brasilien - brasilien_befolkning_02

Rejseledere

Rejseledere

jakob rubin_02

Jakob Rubin‏

Rejseleder

Jakob Rubin er Stjernegaards Latinamerika-ekspert. Ud over Brasilien, Cuba og Peru dækker han på grund af sin store erfaring andre af vores specialrejser på det sydamerikanske kontinent. Han var Jyllands-Postens Latinamerikakorrespondent i 9 år og er bl.a. forfatter til Politikens 'Turen går til Brasilien'. Siden 1983 har Jakob fulgt udviklingen i Latinamerika fra tæt hold. Efter flere end 100 rejser til alle kontinentets lande (på nær Surinam) har han et indgående forhold til den latinamerikanske verdens kultur, politik og natur, der ikke overgås af ret mange. Som professionel formidler kan han fortælle alle de gode historier og sætte dem i perspektiv.

Brasilien: Jakob har boet i Brasilien i ti år, hans børn er født i Rio de Janeiro, og han kender landet ud og ind, taler sproget flydende og har familie i både Rio og Amazonas. Hans særlige interesse gælder den menneskelige udfoldelse og de kulturelle og sociologiske aspekter af tilværelsen. Ved hjælp af Jakobs kontaktnet og erfaring kommer vi på vores Brasilien-rundrejse tæt på en masse brasilianere og får en fornemmelse for deres helt særlige, varme og charmerende måde at håndtere tilværelsen med energi og glæde.

Cuba: I Cuba har Jakob særlig fokus på spændingsfeltet mellem cubanernes passion, energi og ekstremt intense tilgang til livet i relation til vores mere rationelle, fornuftige og forsigtige mentalitet. I dette perspektiv ligger en guldgrube af oplevelser, der skaber debat og stiller vores egen kultur i perspektiv. "Vi er alle sammen ens, bare på vidt forskellige måder," som han plejer at sige.

Peru: Bag den farvestrålende og til tider barske peruanske facade ligger et overflødighedshorn af kultur, historie og voldsom smuk natur. Her er garanti for menneskemøder, der printer sig ind i hukommelsen. Naturen, folkedragterne og musikken gør dette land unikt - hvortil kan lægges maden. Det peruanske køkken har indtaget verdensscenen.

Argentina: Temperamenternes og selvforståelsens højborg. Argentinerne er svære ikke at beundre og lette at hidse sig op over. Dette land er stolt, stort og smukt - og dramatisk som tango, kraftig rødvin og fyrrigt temperament. Her er så meget at se, og Stjernegaards rejser til Argentina viser et varieret og imponerende udsnit fra øverste hylde.

Bolivia: Hvilket land, hvilke hårde livsbetingelser, hvilke bjergtinder. Bolivia er Sydamerikas mest farverige land med kontinentets stærkeste musikkultur og indianske identitet. Det hele placeret i en natur, som garanterer storslåede oplevelser. Siden 1983 har Jakob rejst dette lande tyndt som journalist, som regel i firehjulstrækker, og især som tilskuere til udvikoingsprojekiter med bistand fra Danida.

Chile: Verdens længste land, som Jakob på store journalistiske ekspeditioner har kørt igennem fra Syd til Nord - hvilket er langt. Chilenerne er konservative, private, katolske og seriøse og har på 20 år løftet samfundet fra barsk diktatur til et af Latinamerikas allerbedst fungerende og tryggeste lande. Indvandring fra flere kanter og en utroligt seværdig og varieret natur gør dette lange, tynde land til en guldgrube af oplevelser, som på rejserne med Jakob sættes i historisk og kulturel kontekst.

Generelt: Jakob er livlig og dynamisk. Med ham som rejseleder griber vi mulighederne for ekstraordinære oplevelser i det øjeblik, de opstår. Vi ‘ælter' os ind på de unikke samfund, kulturer og uforlignelige, charmerende og smukke mennesker, som vi møder på vores vej. Uanset hvor i Latinamerika vi er. Vær derfor forberedt på overraskelser. Jakob sætter en ære i at perspektivere dagligdagen i denne magnetisk dragende, magiske region. Kontinentets turbulente politiske og økonomiske historier kommer vi selvfølgelig også ind på.

Så er vi velankommet fra vores rejse til Cuba og den var rigtig vellykket, vejret var total perfekt og Jakob (guiden) var super god. Mester i at lige arrangere en middag for alle, eller lige en tur til cabaret, middag om aftenen eller en cykeltur gennem Havana helt fantastisk. Selskabet var også perfekt, der var ikke på noget tidspunkt nogen sure miner, alle kunne snakke med hinanden.


kenny viese

Kenny Viese

Rejseleder

Kennys kærlighedsaffære med Latinamerika og dets fantastiske kulturer begyndte i starten af 90’erne, da en veninde hev ham med til Ecuador, Peru og Mexico. Det blev en oplevelse, som for altid kom til at ændre Kenny og hans syn på verden og sig selv. Her 25 år og mange, mange rejser (og pas) senere er der i Kennys optik ingen tvivl om, at Cuba og Latinamerika er det absolut mest spændende område på planeten med sine altid farverige, imødekommende og glade mennesker, en uforglemmelig natur og en kultur og historierigdom uden lige.  

Han lever bogstaveligt talt sin drøm og har siden 2009 været bosat i Mexico, hvor han lever i Baja California med sin colombianske kone Carolina. Når Kenny ikke er ude som rejseleder eller på tur med sin motorcykel arbejder han som selvstændig fotograf og har bl.a. udstillet og solgt flere af sine rejsebilleder hos det fornemme galleri Casa Lamm i Mexico City. 

Kennys interesse for og fascination af Cuba, dets kultur og fremtid er intens og smittende, og han siger sjældent nej til en sludder, en salsa og måske enkelt Mojito hen ad aftenen.  


like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.478 anmeldelser)