Japan rundt - med et smut til Sydkorea
Download katalog over rejsen

17 dage fra 36.990 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Japan rundt - med et smut til Sydkorea Dagsprogram

Krydstogt med dansk rejseleder 17 dage fra 36.990 kr.

4.7   (23 anmeldelser)
japan - kyoto_arashiyama_bambus skov_02

Dag 1

Afrejse fra Danmark

Vi forlader Danmark om eftermiddagen for at flyve til Tokyo.

Krydstogter Japan Rundt 17 Dage
japan - tokyo_shinjuku_neon_02 japan - japan_hakone_soe_kvinde_01

Dag 2

Ankomst til Japan

Vi lander om aftenen i Tokyo Lufthavn, og her venter en bus på at køre os ind til vores hotel i det centrale Tokyo.


Tokyo voksede fra at være en lille fiskerby til at være shogunens magtcentrum, Japans midtpunkt, og er nu et af verdens førende økonomiske centre og landets hovedstad. Tokyo består af mange små bydele med hver sin karakter. Vi besøger nogle af dem både før og efter krydstogtet, hvor vi har fuldt program i Tokyo.


Bemærk: Hvis flyrejsen er med SAS nonstop eller med Lufthansa via Frankfurt , ankommer vi om morgenen til Tokyo. I så fald flyttes udflugten på Dag 16 til denne dag, inden krydstogtet.

  • Morgenmad

Her skal i bo

japan - tokyo_skyline_01 Inkluderet i prisen
Tokyo

Keikyu EX Hotel Takanawa

japan - tokyo_shinjuku_03

Glæd dig til at udforske den levende metropol Tokyo.

Dag 3

Tokyo, metro til Shibuya og Shinjuku Gyoen parken

Efter morgenmad skal vi med byens tætte og effektive metrosystem ud for at opleve nogle af byens mest spændende og smukke sider.

Vi starter i det travle kvarter Shibuya, der er særligt kendt for den store fodgængerovergang Shibuya crossing, der tillader hele tre spor af krydse på én gang. Her, omgivet af storbyens leben og lys, mærker vi for første gang rigtigt, at vi befinder os i verdens største by! 

Vi lægger ud med at tage op på toppen af Shibuya Sky, en af metropolens nyeste seværdigheder. Her i 230 meters højde, har vi byens mest imponerende udsigt. Nedenfor besøger vi naturligvis det travle fodgængerfelt og ser den berømte statue af den trofaste hund Hatchiko, som ventede forgæves her i 9 år på sin afdøde herre. Den rørende historie er filmatiseret hele to gange - i Japan i 1987 og i 2009, hvor Hollywood kastede sig over den med Richard Gere i hovedrollen som hundens ejer.

Der bliver tid på egen hånd til at opleve det spændende kvarter og spise lidt frokost.

Efter frokost besøger vi parken Shinjuku Gyoen, der står i stor kontrast til det tætte og myldrende storbyområde, vi netop har forladt. Det er byens største - og i manges øjne også  smukkeste - park.

Før i tiden lå her boligen og haven tilhørende en af Japans rigeste og mest indflydelsesrige adelige familier. I dag er det en vidunderlig offentlig park med en af de største samlinger af kirsebærtræer i hele Tokyo-regionen, en japansk landskabshave, søer, kæmpetræer og store drivhuse.

Vi går en tur og kigger indenfor i et traditionelt tehus, hvor vi smager den piskede, grønne machate.

Så vender vi kursen hjemad til hotellet. Der er masser af gode spisesteder i gåafstand fra hotellet foruden et stormagasin, flere døgnkiosker og et supermarked.

  • Morgenmad

Her skal i bo

japan - tokyo_skyline_01 Inkluderet i prisen
Tokyo

Keikyu EX Hotel Takanawa

japan - tokyo_sky tree_02_hf
japan - tokyo ginza_01 Japansk te og kage

Dag 4

Tokyo, Asakusa og Tordenporten og ombord på skibet i Yokohama

Om formiddagen tager vi med metroen til Asakusa-området.

I de snævre gader er der gamle, små specialforretninger, restauranter af enhver art og beboelseshuse, og man får en fornemmelse af Tokyo, som den var før 2. Verdenskrigs voldsomme bombeangreb. Vi besøger Kappabashi Dougugai-gaden, der har specialiseret sig i alt inden for isenkram og køkkengrej. Udvalget er enormt. Det er blandt andet her, restauranterne køber de meget vellignende plastic-kopier af retter, der serveres.

I Asakusa-kvarteret ligger også den berømte Tordenport, som fører op til Tokyos mest berømte tempel, Asakusa Kannon-templet, hvis vartegn er en stor, rød rispapirlampe og med et myldrende folkeliv. Vi besøger templet og ser og hører om de religiøse skikke, der knytter sig til det.

Herefter går turen ud af Tokyo og til Yokohama, hvor det dejlige Celebrity-skib venter ved kajen.

Vi tjekker ind på skibet og der er afgang kl.18.00. Vel ude på havet indtager vi vores første middag i skibets hovedrestaurant, og måske nyder vi også en drink inden sengetid. 

  • Morgenmad
  • Middag

Her skal i bo

celebrity millennium_udvendig_02 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
celebrity millennium_udvendig_01
Glæd jer til en rejse ombord på skønne Celebrity Millennium, et forholdsvist lille krydstogtskib med plads til ca. 2.200 gæster.

Dag 5

Mt. Fuji (Shimizu), udflugt til Hakone, friluftsmuseum og kig til Mt. Fuji

Skibet er i løbet af natten sejlet mod sydvest langs kysten. Hvis vejret er med os, og hvis vi står tidligt op, vil vi fra indsejlingen til Shimizu havn kunne se Japans hellige bjerg, Fuji.

Bemærk, at udflugten er en del af udflugtspakken, som kan tilkøbes til rejsen.

Straks efter morgenmaden tager vi på en privat udflugt i Hakone-området med vores danske rejseleder, hvis store interesse for og viden om traditionel japansk kultur giver os nogle enestående kig ind i en fascinerende verden, som man ellers sjældent får mulighed for.

Hakone er et særdeles populært udflugtsmål blandt Tokyos indbyggere. Det skyldes både den pragtfulde natur og de mange badeanlæg, som altid har spillet en stor rolle i japansk kultur. Udflugten bringer os tættere på den 3.776 meter høje, perfekte Fuji-vulkan.

Vi får en smuk køretur gennem bjergene til en kabelbane, der tager os højt op til et termisk aktivt område.

Her pibler kogende vand ud af bjergsiden, og det damper af svovlholdig luft.

Fra et udsigtspunkt er der en fremragende udsigt mod Fuji-vulkanen, hvis vejret er klart.

Vel nede igen kører vi til et uhyre smukt beliggende frilandsmuseum i Hakone-området. De over 120 skulpturer med blandt andre 26 værker af Henry Moore og Asiens største samling af Picasso-værker ligger i en 70.000 m2 park omgivet af bjerge.

Tilbage på skibet spiser vi en sen frokost, mens skibet sejler videre mod Osaka. Inden middagen er der tid til at hvile i kahytterne eller gå på opdagelse på skibet.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity millennium_udvendig_02 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
japan - mount fuji_01

Dag 6

Kobe, byvandring (april 2024) - på de øvrige afgange i efteråret 2024, er dette en sødag

Inden vi ankommer til storbyen Osaka, har vi en dag i havnebyen Kobe, der også ligger i Osakabugten.

Kobe var en af de første byer, der tillod fragtskibe fra udlandet at lægge til. Sammen med den strategiske placering gør det i dag Kobe til en af Japans vigtigste havnebyer med godt halvanden million indbyggere. Vi stævner ind omkring frokost og har hele eftermiddagen til at spadsere rundt i byen.

Kobe blev i 1995 ramt af et voldsomt jordskælv, der kostede mange menneskeliv og ødelagde store dele af byen. Det er således et imponerende syn, der møder os, når byen i dag er totalt genopbygget med nogle seværdige mindesmærker for katastrofen. Byens ubestridte kendetegn er det imponerende og særprægede Kobe Port-tårn, der troner på havnen med en orangerød stålramme.

Vi indfinder os på skibet hen ad aftenen og spiser middag i hovedrestauranten på vores faste bord, inden skibet sætter retning mod Osaka og morgendagens oplevelser. 

Bemærk, Dag 6 er en sødag på afgangene i efteråret 2024.  

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity millennium_udvendig_02 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
japan - kobe_havn_01

Det imponerende, røde tårn troner over havnen i Kobe. 

Dag 7

Osaka, heldagsudflugt til Kyoto

Efter morgenmaden venter et af rejsens absolutte højdepunkter – et besøg i den gamle kejserby Kyoto, som var Japans hovedstad frem til 1868.

Bemærk, at udflugten er en del af udflugtspakken, som er et tilkøb til rejsen.

Vi bliver hentet af vores private bus og kørt til Kyoto. Her begynder vi ved Kinkakuji-Guldpavillonen, som er en enestående treetagers pavillonbygning beklædt med bladguld og med tre arkitektoniske stilarter repræsenteret - en pr. etage. Den oprindelige bygning stammer fra 1397, men en sindsforvirret munk satte ild til den i 1950 og brændte den ned til grunden. Det smukke tempel blev dog genopført i 1950. Både den vidunderligt smukke have og pavillonen i tempelområdet er på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Vi indtager frokost på en lokal restaurant.

Bagefter besøger vi Sanjusangen-do templet, der er berømt for sin imponerende arkitektur og officielt kendt som "Rengeo-in". Templet blev grundlagt i det 12. århundrede og er berømt for sine mange skulpturer og lange træbygning, der strækker sig over 120 meter og huser 1001 menneskelignende, gyldne statuer af Kannon, som er bodhisattvaen for medfølelse. Disse statuer er nøjagtigt ens, men hver enkelt er unik, hvilket gør det til en bemærkelsesværdig udstilling af kunsthåndværk.

Herfra spadserer vi gennem det centrale forretningsdistrikt og krydser Katsurafloden for at nå frem til Gion-kvarteret. Det gamle forlystelseskvarter rummer charmerende træhuse, og med lidt held får vi et glimt af en geisha i fuldt udstyr.

Dagens udflugt fortsætter fra det gamle til det nye, når vi besøger Kyotos togstation. Det indgår nok sjældent, at man besøger en stationsbygning på en turistudflugt, men i dette tilfælde er der tale om en hel speciel bygningskonstruktion, som helt klart fortjener et besøg. Herfra kører vi tilbage til skibet i Osaka, hvor endnu en dejlig middag venter.

Osaka er Japans tredjestørste by, og der rigeligt at foretage sig. Byen har historisk set været Kansai-regionens handelscentrum og økonomiske frontfigur. Blandt flere gamle templer og borge finder vi Hideyoshi Toyotomis borg. I det 16. århundrede var Toyotomi en indflydelsesrig daimyo (en slags lensherre) og får ofte prædikatet 'Den store Forener', fordi han spillede en afgørende rolle i foreningen af det Japanske Rige.

Skibet bliver liggende i Osaka, og dem har lyst kan gå med rejselederen en aftentur til forlystelsesdistriktet for at se på de mange madboder. For japanerne er måltiderne meget betydningsfulde. Kvaliteten af råvarerne skal være i top, og det samme skal tilberedning og præsentation af maden.

Selv de utallige fastfoodboder og restauranter har et helt andet niveau end tilsvarende på vores egne breddegrader.

Vi kan her i Osaka gå på opdagelse i madboderne og smage på forskellige specialiteter såsom blæksprutteboller og måske en skål ramen - nudelsuppe.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity millennium_udvendig_02 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
japan - kyoto_golden pavillion_11
japan - kyoto_geisha_03 japan - kyoto station_01

Glæd dig til en spændende dag i Kyoto.

Dag 8

Osaka, udflugt med Shinkansen til Himeji-slottet

Vi vågner op til rejsens anden dag i Osaka havn, og i dag skal vi med Shinkansen-lyntoget til Himeji.

Turen dertil er en oplevelse i sig selv, idet vi skal opleve japansk myldretid og køre med tog, der med garanti afgår til tiden. Vi skal både køre med metro og det lynhurtige og særdeles velfungerende Shinkansen-lyntog, der er en ren opvisning i japansk punktlighed og ordentlighed. Læg mærke til måden, hvorpå japanerne står i kø til toget, og ikke mindst hvor respektfuldt togkonduktøren og passagererne omgås hinanden. Turen med Shinkansen varer cirka 30 min hver vej.

Det imponerende borgkompleks Himeji ligger i byen af samme navn. Man kan slet ikke undgå at få øje på den majestætiske bygning, der troner hvidt over byen. Slottet, der også er kendt som "Hvidhejren", er et uovertruffent eksempel på japansk fæstningsarkitektur fra det 17. århundrede. Borgen blev brugt som forsvarsstruktur under mere turbulente perioder i japansk historie og er en kompleks labyrint af korridorer, tårne og forsvarsværker, som har spillet en afgørende rolle i regionens sikkerhed.

Borgens imponerende hvide facade er et mesterværk i sig selv og repræsenterer æstetikken fra den tidlige Edo-periode. Fra borgens højdepunkter kan du beundre den smukke udsigt over Himeji by og dens omgivelser.

Efter at have oplevet dette historiske vidunder, tager vi med Shinkansen og metroen tilbage til Osaka. 

Her går vi ombord på skibet, der glider fra havnen, mens vi spiser middag ombord.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity millennium_udvendig_02 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
japan - himeji castle_02_hf
japan - kansai_himeji castle_02 japan - tokyo_shinkansen_01

Det imponerende Himeji Slot er en helt særlig oplevelse. 

Dag 9

Kochi inkl. frokost, botanisk have, marked og den lokale borg eller Hiroshima, en dag i eftertænksomhedens tegn

Kochi (april 2024) eller Hiroshima (efteråret 2024) 

APRIL 2024: Celebrity Millennium er nået til Kochi på den mindste af de fire japanske hovedøer, Shikoku. Den naturskønne ø er på størrelse med Jylland og huser omkring 4,1 millioner mennesker.

Vi tager på udflugt og lægger ud med et besøg i byens verdensberømte botaniske have, en 6 hektar stor og meget smuk park, der rummer et lille museum og fine drivhuse. Parken, der blev grundlagt af professor Makino Tomitaro for over halvtreds år siden, rummer flere end 3.000 plantearter.

Lige overfor botanisk have ligger Chikurin-ji templet. Det er et af de 88 templer, som munken Kukai i 700-tallet grundlagde på øen, på den tid, hvor han vandrede rundt og agiterede for buddhismen. Den dag i dag går nogle japanere på pilgrimsfærd til de 88 templer. Det er en tur på 1.200 km, og det tager 30-60 dage at fuldføre den. Templet har en flot pagode og en smuk Zen-have, der blev designet i 1400-tallet.

Næste punkt på dagsordenen er det spændende lokale marked, hvor vi inden dagens frokost skal se, hvordan den lokalt fangede tun tilberedes. I Kochi serveres tunfisk bl.a. som Katsuo Tataki, hvor tunen grilles over åben ild med strå som brænde, hvilket giver den en let røget smag. Fisken lynsteges og lægges straks i isvand, hvorved kernen forbliver rå. Herefter skæres den i skiver og serveres med salt eller soya og citron og dækkes med hakket forårsløg. Efterfølgende smager vi tunen på en af de lokale restauranter tæt på markedet.

Vi slutter udflugten på byens borg - en af de få i landet, som ikke blev ødelagt under 2. Verdenskrig. Udover at være et forsvarsværk var den også bolig for den lokale feudalfyrste, Daimyo Yamanochi Kazutoyo. Borgen stammer fra 1603. Som tidligere nævnt var shogunen i praksis Japans hersker, men han havde et system af fyrster under sig, og Daimyo Yamanochi var en af disse. Fra det centrale borgtårn har vi en fin udsigt over byen. Efter endnu en dosis spændende japansk kultur er vi tilbage på skibet i løbet af eftermiddagen.

EFTERÅR 2024: Midt på dagen ankommer vi til Hiroshima, hvor vi har resten af dagen til at opleve byen med bl.a. besøg ved monumentet for atombomben, Fredsparken og Fredsmuseet.

Byen Hiroshima har siden den 6. august 1945 været uløseligt forbundet med én ting: Atombomben Little Boy, som det amerikanske bombefly, Enola Gay, smed klokken 8.15 om morgenen og som på et øjeblik efterlod byen med omkring en kvart million indbyggere i et inferno af død og ødelæggelse. Atombomben over Hiroshima – og den efterfølgende over Nagasaki tre dage senere – blev enden på 2. Verdenskrig, men samtidig også startskuddet til den langsomme genopbygning af de to byer.

I dag fremstår Hiroshima som en livlig havne- og industriby med over en million indbyggere, men i mindeparken midt i byen står tiden stille. Her ser vi blandt andet Genbaku-domen, der som den eneste bygning i bombesprængningens epicenter ikke blev slettet fra jordens overflade den augustdag i 1945. Her mindes japanere og turister stadig de omkring 120.000 mennesker, der mistede livet som direkte eller indirekte konsekvens af bombningen af byen.

Vi går en tur i mindeparken og bliver mindet om et af verdenshistoriens mest skelsættende og grusomme øjeblikke. Ved den store Fredspark åbnede for få år siden Orizu-tårnet. En elegant designet bygning, der blandt andet rummer turistkontor, restaurant, bar og på øverste etager en hel special udsigtsterrasse med en imponerende udsigt over byen der ligger smukt i Ozu flodens delta. Vi besøger bygningen, og hvis det er vejr til det, køber vi sammen ind til en picnic frokost (for egen regning), som vi kan nyde udenfor ved floden.



Efter en eftermiddag i eftertænksomhedens tegn sejler skibet om aftenen videre mod nye eventyr i Sydkorea.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity millennium_udvendig_02 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
japan - hiroshima_ground zero_03

Dag 10

På havet, tid til at udnytte skibets faciliteter

Denne dag er vi på havet med kurs mod Sydkorea.

Celebrity Millennium, som har navngivet hele Celebrity Cruises' Millennium-klasse, er et klassisk krydstogtskib med nyt og stilfuldt interiør.

Skibet er spækket med faciliteter - f.eks. flere pools, en fantastisk spa, et veludstyret fitnesscenter, teater og adskillige barer og caféer. Der er endda elegant kasino om bord samt toldfri butikker.

Skibets mange restauranter er et kapitel for sig. I hovedrestauranten er al mad inkluderet i prisen, og i temarestauranterne, der bl.a. omfatter en italiensk, en asiatisk og en sushirestaurant, betaler man et gebyr til gengæld for ekstra luksus og anderledes mad end i hovedrestauranten.

Der er god tid til at udforske skibet og finde en favoritkrog, hvor man kan slå sig ned med en god bog. Hver aften bringes en avis ud til kahytterne, hvor man kan læse om de forskellige aktiviteter, der udbydes om bord, som f.eks. forestillinger i teatret, forskellige foredrag og lignende. Det er en god idé at læse avisen, så man kan være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

De dage, hvor vi er på havet, holder rejselederen forskellige private foredrag for Stjernegaards gæster om bl.a. de oplevelser, der venter os forude.

Der foreligger ikke et fast program for foredragene, men rejselederen sørger for at annoncere dem, så alle kan være med.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity millennium_udvendig_02 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
celebrity soltice_afslapning_01
Tjener serverer morgenmad til par på krydstogt celebrity soltice_restaurant_03
Nyd en dag på skibet i behagelige rammer, og benyt jer endelig af, at I rejser med helpension og CLASSIC drikkepakke.

Dag 11

Busan, Sydkorea, inkl. frokost, Gamcheon, FN-kirkegården og marked

Vi er nået til Busan, Sydkoreas næststørste by med ca. 3,6 millioner indbyggere.

Bemærk, at dagens udflugt er en del af udflugtspakken, som er et tilkøb til rejsen.

Havnen, vi anløber, er verdens femtestørste, og man fornemmer med det samme, at vi er kommet til en pulserende storby.

Dagens udflugt begynder i det tidligere slumkvarter, Gamcheon Culture Village - i dag et meget populært kvarter med pastelfarvede huse, stejle gader og snoede gyder. Her besøger vi sammen en række flotte udsigtspunkter, hvorfra vi kan se helt ”hjem” til skibet, inden der bliver tid til at udforske kvarteret på egen hånd.

Derefter kører vi til FN-kirkegården – et smukt og stemningsfyldt anlæg for Koreakrigens internationale faldne. De lande, der deltog på FN’s side, er repræsenteret med mindeplader og flag.

Også Danmark, som deltog med hospitalsskibet Jutlandia.

Midt på dagen kører vi til centrum af Busan og spiser en lokal frokost.

Tilbage på havnen skal vi besøge byens store fiskemarked – fisk og skaldyr findes i et enormt udvalg her og i de nærliggende restauranter.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity millennium_udvendig_02 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
busan_by_udsigt_01

Dag 12

På havet

Vi har endnu en dag på havet, mens skibet sejler tilbage til Japan.

I løbet af dagen holder rejselederen et spændende foredrag, og ellers gælder det bare om at komme rundt på skibet og måske prøve en ny restaurant eller en ny bar.

Selvom vi hver aften har bord i hovedrestauranten, er det muligt at spise på egen hånd på en af skibets specialrestauranter. Vælg f.eks. den italienske Tuscan Grill, den japanske Sushi on Five eller den utraditionelle Le Petit Chef, som serverer overraskelser med en 3D-animations projector.

Vær dog opmærksom på, at det typisk koster mellem 40-50 USD pr. person at spise på specialrestauranterne, hvorimod middagen i hovedrestauranten er inkluderet i rejsens pris.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity millennium_udvendig_02 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
Krydstogter Japan Rundt 17 Dage
Japan Gade 01 japan - japan_sushi_01

Dag 13

Hakodate, byvandring og tovbane

Vi er ankommet til Hakodate på Hokkaido, Japans nordligste ø.

Hakodate var en af de meget få japanske byer, der ikke blev ødelagt under de voldsomme amerikanske bombeangreb sidst i 2. Verdenskrig, og da det tilmed var en af de første byer, der midt i 1800-tallet blev åbnet for udlændinge efter en flere hundredårig isolationsperiode, er det en spændende by at gå rundt i.

Vi går i land og begynder med et besøg på morgenmarkedet. Her er mange lækkerier og med garanti masser af specialiteter, vi ikke har set før! Japanere er udpræget madinteresserede og kvalitet fremfor kvantitet gælder i dette land. Bedøm selv her på markedet.

Vi besøger også det gamle udenlandske kvarter med blandt andet et gammelt britisk konsulat, den udenlandske kirkegård, gamle varehuse og den smukke russisk-ortodokse katedral fra 1859.

Hakodate ligger på en halvø, der på spidsen, afsluttes af den 334 meter høje udslukte vulkan, Mount Hakodate.

Vi går fra den russiske kirke til tovbanestationen. Herfra stiger vi roligt op mod toppen til en formidabel udsigt. Vi kan se hele byen med bjerge bag den, strædet mellem Hokkaido og Honshu og i det fjerne, Stillehavet. Vi kører ned igen og går nu til det gamle pakhuskvarter ved havnen. Her er de fine rødstenspakhuse lavet om til butikker, cafeer og restauranter. Et oplagt sted at finde en bid frokost på egen hånd og kigge på diverse specialiteter fra området.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity millennium_udvendig_02 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
japan - japan_befolkning_01

Dag 14

Aomori, byvandring

Skibet er nu sejlet til Aomori, den nordligste større by på Japans hovedø, Honsu.

Byen er på størrelse med Aarhus og er en vigtig havneby med færge- og togforbindelser til Hokkaido, den store nordlige ø, som vi lige har været på.

Aomori er måske bedst kendt for at huse en af Japans mest farverige og interessante sommerfestivaler, Nebuta-festivalen, som afholdes hvert år i begyndelsen af august.

Byen er bestemt ikke Japans smukkeste, men den besidder en lidt rå charme, og det er et oplagt sted selv at gå en tur for at opleve det autentiske "hverdags-Japan". Inden da vil rejselederen tage jer med til et særpræget højhus, der udover at rumme boder med specialiteter fra området, brillierer med en flot udsigt over byen og havnen.

Dernæst besøger vi det meget farverige og spændende museum, hvor man udstiller figurer fra byens store festival, der hver august tiltrækker hundredtusinder af turister fra resten af Japan.

Vi slutter ved et smukt salgscenter lige under Aomori Bugt broen. Her er en dejlig salgsudstilling, cafeer og spisesteder med specielt fokus på æbler.

I Aomori-området produceres ca. 60 % af alle Japans æbler.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity millennium_udvendig_02 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
Line Milland Aminsam - rejsekonsulent

Line Milland Aminsam

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

japan - japan_befolkning_piger_02 japan - japan_sushi koekken_01

Dag 15

På havet

Vi har endnu en dag på havet, hvor vi kan tage tingene i det tempo, der passer os hver især. Der er frit slag med hensyn til at bruge skibets faciliteter.

En forestilling i teateret eller en svømmetur i poolen er gode muligheder, og skibet arrangerer også forskellige events, som annonceres i den daglige avis, der udgives og lægges i kahytten hver aften.

Rejselederen holder et spændende foredrag i løbet af dagen.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity millennium_udvendig_02 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+

Dag 16

Tokyo sightseeing, inkl. sushi frokost, hjemrejse

Tidligt om morgenen sejler skibet ind i Yokohamas havn, og vores krydstogt rundt om Japan er ved vejs ende.

Vi er i nattens løb kommet tilbage til Yokohama. Fra dækket og balkonerne kan vi nyde den flotte udsigt over havnen og byen. Vi forlader skibet og i bus kører vi mod Tokyo.

Inden vi spiser en lækker sushi-frokost ved resterne af det gamle fiskemarked, skal vi nyde en gåtur i Hama-Rikyu-haven.

Haven ligger ved den store Sumida-flods udmunding og tjente shogun-familien som både bolig, have og andejagtrevir. I dag er den et meget smukt grønt åndehul med udsigt til en mur af højhuse i det nye Shiodome-kvarter.

Efter frokost spadserer vi til Ginza - et af byens mest fashionable indkøbsområde, hvor vi får spektakulær ny arkitektur at se. Vi kigger indenfor i et enormt elektronikvarehus, vindueskigger på nogle af verdens dyreste butikker og oplever japanerne på vej til arbejde. Det er utrolig fascinerende at iagttage det enorme menneskemylder, og se hvordan de enkelte japanere elegant og målrettet kommer igennem det uden overhovedet at røre ved andre gående.

Dagens sidste oplevelse bliver i højhuskvarteret i Shinjuku-bydelen hvor vi fra Tokyos enorme rådhus, 202 meter oppe, får udsigten udover verdens største bysamfund med mere end 35 millioner indbyggere.

Tokyos rådhus, Metropolitan Government Building, er tegnet af Kenzo Tange. Vi tager elevator op til udsigtsetagen og ser den uendelige by. Også herfra kan vi, hvis vejret er klart, få et sidste glimt af Mt. Fuji, Japans hellige bjerg og højeste top.

Lige i nærheden ses et af de nyeste skud inden for moderne arkitektur, Kokon-bygningen, der med sine 203 meter rejser sig som en kæmpe silke-kokon.

Afhængig af de endelige flytider til hjemrrejsen, kan vi eventuelt nå forbi Tokyos olympiske stadion, hvor OL 2021 blev afholdt. Denne verdensbegivenhed starter og slutter på det nye nationalstadion i Shinjuku-bydelen. Her finder også alle atletikkonkurrencerne sted. Vi ser det flotte stadion udefra – det har kostet den nette sum af 9 mia. kroner at bygge, og der er plads til 60.000 tilskuere under OL og yderligere 20.000 til andre begivenheder. Bygningen er tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma, som har formået at skabe et kæmpestadion, der føles både let og elegant – og i pagt med naboen, Shinjuku-parken, som er Tokyos største grønne åndehul.

Om eftermiddagen/aftenen kører til lufthavnen for at påbegynde hjemrejsen.


Bemærk, hvis flyrejsen er med SAS nonstop eller med Lufthansa via Frankfurt, flyver vi om formiddagen fra Tokyo og er fremme i Danmark samme aften (rejsens varighed 16 dage). I så fald flyttes udflugten i Tokyo til starten af rejsen.

  • Morgenmad
  • Frokost
japan - tokyo_skyline_01
japan - tokyo_tsukiji fishmarket_07 japan - tokyo_olympic stadium_01

Tokyo er en sprudlende storby med maser af liv og neolys. Vi besøger bl.a. det fashionable Ginzakvarter og Tokyos enorme rådhus.

Dag 17

Ankomst til Danmark

Vi ankommer til Københavns Lufthavn. 

japan - japan_sake_01_hf

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)