Skip to main content

Vandretur i Kep National Park

cambodia - kep national park_01 cambodia - kep_nationalpark_vandfald_01

Vandretur i Kep National Park

I bliver hentet på jeres hotel efter morgenmaden kl. 8.30, hvorefter I kører til Kep National Park, der er omkring 50 kvadratkilometer og ligger omkring Kep-bjerget.

Parken inkluderer Kep Toch, Kep Thom og Krasaing-bjergene samt to større øer, Koh Tonsay og Koh Po. Vandringen til toppen tager omkring halvanden time, og det tager 2-3 timer at vandre rundt om bjerget. Her kan I nyde fantastiske panoramiske udsigter over stejle dale, slugter, plantager, byen Kampot, Bokor Hill og flere øer, herunder Koh Tonsay og Koh Troal. I vandrer gennem jungle noget af vejen, og her er der muligheder for at opleve dyrelivet i form af aber, der larmer i træerne over hovedet på jer, egern, eksotiske rovfugle og farverige sommerfugle, der flakser rundt i luften.

Varigheden af vandreturen afhænger af gæsternes interesse, men hvis der er tid tilovers, fortsætter I til en nærtliggende lokal landsby for at komme tæt på de lokale bønders liv samt blandt andet se deres salt- og rismarker. I kan også vælge at se forskellige landsbyer undervejs, hvor der er mulighed for at tale med landsbyboerne og opleve, hvordan det daglige liv leves her.

Der er også tid til at slappe af på stranden indtil den smukke solnedgang, som I beundrer som det sidste, inden turen går tilbage til jeres hotel.

Udflugtspris
Pris pr. person ved 2 personer
Pris pr. person ved 1 person
Pris pr. barn under 12 år
- - kr. 1.100 kr. 2.120 kr. 825
- - kr. 1.130 kr. 2.185 kr. 850

Fakta om udflugten

  • Privat udflugt
  • Engelsktalende guide
  • Transport inkluderet
  • Afhentning på hotel
  • Varighed ca. 8-9 timer
  • Heldagsudflugt
  • Bemærk: denne udflugt er bedst 1. nov. - 30. april
  • Oplev Kep National Park omkring Kep-bjerget
  • Panoramiske udsigter over stejle dale og slugter
  • Junglevandring med bl.a. aber, rovfugle og sommerfugle
  • Besøg i lokal landsby
  • Nyd smuk solnedgang på stranden

Rejser, hvor udflugten er mulig

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)