Skip to main content

Rejser til Done Daeng i Laos

Laos

laos - vientiane_fisker_01

Mekongflodens måske søvnigste ø

Done Daeng er en lille bilfri ø i Mekongfloden, tæt på Pakse, midt i den grønne natur, omringet af flodens rislende vand.

Selve øen gemmer på otte små landsbyer, hvor tiden synes at være gået i stå for længe siden. Det er en søvnig hverdag, der leves her, og det vil du hurtigt opleve, hvis du hopper på cyklen og udforsker den lille ø, hvor der ikke er meget at lave – udover at suge den lokale, afstressende livsstil til sig og nyde naturen.

Øen er måske indbegrebet af komplet afslapning, men dermed ikke sagt at du ikke kan forvente en masse spændende oplevelser, hvis du indlogerer dig her. I nærheden finder du nemlig Wat Phu-templet, som ligger for foden af Mount Phu Kao. Templerne her stammer hovedsagligt fra tiden omkring det 11. århundrede, men historien går dog helt tilbage til det 5. århundrede.

Templet har referencer til det mere kendte Angkor Wat i Cambodia, og det blev da også bygget i omtrent samme tidsperiode. Et smukt syn, der forener natur, historie og religion på skønneste vis.

Et par timer fra den lille ø finder du Sydøstasiens største vandfald, Khone Phapeng, der i folkemunde ofte betegnes som Østens Niagara.

Dog er det kun de millioner liter vand, der hvert sekund bruser over stenformationerne, dette vandfald har tilfælles med Niagara. For mens Niagara er et højt, kraftigt fald, er dette et fladt, kraftigt fald, der strækker sig over et længere stykke ad Mekongfloden.

Derfor skal I rejse til Done Daeng

  • Slowtravel på søvnig ø
  • Ældgamle templer
  • Skøn natur og brusende vandfald
laos - mekong floden_01 laos - pakse_wat phou templet_02

Rejser til Done Daeng

laos - pakse_khone phapeng vandfaldet_01

Fyld rejsen med oplevelser

Krydr rejsen med udflugter, og få autentiske oplevelser, du aldrig glemmer. Vi håndplukker udflugterne i tæt samarbejde med vores udvalgte samarbejdspartnere, der har indgående kendskab til destinationen.

Hoteller på Done Daeng

Det siger vores gæster ...

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.200+ anmeldelser)