Patagonien, Iguazúvandfaldene og ikoniske storbyer Dagsprogram

Vi forlader Santiago om morgenen for at køre mod kysten til Valparaíso på en flot dagstur.

Vi krydser bjerge og dale, inden vi ankommer til byen, der måske bedst af alt kan betegnes som Sydamerikas svar på San Fransisco. Byen var også hjemsted for nobelprisvinderen Pablo Neruda.

Valparaíso er Chiles største havneby, og det er samtidigt her, landets kongres holder til. Det første, vi ser, er nok de iøjnefaldende huse, der lægger sig op ad bjergsiderne som en mosaik af farver.

Vi tager på en byvandring sammen med rejselederen og nyder også en frokost sammen, før turen går videre til en lokal vingård om eftermiddagen.

På vingården får vi selvfølgelig mulighed for at smage på noget af landets lækre vinproduktion, og vi hører også om traditionerne for vinproducenterne i Chile.

Efter vores besøg ved kysten og hos vinproducenten vender vi retur til Santiago de Chile, hvor vi er tilbage tidlig aften. Så der er stadig tid til at finde et godt sted til middagen, inden vi går til køjs på vores hotel.

Vi forlader nu El Chaltén efter nogle dejlige dage midt i den smukke patagoniske natur og kører tilbage til El Calefate.

Vi kører af den samme rute, som da vi ankom, men det gør den ikke mindre spetakulær.

El Calafate ligger smukt ned til gletsjersøen Lago Argentino. Det er en hyggelig mindre by med et spændende ismuseum og den enorme Perito Moreno-gletsjer i nærheden, som vi skal opleve helt tæt på i morgen.

Vi ankommer til byen El Calafate i løbet af eftermiddagen og tjekker ind på et hotel i centrum. El Calafate har mange rigtig gode restauranter, og da vi bor midt i byen, vil alle ligge i gåafstand fra vores hotel.

Da morgendagen står i Perito Moreno-gletsjerens tegn, kan resten af dagen bruges på at slappe af og udforske El Calefate.

Vi vågner op til vores første hele dag i Buenos Aires.

Vi lægger ud med at besøge det farverige La Boca-kvarter, hvor immigranterne fra især Italien slog sig ned i 1800-tallet. Kvarteret er hjemsted for storklubben i fodbold, Boca Juniors, hvor Diego Maradona spillede. Den dag i dag har han stadig sin egen boks på stadionet.

Som kontrast hertil ser vi det meget polerede Puerto Madero langs de gamle havnebassiner, hvor verdens bedste korn og røde bøffer i mange årtier blev udskibet til hele verden. Her bor nutidens velhavere i moderne lejligheder i stål og glas. Vi fortsætter til Plaza de Mayo (Majpladsen), som stammer helt tilbage fra 1581, hvor den blev kaldt Plaza de Armas. Den er byens historiske, politiske og kulturelle centrum og er omgivet af det lyserøde Casa Rosada (hvor præsidenten og regeringen arbejder), nationalbanken og byens katedral.

Casa Rosada er efter sigende rødt, fordi bygningen ved den såkaldte Majrevolution i 1810 blev malet rødt med de spanske overherrers blod!

På Majpladsen skal vi også besøge katedralen med resterne af Argentinas og Sydamerikas store befrielseshelt, José San Martin, der fra 1810 til 1824 var hovedkraften i løsrivelsen fra Spanien og dannelse af nye lande som Argentina, Chile og Peru.

Op ad eftermiddagen er vi tilbage på vores hotel, som ikke ligger langt fra San Telmo, der er et af byens ældste kvarterer, hvor mange af de aristokratiske familier boede i 1800-tallet.

I dag er det byens underholdningscentrum med tangobarer og restauranter, og så er det ikke usædvanligt, at der danses tango på Plaza Dorrego, som er omkranset af masser af hyggelige udendørs cafeer og barer og ligger dejligt tæt på vores hotel.

For dem, som har lyst, er der denne aften mulighed for at tilkøbe en særlig udflugt: et tangoshow med middag på en af byens legendariske tangobarer, som ligger i gåafstand fra vores hotel.

Tangoen opstod blandt immigranter i Buenos Aires i slutningen af 1800-tallet som en blanding af forskellige stilarter. Dansen og ikke mindst musikken virker kompliceret men fascinerende, og danserne i showet mestrer kunsten til perfektion. Tangoen udtrykker passion og smerte, og vi tør godt love, at man bliver grebet og rørt af de smukke trin og den dramatiske musik - måske vælger musikerne at forkæle jeres øregange med en af tangoens allerstørste hits: Tango Jalousie, som vores egen Jacob Gade komponerede hjemme på Fyn i 1925.

Vi tager et morgen- eller formiddagsfly fra Buenos Aires og flyver ud til verdens mest vandrige vandfald ved Iguazú på grænsen mellem Brasilien, Paraguay og Argentina.

Vi lander i Iguazú på den argentinske side og skal om eftermiddagen udforske vandfaldene fra den argentinske side. Højdepunktet er som regel Djævlens Gab, hvor 14 fald havner i en slugt og sender en kolossal vandpartikelsky til himmels.

Den argentinske side af Iguazúvandfaldene byder på de mest varierede adgange til faldene, og vi passerer de berømte udsigtspunkter i både den øvre og nedre del af faldene. Her får vi et pragtfuldt panorama over faldene og den dybgrønne jungle, der omgiver dem.

Tidlig aften siger vi på gensyn til vandfaldene og krydser grænsen til Brasilien. Her kører vi til vores hotel i den brasilianske grænseby Foz do Iguaçú, hvor vi indkvarteres centralt i byen.

Vi afslutter ganske givet dagen med en god, brasiliansk middag. Vi er jo i Brasiliens ’gaucho-område’ – det vil sige landbrugslandet i syd domineret af prærie og enorme kvægbestande. For kødspiserne kunne fristelsen være et stort stykke, saftig picanha – en culotteagtig udskæring fra grillen.

Efter morgenmaden besøger vi en af Rios hæderkronede sambaskoler, hvor vi ser de flotte kostumer og får en opvisning af dygtige dansere, der deltager i de traditionelle og verdensberømte karnevaler i byen.

Vi spiser frokost for egen regning, og så skal vi besøge en favela.

Rio de Janeiro og opland tæller omkring 10 mio. indbyggere. En stor del af dem bor i de såkaldte favelaer, der gennem mange år var berygtede og farlige. I dag er situationen forbedret i mange af dem. Vi besøger en af Rios mere rolige favelaer og kommer tæt på en del af den brasilianske virkelighed, som selv mange brasilianere heller ikke kender til. Fordommene om favelaerne er mange, og heldigvis passer de ikke alle.

Favela-besøgene er populære – også for dem, der bor her – og vi kommer til at se og høre, hvordan udviklingen omsider har forbedret tilværelsen for mange af Rios fattigste. Favelaerne har dog noget, som de fleste andre nabolag i byen sukker efter: en storslået udsigt over Atlanterhavet og resten af Rio, da de er bygget på bjergskråningerne over byen.

Faktisk kommer mange af sambaskolernes mest fanatiske deltagere fra byens favelaer, og det er ikke utænkeligt, at vi kommer til at høre samba for fuld udblæsning på vores tur rundt i denne del af byen.

Når vi er tilbage fra vores besøg i favelaen, kan rejselederen anbefale et godt sted, hvor den sidste middag og aften i Sydamerika kan nydes.