Camilla Honoré Frederiksen
Mød rejselederen Camilla Honoré Frederiksen
2008 var året, hvor Camilla for første gang besøgte Vietnam. Det var i forbindelse med hendes kandidatstudie på CBSi, og det var under dette besøg, at hun lovede sig selv, hun ville bosætte sig i landet efter endt studie.
Det fik Camilla heldigvis mulighed for, da hun var faldet pladask for Vietnams søde og milde lokalbefolkning, den lækre mad og den fantastiske natur og betagende kultur.
Camilla elsker at vise det smukke, ydmyge og vidunderlige land frem og fortælle historier, man ikke kan google sig til, så man kan komme helt tæt på landets mennesker, kultur, historie, natur og mad.
Selvom Vietnam er et af hendes yndlingslande, har hun også haft tid til at udforske store dele af resten af verden, og hun har desuden boet i både Spanien, Hongkong og Uganda.
Fra 2010 og frem har Camilla både været bosat og opholdt sig i Vietnam i lange perioder og rejst landet tyndt med mere end 35 rundrejser. Hun har også været rejseleder for rundrejser til Cambodia, Laos, USA og Sri Lanka.
I øjeblikket er Camilla bosat i Sydney, Australien, med sin kæreste og ellers har hun også sin vante gang på Vesterbro i København.
Camilla Honoré Frederiksen er rejseleder på følgende rundrejser
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.