sin madscene med rene, delikate smage og ultrafriske råvarer – især de sprøde bønnespirer, som får deres crunch fra kalkholdigt kildevand og serveres med mør kylling (nga choi gai). Byen er også berømt for saltbagt kylling, et stærkt dim sum-miljø, mens søde pomeloer fra Tambun runder måltiderne af.
Ipoh er en skøn by med masser af kolonistilscharme og en rolig stemning.
- Morgenmad
Her skal i bo
Ipoh byder på både kolonial arkitektur og den særlige "white coffee".
Dag 9
Ipoh - byvandring
I dag skal vi opleve Ipoh til fods.
På vores gåtur rundt i byen ser vi bl.a. det gamle rådhus, jernbanestationen og moskeen, som hver især afspejler byen og landets historie, både som koloni og som selvstændig nation.
Undervejs på vores gåtur kan vi passende holde øje med restauranter, hvor vi kunne tænke os at spise aftensmad, og der bliver også tid til en kop "white coffee", der serveres på de mange trendy kaffebarer.
- Morgenmad
- Frokost
- Middag
Her skal i bo
Dag 10
Ipoh – George Town, Penang
Vi forlader Ipoh for at bevæge os ud mod kysten, hvorfra vi sejler ca. 20 minutter med færgen til Penang, som ligger få kilometer fra fastlandet.
Fra færgelejet i George Town bliver vi hentet i trishaw, det malaysiske svar på en rickshaw. Der er kun et par kilometer til vores hotel, så det er helt oplagt at tage med denne lokale transportform. Vores hotel ligger i gåafstand til den UNESCO-beskyttede bykerne.
George Town er kendt som Orientens Perle og er et meget malerisk sted med en atmosfære af svundne tider. Her har især kinesiske indvandrere kappedes om at skabe de prægtigste huse, men også briter, armeniere, indere og andre folkeslag har sat deres præg på byen, som er blevet et flot eksempel på tolerance og forskellighed.
På det ene gadehjørne oser det af røgelse fra et farverigt kinesisk tempel, rundt om hjørnet ligger en smuk moské, og hundrede meter længere nede ad gaden spiller Bollywood-musikken for fuld udblæsning.
Kort fortalt, så er der plads til alle i George Town.
George Town er også kendt som Malaysias gastronomiske center, og der serveres fantastiske, krydrede retter i restauranter og fra boder på gaden – de såkaldt hawker stalls.
Favoritterne på menukortet er den syrlige "Laksa", risretten "Nasi Lemak" og "Curry Mee", som på en eller anden måde formår at smage lidt bedre her end andre steder.
- Morgenmad
- Frokost
Her skal i bo
George Town kaldes blandt andet Orientens Perle og er en herlig by med en spændende historie. Kinesiske købmænd skabte formuer i byen og byggede smukke huse til sig selv, som også fungerede som en slags forsamlingshus for hele slægten. Englænderne og inderne har også sat deres præg på byen, hvis centrum er på UNESCOs liste over verdensarv.
Dag 11
George Town, til fods rundt i UNESCO-herlighederne
Vi har en hel dag til rådighed i skønne George Town, og vi går fra hotellet allerede efter morgenmaden.
På nogle timers vandring gennem byen kommer vi forbi både engelske, indiske, malajiske, kinesiske og de såkaldte baba-nyonya kvarterer. Sidstnævnte er en betegnelse for efterkommere af kinesiske immigranter, der giftede sig med lokale malajer.
Vi besøger et af byens mange kinesiske klanhuse, som gennem århundreder fungerede som samlingssted for en kinesisk slægt. Her kunne fjerne kusiner, onkler og tanter fra landsbyen hjemme i Kina henvende sig, når de skulle have hjælp til at etablere sig i George Town.
De kinesiske familier konkurrerede om at være mest velhavende og bygge de mest overdådige huse. Vi ser også hindutempler, engelske kirker og gamle, smukt istandsatte handelshuse, der i dag fungerer som restauranter, caféer og små eksklusive boutiquehoteller.
Vi skal naturligvis også udfordre vores smagsløg med forskellige prøver fra byens madboder.
Det meste af tiden går vi sammen med rejselederen, men der vil også være mulighed for at gå på opdagelse på egen hånd.
- Morgenmad
- Frokost
Her skal i bo
George Town byder på nogle af de bedste oplevelser, du kan få i hele Malaysia.
Dag 12
Penang på egen hånd
I dag er sidste hele dag på ferien. Måske skal den bruges på at shoppe det sidste, slappe af ved poolen på hotellet eller udforske et nabolag mere i George Town. Vi slutter af med en fællesmiddag på en lokal restaurant om aftenen.
- Morgenmad
- Middag
Her skal i bo
Så er det sidste dag til at udforske Penang inden hjemrejsen.
Dag 13
George Town - hjemrejse via Singapore
Det er blevet afrejsedag. Det vil sige, at vi efter morgenmad tjekker ud og tager mod lufthavnen, hvor vi rejser hjem mod Danmark med en mellemlanding i Singapore undervejs.
I kan dog også vælge at forlænge rejsen og blive på Penang på strandhotellet Lone Pine på Batu Ferringhi, der er en skøn strand på Penangøen. Tilkøber I denne forlængelse, vil I i dag blive transporteret til Lone Pine resortet.
Dag 13-16
Forlængelse på Batu Ferrenghi med afslapning på stranden og mulighed for aktiviteter
Batu Ferringhi på Penang er et af de steder, hvor tiden automatisk falder lidt til ro.
Stranden er måske ikke den mest spektakulære i Asien, men sandet er lyst, vandet lunt og stemningen gør området til noget særligt. Her handler det om afslappende gåture langs vandet, små strandbarer, duften af grill og lyden af bølger, der blander sig med latter fra lokale familier og rejsende.
Midt i det hele ligger det charmerende Lone Pine Resort, et lille hotel med en lang og god historie. Det har stået her i årtier og båret vidne til Batu Ferringhis udvikling fra stille kyststribe til hyggeligt feriested. Resortets gamle Casuarina-træer kaster lange skygger over haven, og den rolige atmosfære gør det let at føle sig hjemme.
Batu Ferringhi er for dem, der værdsætter et sted med god strand, mange restauranter, og nem tilgængelighed. På Lone Pine finder man lige præcis den blanding af nostalgi, ro og lokal charme, der gør opholdet til noget helt særligt.
Slap af på stranden og nyd de mange muligheder for aktiviteter.
- Morgenmad
Her skal i bo
Nyd en dejlig afslutning på ferien på resortet Lone Pine, der ligger lige ud til vandet ved Batu Ferrenghi.
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.