Rejseledere
Kenny er rejseleder på:
Kenny Viese
Rejseleder
Kennys kærlighedsaffære med Latinamerika og dets fantastiske kulturer begyndte i starten af 90’erne, da en veninde hev ham med til Ecuador, Peru og Mexico. Det blev en oplevelse, som for altid kom til at ændre Kenny og hans syn på verden og sig selv. Her 25 år og mange, mange rejser (og pas) senere er der i Kennys optik ingen tvivl om, at Latinamerika er det absolut mest spændende område på planeten med sine altid farverige, imødekommende og glade mennesker, en uforglemmelig natur og en kultur og historierigdom uden lige.
Han lever bogstaveligt talt sin drøm og har siden 2009 været bosat i Mexico, hvor han lever på sin ranch i Baja California med sin Mexicanske kone Guadalupe og deres unge datter Lucia. Når Kenny ikke er ude som rejseleder eller på tur med sin motorcykel arbejder han som selvstændig fotograf. Han skyder high-end hoteller, bryllupper og landskaber og har bl.a. udstillet og solgt flere af sine rejsebilleder hos det fornemme galleri Casa Lamm i Mexico City samt i hans eget galleri i Todos Santos.
Kennys interesse for og fascination af Latinamerika, dets kultur og fremtid er intens og smittende, og han siger sjældent nej til en sludder, en salsa og måske enkelt Mojito hen ad aftenen.