Kirsten Heering
Mød rejselederen Kirsten Heering
Egyptens fascinerende tusindårige historie med de - i bogstaveligt forstand enorme seværdigheder - trak Kirsten til landet for næsten 20 år siden. Hun har slået rødder for længst og har sit hjem i Sharm el Sheikh.
Med en uddannelse som journalist, interessen for at formidle og nysgerrighed om landet har mange danske turister fået indblik i den interessante historie om faraoner, pyramider, templer, kulturen, den imødekommende befolkning og om udviklingen i landet, der har haft fart på det seneste årti. Kirsten har opholdt sig i Egypten under Det arabiske Forår og på nært hold fulgt den efterfølgende periode med præsidentvalg og de massevis af initiativer, der er sat i værk for at tiltrække udenlandske investeringer.
Kirsten fortæller med stor entusiasme og er med til at give vores gæster en kuffert fyldt med både det gamle og det nye Egypten med hjem.
Når Kirsten ikke arbejder som rejseleder, er hun på farten rundt i landet - også til steder, der ikke er så kendte på det egyptiske landkort.
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.