Azorerne, Dourodalen og Porto
Download katalog over rejsen

11 dage fra 18.990 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Azorerne, Dourodalen og Porto Dagsprogram

Rundrejse med dansk rejseleder 11 dage fra 18.990 kr.

4.4   (12 anmeldelser)
Azorerne_sao miguel_sete cidades_01

Dag 1

Danmark – Porto

Der er afgang fra Danmark over middag, og efter en mellemlanding i Lissabon lander vi i Porto først på aftenen. Når vi har indfundet os på hotellet, kan de som har lyst tage på en sen aften spadseretur med rejselederen, så vi kan strække benene og få vores første indtryk af byen, eller man kan spise middag på hotellet hvis man ikke har spist undervejs på rejsen.

Vi overnatter to nætter i hjertet af byen, hvor vi får indblik i distriktets rige kultur og historie.

Her skal i bo

Porto by_flod_02 Inkluderet i prisen
Porto

Hotel Neya Porto

Turim Oporto Hotel_flod_og_bro_01 Inkluderet i prisen
Porto

Turim Oporto Hotel

portugal_porto douro azorerne
Porto by_flod_02 dourodalen_02

Dag 2

Porto, byvandring og besøg i portvinshus

Efter morgenmad skal vi på sightseeing i landets næststørste by, som er iklædt de traditionelle azulejos, malede kakler, og rummer prestigefyldte portvinshuse og pastelfarvede byhuse.

Ved Douroflodens udmunding forgrener Porto sig i stejle, brostensbelagte stræder, hvor byens klassiske fortovscaféer byder sig til.

Derefter starter ved barokkirken Clerigos fra 1700-tallet i Portos gamle bydel, og herfra begiver vi os til fods ud på en byvandring gennem de brostensbelagte gader med farverige byhuse og over smukke pladser, hvor vi skal helt tæt på kulturarven og arkitekturen.

Vi lægger vejen fordi boghandleren Livraria Lello og skifter for en kort stund spor – måske endda univers. Den gamle boghandel, samt resten af Porto, er nemlig en af inspirationskilderne for Harry Potter-forfatteren, J. K. Rowling. Hun boede flere år i byen og fik undervejs nogle af de fortryllende idéer til serien, der har solgt 500 millioner eksemplarer verden over. Det kommer derfor ikke bag på os, at der ofte er lang kø foran boghandleren, så vi nøjes med at kigge på opløbet og høre historien om den verdensberømte forfatter.

Vi blander os med pendlerne og besøger togstationen São Bento, ansigtet for den traditionsrige kakkelkunst i Portugal.

Mosaikkerne kaldes azulejos, og banegårdens vægge rummer omkring 20.000 kakler i blåhvide nuancer. Overalt i Portugal sætter kaklerne sit kulørte præg på museer, kirker, togstationer og private hjem, og med sit hvide stukloft og hvælvede indgangspartier er São Bento-banegården et godt sted at studere kunstarten. Derfra går vi gennem smalle stræder forbi Portos nyklassicistiske vartegn Bolsa-paladset og San Francisco-kirken.

Vi krydser Dourofloden til Villa Nova de Gaia, der er kendt for sine portvinshuse med kældrene, der bugner af portvin fra Dourodalen.

Vi dykker ned i én af slagsen og får en rundvisning i portvinskælderen og slutter naturligvis af med en vinsmagning.

Frokosten kan derefter indtages på en af Villa Nova de Gaia mange gode restauranter, resten af eftermiddagen er der tid til at selv at gå op opdagelse i den smukke by, eller måske bare sætte sig ned og dykke ned i endnu et glas  portvin.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Porto by_flod_02 Inkluderet i prisen
Porto

Hotel Neya Porto

Turim Oporto Hotel_flod_og_bro_01 Inkluderet i prisen
Porto

Turim Oporto Hotel

Porto_livraria lello_boghandel_01
Porto_portvin_01 porto_sao bento_togstation_kakler_01

Der er forkælelse for både læsehesten, vinkenderen og den kunstinteresserede på dagens tur rundt i smukke Porto.

Dag 3

Dourodalen med vandring og vinsmagning på vores dejlige vingårdshotel.

Vi spiser morgenmad på hotellet i Porto og kører herefter mod Dourodalen, portvinens hjemstavn.

Vi følger floden ind i landet, og lader os betage af det kuperede terræn, hvor vinstokkene pakker skråningerne ind. Vi har prioriteret god tid til Dourodalens fantastiske oplevelser, hvor vi har to hele dage til at udforske vinterrasserne, besøge de unikke lokalsamfund, køre i tog over de frodige bakker, og vandre gennem vinmarkerne.

Vores første stop er tæt på landsbyen Sabrosa, hvorfra vi vandrer ud i dalen og gennem vinrankerne. Vi kommer forbi flere vingårde, quintas, som gennem generationer har produceret vin i området. Vandreturen tager små to timer og ender i den historiske by Provesende, hvis barok-herregårde, torveplads og stræder udgør den ideelle frokostpause med mad fra den lokale kro.

Efter frokost bliver vi kørt til vores hotel for de kommende to nætter, en charmerende quinta, der producerer både port- og bordvin.

Vi tjekker ind på Quinta da Pacheca Wine House Hotel, der rummer 36 hektar haver, terrasser, gårdsplads og vinmarker. Vi sætter vores bagage af på værelserne, og så er der tid til at puste lidt ud inden vi får en rundvisning på ejendommen. Hotellet har bygget nogle kæmpemæssige vintønder, hvor man kan bo, og selvom vi selv skal sove i hovedbygningen, er det sjovt at kigge ind i værelsestønderne.

Vi skal ned i husets vinkælder og se granitbassinerne, hvor portvinen fodpresses.

Denne tradition er stadig udbredt i Dourodalen, hvor der danses kædedans over de friskplukkede druer. Rundvisningen slutter af med smagsprøver af husets vine med udsigt over dalen inden middagsmaden.
Vi kan med fordel spise på vingårdens egen restaurant.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Outside Pool Inkluderet i prisen
Dourodalen

Quinta da Pacheca Wine House

+
Provesende_vandretur_01
Provesende douro dalen_frokost sted_02 Douro dalen_Quinta da pacheca_02

Glæd jer til to hele dage i Dourodalens hjertekule, når vi fra vores 4-stjernede vingårdshotel tager på byvandringer og landsbybesøg.

Dag 4

Dourodalen til fods og med tog

Vi vågner til en frisk dalluft, som de færreste steder i verden kan hamle op med.

Hvis vejret er til det. Vi nyder morgen med kig til vinmarkerne, og efter morgenmaden skal vi igen ud i den storslået natur.

Vi starter med en togtur i Dourodalen, som er en oplevelse for livet. Vi fanger det lokale tog fra Regua, og sætter os til rette. klar til at krydse de frodige men ufremkommelige skrænter. Jernbanen stod færdig i 1887 og løber i alt over 26 tunneller og over 30 broer. Vi nyder udsigten over floden og bakkerne fra kupéen i en times tid, inden vi stiger af i Ferradosa.

Når vi stiger af toget, bliver vi hentet af vores bus og kørt til udgangspunktet for en halvanden times vandrerute mod bjerglandsbyen Pesqueira. Vi sidder klistret til ruderne på køreturen for at suge landskabet til os, og vi gør naturligvis holdt ved nogle af de smukkeste udsigtsposter. Når vi stiger af bussen, kommer vores kameraer for alvor på overarbejde, som naturen tigger om at blive foreviget.

Vi vandrer de fire kilometer i et roligt tempo gennem mandel- og oliventræer mod Pesqueira, et landsbyfællesskab med ældgamle og stolte traditioner.

Byens beboere bager stadig brød sammen i en fællesovn, opdrætter geder på skråningerne, og i dagens anledning har de inviteret os på en landfrokost af ultralokale råvarer. Lokalsamfundet er ikke en turistdestination, og derfor er smagen af Mr. Josés olivenolie, Mr. Antonios vin og brødet fra fællesovnen udelukkende vores.

Glæd jer til samtalerne med de lokale bønder og producenter, der helt sikkert sætter handleturen i supermarked derhjemme i perspektiv.

Vi har været vidt omkring i dag og kører efter landsbybesøget hjem til vores dejlige vingårdshotel, hvor vi nyder resten af eftermiddagen og aftenen i de bedst tænkelige omgivelser.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Outside Pool Inkluderet i prisen
Dourodalen

Quinta da Pacheca Wine House

+
douro dalen_peso da regua_06

Dag 5

Fra Porto til hovedøen São Miguel på Azorerne

Vi nyder morgenmaden inden vi kører lufthavnen i Porto, for ved middagstid at flyve til eksotiske Azorerne.

Vi lander midt på eftermiddagen på Azorernes hovedø São Miguel, hvor 140.000 ud af 240.000 mennesker i Azorerne bor.

Vi har hele seks overnatninger på São Miguel: fire i hovedstaden Ponta Delgada og to nætter ved kysten med udsigt til det store Atlanterhav.  
Vi har altså rigtig god tid til at dykke ned i den unikke kultur og historie, der kendetegner livet på de isolerede øer i Atlanten.

Azorerne består af 9 beboede øer med 600 kilometer mellem den vestligste (Flores) og østligste (Santa Maria). Hver ø siges at have en farve, der kendetegner naturen på den enkelte ø. São Miguel er Den Grønne Ø med sine bløde, Alpe-lignende dalstrøg og saftiggrønne skove.

Rejser man fra maj til august oplever man også de blomstrende hortensiabuske i blå- og lilla nuancer. Øerne er alle af vulkansk oprindelse og er opstået i mødet mellem – eller rettere adskillelsen af – det europæiske- og nordamerikanske kontinent.

Her finder vi vulkankratere, urskov, boblende mudderbade og varme kilder med farverigt, mineralholdigt vand.

Og det ser vi meget mere til de næste dage, når vi begiver os på vandreture (á 1-2 timers varighed) og besøger de største højdepunkter!

I Ponta Delgada bor vi på et dejligt hotel midt i det historiske kvarter, der både rummer moderne shoppingmuligheder og velbevarede klostre. I gåafstand fra hotellet ligger havnepromenaden, der lokker med hjemmelavet is og lokale souvenirs.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Azorerne_Sete cidades_01 Inkluderet i prisen
Azorerne

Colégio Hotel

Hotel Talisman Ponta Delgada 13 Inkluderet i prisen
Azorerne

Hotel Talisman

Tilkøb udflugter

Tinne Dejgaard Madsen 218

Tinne Dejgaard Madsen

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

Pinhão_Douro Dalen_01 Douro dalen_vandring_01

Dag 6

Udflugt til Lagoa do Fogo og Furnas

Vi vågner til vores første hele dag i det azoriske arkipelag, og vi tager straks fat på noget af det, der gør øriget helt specielt.

Alle 9 øer er opstået over den midtatlantiske højderyg med vulkanudbrud og nye landmasser til følge. Selvom det seneste udbrud på øerne ligger helt tilbage i 1957 på øen Faial, er der endnu geotermisk aktivitet i undergrunden. Tilbage står også de udslukte eller nedsunkne vulkankratere, hvoraf nogle er blevet til kratersøer. En af de mest imponerende er Fogo-søen, som vi besøger i dag.

Vi klatrer op ad hårnålesvingene, til vi krydser tågegrænsen, som der næsten er garanti for på toppen af passet. Som vi står midt i tågegrænsen, forsvinder det klare ferskvand i kratersøen for øjnene af os, indtil det pludselig dukker op under os igen. Bjergsiderne er beklædt med endemiske krat- og slyngplanter som azoriske blåbær, lyng og kvalkved, og vi ser også de importerede nåletræer importeret fra Japan, der i dag vokser over det meste af øen. De hurtigtvoksende træer forhindrer mudderskred, og i dag er de næsten så azoriske som KIMA-sodavanden.

Vi fortsætter gennem en tropisk regnskov i retning mod øst og Furnas-dalen, der er kendt for sin geotermiske energi og boblende mudderbassiner. Hele dalen er ét stort krater, og undergrunden bobler. Her er termiske bade, naturlige mudderpools, og dampskyer rejser sig fra skovbunden og private baghaver.

Ved Furnas-søen ser vi den termiske aktivitet ved de varme bassiner, hvor svovlholdigt vand bobler. Den kraftige lugt af æg hænger i næsen, og jorden farves gul omkring vandhullerne. Vi går en tur ved søen på små tre kilometer, inden vi undersøger den geotermiske energi nærmere. Den vulkanske varme får vand- og mudderbassiner til at boble, og det er utroligt nok vores ovn for dagens frokost.

Siden tidernes morgen har de lokale gravet krukker med mad ned for at lade det simre i flere timer, indtil festmåltidet var fuldendt. Vi har snydt hjemmefra og bestilt på forhånd, men vi ser, hvordan vores gryde fiskes op fra undergrunden. Vi tager den med os til hotellet og parken Terra Nostra, hvor frokosten bliver serveret. Det er et rustikt og ultraautentisk frokostmåltid, vi har i vente. Kylling, oksekød, blodpølse og bacon har simret sammen med kål, gulerødder, kartofler og yams, til det hele er blødt som smør og kraftigt i smagen. Det er helt i orden at levne, men smagen er god, og det er sjovt at prøve alle ingredienserne.

Terra Nostra huser øens mest imponerende botaniske have, og når frokosten er indtaget, går vi en tur i parken og kigger til den særegne flora på São Miguel.

Klimaet på Azorerne tillader næsten alle planter, og den botaniske have ’passer’ ofte træer, der kæmper med vilkårene i enten Sydney eller New York. I parken støder vi også på et exceptionelt syn ved et karrygult bassin. Vandet er svovlholdigt, omkring 40 grader varmt og strømmer direkte fra undergrunden. Vi anbefaler en svømmetur, selvom det kan være en smule grænseoverskridende at hoppe i det grumsede vand. Det mineralholdige vand er nemlig godt for huden og har altid været brugt af lokale som mirakelkur mod det meste. Også selvom neglene og badetøjet bliver gullige – som heldigvis let går af i vask!

Dagens eftermiddagsstund nyder vi i fascinerende omgivelser på en af de eneste kommercielle teplantager i Europa, Gorreana Tea Factory.

Her dyrkes grøn- og sort te så vel som jasmin-, hibiscus- og appelsinvarianter. Vi går en tur på plantagen mellem rækkerne af tebuske og får en fyldestgørende rundvisning i forædlingsprocessen fra tørring til pakning, inden vi selv smager på den europæiske te – måske for første gang i livet.

Tilbage i Ponta Delgada er det blevet tid til aftensmad, og der er gode rstauranter at vælge mellem.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Azorerne_Sete cidades_01 Inkluderet i prisen
Azorerne

Colégio Hotel

Hotel Talisman Ponta Delgada 13 Inkluderet i prisen
Azorerne

Hotel Talisman

Fogo_lake_03
Furnas_lake_01 Fogo_lake_02
Velkommen til en verden af nyt! Klimaet på Azorerne tillader en helt utrolig natur, som vi udforsker på daglige udflugter til blandt andet Furnas.

Dag 7

Byvandring i Ponta Delgada og mulighed for hvalsafari

I dag har vi god tid til at nyde morgenmaden hjemme på hotellet, og spadserer en tur på egen hånd i området omkring hotellet.

Ønsker man en helt særlig oplevelse er formiddagen sat af til, at man kan tilkøbe en hvalsafari på en moderne katamaran.

Azorerne var frem til 1980’erne et centrum for hvalfangst, som udgjorde en stor del af økonomien på øerne. I dag er fangsten erstattet af safariture, og i farhavet omkring Azorerne findes der mere end 20 forskellige hval- og delfinarter.

Sejlturen varer 3 timer og er i selskab med en kaptajn og biolog, der råber: ”Baleia à vista!”, når en hval er i sigte.

Udflugten foregår på engelsk – udråb måske på portugisisk – og kan være i selskab med andre.

Når alle er tilbage på land og har spist frokost, samles vi til en byvandring i Ponta Delgada. Her udspiller livet sig omkring havnefronten, der forbinder São Miguel med det uendelige Atlanterhav. Vi runder naturligvis den lange marina og kommer forbi det flotte rådhus i det historiske baixa-kvarter. Her står de gamle og yderst velholdte byporte og Goncalo Velho-torvet, der er opkaldt efter øens opdager. Vi følger de lokale indbyggere og slår vejen forbi byens markedsplads, der sælger friskfanget fisk, frugt og azoriske specialiteter. Her kan vi blandt andet købe ananas, som dyrkes i drivhuse i udkanten af byen.

Resten af eftermiddagen har vi fri til at kigge i byens specialforretninger eller vende tilbage til afslapningen hjemme på hotellet.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Azorerne_Sete cidades_01 Inkluderet i prisen
Azorerne

Colégio Hotel

Hotel Talisman Ponta Delgada 13 Inkluderet i prisen
Azorerne

Hotel Talisman

Ponta Delgada Centrum 05
Ponta Delgada_ananasplantage_02 hval_01

Efter byvandringen i hovedstaden Ponta Delgada har man mulighed for at tilkøbe en hvalsafari i Atlanterhavet.

Dag 8

Heldagsudflugt til Sete Cidades

Fra morgenstunden kører vi til Sete Cidades og Tvillingesøerne på den vestlige del af  São Miguel, bare en god halv times kørsel fra hotellet.

Sete Cidades består af to farverige ferskvandssøer i et nedsunket vulkankrater. Vandet er krystalklart, den ene blå – den anden grøn, og vi stopper på toppen af kraterkanten ved et par forskellige udkigsposter. Vi håber, at vejret er med os, så vi kan nyde de formidable udsigter over områdets vulkankratere og søer. Vi tager på Vi kører ned i krateret til landsbyen Sete Cidades ved Tvilllingesøernes bred. Her spiser vi vores picnicfrokost som vi har med i taskerne. Hvis vejret er med os er udsigten 5-stjernet, og vi har god tid.

På hjemvejen til Ponta Delgada, besøger vi en vaskeægte ananasplantage i udkanten af byen.

Azorerne er et af de eneste steder i Europa, hvor den tropiske frugt kan gro. I dag er drivhuse en nødvendighed for at opretholde en bæredygtig produktion, men ikke desto mindre er det et besynderligt og fascinerende syn at se de særegne frugter og spidse blade stikke op af europæisk jord. En enkelt frugt kan være hele 26 måneder undervejs, så hvis I sætter tænderne i det gule frugtkød, må I hellere nyde hver en bid!

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Azorerne_Sete cidades_01 Inkluderet i prisen
Azorerne

Colégio Hotel

Hotel Talisman Ponta Delgada 13 Inkluderet i prisen
Azorerne

Hotel Talisman

São Miguel_Sete Cidades_05

Dag 9-10

Egne oplevelser på Caloura Hotel Resort eller Hotel Verde Mar & Spa

På denne rejse har vi som noget helt særligt valgt at inkludere to nætter ved kysten.

Afhængig af hvilken afgang der vælges, indkvarteres vi på et af de to  fantastiske hoteller, Caloura Hotel Resort eller Hotel Verde Mar & Spa, på São Miguel som afslutning på rundrejsen. De næste dage er ren afslapning og egne eventyr, når vi nu er fløjet helt til hjertet af Atlanterhavet, som vi gerne vil have det maksimale ud af. Hvis der i løbet af dagene er ønske om det, vil rejselederen arrangere kortere vandreture eller foredrag for gruppen, men ellers er det nu tid til at fordøje rejsens mange indtryk.

Caloura Hotel Resort ligger særdeles smukt ved de karakteristiske, mørke klipper halvanden kilometer fra landsbyen Água de Pau. Der findes et par spisesteder i byen, men ellers anbefaler vi at spise måltiderne hjemme på hotellet, der driver en rigtig god restaurant og flere hyggelige barer.

Vi befinder os langt ude i naturen, og der er flere gode vandreruter lige uden for hotellet. Ønsker man en helt særlig oplevelse kan man tilmelde sig den lokale dykkerskole ved hotellet. Familien, der driver Caloura Hotel Resort, har formået at skabe det perfekte fristed på øen. Her er autentisk stemning og hygge, gode fællesfaciliteter og en udsigt over Atlanterhavet, som de færreste steder kan konkurrere med. Fra hotellet løber der en lille sti, der fører gennem kystmiljøet til nogle naturlige havbassiner, hvor man kan bade – hvilket er lidt af en sjældenhed på Azorernes forrevne kyststrækning, og naturligvis kun mulig når havet er roligt.

Der er et stort poolområde med liggestole og solskin, og alle værelser har privat balkon eller terrasse med udsigt til havet, hvor aftenstunden kan nydes til den helt store guldmedalje. Personalet arrangerer i ny og næ livemusik med lokale kunstnere og vin- og likørsmagninger, som gæsterne kan deltage i.

Her har vi altså de ideelle forhold til et par afslappende dage midt i Atlanterhavet med en fornemmelse af hjemlighed, selvom vi er så langt fra hverdagen som overhovedet muligt.

Hotel Verde Mar & Spa ligger i første række til Atlanterhavet og putter sig altså mellem havets bølger og Ribeira Grandes røde teglsten.

Noget af det skønne ved jeres ophold på Verde Mar er netop den lette adgang til restauranter, supermarkeder og små forretninger i landsbyen. Her er der mulighed for at gå i teateret eller besøge museer, og der er naturligvis rig mulighed for at fortsætte opdagelsen af øen på egen med udflugter i naturen. Fra hotellet kan man vandre langs kysten til et af byens bedste udsigtsposter ved Miradouro do Palheiro eller tage den lokale bus til nabobyerne. Kysten rummer flere strande, hvor nogle egner sig bedst til solbadning, mens andre tillader en dukkert i Atlanterhavet. Et ophold her forener altså det azoriske hverdagsliv og kultur med vulkanøernes unikke natur.

Værelserne har havudsigt og privat terrasse eller balkon. Hotellet har et dejligt poolområde med kig til havet med mange liggestole, der kalder på en god roman. Inden døre finder vi hotellets restaurant og bar og en opvarmet indendørs pool med jacuzzi.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Azorerne_Sete cidades_01 Inkluderet i prisen
Azorerne

Colégio Hotel

Hotel Talisman Ponta Delgada 13 Inkluderet i prisen
Azorerne

Hotel Talisman

Caloura Hotel_drone picture_01
Hotel Verde Mar_pool_01 Hotel Verde Mar_room_03

Caloura Hotel Resort (øverst) og Hotel Verde Mar & Spa ligger begge med en mageløs udsigt over Atlanterhavet.

Dag 11

Hjemrejse, Azorerne – Danmark

Det er blevet rejsens sidste dag.

Vi har forhåbentlig nydt de ekstra dage på vores hotel ved kysten, så indtrykkene har bundfældet sig. Rejsen kan forlænges med ekstra nætter på samme hotel, hvis man ikke kan få nok af Azorerne, og ellers kan det også anbefales at forlænge rejsen med et par dage i hovedstaden Lissabon på Convento do Salvador Hotel centralt i byen.

Os, der rejser hjem i dag, fanger flyet tidlig morgen eller formiddag til Lissabon, og lander i Danmark hen ad aftenen efter at have oplevet det bedste fra både det portugisiske fastland og Azorerne.

  • Morgenmad
faial_06

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)