peru - amazone_skildpadder_peru_01
Peru - Toppen af Peru

Forlængelse

på Tambopata Ecolodge

4 dage fra 8.720 kr.

Forlængelse i Tambopata Ecolodge

Forlæng rundrejsen i Amazonjunglen

Kom i pagt med naturen på denne skønne og meget populære økolodge, som har en helt fabelagtig beliggenhed midt i Amazonjunglen i det store Tambopata-naturreservat, som er en del af det største subtropiske regnskovsområde i hele Sydamerika. Lodgen er bygget i naturmaterialer og fungerer på junglens præmisser med solfangere (og en enkelt privat generator) som den primære energikilde.

Der er kun 34 værelser på lodgen, som er placeret i små hytter. Alle har privat badeværelse med rindende solopvarmet vand, men ingen elektricitet. Måltiderne, som fremstilles af de gode lokale råvarer, indtages i hovedbygningen, hvor der også er en lille bar. Opholdet inkluderer alle måltider og daglige udflugter med særdeles dygtige naturguider ud i junglen til fods og med motoriserede kanoer.

Vær opmærksom på, at udflugtsprogrammet kan ændres i forhold til vejrsituationen.

Forlængelse er med forbehold for pladssituation på fly og hotel. Vi råder til at bestille i god tid.

Dagsprogram

Dag 1

Med kano til Tambopata Ecolodge

På Toppen af Peru-rundrejsens sidste dag flyver I fra Cusco med morgen eller formiddagsflyet. Ved ankomst til Puerto Maldonado køres I til Tambopata Ecolodge kontor i byen, hvor I kan ompakke jeres bagage i egen medbragt blød taske, eller taske som udlånes fra lodgen. Jeres store bagage bliver på kontoret i Puerto Maldonado. Fra Puerto Maldonado til Tambopata Ecolodge er der ca. 3 timers rejse fordelt med bus og båd.

Fremme på lodgen venter personalet med en velkomstdrink, hvorefter I indlogeres i jeres hytte. Afhændig af ankomst tidspunkt, vil der senere på eftermiddagen være en gåtur i skovområdet bag lodgen mellem paranøddetræer og brasilianske teaktræer. Her lever brunryggede tamariner, kapucineraber og mange forskellige arter af farvestrålende sommerfugle og fugle.

I spiser aftensmad i hyggelige omgivelser på lodgen, og herefter går I med guiden ud i den mørke skov for at spotte nogle af de dyr, der er aktive om natten. Det gælder for ca. halvdelen af alle de dyr, der lever i regnskoven. Bemærk det beskrevne program kan ændres af lodgen i forhold til vejret og lokale omstændigheder. 

Tambopata Eco Lodge

Vis hotel
Måltider
Middag
Vejret i Amazonjunglen

Regntiden i den peruvianske jungle strækker sig fra oktober/november til slutningen af maj og man må således forvente at opleve regnvejr, hvis man vælger at forlænge rundrejsen i denne periode.

Regn er et livsvilkår - og en oplevelse - i junglen, og der opereres med samme dagsprogram hele året rundt på haciendaen. De meget erfarne naturvejledere vil dog tilpasse programmet til vejret, hvilket betyder, at der kan byttes rundt på aktiviteter, eller at en aktivitet kan blive aflyst, hvis regnen forhindrer, at den gennemføres sikkert.

peru - amazonjunglen - tambopata eco lodge_hytte_01
peru - amazonjunglen - tambopata eco lodge_double vaerelse_02
Dag 2

Tambopata Ecolodge, vandring til Lake Condenado

Efter en tidlig morgenmad går I ombord i motoriserede kanoer for at sejle hen til stien, der fører ind til det store vandsystem omkring Lake Condenado. I vandrer og sejler i kano i området, hvor I kan være heldige at se mange forskellige fugle, fisk og ikke mindst kæmpeoddere, der bor i en større koloni tæt på søen. Måske ser I også tigerhejrer, sølvhejrer, den spøjse hoatzin, der er dårlig til at flyve og ser pjusket ud, og den larmende donacobius. Det er vigtigt at have solhat og solcreme med på turen, da der ikke er skygge på vandet.

I er tilbage på lodgen for at spise frokost, og om eftermiddagen kan I gå ud i området på egen hånd eller med guide, slappe lidt af og måske bade i det kolde Gallucunca-vandløb ved siden af lodgen. I kan også klatre op på platformene i træerne omkring lodgen se forskellige dyr og smukke orkideer, som man ikke kan se fra jorden (dog mod ekstra betaling).

Efter aftensmaden, som igen indtages i lodgens restaurant, skal I på tur i motoriserede kanoer ned ad Tambopata River for at lede efter cayman-alligatorer og andre natdyr. Bemærk det beskrevne program kan ændres af lodgen i forhold til vejret og lokale omstændigheder. 

Tambopata Eco Lodge

Vis hotel
Måltider
Morgenmad
Frokost
Middag
peru - amazonjunglen - tambopata eco lodge_hytte_terasse_01
peru - amazonjunglen - tambopata eco lodge_udvendigt_01
Dag 3

Flere oplevelser i naturen

Efter morgenmaden besøger I en lokal farm for at se og smage de lokale afgrøder, inden I besøger den botaniske have, hvor I lærer om de forskellige planters medicinske virkning og naturens eget apotek, som den lokale befolkning benytter sig af.

Tilbage på logden spiser I igen en god frokost, hvorefter I sejler en tur ud på haciendaens egen sø. Her prøver I kræfter med fiskeri efter de lokale metoder. På søen ser I formentlig en lang række fugle, bl.a. den meget spøjse, lettere forpjuskede hoatzin, som man mener er en rest fra dinosaurernes periode, som og for øvrigt er ret dårlig til at flyve.

Hver dag er der også tid til at slappe af på værelset, i baren eller hvor man nu har lyst til at opholde sig, mens man nyder junglens lyde og behagelige klima. Igen i aften nyder I en dejlig, lokal middag og måske en godnatdrink, inden I trækker jer tilbage.

Tambopata Eco Lodge

Vis hotel
Måltider
Morgenmad
Frokost
Middag
Praktisk info

Ankomst og afgangstider:
Der er afgang mellem kl. 11:30 og kl. 14:00 fra lodges kontor i Puerto Maldonado til Tambopata Ecolodge (adgangstider kan varierer). Hvis man ikke kan nå disse afgangstider, må man overnatte i Puerto Maldonado.

Transporten til Tambopata Ecolodge tager ca. 3 timer og foregår med både bus og båd.
Afgangsfly fra Puerto Maldonado må ikke være tidligere end kl. 13:00, og man skal forvente noget ventetid i Pueto Maldonado lufthavn efter den store bagage er afhentet på kontoret. afhængig af afrejse tid. 

Der skal minimum var 4½ time til at skifte fly i Lima lufthavn.

Lidt om pakning:
Medbring en mindre (blød) taske til brug til Tambopata Ecolodge. Hvis lodgen mener en anden taske skal benyttes i forhold til plads i bus og båd, udleverer de en duffle bag ved ankomst til deres kontor i Puerto Maldonado. Jeres store bagage opbevares på lodgens kontor i Puerto Maldonado, mens i opholder jer på Tambopata Ecolodge.

Medbring lyst/neutralt tøj, lange bukser og langærmede bluser. Sort tøj egner sig ikke til junglen. Medbring også solhat, vandrestøvler eller vandresko/kondisko samt en fleece, vindjakke og regnjakke/regnslag. Lodgen har regnstøvler i forskellige størrelser man kan låne, men der er ingen garanti for at de er ledige. Medbring en regntæt dagsrygsæk, drikkedunk, insektspray og evt. en kikkert.

Inkluderet:
Alle udflugter og måltider er inkluderet - drikkevarer er ikke inkluderet. Morgenmad på afrejsedagen vil evt. være picnic morgenmad.

Link til Tambopata Ecolodge, hvor man kan læse om lodgen og dens praktiske informationer (FAQ´s) : https://www.tambopatalodge.com/en/

peru - amazonjunglen - tambopata eco lodge_aktivitet_kano_01
peru - amazonjunglen - tambopata eco lodge_hotel facade_01
Dag 4

Men kanoen tilbage og hjemrejse

Efter morgenmaden må I desværre forlade lodgen for at sejle med kano tilbage til Puerto Maldonado. Inde fra land følges I måske af brøleaber i trætoppene, der har travlt med at afmærke deres territorium.

Fremme i lufthavnen tjekker I ind på flyet til Lima, som afgår over middag. I ankommer til Lima omkring kl. 16 og påbegynder hjemrejsen.  Afhængig af flytid fra Puerto Maldonado til Lima, må morgenmaden evt. medbringes som picnic, da turen tilbage med båd og bus til Puerto Maldonado tager ca. 3 timer. 

Måltider
Morgenmad
Ring eller skriv til os
Stine Solbjerg Sørensen
Tlf. 4526 0000

Mandag - fredag 10 - 15

Stine Solbjerg Sørensen - Salgschef

Priser og datoer - bemærk, fra-priser pr. person

Periode
01. dec 2022 - 01. nov 2023
kr. 8.720
kr. 10.295
 

Alt dette er inkluderet i rejsens pris

  • 3 nætter på Tambopata Ecolodge i standard værelse
  • Fuldpension under ophold på lodgen fra middag dag 1 til morgenmad (evt. picnic) dag 4 (drikkevarer betales direkte på lodgen)
  • Flaskevand
  • Transport fra jeres hotel i Cuzco til Cuzco lufthavn
  • Flyrejse Cuzco - Puerto Maldonado - Lima
  • Assistance i Puerto Maldonado lufthavn
  • Transport fra Puerto Maldonado lufthavn til/fra Tambopata Ecolodge
  • Beskrevne udflugter (med forbehold for ændringer)
  • Basisudstyr til udflugterne

Bemærkninger:

  • Overstående priser er fra-priser
    Forlængelse er med forbehold for pladssituationen på de oversøiske fly hjem, jungle lodge og indenrigsfly til og fra lodge. Prisen på indenrigsfly og oversøisk fly kan variere afhængig af pladssituationen. Vi råder til at bestille i god tid. Bemærk dog at forlængelser oftest først kan bekræftes 11 måneder før afrejse, da de internationale flyvninger ikke er tilgængelige før.
  • Vi råder under alle omstændigheder til at bestille i god tid.
  • Ankomst og afgangstider til Puerto Maldonado: Der er afgang kl. 11:30 og kl. 14:00 fra lodges kontor i Puerto Maldonado til Tambopata Ecolodge. Hvis man ikke kan nå disse afgangstider, må man overnatte i Puerto Maldonado. Transport fra Puerto Maldonado lufthavn til kontoret tager ca 20 min. Transporten til Tambopata Ecolodge tager ca. 3 timer og foregår med både bus og båd
  • Transport fra lodge til Puerto Maldonado er ca kl. 06:30. Afgangsfly fra Puerto Maldonado må ikke være tidligere end kl. 11:00
  • Vi anbefaler ikke børn under 5 år. Men der kan ansøges om at tage børn under 5 år med. Kontakt Stjernegaard Rejser.
  • Udflugter kan varierer fra dag til dag afhængig af vejrforhold og antal deltagere.
  • Ønsker I kortere eller længere Amazonas forlængelse, spørg efter pris på 3 dage/2 nætter eller 5 dage/4 nætter.
  • Prisen kan ikke garanteres før hele arrangementet er bekræftet.
  • Grundet regler om minimum tid til flyskifte i Lima lufthavn, kan det forekomme, at man skal have en ekstra nat i Lima. Merpris for denne ekstra nat kommer oveni den oplyste fra-pris.

Ikke inkluderet i prisen

  • Personlige udgifter
  • Drikkepenge til personalet på lodgen
  • Lokal lufthavnsskat i Puerto Maldonado (ca. 7 USD pr. person)
  • Drikkevarer på lodgen
  • Alt hvad der ikke er nævnt i programmet

Puerto Maldonado

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Temperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
30° C
30° C
31° C
30° C
30° C
30° C
30° C
33° C
33° C
32° C
32° C
30° C
Nedbør i mm.
283 mm
249 mm
227 mm
169 mm
84 mm
50 mm
46 mm
38 mm
93 mm
192 mm
209 mm
265 mm

Hotel på rejsen


Tambopata Eco Lodge

Kom i pagt med naturen på denne skønne og meget populære økolodge, som har en helt fabelagtig beliggenhed midt i Amazonjunglen i det store Tambopata-naturreservat, som er en del af det største subtropiske regnskovsområde i hele Sydamerika. Lodgen er bygget i naturmaterialer og fungerer på junglens præmisser med solfangere (og en enkelt privat generator) som den primære energikilde.

Der er kun 34 værelser på lodgen, som er placeret i små hytter. Alle har privat badeværelse med rindende solopvarmet vand, men ingen elektricitet. Måltiderne, som fremstilles af de gode lokale råvarer, indtages i hovedbygningen, hvor der også er en lille bar. Opholdet inkluderer alle måltider og daglige udflugter med særdeles dygtige naturguider ud i junglen til fods og med motoriserede kanoer. 

34 værelser
Bar
Restaurant
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.663 anmeldelser)