Morten Bille
Mød rejselederen Morten Bille
Som bare 14-årig drog Morten Bille på sin første, store rejse med interrail-billetten fra konfirmationsfesten i hånden.
Oplevelsen på tværs af Europa tændte en rejselyst i den unge mand, som allerede næste sommer drev ham til Tyskland og Frankrig med rygsæk på ryggen. Og så blev grundstenen for en vaskeægte eventyrer i den grad lagt! Listen over rejsemål tæller efterhånden mere end 100 lande, så I kan godt se frem til en erfaren rejseleder, hvis I har selskab af Morten på rundrejsen.
Morten har gjort karriere som professionel soldat og har gjort tjeneste i udlandet, inden han i 10’erne begyndte som rejseleder på fuld tid. Han har studeret historie med speciale i romansk og germansk udvikling gennem tiden, og der er ingen tvivl om, at vores nabolande mod både syd og nord holder en særlig plads i hjertet. I dag har Morten eksempelvis et hus i det nordlige Sverige, hvor han holder af at udforske naturen.
I de nordiske lande finder Morten glæde i de endeløse vidder og den barske natur, hvor ønsket om at komme ud, hvor sneen er uberørt, og ingen andre har trådt, kan blive til virkeligheden. Hvor man mærker sig selv på elementernes præmisser og beskuer verden fra en helt ny vinkel. Og intet sted opfylder dette ønske som Svalbard, der byder på unikke oplevelser som nordlys, polardøgn og hundeslædekørsel. Og når man bor på et dejligt hotel og spiser godt, får man ifølge Morten det bedste fra begge verdener.
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.