Skip to main content

Juan Ramirez

Juan Ramirez Purmamarca Argentina Bariloche Llao Llao Patagonian Forest

Mød rejselederen Juan Ramirez

Jeg er født i Montevideo, Uruguay, og har hele mit liv været præget af eventyr, rejser og kulturmøder.

Min baggrund spænder vidt og bredt. Jeg studerede i Danmark, hvor jeg afsluttede en diplomuddannelse på Statens Søfartsskole i Sønderborg. Derefter sejlede jeg i flere år med Mercandia Rederiet. Som sømand fik jeg en enestående mulighed for at opleve lande og kulturer på alle kontinenter.

Senere videreuddannede jeg mig i Paris, hvor jeg tog et diplom i humaniora med speciale i anvendt lingvistik. Jeg har boet i otte forskellige lande, tilbragt halvdelen af mit liv i Brasilien og taler syv sprog flydende. Med en fransk ægtefælle og to døtre er mit eget liv lige så internationalt som mine rejser.

Min rejselederkarriere begyndte i 1988, hvor jeg blev uddannet som guide i Uruguay og Brasilien og samtidig startede som lokalguide i Rio de Janeiro på fransk, græsk og dansk. Samme år begyndte jeg at arbejde som rejseleder på rundrejser i hele Latinamerika.

I dag er mit speciale fortsat Latinamerika. Mit mål er, at mine gæster ikke blot ser landene som turister, men oplever dem indefra, som en insider. Min kulturelle baggrund og mangeårige erfaring gør mig samtidig i stand til hurtigt og smidigt at håndtere de praktiske udfordringer, som indimellem kan opstå på en rejse i Latinamerika.

Udover rejseledelse holder jeg foredrag om rejser og kulturmøder, og i fritiden dyrker jeg musik. Jeg har spillet slagtøj i karnevalsoptog i både Montevideo og Rio de Janeiro, og jeg elsker stadig at rejse gennem Latinamerika med rygsæk, samt at tage på trekking- og klatreture.

Jeg håber at møde dig på én af mine rejser.

Juan Ramirez er rejseleder på følgende rundrejser

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.500+ anmeldelser)