Vandfald

Helt grundlæggende opstår et vandfald selvfølgelig, når en flod møder et fald i terrænet.

Men hvordan det fald ser ud, afhænger i høj grad også af undergrunden. Mange steder består jorden og klippen af forskellige lag. Nogle er hårde og modstandsdygtige, mens andre er blødere og bliver slidt væk hurtigere. Når vandet gennem lang tid arbejder sig ned gennem de bløde lag, opstår der en kant af hårdere materiale, som til sidst bliver det punkt, vandet falder ud over.

Der er også steder, hvor floden spreder sig ud, før den når kanten. Det sker typisk i brede landskaber, hvor vandet fordeler sig over et større område. Resultatet er mange mindre vandfald side om side i stedet for ét samlet. Det er blandt andet det, man oplever ved Iguazú, hvor vandet falder i hundredvis af mindre kaskader.

Andre vandfald er formet af helt særlige geologiske begivenheder. Niagara Falls er for eksempel et resultat af istidens bevægelser, hvor enorme ismasser ændrede landskabet og skabte forskelle i niveau mellem søer og floder. På Island spiller vulkansk aktivitet en stor rolle, hvor lavaen gennem tiden har skabt lag og plateauer, som vandet i dag bevæger sig hen over.

Også mængden af vand har betydning. Nogle vandfald er smalle og rolige det meste af året, mens andre ændrer sig markant med årstiderne. I regnperioder eller under snesmeltning kan vandmængden vokse voldsomt, og et ellers stille vandfald kan blive til en kraftig strøm.

Et vandfald bliver dermed aldrig færdigt, og over tid kan det få kanten til at rykke sig bagud og skabe dybe kløfter og nye former i landskabet.

Det betyder også, at det vandfald, man står og kigger på i dag, kun er ét øjeblik i en meget længere proces.