På eventyr i New Zealand
På eventyr i New Zealand
Maoriernes land - den ultimative drømmedestination
Mange drømmer om at opleve New Zealand, Aotearoa - “landet under den lange hvide sky”, som maorierne så poetisk kalder deres smukke land.
Lad drømmen blive til virkelighed på denne helt unikke rejse, der viser landet fra sin allerbedste side og byder på en perlerække af uforglemmelige oplevelser. Bedst som man tror, at nu kan det ikke blive smukkere, trakteres sanserne med endnu flere betagende naturscenerier - endeløse gyldne strande, storslåede fjorde med brusende vandfald, knaldgrønne og frodige regnskove, gletsjere, boblende mudderpøle og spruttende gejsere, dramatiske og majestætiske bjerge, turkisfarvede gletsjersøer og floder og vidtstrakte åbne landskaber, der kan tryllebinde enhver naturelsker.
Intet andet land i verden kan på et tilsvarende areal (6 x Danmarks størrelse) tilbyde en lignende variation af storslåede landskaber og give den rejsende så mange muligheder for mindeværdige oplevelser.
Den uovertrufne natur med New Zealands sjældne og unikke flora og fauna står sammen med newzealændernes berømte gæstfrihed, deres historie og herlige, farverige kultur i centrum for denne rejse. Og da vi er i et land kendt for sine fabelagtige vine, friske råvarer og kulinariske formåen, inkluderer vi naturligvis også flere liflige vin- og gourmetoplevelser.
Vi rejser i små grupper med 15-25 deltagere og med en meget kompetent rejseleder, der binder en sløjfe på rejsen med sin store viden om landets natur og historie.
Vi ønsker jer en god rejse.