Steen Burnæs
Mød rejselederen Steen Burnæs
Tag med på en unik rejse gennem verden med Steen, en erfaren rejseleder og nysgerrig eventyrer.
Allerede som 2-årig sejlede Steen fra Grønland til Danmark første gang, og siden har han rejst jorden rundt mange gange. Både via sit arbejde og som nysgerrig privatperson.
Gennem sit arbejde som rejseleder og som passioneret privatperson har Steen vandret gennem farverige markeder rundt om i verden, dykket ned i kulturen og naturen i Spanien, Italien og Portugal, og oplevet den betagende naturskønhed fra Sydafrika til Bora Bora , fra New Zealand til Vietnam og nydt de fine nuancer mellem den mægtige natur på Grønland, Island og Færøerne.
Steens opvækst på Grønland har haft en dyb indvirkning på ham. Hans verden blev formet af den fortryllende grønlandske natur, sagn og fortællinger. Nu elsker han at dele Grønlands unikke atmosfære med gæster, hvor han stolt viser de fantastiske landskaber og den kulturrige arv frem.
I 80’erne begyndte Steen sin karriere som rejseleder og guidede folk til spændende rejsemål på den iberiske halvø, Kanarieøerne, Nordafrika og USA, før han dedikerede sig til et job som skibsofficer i krydstogtsbranchen. Det førte ham fra Nordatlanten til Tasmanien og udviklede samtidig hans passion for flersproget fortælling og underholdning, som vores gæster hos Stjernegaard i dag nyder godt af.
Steen er drevet af sin nysgerrighed og elsker at dele ud af sine erfaringer og anekdoter fra et langt liv i rejsebranchen.
Hans hjerte banker for eventyret og for at opdage nye facetter af nære og fjerne lande, kombineret med madoplevelser fra de spændende køkkener, uanset hvor i verden han er.
Tag med Steen på en uforglemmelig rejse, hvor eventyr og kulinariske oplevelser går hånd i hånd.
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.