Krydstogt til Bali, Malaysia, Thailand og Singapore
Download rejsebeskrivelse

15 dage fra 34.990 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Krydstogt til Bali, Malaysia, Thailand og Singapore Dagsprogram

Krydstogt med dansk rejseleder 15 dage fra 34.990 kr.

bali - bali_ceremoni_slider_79

Dag 1

Afrejse fra Danmark til Singapore

Vi rejser fra Københavns Lufthavn til Singapore med en mellemlanding undervejs. På vejen kan vi slappe af og underholde os med flyets entertainment-system. Det kan også være en god idé at få sovet lidt undervejs på flyveturen, så vi er så friske som muligt den næste dag.

Krydstogter Gennem Det Bedste Af Oesten
bali - bali_marked_krydderier_01 bali - bali_rismark_kvinde_01

Dag 2

SINGAPORE, TJEK-IND PÅ HOTELLET OG AFSLAPNING

Efter den lange rejse trænger man sikkert til at strække benene på en gåtur i lokalområdet, men det er også alt, vi har på programmet for i dag.

Vi lander i Singapores strømlinede og meget effektive Changi-lufthavn om morgenen og kører direkte til vores hotel. Efter en kort orienteringstur i området, har vi resten af dagen til at slappe af ved poolen og benytte hotellets faciliterer, indtil vores værelser er klar.

Det kan være svært at beskrive Singapore fyldestgørende, da byen er et overflødighedshorn af oplevelser. Her trives mange nuancer side om side lige fra moderne skyskrabere i stål og glas til etniske kvarterer som Chinatown og Little India. I vil hurtigt opdage, at byen er en interessant metropol og en sand kulturel smeltedigel med fuld fart på udviklingen. Den lille bystat og tidligere britiske koloni har i løbet af få år udviklet sig fra en tilfældig mellemlanding til en pulserende og topmoderne metropol midt i et af Asiens største kulturelle knudepunkter.

Særligt attraktioner og forlystelser er der kommet mange flere af, såsom oplevelsesøen Sentosa, som ligger under en kilometer fra centrum. Her er både lækre strande, Universal Studios' filmstudier og et rullende fortov gennem akryltunnelen i Underwater World, hvor mange rokker og hajer glider rundt oven over jer.

Her findes også en ny river-zoo, hvor gæster sejler i lange, tynde både ad tropiske kanaler med kig til tigre, pandaer og en række andre eksotiske dyr.

Har I hang til shopping, kan I tage til Orchard Road, der kan sidestilles med nogle af de største modekvarterer i verden.

Gaden er godt to kilometer lang med 22 indkøbscentre, 6 stormagasiner samt et hav af udsøgte butikker, restauranter og underholdning for enhver smag og budget.

Her skal i bo

York Hotel Pool 01 Inkluderet i prisen
Singapore

York Hotel

singapore - singapore_marina bay sands_03
singapore - singapore_little india_05 singapore - singapore_chinatown_01

Singapore vrimler med spændende kulturelle oplevelser. Her trives mange nuancer side om side - lige fra moderne skyskrabere i stål og glas på den ikoniske havnefront til etniske kvarterer som Little India og Chinatown.

Dag 3

SINGAPORE OG OMBORD PÅ SKIBET

Vi vågner op efter en god nats søvn på hotellet og er klar til en dag, hvor vi både får en forsmag på Singapore og går ombord på krydstogtskibet i havnen.

Vi spiser en god morgenmad, tjekker ud fra hotellet og begiver os derefter ud i Singapores gader, der er aktiv fra tidlig morgenstund.

Vi får en bid mere af storbyen, før vi midt på dagen tjekker ind på vores krydstogtskib, der ligger til kaj i Marina Bay. Vi finder hver især vores kahyt og spiser en sen frokost ombord.

Derefter er der god tid til at komme i stand og få jeres allerførste oplevelse af Celebrity Millenniums mange dæk i jeres eget tempo, inden vi igen mødes til den første af en lang række middage i skibets dejlige hovedrestaurant.

Om aftenen sejler vi ud på det store hav og sætter kurs sydpå mod den skønne ø Bali. Vores krydstogt er for alvor begyndt.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
celebrity millennium_udvendig_02

Dag 4-5

PÅ HAVET, LÆR SKIBET NÆRMERE AT KENDE

De næste to dage sejler vi på havet, og vi har derfor god tid til at lære skibet bedre at kende og finde vores yndlingskrog.

Det kunne være ved poolen blandt mange andre gæster, eller i et stille hjørne på et af de øverste dæk. Morgenmad og frokost indtages, når det passer den enkelte, og middagen spiser vi samlet ved vores bord i hovedrestauranten.

Der er uendeligt mange andre ting at foretage sig på skibet, men heldigvis finder der en Celebrity Cruises app, hvor vi kan holde os opdateret om, hvad der sker ombord fra døgn til døgn. Hver aften lægges der tillige en avis i kahytten, hvor man kan se, hvad der sker i løbet af det næste døgn – det kunne være en forestilling eller et foredrag i skibets teatersal, dans med officererne eller forskellige konkurrencer. Det er naturligvis frivilligt, om man vil deltage i skibets underholdningsprogram.

Jeres krydstogtskib, Celebrity Millennium, blev bygget i 2000 og renoveret til 2019-sæsonen efter Celebrity Revolution-programmet, hvilket betyder, at skibet er i tip-top stand. Det har plads til godt 2.100 gæster og har et væld af faciliteter ombord: Flere pools, spa, fitnesscenter, butikker, kasino, bibliotek, teater, og meget andet.

Celebrity Cruises har generelt nogle af de bedste og nyeste skibe på markedet. Her får I moderne og elegant indretning, store kahytter og suiter, et højt serviceniveau, eksklusiv underholdning og ikke mindst et stort fokus på gastronomi af en høj standard, hvor udbuddet af vine også er imponerende.

Rederiet er kendt for at tilbyde luksuriøse krydstogter med fokus på moderne design og service i verdensklasse.

Skibets hovedrestaurant, hvor I har jeres faste bord, serverer lækre tre-retters menuer hver dag, men mod ekstra betaling kan I også vælge at spise på en af specialrestauranterne som f.eks. den innovative Qsine eller Tuscan Grille. Gæster, der rejser på den eksklusive Aqua Class, har også mulighed for at spise på Blu - en skøn restaurant med fokus på det sunde køkken.

  • Helpension

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+

All Inclusive på Celebrity-skibene

Alle Stjernegaards gæster, der rejser med på en grupperejse med dansk rejseleder, nyder godt af All-Inclusive ombord på Celebrity-skibet, da vi har valgt at inkludere en Classic drikkepakke, Wi-Fi og havneudgifter i rejsens pris.

Det betyder, at drikkevarer (Classic drikkepakke), måltider, faciliteter, underholdning, drikkepenge, havneafgifter og W-Fi (Surf-pakken) altid er inkluderet i rejsens pris uanset hvilken kahytstype, man vælger.

Bemærk, at enkelte restauranter og aktiviteter er med tillæg.

celebrity eclipse_mad_kokke_01

Dag 6

Benoa, bali

Tag med på udflugt (tilkøb påkrævet) på Bali, og oplev øens frodige grønne landskab krydret med risterrasser og betagende udsigter. Dagens udflugter inkluderer en autentisk balinesisk frokost.

For at begynde dagen rigtigt kører vi direkte til betagende Sidemen, der er berømt for sit frodige grønne landskab krydret med risterrasser og smukke udsigter. Vi stiger ud og tager en rolig vandretur, der giver os den perfekt introduktion til øens skønhed og charmerende atmosfære.

Herefter besøger vi det storslåede Batuan-tempel, der er et godt og stemningsfuldt eksempel på balinesisk arkitektur. Templet er prydet med stenskulpturer og dekorationer - ofte i form af mytologiske figurer, der afspejler en hinduistisk indflydelse.

De flotte stenudskæringer er lavet i lokale materialer som f.eks. vulkanisk sten, der er let at forme og udskære, hvilket gør den ideel til de detaljerede dekorationer. Brugen af disse materialer afspejler Balinesernes evne til at udnytte de ressourcer, som findes naturligt på øen, hvilket også understøtter den traditionelle æstetik. 

Efter at have udforsket det hellige sted møder vi den talentfulde familie, der laver nogle af de masker og skulpturer, som pryder templet. Gennem generationer er dette håndværk blevet overleveret fra person til person, så der også i dag kan skabes hellige genstande til templets ritualer.

Vi møder Dewa Mandra, en mesterlig kunstner, hvis kreative hænder bringer kunstværkerne til live. Hans søn, en talentfuld maskedanser og billedkunstner, repræsenterer den fjerde generation af slægten. Sammen fremviser de deres kunstneriske evner.

Vi afslutter dagen med en special oplevelse, når vi foran familiens tempel indtager vores autentiske balinesisk frokost på verandaen sammen med dem.

Denne oplevelse giver på én gang et indblik i den balinesiske kulturs kunst, traditioner og hjertevarme.

Herefter går turen tilbage til skibet, hvor vi kan nyde en middag ombord, mens vi sejler videre til vores næste stop på Bali.

  • Helpension

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
bali - sidemen_rismark befolkning_02
bali - Great mountain view_sidemen_01 bali - bali_maske_06_HF

Første stop på Bali byder på et besøg i smukke Sidemen, hvor rismarkerne står flot. Vi nyder også en lokal frokost hos en familie, der blandt andet laver nogle af de mange farverige masker, som indgår i både helligdomme og de stemningsfulde balinesiske danse.

Dag 7

Celukan Bawang, bali

Vi nyder endnu en dag på magiske Bali, og hvis du vælger at tilkøbe udflugtspakken, kan du komme på vandretur til vandfald og rismarker, gå igennem Singarajas gamle bydel samt opleve varme kilder. Frokosten er inkluderet i udflugten.

Dagens udflugt begynder med en god times køretur, før vi ankommer til Sambangan Village, en charmerende lille landsby, hvorfra vandreturen gennem rismarker leder os gennem landlig idyl, så vi kan udforske balinesernes fredelige dagligdag.

Her oplever vi deres rutiner og den hellige tradition med at forberede små ofringer med blomster, kager etc., der er en essentiel del af balinesisk kultur.

Efter gåturen fortsætter vi til Aling-Aling vandfaldet, hvor der er mulighed for en forfriskende dukkert i det klare, kølige vand, der bruser ned fra 35 meters højde.

Nyd opholdet omkring vandfaldet, før vi går til en lille lokal restaurant, hvor vores frokost er tilberedt.

Fra Sambangan kører vi til det historiske Tridarma Vihara tempel, der ligger i den gamle bydel i Balis tidligere "hovedstad" Singaraja. Denne gamle havn står som en påmindelse om øens hollandske koloniale fortid, hvilket tilføjer endnu et strejf af historie til vores rejse.

Vi afslutter udflugten med en forfriskende dukkert i de varme kilder, der ydermere menes at være hellige og have en foryngende virkning – så spring i det hellige vand og kom lidt yngre og mere afslappet op igen.

Dagen slutter tilbage på landgangsbroen hen på eftermiddagen.

  • Helpension

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
bali - aling aling_vandfald_01_HF
bali - singaraja_marked_02

I dag oplever vi både vandfald, rismarker, templer, ritualer og lokale markeder. Alt det bedste af Balis kultur og natur.

Dag 8-9

PÅ HAVET, SLAP AF OMBORD

Vi har igen to dejlige dage på havet, så det er bare om at leve det sorgløse liv ombord og nyde måltiderne og de gode drikkevarer og driverlivet ved den skønne pool.

Hører man til de aktive, kan man besøge fitnesscentret og løbe en tur på løbebåndet med udsigt til det store ocean. På et tidspunkt i løbet af de to dage samler rejselederen os til foredrag om de næste dages oplevelser.

Du har formodentlig fundet dig godt tilrette på skibet, men hvis der er flere steder, du mangler at besøge, eller liggestole, der skal afprøves, så er der nu god tid til det.

Morgenmad og frokost kan nydes, når det passer ind i dagens program, og så er der også mulighed for at spise middag sammen om aftenen ved gruppens bord på hovedrestauranten.

Du kan holde dig opdateret på de daglige aktiviteter på Celebrity Cruises app eller kigge i den daglige avis, der leveres til kahytten.

  • Helpension

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
Katja Kelstrup Hansen

Katja Kelstrup Hansen

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

CEL ML Pool Deck celebrity millenium_cafe_01

Dag 10

Port Klang - KUALA LUMPUR, MALAYSIA

I dag er vi kommet til Kuala Lumpur - Malaysias hovedstad med mere end 7 millioner indbyggere.

Siden Anden Verdenskrig er byen vokset hastigt, og i dag er den et sammensurium af forskellige kulturer, der har fundet sig til rette i tårnhøje skyskrabere, lokale etniske nabolag og endda små landsbyer, der er integreret i byen.

Kuala Lumpur er det malaysiske finans- og magtcentrum – en moderne storby med en gennemtænkt infrastruktur, der både omfatter et velfungerende motorvejsnet og jernbanesystem. Alligevel er her heldigvis også blevet plads til botaniske haver og andre grønne oaser.

Byen er hjemsted for et spraglet miks af både asiatere, men også næsten ligeså mange kinesere som malayere. Hertil en god portion indere og en mindre del gæstearbejdere fra øvrige dele af Asien. De kulturelle blandinger afspejler sig ikke mindst i markederne og madkulturen, som har mange referencer til særligt det indiske og kinesiske køkken.

Byens skyline er kendt for bl.a. Petronas Towers, som var verdens højeste bygninger, da de blev bygget i 1998.

De to tvillingetårne, hver med en højde på 452m, blev dog hurtigt overhalet af giganter som Burj Khalifa i Dubai og en række kinesiske skyskrabere, og senest er de også blevet væltet af den nationale pind af Kuala Lumpurs nyeste skyskraber, Exchange 106, som er bare to meter højere end de to tvillinger.

På dagens udflugt (kræver tilkøb), skal vi opleve både det gamle og det nye Kuala Lumpur. Første stop på turen er Independence Square med udsigt til de omkringliggende bygninger, som Church of St. Mary. Vi besøger også byens Chinatown, før det er tid til frokost på det centrale marked i byen.

Om eftermiddagen står den på tesmagning ved Purple Cane Tea House.

Sidste stop på dagen er en spændende tur til Batu Caves, der består af en række grotter samt nogle imponerende hinduistiske helligdomme - ikke mindst en stor statue med Kartikeya, søn af Shiva og den hinduistiske gud for krig.

Herefter vender vi tilbage til havnen og stiger ombord på skibet.

  • Helpension

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
malaysia - kuala lumpur_tvillingetaarne_01 malaysia - kuala lumpur_mad_06

Kuala Lumpur har meget at byde på med både storslåede skylines og hyggelige lokale nabolag. Dagens udflugt krydres også med et besøg ved Batu Caves. Det er en helligdom skåret ind i klippevæggen med mange religiøse figurer at se nærmere på.

Dag 11

PENANG, MALAYSIA. BYVANDRING I GEORGE TOWN

I løbet af natten er vi ankommet til øen Penang i Malaysia.

Efter en dejlig morgenmad mødes vi og begiver os sammen ud på en byvandring i George Town, en charmerende UNESCO-fredet havneby, hvor kolonitidens bygninger står side om side med kinesiske templer, moskéer og gadekøkkener.

Frem med kameraet, for der kommer til at være masser af Kodak-øjeblikke i løbet af dagen, hvor vi kan glæde os til at blive bombarderet af arkitektonisk charme, farverige fliser, levende templer, rislamper og street art i alle afskygninger.

Det kan være svært at kategorisere Penang, for øen er et godt miks af det hele. Her er gamle gader, der emmer af kolonitidens nostalgi, en grøn og uspoleret jungle, moderne kunst på gamle mure og mennesker med rødder i hele verden.

Byen George Town på østsiden af øen er kendt som ’Food Capital of Malaysia’ og betragtes også som en af Asiens bedste maddestinationer, og der er noget om snakken. Som et gammelt handelscentrum har rejsende fra bl.a. Kina, England, Thailand, Myanmar, Indien og Mellemøsten lagt vejen forbi, og det har sat sine spor på de kulinariske kreationer, der byder på god malaysisk fusionsmad, hvor særligt kinesiske undertoner spiller en fremragende rolle.

Her venter også en buffet af oplevelser. Vi spadserer igennem George Towns historiske gader, hvor kolonitidens gamle huse og kreative vægmalerier pryder gadebilledet med skyskrabere i baggrunden. Måske hopper vi også på en trishaw, en trehjulet cykeltaxa, og opdager nogle af byens nuancer på tre hjul.

Penang er et multikulturelt samfund, og således er stort set alle trosretninger repræsenteret inden for en ganske lille radius. På det ene gadehjørne oser det af røgelse fra et farverigt, kinesisk tempel. Rundt om hjørnet høres bønnerne fra en moské og nede ad gaden bimler og bamler det med klokkespil fra en ceremoni i et af byens hindutempler.

Penang er et glimrende eksempel på tolerance og kunsten at leve multikulturelt.

Efter vores byvandring i George Town tager vi tilbage på skibet og har resten af dagen til fri disposition, før vi mødes om aftenen til fællesmiddag.

  • Helpension

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
malaysia - george town_buer_01
malaysia - george town_by_stemining_02 malaysia - george town_mad_street food_01

George Town er en charmerende UNESCO-fredet havneby, hvor kolonitidens bygninger står side om side med kinesiske templer, moskéer og gadekøkkener, der også blander godt fra en hel verden af smagsoplevelser.

Dag 12

PHUKET, THAILAND. BYVANDRING I PATONG

Vi er nået til Phuket - Thailands største ø og et ferieparadis for alverdens nationaliteter.

Kendt som ’Thailands Perle’ tilbyder øen uberørte strande, frodig jungle, traditionelle landsbyer og havlandskaber med enorme kalkstenssøjler, der rejser sig over det turkise vand i Phang Nga-bugten. Skibet har lagt til i Patong, der er den mest populære ferieby på Phuket. For dem, der har lyst, er der her mulighed for en byvandring med rejselederen om formiddagen.

Som alternativ til dagens byvandring i Patong, tilbyder skibet forskellige udflugter, f.eks. en sejltur til de nærliggende Phi Phi-øer med snorkling og tid på stranden på den øde Bamboo Island eller en speedbådstur i Phang Nga-bugten forbi James Bond Island, hvor The Man with the Golden Gun blev filmet. Det er naturligvis også muligt at gå i land på egen hånd og benytte sig af lokal transport. Måske har I været på badeferie på Phuket tidligere og kender et godt sted, som I har lyst til at gense. Endelig er det naturligvis også muligt at blive ombord og nyde solen, poolen og de kolde drinks her.

Afhængigt af forholdene på dagen bliver vi højst sandsynligt sejlet i land i et af skibets mindre tenderbåde, som sætter os af på Patong Beach midt i byen, hvorefter vi lægger en rute i byen alt efter, hvad der er stemning for i gruppen. Det kan være svært at tro, når man besøger Patong, men byen har faktisk ikke mange år på bagen som turistby eller som en udviklet by i det hele taget. Byen fik først elektricitet i 1979, og den første asfalterede vej til Patong blev anlagt i 1976, hvor den afløste en jordvej, som blev anlagt i 1947. Før 1947 var byen blot en lille fiskerlandsby, der var totalt afskåret fra resten af Phuket af bjerge og jungle.

De første turister begyndte at finde vej til Patong i slutningen af 70'erne, og de var især tiltrukket af den uspolerede strand. Senere trak et ry som partyby mange til, men i dag kommer der flere og flere familier på ferie. Det er helt klart en by, som står i turismens tegn med sine tilbud om masser af udflugter, vandsportsaktiviteter, restauranter og barer.

Vi kan bl.a. opleve et thailandsk fødevaremarked med friske grøntsager, frugt, kød og fisk på Banzaan Fresh Market. Her kan vi få udfordret såvel øjne som smagsløg med mange spændende frugter, som vi ikke kender hjemmefra.

Patong Beach ikke er den bedste strand at bade fra på Phuket, men det er den mest velbesøgte strand på øen – og det er jo også ganske underholdende. Stranden er godt 2 ½ kilometer lang, og med undtagelse af et stykke på 700 meter, løber strandvejen lige bag stranden. Her finder vi mange boder med tøj, souvenirs, massageklinikker, restauranter og barer.

Man kan også slå sig ned med kølige drikkevarer på selve stranden i små strandbarer, og nogle steder står der vogne med street food.

Efter byvandringen med rejselederen om formiddagen er der tid om eftermiddagen til at opleve ting på egen hånd. Overvejer I én tur, så sørg for, at det bliver en rundtur i Phang Nga Bay. Her vil I opleve en vildt flot natur med imponerende kalkstensklipper - og øer, der står lodret op af havet.

Først på aftenen sejler skibet videre til næste destination.

  • Helpension

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
thailand - phuket_strand_08
thailand - Phuket_kata_02 thailand - phang nga_junke_01

Ikoniske Phuket er Thailands største ø, hvor skibet har lagt til i Patong, den mest populære ferieby på øen. Her er der mulighed for en byvandring med rejselederen om formiddagen, mens det også er muligt at opleve smukke strande, caféliv og havlandskaber med enorme kalkstenssøjler i Phang Nga-bugten.

Dag 13

PÅ HAVET, SLAP AF OMBORD

Vi slapper af med en dag på havet, som er den sidste, hvor vi sejler hele dagen, så det er om at få det maksimale ud af alle mulighederne ombord, mens skibet har kurs imod Singapore.

  • Helpension
celebrity millenium_bar_01

Så er det sidste dag, hvor man kan nyde skibets mange faciliteter og spisesteder.

Dag 14

SINGAPORE - HJEMREJSE

Vi er vendt tilbage til krydstogtets udgangspunkt og vores sidste stop på rejsen, Singapore.

Her kan vi nå en udflugt igennem byen med en engelsktalende guide og se nogle af de seværdigheder, der har gjort bystaten så berømt på verdensplan.

Første stop på turen af vores udforskning af byen sker i Civic District, hvor vi passerer Padang, Cricket Club, det historiske Parlamentshus og National Gallery of Singapore. Galleriet består af to nationale monumenter - den tidligere Højesteret og Rådhuset. Næste stop er ved Merlion Park, hvor vi nyder den panoramiske udsigt over Marina Bay. Her er det også muligt at få sig et foto med Merlion, en mytologisk skabning, der er halvt løve og halvt fisk.

Derefter ser vi nærmere på byens Chinatown med moderne bygninger og gamle madsteder. Vi går langs de fem-fods veje og ser traditionelle erhverv udfolde sig med træhåndværk og tehuse, der har modstået tidens tand.

Det er også muligt at besøge et hinduistisk og buddhistisk tempel langs den samme gade, hvilket er et godt eksempel på Singapores multikulturelle og multireligiøse samfund.

Oplev, hvordan det moderne og traditionelle smelter sammen i Little India, der er et af Singapores mest farverige, historiske distrikter. Engang var kalkbrænderier og en væddeløbsbane med til at præge området, og gaderne var fyldte med hyrder og købmænd, der handlede deres varer. Nabolaget er i dag en frisk blanding af nyt og gammelt med moderne gader ved siden af gamle templer og sælgere, der tilbyder besøgende en blanding af krydderier, silke og blomster.

Den lokale guide tager gruppen med til et madmarked, hvor det er muligt at købe sin egen frokost.

Herefter skal vi på opdagelse i Kampong Glams rige historie, levende traditioner og trendy butikker. Historisk set er det en af Singapores ældste bydele, men ligesom så mange andre steder i byen er Kampong Glam et område, hvor gamle traditioner og moderne livsstile smelter sammen i en berusende blanding. Bydelen har en historie, der strækker sig tilbage til Singapores kolonitid, hvor Sir Stamford Raffles tildelte området til de malaysiske, arabiske og bugiske lokalsamfund.

Det sidste stop er Singapores første UNESCO-verdensarvsted - byens botaniske have, hvor du kan gå gennem National Orchid Garden, som rummer en storslået udstilling af 60.000 orkidéplanter.

Efter en spændende dag i Singapore bevæger vi os hen på eftermiddagen mod lufthavnen og begynder vores rejse hjem.

  • Morgenmad
singapore - singapore_merilon statue_02
singapore - singapore_chinatown_05 singapore - singapore_bygning_farve_01

Selvom det er rejsens sidste dag, så er der stadig mange spændende oplevelser tilbage i Singapore, hvor vi ser nærmere på byens farverige nabolag og imponerende bygninger.

Dag 15

ANKOMST - DANMARK

Vi flyver gennem natten hjem til Danmark med en enkelt mellemlanding undervejs og lander i Københavns Lufthavn efter et skønt krydstogt igennem fire af Asiens spændende lande.

singapore - singapore_skyline_06

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.400+ anmeldelser)