Skip to main content

Peter Hersted

thailand - Peter Hersted Qeqertarsuaq_vandfald_01

Mød rejselederen Peter Hersted

At sejle mellem isskosser og skær, styre en hundeslæde over is og fjeld, jage ryper og havfugle samt fange hajer og havkatte ligger alt sammen inden for Peter Hersteds erfaringsfelt. Med en opvækst på Grønland har duften af fjelde og frihed præget hele Peters liv og virke. 

Det er ikke kun opvæksten, der binder ham til Grønland. Han er vendt tilbage og har boet og arbejdet som lærer og senere lektor på Lærerseminariet i Nuuk, hvor han har lavet kurser for lærere i stort set alle byer langs vestkysten.

Den yderst fine historiske materielle kultur i Grønland har længe optaget Peter, og det at udvikle redskaber, som er tilpasset og forfinet til overlevelse under vanskelige vilkår. Miljøet og den synlige afsmeltning af isen - og dermed ændring af betingelserne i Grønland - er noget der virkelig bekymrer ham.  

Det er dog ikke kun Grønland, der har en plads i Peters hjerte. Fra 2003 til 2008 boede han med sin familie i Uganda og arbejdede for Mellemfolkeligt Samvirke. Kulturmødet, og det at forstå vor egen kultur i mødet med det fremmede, er væsentligt for Peter. Interesse og kærlighed for håndværk har vist sig at lukke op for en god kontakt til lokale, hvor viden og respekt åbner for ligebyrdig dialog og vidensudveksling.

Det nære østen med Indien og Sri Lanka står særligt for Peter. Farverige kulturer med religioner og ritualer, som står så fremmede for os og alligevel sætter vores egen kultur i perspektiv. Begge lande har en historisk arv, som fremkalder paladser, fæstningsanlæg og templer, vi kun kender fra eventyr og det fortæller Peter om med smittende entusiasme. 

Peter er en erfaren rejseleder og har som sagt formidlet sin fascination for verden til mange grupper af rejsende i lande som Indien, Uganda, Sri LankaUSACanadaMadagascar, Iran - og selvfølgelig Grønland. Humor, ny viden og den gode stemning i et rejseselskab er for Peter vigtige elementer for at give den gode oplevelse.

Peter Hersted er rejseleder på følgende rundrejser

Læs hvad gæsterne siger om Peter Hersted

Det var en formidabel rejse

Det var en formidabel rejse. Det var et meget rigt program med rigtigt gode hoteller og en fremragende logistik. Løsningen med kufferter til og fra bussen og til og fra værelserne fungerede perfekt, og blev stærkt støttet af et godt team i bussen. Vi kan ikke rose rejselederne nok - begge var hver på deres måde fremragende og samspillet var formidabelt. Peter var vidende og omsorgsfuld, og han fik skabt en god stemning på de lange busture med både musik og podcast om Indien

Denne rejse har sammenlagt fået:
4.5   (23 anmeldelser)
Destination:
Indien
Gæst:
Ulla

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.400+ anmeldelser)