Krydstogt til Bali, Malaysia, Thailand og Singapore
Download rejsebeskrivelse

19 dage fra 39.990 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Krydstogt til Bali, Malaysia, Thailand og Singapore Dagsprogram

Krydstogt med dansk rejseleder 19 dage fra 39.990 kr.

bali - bali_ceremoni_slider_79

Dag 1

Afrejse fra Danmark til Bali

Vi rejser fra Københavns Lufthavn med en mellemlanding i Singapore undervejs. På vejen kan vi slappe af og underholde os med flyets entertainmentsystem. Det kan også være en god idé at få sovet lidt undervejs på flyveturen, så vi er så friske som muligt den næste dag.

 

Krydstogter Bali Malaysia Thailand Singapore 2026
bali - bali_marked_krydderier_01 bali - bali_rismark_kvinde_01

Dag 2

ANKOMST I BALI - SANUR

Efter den lange rejse trænger man sikkert til at strække benene på en gåtur i lokalområdet, men det er også alt, vi har på programmet for i dag.

Ved ankomst til Bali bliver vi hentet af Stjernegaards lokale guide, og kørt direkte til badebyen Sanur, hvor vi indkvarteres på et 5-stjernet strandresort med masser af atmosfære.

Efter en kort orienteringstur i området, har vi resten af dagen til at slappe af ved poolen og benytte hotellets faciliteter, indtil vores værelser er klar.

Sanur betragtes som en af Balis hyggeligste strandbyer, og der er noget om snakken. Byen har lidt af det hele, og foruden det oplagte – strandlivet – er her også et livligt lokalliv, templer, markeder og meget andet at lade sig underholde af.

Stranden er byens store trækplaster, og for at holde begejstringen oppe hos turisterne sørger Sanurs strandlaug for, at her er pænt og ryddeligt hver eneste dag.

Her skal i bo

Couple By The Pool Inkluderet i prisen
Sanur

Sumitra Luxury Villas & Resort

Luxury Suite Garden View1
Pool Lazy River

Luxury Suite-værelse med udsigt til haven (garden view) på vores skønne hotel i Sanur, hvor I bor på det 5-stjernede Sumitra Luxury Villas & Resort!

Dag 3

BALI, UDFLUGT MED autentisk balinesisk frokost

I dag skal vi opleve øens frodige grønne landskab krydret med risterrasser, betagende udsigter og en autentisk balinesisk frokost.

For at begynde dagen rigtigt kører vi direkte til betagende Sidemen, der er berømt for sit frodige grønne landskab krydret med risterrasser og smukke udsigter. Vi stiger ud og tager en rolig vandretur, der giver os den perfekte introduktion til øens skønhed og charmerende atmosfære.

Herefter besøger vi det storslåede Batuan-tempel, der er et godt og stemningsfuldt eksempel på balinesisk arkitektur. Templet er prydet med stenskulpturer og dekorationer - ofte i form af mytologiske figurer, der afspejler en hinduistisk indflydelse.

De flotte stenudskæringer er lavet i lokale materialer som f.eks. vulkanisk sten, der er let at forme og udskære, hvilket gør den ideel til de detaljerede dekorationer. Brugen af disse materialer afspejler balinesernes evne til at udnytte de ressourcer, som findes naturligt på øen, hvilket også understøtter den traditionelle æstetik. 

Efter at have udforsket det hellige sted møder vi den talentfulde familie, der laver nogle af de masker og skulpturer, som pryder templet. Gennem generationer er dette håndværk blevet overleveret fra person til person, så der også i dag kan skabes hellige genstande til templets ritualer.

Vi møder Dewa Mandra, en mesterlig kunstner, hvis kreative hænder bringer kunstværkerne til live. Hans søn, en talentfuld maskedanser og billedkunstner, repræsenterer den fjerde generation af slægten. Sammen fremviser de deres kunstneriske evner.

Vi afslutter dagen med en særlig oplevelse, når vi foran familiens tempel indtager vores autentiske balinesiske frokost på verandaen sammen med dem.

Denne oplevelse giver på én gang et indblik i den balinesiske kulturs kunst, traditioner og hjertevarme.

Herefter går turen tilbage til hotellet, hvor vi kan nyde resten af dagen på vores skønne hotel.

 

 

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Couple By The Pool Inkluderet i prisen
Sanur

Sumitra Luxury Villas & Resort

Sidemen Rismarker GI 2156966030
bali - bali_maske_01 bali - sidemen_rismark befolkning_02

Dagens udflugt på Bali byder på et besøg i smukke Sidemen, hvor rismarkerne står flot. Vi nyder også en lokal frokost hos en familie, der blandt andet laver nogle af de mange farverige masker, som indgår i både helligdomme og de stemningsfulde balinesiske danse.

Dag 4

BALI, fridag med afslapning og/eller en bred vifte af udflugter

I skyggen under palmerne venter liggestolene fra morgenstunden.

Der er dog også mulighed for at tage en cykeltur på 6 km langs stranden, eller gå en tur på byens hovedgade, hvor der ligeledes er mange fristende spisesteder og små butikker.

Selvom turisterne for længst har fået øje på Sanur, har byen på forunderlig vis formået at bevare meget af sin landsbysjæl.

Her er stadig fine huse, templer med tranceforestillinger under festivalerne, skoler, små butikker og en lokal afslappet stemning, selvom der naturligvis er sket store omvæltninger, siden nogle af Hollywoods berømtheder, bl.a. Charlie Chaplin og Barbara Hutton, i 1930'erne holdt ferie her uden at blive overvåget af de kulørte blades fotografer.

Hvis man har lyst til at se og opleve mere, har vi en række forslag til udflugter, som vi vil tilbyde at arrangere for jer.

I kan for eksempel vælge at tage med på en halvdagsudflugt til Saba-skildpaddecenteret på Balis østkyst, som arbejder målrettet med rehabilitering og bevarelse af de truede havskildpaddearter.

Centret er bl.a. støttet af Verdensnaturfonden, WWF. I ser, hvordan havskildpaddernes æg ligger beskyttet i sandet, og hvordan personalet behandler de skildpadder, som er syge, for at bevare bestanden. Hvis man ønsker at ”adoptere” en skildpadde, er man med til at sætte den fri i havet – adoptionen af babyskildpadderne er også inkluderet i turens pris. Det er som oftest kun muligt fra april til oktober.

Vi besøger det smukke Tegenungan-vandfald og den imponerende orkidépark. Der er mulighed for frokost, når vi kommer til orkidéparken (for egen regning).

Glæd jer til duften af mos og vilde orkideer og til at nyde udsigten over floden, mens I bevæger jer ned ad trapperne til det brusende vandfald. 

Forslag og priser til udflugtsmuligheder vil blive fremsendt inden afrejsen fra Danmark.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Couple By The Pool Inkluderet i prisen
Sanur

Sumitra Luxury Villas & Resort

Sanur er af indlysende grunde en af vores absolutte favoritstrandbyer på Bali.

bali - sanur_strand_02 Saba Skildpaddecenter

Dag 5

BALI OG OMBORD PÅ SKIBET CELEBRITY MILLENNIUM

I dag begynder vores krydstogt gennem Asien fra Bali til Singapore med Celebrity Cruises.

Vi spiser en god morgenmad og nyder formiddagen, inden vi bliver hentet midt på dagen og tjekker ind på vores krydstogtskib. Vi finder hver især vores kahyt og spiser en sen frokost ombord.

Derefter er der god tid til at komme på plads og få jeres allerførste oplevelse af Celebrity Millenniums mange dæk i jeres eget tempo, inden vi igen mødes til den første af en lang række middage i skibets dejlige hovedrestaurant.

Om aftenen sejler vi over  Lombokstrædet til naboøen Lombok. Vores krydstogt er for alvor begyndt.

  • Helpension

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
celebrity millennium_udvendig_02

Dag 6

Lombok - Udflugt til Lomboks skønne koraløer

Tag med på udflugt på Lombok, og oplev Lomboks skønne koral-øer.

Hvis du har tilkøbt udflugtspakken, kan du i dag se frem til en uforglemmelig snorkeludflugt til de smukke koraløer ud for Lomboks kyst. Efter morgenmad bliver vi afhentet ved Lembar Port i det sydlige Lombok, hvorfra vi sejler ud og udforsker de fantastiske og uspolerede koralrev fyldt med farverige fisk.

Højdepunktet på vores tur er den idylliske ø Gili Asahan, en af de fineste små koraløer i området. Her får vi mulighed for at snorkle i krystalklart vand og beundre det levende marineliv, der trives i dette uberørte rev.

Efter en formiddag med udforskning af undervandsverdenen, nyder vi en dejlig frokost på Gili Asahans palmeklædte kyst. Det charmerende boutiqueresort, Pearl Beach Resort har en dejlig strandrestaurant, hvor du kan nyde et måltid med grillet fisk og friske grøntsager, der perfekt komplementerer den idylliske ø-stemning.

Denne udflugt tilbyder en perfekt blanding af eventyr og afslapning, så vi kan opleve den naturlige skønhed og roen på Lomboks koraløer.

Vi slutter dagen tilbage på skibet hen på eftermiddagen, så der er tid til at friske op og få skyllet saltvandet af inden aftensmaden.

Vi gør opmærksom på, at dagens udflugt kræver tilkøb af udflugtspakken.

  • Helpension

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
bali - gili asahan eco lodge_02
bali - pearl beach resort_baad strand Gili Asahan Eco Lodge Drone Pictures2

Dagens stop er ved Lombok i Indonesien, hvor der er mulighed for at komme på snorkeltur til nogle af de fantastiske koraller ud for kysten.

Dag 7

Celukan Bawang, Bali - VANDRETUR MED VANDFALD, RISMARKER OG LANDSBYER

Vi har endnu en dag på magiske Bali. Nu skal vi besøge Nordbali, hvor vi oplever øens største vandfald, mens vi vandrer gennem rismarker og landsbysamfund. 

Vi er ankommet til Celukan Bawang, som er en kystby og havn beliggende på den nordvestlige kyst af Bali.

Dagens udflugt begynder med en god times køretur, før vi ankommer til Sambangan Village, en charmerende lille landsby, hvorfra vandreturen gennem rismarker leder os gennem landlig idyl, så vi kan udforske balinesernes fredelige dagligdag.

Her oplever vi deres rutiner og den hellige tradition med at forberede små ofringer med blomster, kager etc., der er en essentiel del af balinesisk kultur.

Efter gåturen fortsætter vi til Aling-Aling-vandfaldet, hvor der er mulighed for en forfriskende dukkert i det klare, kølige vand, der bruser ned fra 35 meters højde.

Nyd opholdet omkring vandfaldet, før vi går til en lille lokal restaurant, hvor vores frokost (inkluderet) er tilberedt.

Fra Sambangan kører vi til det historiske tempel Tridarma Vihara, der ligger i den gamle bydel i Balis tidligere "hovedstad" Singaraja. Denne gamle havn står som en påmindelse om øens hollandske koloniale fortid, hvilket tilføjer endnu et strejf af historie til vores rejse.

Vi afslutter udflugten med en forfriskende dukkert i de varme kilder, der ydermere menes at være hellige og derfor har en foryngende virkning – så spring i det hellige vand og kom lidt yngre og mere afslappet op igen.

Dagen slutter tilbage på landgangsbroen hen på eftermiddagen.

Vi gør opmærksom på, at dagens udflugt kræver tilkøb af udflugtspakken.

  • Helpension

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
bali - aling aling_vandfald_01_HF
bali - singaraja_marked_02

I dag oplever vi både vandfald, rismarker, templer, ritualer og lokale markeder. Alt det bedste af Balis kultur og natur.

Dag 8-9

PÅ HAVET, LÆR SKIBET NÆRMERE AT KENDE

De næste to dage sejler vi på havet, og vi har derfor god tid til at lære skibet bedre at kende og finde vores yndlingskrog.

Det kunne være ved poolen blandt mange andre gæster, eller i et stille hjørne på et af de øverste dæk. Morgenmad og frokost indtages, når det passer den enkelte, og middagen spiser vi samlet ved vores bord i hovedrestauranten.

På et tidspunkt i løbet af de to dage samler rejselederen os til foredrag om de næste dages oplevelser.

Der er uendeligt mange andre ting at foretage sig på skibet, men heldigvis findes der en Celebrity Cruises-app, hvor vi kan holde os opdateret om, hvad der sker ombord fra døgn til døgn. Hver aften lægges der tillige en avis i kahytten, hvor man kan se, hvad der sker i løbet af det næste døgn – det kunne være en forestilling eller et foredrag i skibets teatersal, dans med officererne eller forskellige konkurrencer. Det er naturligvis frivilligt, om man vil deltage i skibets underholdningsprogram.

Jeres krydstogtskib, Celebrity Millennium, blev bygget i 2000 og renoveret til 2019-sæsonen efter Celebrity Revolution-programmet, hvilket betyder, at skibet er i tiptop stand. Det har plads til godt 2.100 gæster og har et væld af faciliteter ombord: Flere pools, spa, fitnesscenter, butikker, kasino, bibliotek, teater, og meget andet.

Celebrity Cruises har generelt nogle af de bedste og nyeste skibe på markedet. Her får I moderne og elegant indretning, store kahytter og suiter, et højt serviceniveau, eksklusiv underholdning og ikke mindst et stort fokus på gastronomi af høj standard, hvor udbuddet af vine også er imponerende.

Rederiet er kendt for at tilbyde luksuriøse krydstogter med fokus på moderne design og service i verdensklasse.

Skibets hovedrestaurant, hvor I har jeres faste bord, serverer lækre tre-retters menuer hver dag, men mod ekstra betaling kan I også vælge at spise på en af specialrestauranterne som f.eks. den innovative Qsine eller Tuscan Grille. Gæster, der rejser på den eksklusive Aqua Class, har også mulighed for at spise på Blu - en skøn restaurant med fokus på det sunde køkken.

  • Helpension

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+

All Inclusive på Celebrity-skibene

Alle Stjernegaards gæster, der rejser med på en grupperejse med dansk rejseleder, nyder godt af All Inclusive ombord på Celebrity-skibet, da vi har valgt at inkludere en Classic-drikkepakke, WiFi og havneudgifter i rejsens pris.

Det betyder, at drikkevarer (Classic-drikkepakke), måltider, faciliteter, underholdning, drikkepenge, havneafgifter og WiFi (Surf-pakken) altid er inkluderet i rejsens pris uanset hvilken kahytstype, man vælger.

Bemærk, at enkelte restauranter og aktiviteter er med tillæg.

celebrity eclipse_mad_kokke_01

Dag 10

Port Klang, MALAYSIA - Udflugt til KUALA LUMPUR

I dag er vi kommet til Kuala Lumpur - Malaysias hovedstad med mere end 7 millioner indbyggere.

Siden Anden Verdenskrig er byen vokset hastigt, og i dag er den et sammensurium af forskellige kulturer, der har fundet sig til rette i tårnhøje skyskrabere, lokale etniske nabolag og endda små landsbyer, der er integreret i byen.

Kuala Lumpur er det malaysiske finans- og magtcentrum – en moderne storby med en gennemtænkt infrastruktur, der både omfatter et velfungerende motorvejsnet og jernbanesystem. Alligevel er her heldigvis også blevet plads til botaniske haver og andre grønne oaser.

Byen er hjemsted for et spraglet miks af både asiatere, men også næsten ligeså mange kinesere som malayere. Hertil en god portion indere og en mindre del gæstearbejdere fra øvrige dele af Asien. De kulturelle blandinger afspejler sig ikke mindst i markederne og madkulturen, som har mange referencer til særligt det indiske og kinesiske køkken.

Byens skyline er kendt for bl.a. Petronas Towers, som var verdens højeste bygninger, da de blev bygget i 1998.

De to tvillingetårne, hver med en højde på 452 meter, blev dog hurtigt overhalet af giganter som Burj Khalifa i Dubai og en række kinesiske skyskrabere, og senest er de også blevet væltet af den nationale pind af Kuala Lumpurs nyeste skyskraber, Exchange 106, som er bare to meter højere end de to tvillinger.

På dagens udflugt (kræver tilkøb) skal vi opleve både det gamle og det nye Kuala Lumpur. Første stop på turen er Independence Square med udsigt til de omkringliggende bygninger, som Church of St. Mary. Vi besøger også byens Chinatown, før det er tid til frokost på det centrale marked i byen.

Om eftermiddagen står den på tesmagning ved Purple Cane Tea House.

Sidste stop på dagen er en spændende tur til Batu Caves, der består af en række grotter samt nogle imponerende hinduistiske helligdomme - ikke mindst en stor statue med Kartikeya, søn af Shiva og den hinduistiske gud for krig.

Herefter vender vi tilbage til havnen og stiger ombord på skibet.

Vi gør opmærksom på, at dagens udflugt kræver tilkøb af udflugtspakken.

  • Helpension

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
malaysia - kuala lumpur_tvillingetaarne_01 malaysia - kuala lumpur_mad_06

Kuala Lumpur har meget at byde på med både storslåede skylines og hyggelige lokale nabolag. Dagens udflugt krydres også med et besøg ved Batu Caves. Det er en helligdom skåret ind i klippevæggen med mange religiøse figurer at se nærmere på.

Dag 11

PENANG, MALAYSIA, UDFLUGT TIL TEMPLER

I løbet af natten er vi ankommet til øen Penang i Malaysia.

Dagens udflugt bringer os forbi templer og igennem det bakkede landskab på en tur, der tager ca. 5 timer. Vi skal blandt andet se Kek Lok Si-templet, også kendt som “De 10.000 Buddhaers Tempel”, der er et af de største og smukkeste buddhistiske templer i Sydøstasien. Opført på en bjergskråning er templets unikke pagode i syv etager med en blanding af kinesisk, thailandsk og burmesisk arkitektur og håndværk.

To seværdigheder, man ikke må gå glip af, er den 30 meter høje bronzestatue af Barmhjertighedens Gudinde (Kuan Yin) og den unikke og hellige “Langlevens dam”, som huser hundredvis af skildpadder. I kinesisk kultur anses skildpadder for at være et symbol på langt liv, styrke og udholdenhed.

Vi tager bjergbanen (funicular) op ad Penang Hill, også kendt som Bukit Bendera, til 800 meter over havets overflade for at slippe for varmen og nyde den storslåede panoramaudsigt over Georgetown og dele af fastlandet.

Undervejs nyder vi den varierede flora, og måske får vi et glimt af det sky dyreliv.

Penang Hill er Malaysias ældste bjergresort (hill station) - et sted, hvor både beboere og besøgende søger tilflugt fra lavlandets varme og fugtighed.

Vi gør opmærksom på, at dagens udflugt kræver tilkøb af udflugtspakken. 

  • Helpension

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
Penang George Town Kek Lok Si Temple

Oplev templer og det smukke bakkelandskab omkring dem på dagens udflugt.

Dag 12

PENANG, MALAYSIA, BYVANDRING I GEORGE TOWN

Da vi har en ekstra dag i Penang, tager vi på en fælles byvandring gennem George Towns gader.

Det er en charmerende UNESCO-fredet havneby, hvor kolonitidens bygninger står side om side med kinesiske templer, moskéer og gadekøkkener.

Frem med kameraet, for der kommer til at være masser af Kodak-øjeblikke i løbet af dagen, hvor vi kan glæde os til at blive bombarderet af arkitektonisk charme, farverige fliser, levende templer, rislamper og street art i alle afskygninger.

Det kan være svært at kategorisere Penang, for øen er et godt miks af det hele. Her er gamle gader, der emmer af kolonitidens nostalgi, en grøn og uspoleret jungle, moderne kunst på gamle mure og mennesker med rødder i hele verden.

Byen George Town på østsiden af øen er kendt som ’Food Capital of Malaysia’. Den betragtes som en af Asiens bedste maddestinationer, og der er noget om snakken. Som et gammelt handelscentrum har rejsende fra bl.a. Kina, England, Thailand, Myanmar, Indien og Mellemøsten lagt vejen forbi, og det har sat sine spor på de kulinariske kreationer, der byder på god malaysisk fusionsmad, hvor særligt kinesiske undertoner spiller en fremragende rolle.

Her venter også en buffet af oplevelser. Vi spadserer igennem George Towns historiske gader, hvor kolonitidens gamle huse og kreative vægmalerier pryder gadebilledet med skyskrabere i baggrunden. Måske hopper vi også på en trishaw, en trehjulet cykeltaxa, og opdager nogle af byens nuancer på tre hjul.

Penang er et multikulturelt samfund, og således er stort set alle trosretninger repræsenteret inden for en ganske lille radius. På det ene gadehjørne oser det af røgelse fra et farverigt, kinesisk tempel. Rundt om hjørnet høres bønnerne fra en moské og nede ad gaden bimler og bamler det med klokkespil fra en ceremoni i et af byens hindutempler.

Penang er et glimrende eksempel på tolerance og kunsten at leve multikulturelt.

Efter vores byvandring i George Town tager vi tilbage på skibet og har resten af dagen til fri disposition, før vi mødes om aftenen til fællesmiddag.

  • Helpension

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
malaysia - george town_buer_01
malaysia - george town_by_stemining_02 malaysia - george town_mad_street food_01

George Town er en charmerende UNESCO-fredet havneby, hvor kolonitidens bygninger står side om side med kinesiske templer, moskéer og gadekøkkener, der også blander godt fra en hel verden af smagsoplevelser.

Dag 13

Langkawi, Malaysia - Flodtur i Mangroveskoven

I dag er det muligt at komme på en spændende flodtur gennem Langkawis vilde mangroveskove.

Vi skifter bylivet ud med livet i naturen og sejler i private både fra Tanjung Rhu, så vi kan dykke godt ned i områdets unikke økosystem. Det giver os også mulighed for at opleve områdets rige dyreliv på tæt hold.

Undervejs besøger vi de mystiske flagermusgrotterne "Bat Caves", ser majestætiske ørne blive fodret og besøger en lokal fiskefarm.

Efter cirka halvanden time på vandet vender vi tilbage til molen og bliver transporteret tilbage til skibet.

Vi gør opmærksom på, at dagens udflugt kræver tilkøb af udflugtspakken.

  • Helpension

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
malaysia - Langkawi_mangrove_trae_01
malaysia - langkawi_mangrove_01 malaysia - langkawi_kilim_oern2

Har I tilkøbt udflugtspakken, er det i dag muligt at komme på sejltur i en mangroveskov. 

Dag 14-15

PHUKET, THAILAND, BYVANDRING I PATONG

Vi har to dage på Phuket - Thailands største ø og et ferieparadis for alverdens nationaliteter.

Kendt som ’Thailands Perle’ tilbyder øen uberørte strande, frodig jungle, traditionelle landsbyer og havlandskaber med enorme kalkstenssøjler, der rejser sig over det turkise vand i Phang Nga-bugten.

Skibet har lagt til i Patong, der er den mest populære ferieby på Phuket. Her holder skibet til i to dage, hvilket også giver mulighed for at opleve ferieøen i aftentimerne.  

For dem, der har lyst, tager rejselederen jer med på en let orienteringsbyvandring i Patong den første formiddag.

Afhængigt af forholdene på dagen bliver vi højst sandsynligt sejlet i land i et af skibets mindre tenderbåde, som sætter os af på Patong Beach midt i byen. Efter byvandringen om formiddagen er der tid til at opleve ting på egen hånd.

Der er mange udflugtsmuligheder, som tilbydes af både skibet og i land. F.eks. en sejltur til de nærliggende Phi Phi-øer med snorkling og tid på stranden på den øde Bamboo Island eller en speedbådstur i Phang Nga-bugten forbi James Bond Island, hvor The Man with the Golden Gun blev filmet.

Det er naturligvis også muligt at gå i land på egen hånd og benytte sig af lokal transport. Måske har I været på badeferie på Phuket tidligere og kender et godt sted, som I har lyst til at gense. Endelig er det naturligvis også muligt at blive ombord og nyde solen, poolen og de kolde drinks her.

Det kan være svært at tro, når man besøger Patong, men byen har faktisk ikke mange år på bagen som turistby eller som en udviklet by i det hele taget.

Byen fik først elektricitet i 1979, og den første asfalterede vej til Patong blev anlagt i 1976, hvor den afløste en jordvej, som blev anlagt i 1947. Før 1947 var byen blot en lille fiskerlandsby, der var totalt afskåret fra resten af Phuket af bjerge og jungle.

De første turister begyndte at finde vej til Patong i slutningen af 70'erne, og de var især tiltrukket af den uspolerede strand. Senere trak et ry som partyby mange til, men i dag kommer der flere og flere familier på ferie. Det er helt klart en by, som står i turismens tegn med sine tilbud om masser af udflugter, vandsportsaktiviteter, restauranter og barer.

Vi kan bl.a. opleve et thailandsk madmarked med friske grøntsager, frugt, kød og fisk på Banzaan Fresh Market. Her kan vi få udfordret såvel øjne som næse og smagsløg med mange spændende frugter, som vi ikke kender hjemmefra.

Patong Beach er ikke den bedste strand at bade fra på Phuket, men det er den mest velbesøgte strand på øen – og det er jo også ganske underholdende. Stranden er godt 2 ½ kilometer lang, og med undtagelse af et stykke på 700 meter, løber strandvejen lige bag stranden. Her finder vi mange boder med tøj, souvenirs, massageklinikker, restauranter og barer.

Man kan også slå sig ned med kølige drikkevarer på selve stranden i små strandbarer, og nogle steder står der vogne med streetfood.

Hen under aften på vores anden dag i Phuket sejler skibet videre til den næste destination.

  • Helpension

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
thailand - phuket_strand_08
thailand - Phuket_kata_02 thailand - phang nga_junke_01

Ikoniske Phuket er Thailands største ø, hvor skibet har lagt til i Patong, den mest populære ferieby på øen. Her er der mulighed for en byvandring med rejselederen om formiddagen, mens det også er muligt at opleve smukke strande, caféliv og havlandskaber med enorme kalkstenssøjler i Phang Nga-bugten.

Dag 16

PÅ HAVET, SLAP AF OMBORD

Vi har en dag på havet, så det er bare om at leve det sorgløse liv ombord og nyde måltiderne og de gode drikkevarer og driverlivet ved den skønne pool.

Vi slapper af med en dag på havet, som er den sidste, hvor vi sejler hele dagen, så det er om at få det maksimale ud af alle mulighederne ombord, mens skibet har kurs imod Singapore.

Hører man til de aktive, kan man besøge fitnesscentret og løbe en tur på løbebåndet med udsigt til det store ocean.

Du har formodentlig fundet dig godt til rette på skibet, men hvis der er flere steder, du mangler at besøge, eller liggestole, der skal afprøves, så er det nu, der skal gøres alvor af planerne.

Morgenmad og frokost kan nydes, når det passer ind i dagens program, og så er der også mulighed for at spise middag sammen om aftenen ved gruppens bord på hovedrestauranten.

Dagens aktiviteter kan ses på Celebrity Cruises-appen eller i den daglige avis, der leveres til kahytten.

  • Helpension

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
Ayoe Leth Christensen

Ayoe Leth Christensen

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

CEL ML Pool Deck celebrity millenium_cafe_01

Dag 17

SINGAPORE, BYRUNDTUR OG TJEK-IND PÅ HOTELLET

Vi er nået til krydstogtets sidste stop på rejsen, Singapore.

Efter morgenmaden tjekker vi ud fra skibet og bliver hentet af vores bus og lokale guide, som tager os med på en byrundtur, hvor vi ser nogle af de seværdigheder, der har gjort bystaten så berømt på verdensplan.

Første stop på turen i vores udforskning af byen er i Civic District, hvor vi passerer Padang, Cricket Club, det historiske Parlamentshus og National Gallery of Singapore. Galleriet består af to nationale monumenter - den tidligere Højesteret og Rådhuset. Næste stop er ved Merlion Park, hvor vi nyder den panoramiske udsigt over Marina Bay. Her er det også muligt at få sig et foto med Merlion, en mytologisk skabning, der er halvt fisk (mer-) og halvt løve (-lion).

Derefter ser vi nærmere på byens Chinatown med moderne bygninger og gamle madsteder. Vi går langs de femfodsveje og ser traditionelle erhverv udfolde sig med træhåndværk og tehuse, der har modstået tidens tand.

Det er også muligt at besøge et hinduistisk og buddhistisk tempel langs den samme gade, hvilket er et godt eksempel på Singapores multikulturelle og multireligiøse samfund.

Oplev, hvordan det moderne og traditionelle smelter sammen i Little India, der er et af Singapores mest farverige, historiske distrikter. Engang var kalkbrænderier og en væddeløbsbane med til at præge området, og gaderne var fyldt med hyrder og købmænd, der handlede deres varer. Nabolaget er i dag en frisk blanding af nyt og gammelt med moderne gader ved siden af gamle templer og sælgere, der tilbyder besøgende en blanding af krydderier, silke og blomster.

Den lokale guide tager gruppen med til et madmarked, hvor det er muligt at købe sin egen frokost.

Det sidste stop er Singapores første UNESCO-verdensarvsted - byens botaniske have, hvor du kan gå gennem National Orchid Garden, som rummer en storslået udstilling af 60.000 orkidéplanter.

Efter en spændende dag i Singapore kører vi til vores hotel, hvor vores værelser står klar til en velfortjent pause og afslapning.


  • Morgenmad

Her skal i bo

York Hotel Pool 01 Inkluderet i prisen
Singapore

York Hotel

singapore - singapore_merilon statue_02
singapore - singapore_chinatown_05 singapore - singapore_bygning_farve_01

Singapore byder på mange spændende oplevelser, hvor vi ser nærmere på byens farverige nabolag og imponerende bygninger.

Dag 18

SINGAPORE, AFSLAPNING, MIDDAG OG HJEMREJSE

Vores sidste dag inden hjemrejsen i nat nyder vi på hotellet i ro og mag.

Dagen er til fri disposition, og vi beholder vores værelser, indtil vi bliver hentet om aftenen. Man kan vælge at slappe af ved hotellets pool, gå på opdagelse i lokalområdet eller udforske mere af Singapore på egen hånd.

Om aftenen nyder vi en hyggelig afskedsmiddag på en lokal restaurant, hvor vi får serveret autentiske retter. Herfra går turen direkte til lufthavnen, hvorfra vi flyver tilbage mod Danmark – mange spændende oplevelser rigere.

  • Morgenmad
  • Middag

Her skal i bo

York Hotel Pool 01 Inkluderet i prisen
Singapore

York Hotel

Dag 19

ANKOMST - DANMARK

Vi flyver gennem natten hjem til Danmark med en enkelt mellemlanding undervejs og lander i Københavns Lufthavn efter et skønt krydstogt gennem fire af Asiens spændende lande.

singapore - singapore_skyline_06

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.700+ anmeldelser)